|
|
Thomas Kingo, salmedigter (1634-1703)
Tiden
Kingo lever i 1600-tallet, der er et depressionens århundrede.
Omvæltningerne efter reformationen med den lyse glæde over evangeliet
om Guds nåde, er blevet grundigt rystet. Atmosfæren er præget af 30-
årskrigenes rædsler og de plager, der fulgte i kølvandet: pest, misvækst
og hungersnød. Nationalt mismod og moralsk forfald prægede dagliglivet.
I den situation indførtes der i 1660 kongeligt enevælde til erstatning
af den gamle adelstands herredømme. Det betød en ny opgangstid for riget
Danmark-Norge. Kingo støttede denne politiske omvæltning – det ses bl.a.
i salmer, der udtrykker troskab mod kongen, Christian V.
Kirkeligt set er det ortodoksiens tid, hvor den lutherske lære
konsolideres. Samtidig går der over hele Europa en vækkelsesorienteret
fromhedsbevægelse, der kalder de kristne til bod og bedring. Kingo står
i denne strømning. Han er en god lutheraner, der ved, at mennesket ikke
frelses af egen kraft men ved Guds nåde. Men samtidig understreger han,
at det ikke er nok med den rette lære – der må en sand og levende tro
til. Ellers bliver det en stivnet kristendom uden den personlige
tilegnelse og efterfølgelse, som er menneskets svar på Guds handlen.
Kunstnerisk set befinder vi os i baroktiden med forsiringer og med
kontrastrige og svulstige kompositioner. Hos Kingo går interessen for
modersmålet hånd i hånd med interessen for barokkens kunstpoesi, hvor
man forlader de regelløse verseformer og vender sig mod den antikke
digtnings idealer med regelret versdannelse, samtidig med at sproget får
lov til at blomstre. Ved anvendelse heraf udfolder Kingo en ny poetisk-
religiøs stil: barokdigtning i sin flotteste form.
Alt i alt er Kingo med sin national-politiske holdning, sin teologiske
position og sin kunstneriske udtryksform en markant repræsentant for det
17. århundrede.
Kingos liv
Thomas Kingo vokser op på Sjælland i byen Slangerup. 15 år gammel
optages han på Frederiksborg Latinskole, der havde ry for god
undervisning i musik, og det får stor betydning for den musikalske
Kingo. Han læser teologi i København, mens pesten raser i 1654. Efter
embedseksamen bliver Kingo først huslærer og derefter i 1661 kappellan i
Kirke-Helsinge hos sognepræst Peder Worm, som er gift med Sille
Balkenborg. Hende forelsker Kingo sig voldsomt i og om hende er det, at
Kingo på dette tidspunkt skriver det smukke kærlighedsdigt Chrysillis. I
1668 bliver Kingo sognepræst i sin barndomsby, Slangerup. Samtidig
gifter han sig med Sille, hvis mand nu er død. Lykken er kort. Sille dør
et år senere, og Kingo ægter den 16 år ældre Johanne Lund. Fra 1677 til
sin død i 1703 er Kingo biskop i Odense. Da Johanne dør i 1694, gifter
han sig snart med den 30 år yngre Birgitte Balslev, og nu blomstrer
kærligheden igen.
Kingos digtning
Kingo digter nogle verdslige digte og kærlighedsdigte, samt
lejlighedsdigte og hyldestkvad til kongen. Det vi kender ham for i dag
er hans salmeproduktion.
I 1674 udgives ”Aandelige Sjungekors Første Part”. Det består af 21
sange, 3 til hver dag i ugen: 1 morgensalme, 1 aftensalme og 1
bodssalme. De er beregnet til husandagt. Kingo har skrevet salmerne til
kendte visemelodier. Siden reformationstiden har dansk salmesang været
præget af tysk salmedigtning. Det vil Kingo lave om på! Morgensalmen ”Nu
rinder solen op” stammer fra denne første salmeudgivelse. Morgen- og
aftensalmerne følger mønstret fra Luthers morgen- og aftenbøn i Den
lille Katekismus: stemningen aftegnes, tak rettes til Gud for
beskærmelse, synden bekendes, der bedes om tilgivelse, der rettes forbøn
for livet i kald og stand og der påmindes om dødens vished og
paradishåbet. ”Aandelig Sjungekors Anden Part” udkommer 7 år senere i
1681 med 20 salmer beregnet til personlig andagt. Tonen heri er mindre
udadrettet og harmonisk og mere verdenstræt og forsagende, f.eks. med
salmerne ”Sorrig og glæde” og ”Far, verden, far vel”.
Mens Kingo er biskop, får han i 1683 den opgave af kongen at skabe en ny
kirkesalmebog for Norge og Danmark, hvori han selv skal skrive salmer
til kirkeårets tekster. Det er en stor og ærefuld opgave. I 1689
udkommer 1. del af den ny salmebog, ”Vinterparten”, med 267 salmer,
heraf 136 af Kingo, hvor han særligt bidrager med salmer om Jesu liv og
passionssalmer over langfredagsbegivenheden. Men nu opstår en række
forviklinger og intriger. Efter accept af bogen falder den i unåde hos
kongen, og udgivelsesretten tages fra Kingo. En kommission nedsættes,
hvis forslag med 301 salmer, heraf 85 af Kingo, går igennem. Denne ”Den
Forordnede Ny Kirke Psalme-Bog” fra 1699 omtales i eftertiden som
Kingos Salmebog. Den optrykkes igen og igen helt ind i vort århundrede.
Vækkelsestiden i Danmark i sidste og dette århundrede tog Kingos
Salmebog til sig i protest mod den udvanding af troen, man fandt i
”Evangelisk-Kristelig Salmebog”. De stærke jyder, en luthersk-evangelisk
vækkelsesbevægelse på Vejle-egnen, holdt fast i Kingos Salmebog helt
frem til 1960. Det er bodstankerne og forestillingen om Kristi lidelse,
der bærer vækkelsestidens brug af Kingos salmer, og så det karske, jævne
sprog med klar evangelisk forkyndelse. Kingos salmer var til stor
inspiration for Grundtvig, der har bearbejdet og gendigtet nogle af dem.
I den nuværende salmebog findes 92 salmer af Kingo. De er forarbejdede
og forkortede, men Kingo har altså overlevet helt frem til vores tid,
fordi hans digtning rager op i landskabet.
|
|