|
|
|
Et fredsparti
Jesus stræbte efter en indre fornyelse. Derfor
afviste han
harmen over romernes brutale undertrykkelse og omformede
det til et spørgsmål
om egen vilje til omvendelse (Luk 13,lff.). Der var et
umiskendeligt irenisk
træk over hans forkyndelse. Foruden accept af
skattebetalingen accepterede han
toldere og han så velvilligt på fremmede soldater (Matt
8,5-13). Alt dette er
udtryk for en beredvillighed til forsoning, der
overskrider de traditionelle
grænser og munder ud i budet om kærlighed til fjenden.
Således fik den indre
fornyelse konsekvenser for d en ydre holdning. Blandt de
indre jødiske
fornyelsesbevægelser fremtrådte Jesusbevægelsen som
fredspartiet.
Johannes Nissen: Budskab og
Konsekvens, s. 67
Nødvendig gråd og tændersskæren
Hos Mattæus skal der være gråd og tænderskæren. Dette
udtryk,
der hos Mattæus næsten får karakter af omkvæd,
forekommer ikke hos Markus og
kun en gang hos Lukas (13,28 svarende til Mt. 8,12,
men mindre logisk i
sammenhængen). [Smlgn også Matææus version af
lignelsen om de betroede talenter
med Lukas’]
Villy Sørensen Jesus og Kristus s.
145
Kirken skal kende sin grænse
Den latente kirke. Det er en uundgåelig
nødvendighed at
kirken som synligt og usynligt fænomen kender sin
grænse. At kirken kender sin
grænse er dens indrørnmelse af at der også uden for
kirken findes ,,disciple",
mennesker der enten de ved af det eller ej forholder
sig til evangeliet i tro.
Et menneskes råb om hjælp kan af Jesus betegnes som
tro (Mt 8,10-12). I
novellen ,,Herre og Tjener" skildrer Tolstoj et
gudløst menneske der, uden
bevidst at opgive sin gudløshed, til slut handler i
tro. ,,Troen kan være til
stede hos et menneske, selv om den ikke giver sig til
kende for den troende selv. Troen kan endog skjule sig
under sin modsætning" (Torsten Bohlin)...
Kirken er ikke en forening, i hvis grundlov der står
at alle
mennesker skal være medlernmer, men et sted hvor
evangeliet kommer til orde og
forstås som gyldigt for alle, enten de tilhører kirken
eller ikke. En sådan
anerkendelse af de ,,ikke-troendes" tro .. Det
ville være en understregning af den
reformatoriske indsigt at kirken ikke er en
,,frelsesanstalt” men en
,,borgerlig indretning" - for at bruge et grundtvigsk
udtryk.
Knud Hansen: Den kristne tro, s.
|
|
|
