Slår vi op i dag under ”Nu rinder solen op” i melodisamlingen til vores 
salmebog (Den Danske Koralbog, forkortet DKK), finder vi to melodier: 
DDK 310 (Nederlandsk visemelodi) og 311 (melodi af H.O.C. Zinck 1801). 
Det er ikke så usædvanligt. Går vi hele salmebogen igennem og ser på 
salmernes melodier i melodisamlingen, kan vi finde mange eksempler på, 
at salmer har flere melodier. Der findes også et antal salmer, der har 
tre melodier. Et eksempel kunne være salmen ”Du Herre Krist”, der har 
tre melodier i koralbogen. Faktisk findes der også tre melodier til ”Nu 
rinder solen op”, for Lasse Lunderskov har i 1975 skrevet en ny melodi, 
som findes i ”Dansk Sang” nr. 13.  
Men i koralbogen er der altså opført to ’gamle’ melodier til salmen. Det 
skyldes, at salmen oprindeligt er skrevet til én melodi, men at der 
senere er skrevet en anden melodi. Denne anden (og nyere) melodi har 
fået en meget stor udbredelse. Rent faktisk så stor en udbredelse, at 
det i dag er den melodi til salmen, vi kender bedst.  
Vi ved egentlig ikke, hvem der har skrevet den, men mener i dag, at 
melodien er skrevet af H.O.C. Zinck. Han har skrevet mange melodier. Da 
der kom en ny salmebog i slutningen af 1700-tallet var det Zinck, der 
forestod arbejdet med en dertil hørende ny koralbog. Zincks koralbog 
udkom i 1801. I den samling af melodier ses en del melodier for første 
gang. Men som det er typisk for den tid, er det ikke angivet, hvem der 
har skrevet melodierne, eller hvor de stammer fra. Det samme gælder den 
tids salmebøger: der er ikke anført navn på salmedigterne. Der er 
almindelig enighed om, at det er rimeligt at antage, at det er Zinck 
selv, der har skrevet de melodier, som her optræder for første gang. Men 
det er gætværk. 
Vi ved heller ikke præcist, hvordan de sang på Zincks tid, men vi ved en 
ting: de sang langsommere end vi gør i dag. Måske endda meget 
langsommere! I begyndelsen af 1800-tallet kom metronomen frem, og
dermed muligheden for at meddele andre, hvilke tempo man ønsker dette eller 
hint spillet og sunget i. Metronomen fandt hurtigt udbredelse og kom 
også til Danmark. Omkring midten af forrige århundrede kom der en ny 
melodisamling til en ny salmebog, og her angiver udgiveren (A.P. 
Berggreen) med metronom-tal, hvor hurtigt han mener salmer skal synges. 
Her kan vi danne os et indtryk af, hvor hurtigt ( eller rettere: hvor 
langsomt) salmerne blev sunget i midten af forrige århundrede. I 
forordet skriver han, at han har angivet det hurtigste tempo, som han 
finder forsvarligt. Og det er rent faktisk - efter vor tids målestok - 
meget langsomt. Berggreen skriver melodien til ”Nu rinder solen op” med 
fjerdedelsnoder, ligesom den står i dag i vores koralbog, og han 
foreslår et tempo, der med metronomangivelse hedder: 1/4 = 60. Det 
forekommer os som sagt meget langsomt i dag. Forsøger man at synge 
salmen i det tempo, er det nærliggende at fundere over, hvor lang tid 
mon gudstjenesterne har taget i midten af forrige århundrede! Men det er 
måske også værd at fundere over, om man bedre er i stand til at følge 
med i tekstens indhold, når man synger så langsomt!  
Med Zincks melodi til ”Nu rinder solen op” står vi over for et tilfælde, 
hvor vi ikke synger melodien sådan som den oprindeligt er tænkt, al den 
stund vi synger den (betydeligt) hurtigere. Man kan spørge sig selv, om 
det er et problem, at melodien i dag lever et liv på helt andre 
præmisser end den oprindeligt er tiltænkt/ skrevet på basis af. Eller må 
man blot sige, at det er en god melodi, som vi holder af i dag, og at 
enhver diskussion om ’det oprindelige’ er mere eller mindre ligegyldig?