- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Hvordan underviser I egentlig konfirmander i Gammel Testamente?

Se også
  1. Grafisk fremstilling af En linie i Bibelens Historie - grafisk navigation direkte til enkelte elementer[
  2. Oversigt over enkelte elementer til En linie i Bibelens Historie (Samme som nederst i dokumentet her - men med link)


Ad hoc inddragelse af GT
Spørgsmålet ”Hvordan underviser I egentlig konfirmander i Gammel Testamente” faldt på et internetforum, jeg er med i. Nogle kolleger svarer: Med den givne tid så lidt som muligt. Med ikke så lidt ret. Skolen burde have klaret det. GT er i lige så høj grad en del af forudsætningen for at forstå vores kultur som NT er det. Men det har skolen (oftest) ikke. Fastholder man sit ”så lidt som muligt” er vejen frem at pege tilbage ad hoc, når man har fat i noget NT, som kræver det – eller når et givet tema kan give anledning til det. Når man så har noget med at holde loven, eventuelt ligefrem frelses eller ikke frelses ved loven fortæller man om Moseloven. Har man fat i forståelsen af Jesus som Messias-konge, så fortæller man nogle hovedpointer omkring David – osv.

En linje i historien – det pædagogiske problem
Med ad-hoc undervisning kommer man til at savne det, som var en selvfølge for de første kristne, at der er en linje i begivenhederne i GTs historie, som peger frem på de nytestamentlige begivenheder, og som disse tolkes og forstås i lyset af – undertiden ligefrem ses som ”opfyldelse” eller overbydende genspejling af.
Hvis man underviser så meget i GT, at man stort set fortæller i sammenhæng de begivenheder, det kan handle om (det er et åbent felt, hvor mange), så får konfirmanderne en fornemmelse af linjen, men det er som de fleste bekendt vanskeligt at gøre pædagogisk fængende, så en del falder nok så meget fra, at de alligevel ikke har nogen linje i deres forståelse af sagen. Jeg vil personlig ikke udelukke at man kan lave et GT-turbokursus i sin undervisning, men jeg har ikke fantasi til at se hvordan – lige nu!

Et kort over historien
Jeg har ikke forsøgt at undervise i GT fra en ende af, men sørget for at hovedbegivenheder blev draget ind i den tematiske sammenhæng i øvrigt i undervisningen. Og så givet mulighed for – også ad hoc – relatere til en synlig sammenhæng.
Til mine konfirmander har jeg altid (i hvert fald i mange år) haft en oversigt liggende i deres mappe, som i meget bogstavelig forstand fremstiller linjen – på en tidslinje. Stregtegninger af hovedbegivenhederne med forbindende pile. Så kunne man jo referere til stedet på oversigten. Nu er det ikke særligt praktisk at referere til noget i en mappe. Derfor en ny idé – i forlængelse af dette:

Plakat med En linje i Bibelens histore
Sæt en plakat op (normal plakatstørrelse). Tegn med en sort pen pile, der trækker linjen op, efterlad passende store felter til illustrerende billeder. Skriv i feltet begivenhedens navn. Se skitse. Alt efter situation kan man lade en konfirmand sætte billede på den fortælling, man i den løbende undervisning nu har fat i. Efterhånden bliver det et egentlig anskuelseskort over linjen i bibelens historie. Hvor meget man vil gøre ud af plakaten, kan være forskelligt. I stedet for bare et felt med navn, kunne en udprintet tekst – bibel eller genfortælling stå i feltet.

Billeder
Billederne findes uhyre nemt på nettet. (Men de vil også kunne findes i ”Hvad skal jeg sige? Elementer til konfirmandundervisning” (dette er under udbygning)). Nogle gange kan man engagere konfirmander i at finde billeder. Og man kan efter tid og lyst arbejde med at finde og bruge tolkende billeder, som kan støtte ens sigte med brug af fortællingen.

A4 oversigt til mappe/opslagstavle
I materialet ”Hvad skal jeg sige. Elementer til konfirmandundervisning” er der et ark lige til at sætte i en mappe, som fremstiller linjen smukt med billeder og i farver – eller på opslagstavlen, men det er altså kun i A4-format. Det samme billede er også oversigtsbillede i den grafiske navigation til elementer om de enkelte begivenheder. [Man kan klikke på de enkelte billeder for at komme til undervisningselement]. En tidligere, mere primitiv stregtegnings-oversigt ligger der også stadig.

Historien i en nøddeskal (tekst)
I materialet findes også En linje i Bibelens historie – tekstligt i en nøddeskal. Den skal næppe bruges direkte til konfirmanderne i undervisningen. Men en gennemlæsning skærper ens forståelse for linjen og kan inspirere til supplement og anden prioritering.

De dybe, typologiske sammenhænge
Den måde, man skaber sammenhæng på ved siden af den rent tidslige, ligner den klassiske typologiske tolkning. En begivenhed i fortiden er antitype til en anden, senere. Typologisk tolkning har sin beretigede plads. Den bruges allerede af NT selv. At man på engang er sig typologien og den historiske kontekst bevidst og også tager den dobbelte bevidsthed med ind i konfirmandundervisningen er i min optik ok. Vi kan ikke lade være med og vi skal tænke historisk-kritisk og forråder konfirmanderne ved ikke at åbenbare hjørner af den metodes indsigter. Men at pege på at historisk forklarlige begivenheder også kan tolkes og forstås som udtryk for dybere sammenhænge og faktisk have dette som hovedfortegn for sin omgang med de bibelske begivenheder er fuldstændig sachgemäss. Det er med til at bane vej for fornemmelse af hvad tro kan være. Der er noget større end fysiske årsagssammenhænge – også i historiens løb. Konfirmanderne er ikke vant til at tænke i den slags sammenhænge, men det træner et par religiøse muskler – måske?

