Post 073 |
||||||||||
Dage med Jesus. Judas | ||||||||||
Tempelvagten stopper foran menneskemuren. Du er så tæt på en af soldaterne, at du kan tælle skægstubbene. Det fjæs glemmer du ikke! Men de trækker sig tilbage, de tør ikke.
Nu behøver folk ikke at stå så tæt længere. Du ser hvordan Jesus lægger hånd på syge, mennesker der dårligt kan gå; du oplever, hvordan det er som en kraft strømmer igennem dem, de rejser sig, går undrende, frit omkring. De følgende dage er sære. Du er sammen med tilhængerflokken hele tiden. Snart taler Jesus om lys og om sommeren, som er nær, snart om et mørke, hvor ingen kan arbejde og om lidelse og død. En, der hedder Judas, snakker en del med dig. Nu må det være, siger han, nu må Jesus bringes til at handle. Judas har en plan. Han har udtænkt en måde, hvor han kan skaffe penge til et minimun af våben og lokke noget af tempelvagten i baghold. Mere skulle der ikke til at sætte skred i en omvæltning, der ville få væltet yppersterpræsterne af pinden, rejse et oprør, som ville drive romerne ud af landet og få Jesus til at bruge sine kræfter til noget fornuftigt.
|
||||||||||