Theol-P forside - De danske tekster - De norske tekstene - Hvordan.. - Om.. -

Citater fra litteraturen En ny måde (september 2021) at organiserer citater fra (fag)litteraturen. Det mere udfoldede citat findes her - mens fra hovedsiden til den enkelte søndag, der vil blive linket ret kort. (For at bevare en rimelig overskuelighed på hovedsiden) 16 s. e. trinitatis A - tilbage til Teksten denne uge Johannes Nissen. De fattige enker  Enkerne var en særiig udsat gruppe, fordi de som regel savnede den tryghed, som mand og familie kunne give. De omtales ret hyppigt i evangelierne. Som eksempel kan nævnes enken, der lagde sin skærv i tempelblokken. Det var ifølge Jesus mere, end de rige lagde (Mark 12,41-44). Hos Markus er beretningen knyttet sammen med en advarsel mod farisæerne, der bl.a. søger de bedste pladser i synagogerne og "opæder enkers bo" (12,38-40). En anden enke-historie findes i Luk 7,11-17. Det drejer sig om en enke, der har mistet sin eneste støtte: sønnen. Endelig kan nævnes lignelsen om den uretfærdige dommer og den fattige enke (Luk 18,1-8). Enken er her et forbillede på, hvordan de bedende - mænd eller kvinder - skal forholde sig til Gud. Hendes sociale baggrund kaster lys over sammenhængen mellem nød og bøn. Denne og de øvrige enke-historier viser, at Jesus delte den gammel- testamentlige opfattelse af Gud som de fattiges og enkernes hjælper. Budskab og konsekvens s. 42 Greshake, Gisbert og Jacob I bibelen er en sådan opvækkelse nok usædvanlig,.. Opstandelsen af en død omtales eller skildres i Bibelen (såvel som i profan litteratur) flere gange som en genoplivelse og tilbagevenden til det tidligere liv (1 Kg 17,17-24; 2 Kg 4,18-37; Mk 5,21-43 par.; Luk 7,11-16; Joh 11,1-46; ApG 9,36-41;20,9-12). For mennesker dengang var en sådan opvækkelse ganske vist helt usædvanlig og for mange ikke til at tro; men den lå absolut inden for rammerne af det, der kunne opfattes som virkeligt og som muligt for Gud... [Dette] er klart at skelne fra Jesu opstandelse… Det originale citat: Die Auferstebung eines Toden wird in der Bibel (wie auch in der profanen Literatur) mehrfach als Wiederbelebung und Rück- kehr in das frühere Leben (1 Kg 17,17-24; 2 Kg 4,18-37; Mk 5,21-43 par; Luk 7,11-16; Joh 11,1-46; Apg 9,36-41;20,9-12) erwähnt oder geschildert. Fur die Menschen rer damaligen Zeit war eine solche Auferwechung zwar ganz aussergewöhnlich und vielen unglaublich; sie lag aber durchaus im Bereich dessen, was als wirklich vorstellbar und für Gott als moglich galt... [Dieses ist] über die Auferstehung Jesus klar zu unterscheiden.. Ressurectio Mortuorum s. 10. Knud Hansen: En klar afmytologisering af dødeopvækkelsen repræsenteres i dette citat: [Om bekendelsen til Jesus som Guds søn, i orden for så vidt det forstås symbolsk].. Det i vore dage så ofte misbrugte ord "udfordring" har her mulighed for at give mening. Et hjælpeløst menneske på en landevej er en udfordring for den der kommer forbi, til at gøre noget. Jesus var en udfordring for alle i datiden der kom i berøring med ham. Mod denne udfordring forhærdede mange sig (Mk 3,22), endog hans egen familie (Mk 3,34-35), om om andre fortælles det at de blev "levende"(Luk 15,32; 7,11-16). Udfordringen er indtil denne dag vedblevet at være en virkelighed i slægtens historie... [fulgt op af Bonhoeffers vurdering af en proletar, som kalder Jesus "et godt menneske" som sandere bekendelse end de kirkelige dogmatiske] Den kristne tro. s. 142 Rob Myallis: Sorgens plads i også opstandelsens kirke  Jeg har to pointer, jeg gerne vil understrege. For det første, at menneskelig