Igen skriver Holger Lissner selv: Aftensange er en særlig form for 
salmer, for som regel er de ikke skrevet til at blive brugt i en 
gudstjeneste, som ellers er salmernes hjemsted, men i hjemmet eller ved 
møder og andre sammenkomster. Derfor er situationen en anden, og det 
præger salmen.  
Meget ofte inddrager morgen- og aftensangen naturen og går ud fra den, 
mere end fra bibelsteder. Men selvfølgelig skal sangen trække på det 
bibelske univers for overhovedet at kunne kaldes en salme.  
”Nu går solen sin vej” er skrevet på opfordring fra FDF til brug ved 
sommerlejren på Sletten 1981. Den blev nu ikke sunget så meget på 
landslejren, for til samme lejr blev aftensangen ”Du, som har tændt 
millioner af stjerner” skrevet, og den blev lejrens store hit. Men siden 
er den sunget på utallige lejre og ved møder, og mange bruger den som 
aftensang med deres børn. Begge aftensange har i øvrigt melodi skrevet 
af Erik Sommer, som dengang var højskolelærer på Silkeborg Højskole. I 
dag er han seminarielærer i Nr. Nissum. Efter sigende blev denne melodi 
skrevet på et kvarter, da han havde fået stukket teksten ud. 
Versene blev til i juni 1980 i familiens sommerhus på Langeland, på 
vestkysten hvor vi aften efter aften ser solen forsvinde bag Fyn på vej 
til andre, der ”har brug for dens lys”.  
Men ligesom i Kingos og Ingemanns morgen- og aftensange er solen både 
den glødende kugle i rummet og et billede på livet og lyset, på Kristus, 
Verdens Lys, og derfor er sætningen ”for kun i din sol Gud, kan livet 
fornys” dobbelttydig. Det er både det skabte liv og vort liv som 
mennesker over for Gud, som fornyes i Guds sol, Kristus, jfr. Luk. 1,78, 
hvor Kristus kaldes ”solopgangen fra det høje”.  
De ældre salmer er skrevet på landet og taler ud fra landet med 
naturbilleder. Men i vore dage lever flere og flere mennesker i byer, og 
der er mange, der ikke går i seng om aftenen. For busserne skal køre og 
patienterne passes, og der er ikke råd til at lade fabrikkernes maskiner 
stå stille. Det må godt komme med i en aftensang som en nutidig parallel 
til ”den syge nabo” i ”Sig månen langsomt hæver” (v. 2). 
Aftenen er også eftertankens tid, hvis vi da slukker for fjernsynets 
kværnende påvirkning og bare giver os tid til at sidde lige så stille og 
tænke over det, der er sket den dag. Der er stadig mennesker, der beder 
aftenbøn og oplever, at det kan hjælpe til at få tankerne til at falde 
til ro. Det kan for både børn og voksne være en god ting at lade 
tankerne løbe dagen igennem og gøre sig klart, hvad vi var glade for, og 
hvad vi var kede af. Det er den proces, vers 3 og 4 afspejler. 
Vers 5 runder af med at spille på salme 139 fra Det gamle Testamente, 
hvor det hedder: ”Siger jeg: ’Mørket skal dække mig, lyset blive til nat 
omkring mig’, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, 
mørket er som lyset” (Sl. 139,11-12). Solen kan forsvinde, men Gud går 
ikke bort, og det er der en tryghed i.