Theol-p's forside - Oversigt søn- og helligdage -

Søgeord: #farvel #afsked #Helligånd #pandemi #korona #håb Teksten denne uge's Prædikensamling Især egne prædikener, men andre optages også - når de ikke findes offentlige tilgængelige (med link) andre steder.  De bringes på det sprog, de er holdt på. Ledsagekommentarer -- mm. er oftest på dansk. Man er velkommen til at bringe prædikener i forslag. Kristen Skriver Frandsen. Prædikant: Kirsten Sønderby Kristi Himmelfartsdag 2021 Noget af det nedlukningerne af samfundet pga pandemien har gjort mig meget opmærksom på, er hvor vigtigt det er at sige ordentligt farvel Det er begravelserne der har gjort mig opmærksom. I en periode måtte vi kun være ti i kirken til begravelse. Det var i begyndelsen af pandemien. Gudstjenesterne og al anden aktivitet var lukket ned men begravelserne måtte vi gennemføre, men dog kun med ti forsamlede inden døre. Det førte til så mange overvejelser, hvem skulle med? Ja kun de nærmeste selvfølgelig, børnene, en svigersøn og to børnebørn. Men hvad med alle de andre? Skulle vi sende det live via sociale medier, så flere kunne se med. Var det en uærlig gengivelse af noget som man kun kan erfare ved fremmøde, eller var det trods alt bedre end ingenting? I den seneste nedlukning måtte en begravelse kun vare en halv time og der måtte ikke være fællessang. Det blev virkelig vigtigt at være præcis, sætte den rigtige stemning i begravelsen med det samme. Få det hele med på den halve tid. For der var forsamlingsforbud, så mens man kunne være 50 i kirken kunne man kun være fem til kaffen bagefter. Hele familien kunne ikke fortsætte over kaffen, ingen mulighed for taler eller sange, eller for bare at sidde ansigt til ansigt og dvæle ved et minde. Det blev tydeligt hvor svært det så blev at forlade kirkerummet med kisten. Hvor svært det var at få sagt farvel udenfor kirken, når der ikke var mulighed for kram eller håndtryk. Ingen tid til nærvær. Her i kirken har vi alle sammen, præster, organister, sangere, kirketjenere, gjort os umage og tænkt os om, så godt som vi har kunnet, for at der dog alligevel kunne blive sagt et så godt og varmt farvel som muligt. For det er vigtigt at sige ordentligt farvel. Jeg tror endda det kan siges sådan, at kun når der er sagt ordentligt farvel, kan mennesker leve ordentligt videre. I vores liv er der mange sammenhænge hvor vi siger farvel, ikke bare til nogen der skal dø eller er døde. Men også farvel i andre sammenhænge, feks. når barnet har første skoledag, siger både det og forældrene farvel til noget og på gensyn i en ny livssammenhæng, når et ungt menneske flytter hjemmefra, når en virksomhed må lukke helt ned, eller når man skal gå på pension fra sit arbejde. Vi siger hele tiden farvel. Og i alle sammenhænge skal vi gøre det ordentligt. Give det ord, give det tid. Se på det med kærlighed og sandhed og se det i øjnene og benævne det som ikke var godt. Fortælle og mindes. For på den måde at kunne vende sig mod at leve videre. For mig at se er det et af de temaer som Kristi Himmelfart handler om. I Kristi Himmelfarts fortællinger siges der virkelig ordentligt og varmt og godt farvel. Med masser af gode ord, med løfter, med anvisning af fremtidig livsvej og med lovning om hjælp og gensyn. Jeg vil hente nogle af de bedste ord og sætninger frem fra de uddrag af bibelen jeg har læst for os, fra salme 110, fra apostlenes gerninger og fra Markusevangeliet. Først fra salmen; hvor salmisten lader Gud sige sådan her til Jesus; På hellige bjerge har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød! Betænk hvad der siges om Jesus her; han er født af morgenrødens moderskød, som dug. Den blideste væde skabningen kan bades i, dug af morgenrøden. Det er Jesus! Sådan er han for os, sådan virker han i vores liv. Disciplene og alle folk omkring ham, da han levede, har mærket og forstået at det var