Mange har sammenlignet ham med Jesus (hvilket irriterede ham) og nogle spurgte ham direkte om han var Jesus. Dertil svarede han: "Nej, Jesus gik uden om Samaria - jeg går ind i ghettoerne. Men jeg sympatiserer meget med hans budskab om, at vi, der har fået kærlighed i overflod, skal give den videre til dem, som ingen kærlighed har fået".

Jakob, faren, var præst ved Grundtvigskirken i København. Senere flyttede de til landsbyen Fåborg i Vestjylland - hvor han blev inspireret af en lærer, som åbnede hans øjne for eksistensen af racisme - og lærte ham Albert Schweitzer at kende - en tysk teolog, som viede sit liv til at drive et hospital blandt fattige i Afrika. Jakob kom på Esbjerg Statsskoles gymnasium, men blev smidt ud derfra. Han kom så i livgarden - men også der blev han smidt ud.

Han tog til Canada og senere USA - bevægede sig rundt ved at blaffe (rejse på tommelfingeren) - egentlig ville han til Chile for at støtte Salvador Allende, og han var med i protesterne mod Vietnamkrigen. Den endte med at han blev længe i USA. Han blaffede sig rundt 160.000 kilometer. Tjente penge ved at give blod to gange om ugen.
Han kom ind næsten alle steder. Både hos de sorte i de fattigste kvarterer, men også hos hvide, som var med i Ku Klux Klan, og som forfulgte sorte, men som ofte også var dårligt stillede.

Han fotograferede og fotograferede. Han havde en særlig måde at se mennesket bag det ydre. Og de forfærdelige og dårlige vilkår dokumenterede han med sit fotografiapparat. Mange så op til USA som det rige land, hvor enhver der ville, kunne få succes. Han dokumenterde forholdene for dem, som ikke fik succes. .