sorg over døden er virkelig. I vores kultur forventer vi, at mennesker skal komme videre så hurtigt. Jeg mener, at kirken, netop opstandelsens kirke, bør være et sted, hvor vi viser medfølelse med mennesker i deres sorg. For det andet opvækker Jesus dette eneste barn. Vi omtaler ofte Jesu tre Messias-forudsigelser, hvor han taler om sin død på korset og opstandelse. I Lukas hhv kap. 7, 8 og 9 opvækker han tre ”eneste” børn [i ældre oversættelser oversat med enbårne], måske også eksempel på måder, hvorpå han forud spejler sit store opstandelsesværk. Det engelske citat: I have two points I'd like to emphasize.  First, that human grief over death is real.  In our culture we expect people to move on so quickly.  I think the church, even the church of the resurrection, should be a place where we have compassion on people as they grieve.  Secondly, Jesus raises this child up.  We often refer to Jesus "three fold messianic" prediction where he speaks of his death on the cross and resurrection.  In Luke 7, 8 and 9 he raises up three only begotten children, perhaps also a place of foreshadowing his great work of resurrection. Lectionary Greek   Mogens Lindhardt: Enke - folk/menigheden - den enkeltes tab og sorg. ..enken mødes uden for byporten [som Jesus blev korsfæstet udenfor byporten]. Enken er fast motiv for folket, der har mistet sin bestemmelse, er blevet barnløst, uden håb: Den eneste søn — "enbåren" stod der i tidligere oversættelser, for at vi med rette skulle tænke på Kristus som "den enbårne", som både er hendes og faderens. Opstandelsesordet: stå op! , hvorefter sønnen taler, og Jesus giver ham til hans mor. Det er også et opstandelsesbillede. Kristus opstår ikke bare, men gives som denne søn til den, hvis håb han er, så hun (kirken, menigheden) kan blive det, som er hendes bestemmelse. Og endelig folkets lovprisning: Herren har besøgt sit folk. Sådan sang de i Israel ved en tronbestigelse, hvor folkets søn, udvalgt af Gud, trådte ind som deres Herre og forløser efter faderens vilje. Sådan synger vi om frelseren, der lå i sorten jord, DDS 349. To tilgange til prædikenen: den ene der tager det faktisk tab og den faktiske sorg alvorligt, omtrent som i en begravelsesprædiken, den anden som ser vældet af betydningselementer som peger ud over den konkrete situation). Begge dele meget udfoldet i bogen, her bare konklusionen: "Hvor den ene prædikentilgang nemt kommer til at spille på den fremtidige forvandling af tingenes tilstand, så vil den anden tilgang altså se det befriende budskab, at dødens brod allerede er knust, og at vi derfor i vores livsopfattelse ikke kan give os hen til entydighed, endsige bruge den til at trække os ud af det, vi er skabt til og sat til, nemlig at være hos den fortabte, altså dér, hvor Gud er." "Derfor må prædikenen altid forankre forestillingen om riget i folkets håb, i Guds vilje og foreningen af de to". (Se også ”Om opstandelse og påskelyd” - en tankevækkende ekskurs i forlængelse af vejledningen). Lindhart: Trinitatis - en rejseberetning gennem kirkeåret   Hauge, Hans Nielsen ..De kunne ved det røre vårt hjerte så vi måtte stanse i det onde syndeløp, da blir vi vekte opp. Likesom en redsel inntok dem, som så den døde ble levende, og de priste Gud og sa: En stor profet er oppreist blant oss, og Gud har besøkt sitt folk. Slik kommer der og frykt i det hjerte som Guds Ånd rører ved, så de får føle sin synds elendighet. Hører han da etter Kristi røst, og følger Hans Evangelium og kall til omvendelse, så får han kraft av Jesu levende Ord, til å stå opp fra synden.. [0000] Se mere