Kirke i en Coronatid: Kaos eller kreativitet?

Corona-pandemi ryster verdens kirker. Nogle insisterer på fysiske møder, mens andre omstiller sig til gudstjenester online eller i de fri. Missionsorganisationernes partnerkirker oplyser om hygiejne og advarer om fødevarekrise.

Af Svend Løbner, freelancejournalist for kirker og organisationer

Ordet krise kommer af det græske krisis og betegner et afgørende vendepunkt i forløbet af en akut febersygdom. En meget aktuel betegnelse for kirkens aktuelle situation i verden.

Coronapandemien har kastet verden ud i en sundhedskrise, som kirker har reageret meget forskelligt på. Reaktionerne viser kirkers omstillingsparathed eller mangel på samme. Evnen til at reagere konstruktivt på krisen afgør, om den verdensomspændende feber vil nå et vendepunkt og føre kirke og samfund ind i en ny æra med øget medmenneskelig forståelse, hurtigere hjælp til mennesker i nød og en udvidet pallette af kommunikationskanaler for evangeliets forkyndelse.

Coronadebat lander mellem to stole

I Tanzania har præsident Magufuli tilladt kirker at holde gudstjeneste, selv om han i samme åndedrag har forbudt alle offentlige forsamlinger – inklusive politiske møder.
I Italien kan lukkede kirker ikke holde folk væk fra at møde op i kirken sammen med deres familier og bede.

I USA er en præst blevet arresteret, fordi han insisterede på fortsat at holde fysiske gudstjenester i sin megakirke. Sagen rejser det principielle spørgsmål, som politikere, religiøse ledere og sundhedseksperter i hele USA nu kæmper med: Betyder religionsfrihed friheden til at risikere at inficere dine medtroende og naboer med en dødbringende virus?

Debatten om religionsfrihed og Coronaregler lander mellem to stole – eller rettere to skriftsteder i Ny Testamente: Det ene er apostlen Peters frimodige udsagn: Vi må adlyde Gud mere end mennesker (Ap.G. 5:29)! Det andet er Paulus’ formaning: I skal underordne jer øvrigheden, for den er indsat af Gud (Rom.13:1 ff.).

Religionsfriheden er ikke under pres

Her er der brug for at holde tungen lige i munden. Religionsfriheden er under pres, når myndigheder forhindrer selve forkyndelsen i at finde sted. Men det er jo slet ikke det, Coronareglerne handler om. Religionsfriheden er ikke under pres – tværtimod – når myndigheder forbyder forsamlinger over et vist antal af hensyn til menighedens helbred. Der er jo ikke mange at forkynde for, hvis Coronavirusset sender medlemmer i døden!

Det kaster kirken ud i kaos, hvis kirkeledere ikke formår at skelne mellem de to ovenstående skriftsteder. Hvis kirker bruger religionsfrihedsargumentet til at holde åbent. Eller hvis præster – som amerikanske Kenneth Copeland – tror, at de kan afværge Coronavirusset. Begge dele risikerer at blæse kirkens troværdighed omkuld.

Online-forkyndelse og helikopter-velsignelse

Heldigvis er de fleste kirker overordentligt opfindsomme og kreative i at finde nye kanaler for evangeliets udbredelse.

Pave Frans har netop holdt Påskegudstjeneste i Peterskirken. Sidste år var der 70.000 mennesker til stede på og omkring Peterspladsen. Men nu var han alene sammen med teknikere, der sørgede for at transmittere på tv og video via Internettet.

En kirke lidt nord for Manila i Filippinerne har bedt menigheden indsende billeder af sig selv. De 1000 billeder blev derefter klistret på kirkebænkene under gudstjenesten.

I Panama har ærkebiskoppen fløjet på kryds og tværs af landet og velsignet menighederne. I Spanien har troende spillet religiøs musik fra deres balkoner i påsken.

