|
Salme-gennemgang
Igen skriver Holger Lissner selv: Aftensange er en særlig form for
salmer, for som regel er de ikke skrevet til at blive brugt i en
gudstjeneste, som ellers er salmernes hjemsted, men i hjemmet eller ved
møder og andre sammenkomster. Derfor er situationen en anden, og det
præger salmen.
Meget ofte inddrager morgen- og aftensangen naturen og går ud fra den,
mere end fra bibelsteder. Men selvfølgelig skal sangen trække på det
bibelske univers for overhovedet at kunne kaldes en salme.
”Nu går solen sin vej” er skrevet på opfordring fra FDF til brug ved
sommerlejren på Sletten 1981. Den blev nu ikke sunget så meget på
landslejren, for til samme lejr blev aftensangen ”Du, som har tændt
millioner af stjerner” skrevet, og den blev lejrens store hit. Men siden
er den sunget på utallige lejre og ved møder, og mange bruger den som
aftensang med deres børn. Begge aftensange har i øvrigt melodi skrevet
af Erik Sommer, som dengang var højskolelærer på Silkeborg Højskole. I
dag er han seminarielærer i Nr. Nissum. Efter sigende blev denne melodi
skrevet på et kvarter, da han havde fået stukket teksten ud.
Versene blev til i juni 1980 i familiens sommerhus på Langeland, på
vestkysten hvor vi aften efter aften ser solen forsvinde bag Fyn på vej
til andre, der ”har brug for dens lys”.
Men ligesom i Kingos og Ingemanns morgen- og aftensange er solen både
den glødende kugle i rummet og et billede på livet og lyset, på Kristus,
Verdens Lys, og derfor er sætningen ”for kun i din sol Gud, kan livet
fornys” dobbelttydig. Det er både det skabte liv og vort liv som
mennesker over for Gud, som fornyes i Guds sol, Kristus, jfr. Luk. 1,78,
hvor Kristus kaldes ”solopgangen fra det høje”.
De ældre salmer er skrevet på landet og taler ud fra landet med
naturbilleder. Men i vore dage lever flere og flere mennesker i byer, og
der er mange, der ikke går i seng om aftenen. For busserne skal køre og
patienterne passes, og der er ikke råd til at lade fabrikkernes maskiner
stå stille. Det må godt komme med i en aftensang som en nutidig parallel
til ”den syge nabo” i ”Sig månen langsomt hæver” (v. 2).
Aftenen er også eftertankens tid, hvis vi da slukker for fjernsynets
kværnende påvirkning og bare giver os tid til at sidde lige så stille og
tænke over det, der er sket den dag. Der er stadig mennesker, der beder
aftenbøn og oplever, at det kan hjælpe til at få tankerne til at falde
til ro. Det kan for både børn og voksne være en god ting at lade
tankerne løbe dagen igennem og gøre sig klart, hvad vi var glade for, og
hvad vi var kede af. Det er den proces, vers 3 og 4 afspejler.
Vers 5 runder af med at spille på salme 139 fra Det gamle Testamente,
hvor det hedder: ”Siger jeg: ’Mørket skal dække mig, lyset blive til nat
omkring mig’, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen,
mørket er som lyset” (Sl. 139,11-12). Solen kan forsvinde, men Gud går
ikke bort, og det er der en tryghed i.
|
|