Brug af den grafiske oversigt
Oversigten (plakaten/A4-arket) bruges til at underviseren let og hurtigt kan pege på begivenheder, ud som traditionen har set sammenhænge i – mens man fortæller historien og forklarer dybderne. Kvikt og hurtigt ;-).

Oversigt i overskrifter – med link.
Endelig er der en oversigt (til underviseren) – som er direkte links til de enkelte begivenheder, sådan som de (kan) bruges tematisk. Oversigten følger nedenfor til orientering [den aktive findes her] – her med angivelse af tematik – og mulig ”typologisk” brug af fortællingen – altså tolkende sammenkædning af begivenheder. [ *** I skarp parentes angives elementets ”størrelse” – ikke teologiske vægt! eller betydning i sammenhængen. – angiver at der pt ikke er noget element]

I begyndelsen skabte .. 2 (Type: fortælling, GT: lb h 1) [***]
Tema: Skabelse – tydning. Historisk kontekst: Det babylonske fangenskab, nødvendigheden af identitet. Sammenhæng: Måske Kristi opstandelse (nyskabelse)?
Syndefaldet (Type: fortælling, GT: lbh 3) [**]
Tema: Godt og ondt – hvorfra det onde.
Sammenhæng: Kristi korsfæstelse, lægedom for slangebiddet.
Syndfloden (Type: fortælling, GT: lbh 3a) [*]
Tema: Godt og ondt. Purisme-kravet.
Sammenhæng: Jesu om gode og onde [kan ikke trækkes på kortet]
Babelstårnet (Type: fortælling, GT: lbh 3b) [*]
Tema: Det kollektive syndefald. Enhedsdrømmens fallit.
Sammenhæng: Peters pinseprædiken
Isaks ofring (Type: fortælling, GT: lbh 4b) [*]
Tema: Gudsforestillinger (Men elementet er tvivlsomt (70’er præget) – med en Kierkegaardsk vinkel (og Paulus) vil man sige Tema: Forholdet menneske-Gud.
Sammenhæng: Paulus om Abrahams tro – nogle vil finde det teologisk acceptabelt at modstille Jesu korsdød. Jeg vil være yderst varsom her.
Jakobs kamp (Type: fortælling, GT: lbh 4d) [*]
Tema: Konfirmation, livsovergange.
Sammenhæng:
Folkedrab i Ægypten (Farao og jordemødrene) (Type: f ortælling, GT: lbh 5) [***]
Tema: Godt og ondt
Sammenhæng:
Prinsen af Ægypten (Type:Video - fortælling, GT: lbh 5b) [*]
Tema: Guds handlen i historien
Sammenhæng
Moses og den brændende tornebusk (Guds navn) (Type: fortælling, GT: lbh 5f) [**]
Tema: Forestillinger om Gud (Guds åbenbaring af sit væsen)
Sammenhæng: ”Jeg er” – udsagnene i Johannesevangeliet. [NB. Gud åbenbarer sig ikke for Jesus, Jesus er selv åbenbareren]
Ægyptens ti plager (Type: fortælling, GT: lbh 5g) [*]
Tema: Guds handlen
Sammenhæng:
Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser. (Type: fortælling, GT: lbh 6b) [*]
Tema: Guds handlen i historien [NB kun om Gud som vejviser – Overgangen over Det døde hav har ikke selvstændigt element. Jeg har altid vist ”Prinsen af Ægypten, hvor overgangen får for fuld hammer.
Sammenhæng:
Moses og de ti bud (Type: fortælling, GT: lbh 6d) [**]
40 år i ørkenen (Type: fortælling, GT: lbh 6d)
Sammenhæng: Jesu bjergprædiken
Den aronitiske velsignelse (Type: fortælling, GT: lbh 6e) [*]
Tema: Led i gudstjenesten
Sammenhæng:
Bosættelse, indvandring i Det forjættede land (Type:fortælling, GT: lbh 7) [*]
Tema: Guds handlen i historien
Sammenhæng:
Konger og profeter (Type: fortælling, GT: lbh 7) [**]
Tema: Magtens fristelse (Nathan og David) – under fællesskab og samfund (politik)
Sammenhæng: Jesu magtkritik
Det babylonske fangenskab (Type: fortælling, GT: lbh 8) [-]
Tema: Guds handlen i historien
Sammenhæng: Historisk kontekstualisering: Skabelsesbretningen
Hjemkomst – restauration (Type: fortælling, GT: lbh 8) [-]
Tema: Guds handlen i historien
Sammenhæng:
Besættelsesmagter (Den romerske især) (Type: fortælling, GT: lbh 9) [-]
Tema: Fællesskab og samfund (politik)
Sammenhæng: Jesu komplekse møder med besættelsesmagten
Jesu fødsel, (liv), død og opstandelse (Type: fortælling, GT: lbh 9) [-]
Tema: Jesus
Sammenhæng: ! Resten !
Peters Pinseprædiken (Type: fortælling, GT: lbh 10) [**]
Tema: Fællesskab – kirke.
Sammenhæng: Modstilling til Babelstårnet oplagt
Jerusalems ødelæggelse (Type: fortælling, GT: lbh 8) [-]
Sammenhæng:
Kirken [-]
Sammenhæng:

?