Også herhjemme er den kirkelige kreativitet blomstret. Både folke- og frikirker sender direkte online-gudstjenester på Facebook og YouTube. Nogle holder drive-in-gudstjenester på åbne pladser, mens andre inviterer på kirkevandringer. Kirkelige organisationer tilbyder praktisk hjælp til ældre og udsatte borgere.

Et kig ud over den hjemlige andedam viser en verdenskirke i aktion for både at inddæmme virusspredning og møde akutte behov for mad. FN advarer om en fødevarekrise, der langt overstiger Coronakrisen. På grund af lukkede skoler, står over 11 millioner fattige børn nu uden mad.

Oplysning, oplysning, oplysning - missionsselskabers reaktion

En hurtig stikprøve blandt danske missionsorganisationers hjemmesider viser, at flere er i fuld gang med at bekæmpe virusspredning og dets følger:

Aktiv Mission fortæller om Metodistkirken i den cubanske hovedstad Havana, som er i fuld gang med at sy mundbind og uddele fødevarer til byens fattige.

Brødremenighedens Danske Mission underviser befolkningen omkring Tanganyikasøen i Tanzania og DR Congo om, hvordan de kan forebygge spredning af Corona-virus.

Children’s Mission oplyser på livet løs for at modvirke falske rygter om Coronavirus i Nigeria. Samtidig sendes økonomisk hjælp til trængte familier.

Danmissions samarbejdspartner Den syrisk-ortodokse kirke sender 30 unge frivillige ud til de allermest udsatte ældre i Den Kristne Dal. Her de uddeler sæbe og oplyser om hygiejne.

International Aid Services sender hjælp til fattige familier i Kenya. Mange sulter i hjemmene, fordi markederne lukker og familiens forsørgerne bliver arbejdsløse.

Mission Afrika har omkring 150 evangelister i Cameroun, Nigeria og Mali, som forsøger at bevidstgøre befolkningen, så de beskytter sig mod Coronavirusset.

Med støtte fra hjælpeorganisationen Mission Øst uddeler den kirkelige Orthodox Youth Movement (OYM) mad til tusindvis af fattige børn i den syriske by Homs. Det er børn, der ikke får skolemad, fordi skolerne er lukkede.

Bliv skarpere i kommunikationen

Coronakrisen kan blive et vendepunkt for kirken. Hvordan kirker og missionsorganisationer takler krisen nu, afgør, om de er rustede til en fremtid i forandring.
Sidder vi fast i traditionelle mødeformer og arbejdsmetoder, eller bruger vi krisen til bøn og refleksion, som kan give idéer til nye og relevante tiltag? Er vi klar til mere konkret og håndfast kommunikation om, hvordan hjælpearbejdet gavner mennesker helt nede på jorden? Ikke møder, ikke byggerier, ikke flere præster og biskopper i flotte kåber! Almindelige mennesker, som på deres egen krop oplever at hjælpen fra Danmark nytter.
Med andre ord: Lad os blive endnu skarpere på, hvordan Coronakrisen takles i de enkelte arbejdslande. Fortælle giverne, hvad indsatsen betyder for den ældre, den syge, og den, der lider af et handicap. Sætte online-møder op med partnerne og holde dem op på, at de skal rapportere, hvad de gør konkret for at hjælpe mennesker i nød. Vriste fakta, følelser og scenarier ud af dem. Hvad sker der? Hvordan føles det? Hvordan ser det ud i landsbyen, ved sundhedsklinikken, i hjemmene? Og opdatere vores mediekanaler hyppigt med informationer, der kan mærkes i hjertedybet og give lyst til at støtte.
Så er der større chance for, at kirker og organisationer også efter Coronakrisen fortsætter med at nytænke både projekter og kommunikation. For én ting er sikkert: Danskerne er under hjemmeisolation blevet mere opmærksomme på de medmenneskelige værdier.

Kilder: Ritzaus Bureau, Religion News Service, Christianity Today og missionsorganisationernes hjemmesider.

Hjemmeside