|
|
Salme-gennemgang
Salmens baggrund
Salmebogens titelblad (s. 31) viser en syngende familie bestående
af far og mor med 2 sønner og 2 døtre - en kernefamilie, som under
husfaderens ledelse er i gang med en af dagens husandagter. Man mener,
at Kingo selv har valgt titelbladet og forsynet det med tekster fra
bibelen.
I sin fortale til Christian V betragter Kingo bogen som en ”ringe
nytårsgave til Guds alter og den kongelige trone”. Kingo er på dette
tidspunkt klar over, hvilken betydning den kan få, da dansk salmesang
siden reformationen havde været domineret af tysk salmedigtning, mens
man i de dannede kredse i snobberi anså det latinske sprog som finere.
Inden længe resulterede Kingos kampe for danskheden og kamp mod
åndelig
passivitet i, at salmen blev oversat til latin, tysk, islandsk og
svensk.
Da 1600-tallets første halvdel var præget af krige og nationale
katastrofer, er det let nok at forstå det voksende behov for ’bodens’
nødvendighed. Ved oprigtig bod ville man få Gud til at vende folkets
skæbne til lykke og fremgang. Derfor blev der i 1686 indført en fast
årlig bods- og bededag – vores nuværende Store Bededag.
Salmens tekst
Kingo tilskynder i denne salme mennesket til ubekymret
aktivitetsudfoldelse. Først skal Gud takkes, og så skal det daglige
arbejde gøres. Gud er menneskets trygge beskytter. Salmen giver udtryk
for glæden ved også denne morgen at være frelst og fri (vers 3), og at
Gud vil være med i den kommende dags gerning.
Kingo indleder med en naturbeskrivelse, hvori der udtrykkes
uforbeholden glæde over naturens skønhed, som bliver et billede på Guds
store skaberværk. Dernæst udtrykkes glæde over tilgivelsen og Guds nåde.
Så følger bøn om hjælp til at leve livet rigtigt, og salmen slutter med
en tillidserklæring til Guds almagt og forsyn.
I de første 4 vers taler Kingo til sig selv - til sin sjæl - om
Guds gerninger. Han ser i vers 1 dagens lys som en gentagelse af den
første skabelsesdag. Hver morgenstund fornyer Gud sin pagt. Solen og
lyset er et billede på Gud/Kristus. Når Kingo i første vers bruger
ordene ”forgylder klippens top”, kan han måske hentyde til Norge. Hans
norskfødte hustru Sille Balkenborg kan have inspireret ham, idet han i
digtet til hende ”Chrysillis, du mit verdens guld”, bruger samme
billede. Samtidig blev naturen i den barokke digtekunst brugt til at
skabe en stemning. Vers 2 handler om Guds bundløse nåde. Vers 3 om
Guds beskyttelse af os og vores frelse. I vers 4 en opfordring til os om
ubekymret og med energi og lyst at gå i gang med dagens opgaver. De
sidste 3 vers er formet som bøn til Gud med direkte tale til ham. Vers 5
er en bøn om, at Gud vil velsigne mennesket, og at mennesket vil stille
sig tilfreds med det, Gud giver og det man selv formår. Vers 6 er en bøn
om, at vi holder os fra fristelser og vers 7 er en bønnens
tillidserklæring til Gud. Derfor sluttes der også med at spørge sjælen:
Hvad vil du mer? Lad Gud kun råde!
Salmen er i sin nuværende form meget forkortet, idet den har været på 16
vers.
|
|