det han var. Hans ord, hans handlinger. Hans kamp for Guds kærlighed i verden. I ham fik Guds kærlighed frit løb, og gennemtrængte som duggen hele skabningen. Som dug af morgenrødens moderskød. Som væde, en kilde til evigt liv. Sådan er Jesus præst for evigt, siger salmisten til os. Sådan elskede disciplene ham. Sådan må vi elske ham. Og hvis vi kan finde en måde at tænke at hans blod er den dug, så er vi jo helt inde i kernen af påsken og ja, af nadveren. De gamle digtere, Kingo feks, kunne tænke sådan, se Jesus og påskens lidelse og død på en sådan måde at selve Jesus blod blev den dug der gennemtrængte hele skabningen. Grundtvig kan digte om blodet sådan, om kildevældet fra Jesus sår; led den ind i mine årer, floden som kan klipper vælte, floden som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af..... Det er Kristus, ham som har ladet Guds kærlighed gennemstrømme verden, som er død for den kærlighed og som er opstået af kærlighedens moderskød som dug af morgenrøden, det er ham der taler i apostlenes gerninger og lover at sende dem Helligånden. Læg mærke til at det løfte giver han to gange. Først minder han dem om Johannes dåb med vand og fortæller at de, om ikke mange dage, skal døbes med Helligånd. Og da de spørger ind til hvad tidshorisonten er for Guds riges komme, så siger han til dem at det skal de ikke spekulere på, for de skal få Helligånden. Helligånden er jo gensynet. Helligånden kommer med Gudsriget i samme form som Jesus gav den; nemlig som en dug, en kilde, en væde af kærlighed og mod der skal gennemtrænge dem og give dem håb og tro. For de skal leve videre i en verden hvor ingen ved hvornår Guds rige bliver alt i alle, men hvor de skal være vidner om at den dag kommer. Og om at vi indtil da skal leve modigt og kærligt fordi vi allerede på en måde er i Guds rige. I troen, i kærligheden er vi jo borgere i Guds rige. Det er også derfor de to mænd i hvide klær, som jeg ikke kan lade være med at tænke er engle siger; hvorfor står I og ser op mod himlen? Den Jesus som er taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde som I har set ham fare op til himlen! Jeg kan ikke lade være med at forstå det som en opmuntring. Som om de siger; der er sagt godt og grundigt farvel nu. Der er også sagt på gensyn. Og I af alle må vide at når Jesus siger på gensyn, så mener han det! Så lev nu jeres liv som vidner om ham. Gør det som Markus siger i evangeliet til os i dag, nemlig gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Og stol på Helligåndens kraft og find mod i Jesu navn  når I skal kæmpe mod dæmoner, det forstår jeg som de dæmoner der bor i os selv, misundelsens, eller foragtens eller bitterhedens dæmoner, når I skal tale med nye tunger, det forstår jeg som finde ord og tale sandhed om kærligheden, når I skal tage på slanger med jeres hænder, det forstår jeg som at måtte gå til kamp mod ondskab i en selv og i andre, når I skal drikke dødbringende gift, det forstår jeg som når kærligheden tvinger dig til at udholde at være i en sammenhæng som er giftig for din sjæl eller din krop, når du skal lægge hænderne på syge, det forstår jeg som når du skal holde om, lægge dine arme om et medmenneske og bare sige ingen ting, men være, være den andens helbredende kropsvarme og hudkontakt. Sådan er der med Kristi Himmelfart sagt ordentligt farvel. Alt er sagt og gjort. Alt er givet os af kærlighed og mod til fremtiden. Helligånden er hos os og i os. På næste søndag fejrer vi dens komme i pinsen. Og så er der sagt på gensyn. Det bliver vidunderligt når gensynet kommer. Når Herrens dag oprinder, når Guds rige bliver alt i alle og Jesus kommer tilbage på samme måde som han forsvandt. Og indtil den dag skal vi leve, modige og stærke på troens måde, nemlig i Jesu navn. Og med vores liv skal vi prædike for hele skabningen Amen Amen Supplerende tekst 1 Suppl tekst Suppl tekst