Dansk provst møder megakirke. Willow Creek, Chicago.

Betty Grønne Ahrenfeldt

En grundlægger
Lørdag d.27.10. 2012, sidst på dagen: For 2. gang på to år er jeg havnet i den kæmpestore amfiteaterudformede kirkesal hos fænomenet ”Willow Creek”, én af USA’s ældste megakirker, hvis ikke den ældste. Det er en ganske almindelig lørdag aften i South Barrington, et område der ligger på vejen nordpå fra Chicago. Salen er nok ca. halvfyldt, så her er ”kun omkring” 3500 mennesker. Nede på scenen står Willow Creeks pater familias pastor Bill Hybels, der var den ene af de to grundlæggere af Willow Creek tilbage i 1975. Baggrunden er omhyggeligt og bevidst bygget op som et studerekammer med påmalede bøger og en glødende, men kunstig, ild. Med en afslappet attitude læner Bill Hybels ind over en gammeldags skrivepult forrest på scenen, mens han taler indgående, vistnok ud fra et sted i Ordsprogenes Bog. Temaet er i hvert fald ”Wiser together” og Bill Hybels hopper adræt fra bibelcitat til bibelcitat som overvejende udlægges gennem Bill Hybels eget liv i og omkring Willow Creek.

I det biografagtige sæde
Efter en hæsblæsende og mistænkelig lang køretur med en forvirret russisk taxachauffør, der med garanti aldrig før har været så langt uden for Chicago City, synker jeg lidt tilbage i det bløde biografagtige sæde og skæver til min rejsekammerat, der rutineret er begyndt at optage lidt af Bill Hybels bibelundervisning på sin Iphone. Tænker hun mon, at det er bedst at finde nogle af de analytiske redskaber frem, her i det blødt dæmpede lys? Jeg er tilbøjelig til at være enig, ikke mindst da Hybels hen mod slutningen inviterer musikerne og sangerne op på scenen, så de kan få os til at synge med.

Willow Creeks mission
Man efterlades ikke med megen tvivl om rammen og målsætningen i Willow Creek. ”Willow Creek Community Church states that its mission is to ‘turn irreligious people into fully devoted followers of Jesus Christ’." Det handler om personlig kristendom, og om en forståelse af Bibelen som i bedste fald er stærkt konservativ, som i dette udsagn: “The church bases its belief on the Bible, asserting it to be inspired by God, inerrant, infallible, and the final authority on matters which it covers.”

En ramme om imponerende mange amerikaneres hverdag
Alligevel ville det være komplet idiotisk at ignorere megakirker som Willow Creeks betydning. Ikke kun som kirkeligt kvantitativt succesfænomen, men også eller snarere som en afgørende ramme for imponerende mange amerikaneres hverdag. Udadtil er det naturligvis det store set up, og de ret mange politiske beslutningstagere og mange forskellige kirkelige og kulturelle personligheder som Willow Creek i årenes løb har haft ind over deres store mediebårne ”Leadership Summits”, der imponerer. Men grunden til, at jeg har slæbt min medrejsende herud, er nok i virkeligheden den måde, hvorpå Willow Creek tager imod og drager omsorg for de mennesker, der kommer her. Man kan spise her, få udleveret genbrugstøj og madhjælp, børnene bliver leget med og undervist, mens forældrene er i kirke eller til møde i de bibelgrupper, de har valgt at deltage i. Man kan også deltage i kurser og seminarer, der behandler alt fra, hvordan man tackler sin 13-årige, over ægteskabsrådgivning, til hvordan man lærer ”financial wisdom”. I Willow Creek har alt i livet en kristen dimension. Take it or leave it.

En stump amerikansk livshistorie
Vi er mest tilbøjelige til det sidste, men da vi går ud i det enorme mall-lignende center efter gudstjenesten for at finde ud af, hvordan vi får bestilt en taxa tilbage til city, møder vi en venlig sydkoreansk dame ved et informationsbord. Da det går op for hende, at vi er kommet med taxa og ikke i egen bil, inde fra byen, bliver hun stærkt chokeret og tøver ikke et øjeblik: ”Lad mig køre jer tilbage til jeres hotel. Jeg elsker at køre bil.” Vi protesterer, men hun insisterer og til sidst takker vi ja. Og på de 20 minutter tilbage til hotellet får vi en bevægende indsigt i et stykke amerikansk livshistorie: hun har nået guldbryllupsalderen med den sydkoreanske indvandrer, hendes forældre, med hendes eget samtykke, sendte hende til USA for at blive gift med. ”Det var ikke kærlighed ved første blik”, siger hun tørt, men tilføjer så dæmpet og med en stemme, der går lige ind: ”men måske er det kærlighed ved sidste blik.” Manden har fået konstateret kræft, og her i deres livs efterår er de begyndt at nærme sig hinanden. Børnene bor alle tre langt borte i hver sin delstat. ”Min svigerdatter er netop blevet ordineret som episkopal præst” siger hun, og man kan ikke helt afgøre om hun er stolt eller mest bekymret. Men da vi, takkende for køreturen, står ud af hendes bil, er vi ikke i tvivl. Det er Willow Creeks kristendomsforståelse, der bærer hendes liv, i en urokkelig tro på, at Gud skaber, Jesus Kristus frelser og Helligånden sender mennesker ud. ”This is the work of the Spirit” siger hun og vinker venligt farvel, da hun kører ud i Chicagos evige lyshav.

Næring til hele livet?
Vi vender os for at gå ind på hotellet, mens jeg spekulerer på, hvad der får en lille sydkoreansk dame med en dødsmærket mand til at hente kræfter til sit liv, derude i Willow Creek. Navnet betyder ”vigen ved piletræerne”. Er én af sandhederne om denne megakirke, at den ikke først og fremmest er en højteknologisk, superfunktionel og moralistisk organisation, hvad den også er – men at den først og fremmest er et sted, hvor folk kan stikke rødderne ned og få næring til hele deres liv?

Betty Grønne Ahrenfeldt,
Provst for Skive Provsti

Se også SPECIAL: KirkenUpdate - Megakirker
Bl. a. med link til statistik for 2012. Gudstjenestedeltagelse, medlemstal.

På YouTube kan man finde mange prædiken- og undervisningsklip med Bill Hybels, fx dette: [HER]. Frelse ved tro alene - effektfuldt, enkelt - kun ord og flip-overs.