Den musik, som børn og unge hører i dag, er en helt anden slags musik 
end den, de gamle salmer er skrevet på. Allerede det gør, at de kan 
føles anderledes. Men kan man synge salmer på rytmiske melodier? Ja, 
hvorfor ikke? 
Og så kan man alligevel ikke bruge al slags musik i kirken. Det skal 
være en ordentlig musik uden klicheer. Den skal kunne holde til at blive 
gentaget og gentaget. Den skal kunne synges, også selv om der ikke er 
noget instrument og nogen rytmebox til. Den skal være parat til at 
underordne sig ordene, og det er ikke al musik, der vil det. 
Og endelig skal den ikke splitte menigheden ad. Det nytter jo ikke at 
jage gamle fru Jensen ud af kirken, men det duer heller ikke at jage de 
unge ud. Begge parter skal kunne være der og kunne lære at holde af 
salmerne. Er det muligt at finde en musik, som både Brian og gamle Maren 
kan lide? Ja, det er min erfaring, men det er stadig noget, vi må 
arbejde med, og det sker netop i disse år.  
Det er da spændende at være med til.  
- Såvidt Holger Lissner om hans syn på nye salmer. Arbejdsgruppen 
tilføjer følgende: 
	Ser man på det samlede melodirepertoire i den danske salmesang og 
sammenholder melodiens alder med tekstens alder, kan man erfare, at der 
ofte er forskel. Teksten kan være skrevet efter melodiens fremkomst, 
ligesåvel som teksten kan være skrevet på ét tidspunkt, for først flere 
år senere at få ’sin’ melodi. 
	Med aftensangen ”Nu går solen sin vej” forholder det sig sådan, at 
melodi og tekst er skrevet det samme år - nemlig 1980. Teksten er 
skrevet først, og melodien er skrevet til lige netop denne tekst. 
Melodien kan altså med rette siges at være inspireret af teksten. 
	I nyere danske salmedigtning er det ikke usædvanligt, at komponist 
og salmedigter arbejder sammen. Vi ser flere sådanne ’makkerpar’. Man 
kan f.eks. nævne salmedigteren Jørgen Gustava Brandt, der har arbejdet 
sammen med komponisten Ole Schmidt, og salmedigteren Johannes
Møllehave, der har arbejdet sammen med komponisten  Niels Viggo Bentzon. 
I den danske salmesangs historie er der et ’makkerpar’ af denne art, der står 
særligt markant. Den store digter fra Sorø, B.S. Ingemann, skrev morgen- 
og aftensange til brug for børn, og den daværende organist ved Vor Frue 
Kirke i København, C.E.F. Weyse, satte melodier til. 		
	Erik Sommers melodi til Holger Lissners aftensang knytter an ved 
denne del af den danske salmesangs-tradition. Tonen i melodiens udtryk og hele 
’melodi-måden’ leder tanken hen på, hvad Weyse skrev tilbage i 1830-
erne. Sommers melodi er dermed ikke i den forstand ’moderne’. Den er ny 
i den forstand, at en sådan melodi ikke er skrevet før. Men den lægger 
sig ind i den traditionelle måde at skrive melodier på og bringer ikke 
egentlig nye udtryksmåder ind i vores sang. 
	I henseende til genre må melodien til Lissners aftensang bedst 
kunne beskrives som netop en melodi til en sang. Set i lyset af, at 
Weyse og Ingemann skrev morgen- og aftensange er det indlysende, at der 
ikke med denne genre-bestemmelse siges noget nedsættende om melodien. 
Man kunne fristes til at sige tværtimod: så godt selskab skal man lede 
længe efter! 
	Når det er værd at beskæftige sig med melodiers genre - ikke mindst 
når talen er om nye melodier (og nye tekster), der skal ’finde deres 
plads’ - skyldes det, at vi i hver periode af vores kulturs historie 
benytter forskellig musik til forskellige formål. Og er der tale om en 
sang - ja, så er der dermed ikke nødvendigvis tale om, at denne kan gøre 
fyldest som  salme. Sangen kan løse opgaver, som salmen ikke kan - og 
omvendt! Og sangen giver sin virkning ved midler og måder i det 
musikalske, som kan være salmemelodien fremmed. 
	Går vi salmebogen igennem erfarer vi, at der opstår mange 
overvejelser om grænsedragning mellem åndelig sang og salme undervejs, 
hvis man forsøger sig med en rubricering af salmer og melodier. I den 
omfattende litteratur om salmer og salmers genre ses det f.eks., at 
nogle ikke finder, at der med Weyse og Ingemanns morgen- og aftensange 
er tale om salmer. En enkelt radikal skribent så dem helst ude af 
salmebogen - ikke fordi de på nogen måde kan siges noget på i sig selv, 
men fordi de ikke står mål som salmer.  
	Om vi med Lissners tekst og Sommers melodi står over for en ny 
salme er derfor nok ikke til at afgøre entydigt. Det er i grunden ret 
usikkert. Men vi har med en god, ny aftensang at gøre! Og en sådan kan 
måske nok finde vej til den nye salmebog, bl.a. fordi der allerede står 
aftensange i salmebogen.