Omsorg eller diakoni

Det er en banalitet: Men der udspringer af evangeliet en fordring til hvert eneste menneske om at vise omsorg for eller kærlighed til næsten.

Kun personligt og politisk?
Der har i den danske kirke været en bred tradition for, at den omsorg og kærlighed skulle hvert enkelt menneske udøve, der hvor man nu var sat, overfor de nærmeste, naboer, arbejdskollegaer – og samtidig kunne man kæmpe politisk for, at samfundet som sådan tog sig af dem, der ikke blev tilstrækkelig hjulpet på den måde.

Ansvaret for omsorg – eller som det undertiden hedder, når kirken som sådan tager sig af sagen, diakoni – var den enkeltes og eventuelt samfundets. Der er meget godt at sige om den forståelse og model.

Opbyggende omsorg
Men kirken og menigheden er også en faktor i det lokale samfund. Og den har mulighed for at tage nogle omsorgsopgaver op som ikke løses så godt ellers og som hænger helt sammen med kirkens øvrige opgaver med gudstjeneste, undervisning og opbygning af et loyalitetsforhold til egen kirke (menighedsopbygning).

Det kan være en besøgstjeneste. Men måske er en reservebedsteforældretjeneste det, der er mere brug for? En sådan kan fx hænge sammen med spaghetti-gudstjenester. Måske hjælper man nogle mennesker ved at være med til at organisere en kreds bag et genbrugsarbejde, måske i samarbejde med en organisation? Et engagement sammen med lokale foreninger kan også være et led i diakoni. Har man mange indvandrere i sit sogn – kristne eller med anden tro – kan der være opgaver som det er oplagt for kirken at tage op.

En brain-storm kan bringe mere frem – også i jeres sogn!

-ksf