1  Op, al den ting, som Gud har gjort, 
hans herlighed at prise! 
Det mindste, han har skabt, er stort 
og kan hans magt bevise. 
2  Gik alle konger frem på rad 
i deres magt og vælde, 
de mægted ej det mindste blad 
at sætte på en nælde.
3  Det mindste græs jeg undrer på 
i skove og i dale, 
hvor skulle jeg den visdom få, 
om det kun ret at tale!
4  Hvad skal jeg sige, når jeg ser, 
at alle skove vrimle, 
de mange fuglesving, der sker 
op under Herrens himle! 
5  Hvad skal jeg sige, når jeg går 
blandt blomsterne i enge, 
når fuglesangen sammenslår 
som tusind harpestrenge! 
6  Hvad skal jeg sige, når mit sind 
i havets dybe grunde 
kun dog så lidt kan kige ind 
og ser så mange munde!
7  Hvad skal jeg sige, når jeg ser, 
hvor stjerneflokken blinker, 
hvor mildt enhver imod mig ler 
og op til himlen vinker! 
8  Hvad skal jeg sige, når mit sind 
i havets dybe grunde 
kun dog så lidt kan kige ind 
og ser så mange munde!
9  Hvad skal jeg sige? - Mine ord 
vil ikke meget sige: 
O Gud, hvor er din visdom stor, 
din godhed, kraft og rige! 
10  Op, stemmer alle folk på denne jord 
med frydetone sammen: 
Halleluja, vor Gud er stor! 
og Himlen svare: Amen! 
H. A. Brorson 1734. 
Melodi: Böhmisk melodi 1549  
Den Danske Salmebog nr. 12 
 
Nedenfor er opført alle versene i den oprindelige salme. Den fulde 
version benyttes i gennemgangen af salmen. 
 
 
*1  Op, al den ting, som Gud har gjort, 
hans herlighed at prise! 
Det mindste, han har skabt, er stort 
og kan hans magt bevise. 
*2  Gik alle konger frem på rad 
i deres magt og vælde, 
de mægted ej det mindste blad 
at sætte på en nælde.
3  Ja! Alle engles store kraft 
som himle-scepter føre 
har ingen tid den evne haft 
det mindste støv at gøre? 
*4  Det mindste græs jeg undrer på 
i skove og i dale, 
hvor skulle jeg den visdom få, 
om det kun ret at tale!
5  Hvad vil jeg da begynde, når 
jeg lidet gennemkiger, 
hvor mange folk der gik og går 
i alle verdens riger; 
*6  Hvad skal jeg sige, når jeg ser, 
at alle skove vrimle, 
de mange fuglesving, der sker 
op under Herrens himle! 
*7  Hvad skal jeg sige, når jeg går 
blandt blomsterne i enge, 
når fuglesangen sammenslår 
som tusind harpestrenge! 
*8  Hvad skal jeg sige, når mit sind 
i havets dybe grunde 
kun dog så lidt kan kige ind 
og ser så mange munde!
9  Hvad skal jeg sige, når jeg vil 
så højt jeg kan opkige 
og vende alle tanker til 
det blanke solens rige; 
*10  Hvad skal jeg sige, når jeg ser, 
hvor stjerneflokken blinker, 
hvor mildt enhver imod mig ler 
og op til himlen vinker! 
*11  Hvad skal jeg sige, når jeg op 
til Gud i ånden farer, 
og ser den store kæmpetrop 
af blide engleskarer! 
*12  Hvad skal jeg sige? – Mine ord 
vil ikke meget sige: 
O Gud, hvor er din visdom stor, 
din godhed, kraft og rige! 
13  Alt det, som haver ånde skal 
vor skabere begegne, 
hans lov skal fylde bjerg og dal 
og alle verdens egne. 
14   O! Priser Gud på denne jord 
hver som har sans og tunge, 
og al den del, i himlen bor, 
vor skabers lov skal sjunge. 
*15  Slår alle folk på denne jord 
med frydetone sammen: 
Halleluja, vor Gud er stor! 
og Himlen svare: Amen! 
H. A. Brorson 1734. 
Melodi: Böhmisk melodi 1549 
* = De nuværende vers i salmebogen