Theol-P forside - De danske tekster - De norske tekstene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks

Citater fra litteraturen En ny måde (september 2021) at organiserer citater fra (fag)litteraturen. Det mere udfoldede citat findes her - mens fra hovedsiden til den enkelte søndag, der vil blive linket ret kort. (For at bevare en rimelig overskuelighed på hovedsiden) Aktuelle søndag: 16. s. e. trinitatis A. Herrespørgsmålet - det dobbelte kærlighedsbud Eksegetiske noter til teksten (Redaktørens) 18. s. e. trinitatis        Tekst: .Mt.   k: 22 v: 34-46 Haenchen (Der Weg Jesu) finder det på ingen måde udelukket at stedet er en tidlig kristen skriftfortolkning, med målet at overvinde den faktiske mangel på et ordentligt davidisk slægtskab. (Paulus antager slægtskabet, Rom 1,3: ”som menneske kommet af Davids slægt,  i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde”.) (Haenchen, s. 417) Herrespørgsmålet kan godt tematiseres. I vores samfund betyder en herre unægteligt noget andet end det Jesus taler om - næsten en banalitet at nævne. Endnu findes der "krigsherrer" i Afganistan - og det smager da af fugl [denne sætning skrevet i 90’rne! – red. ]. Umiddelbar anledning til at forkynde "Kristologi fra neden" - hvis v.41-46 skal forstås som en benægtelse af Jesu herkomst fra Davids hus. Vores ”herrer” er tyndet ud, forsvundet ind i magtstrukturer. Magt findes stadig, men ikke synlig på samme måde. Men forkyndelsen af Kristus som herre, og Guds rige som en mulig, stadig til os kommende virkelighed, skal tales ind i vores strukturer. Guds magt - som er Guds og som man tilfulde kan og skal hengive sig til (det største bud) - udfolder sig nedefra - men i forhold til og med kritik af dem (jfr. Nedenfor citater herske-undertrykke-tjene) Kærlighed/at elske betød ikke følelese på den måde, vi er tilbøjelige til at tænke. At elske næsten indebar uundgåeligt også at handle, tage hånd om fx - derfor Jesu tydeliggørelse "som dig selv" - for du kan ikke lade være med at tage hånd om dig selv. [Moderne problematiker med selvhad, manglende evne til at elske sig selv kan være væsentlige nok i vores sammenhæng, men det er næppe det Jesus umiddelbart taler om]. Men som man kan se fx på Textweek inspirerer dette ganske ofte prædikanter, når næstekærlighedsbudet skal fortolkes. Her er forresten en bevidsthedshistorisk opgave: hvor langt tilbage kan den vægtlægning spores? Før 1970'rne? (Kærlighedens selvstændiggørelse som følelse er betydelig ældre) Et citat fra egen prædiken 1995: "Gud gav sig helt hen for os i kærlighed - i et menneskes kød og blod - samtidig med han var én - almægtig, overalt til stede - én vi kan give os hen til, ikke i frygt men af hele vort sind, hele vort hjerte, hele vor styrke - uden der af den grund bliver taget et hjerteslag fra medmennesket, en eneste kvadratmillimeter af vores sinds rummelighed for det andet menneske - eller vor styrke svækkes en brøkdel i den stadige kamp for det gode."   Bibel om herske/undertrykke – tjene: (I anledning af Zebedæus-sønnerne) I ved at folkenes fyrster undertrykker dem og at stormændene misbruger deres magt over dem. v26 Sådan skal det ikke være blandt jer Mt 20,25-20 /Mk.10,42 (Under nadveren, da disciplene diskuterer hvem der skal være størst) Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere.  Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener.  Luk. 22,24-26 (Under fodvaskningen) I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg.  Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder Joh. 13,13-14