Kirkeliv og missionsarbejde får helt anderledes luft under vingerne, når vi dropper fokus på menneskers tro og blot proklamerer den frihed, som Jesus har købt til alle mennesker på korset.

Af Svend Løbner, journalist

Jeg har fundet ny glæde ved at forkynde evangeliet. Og jeg mener forkynde. Proklamere. Det som på græsk hedder kerygma. Det vil sige at fortælle vidt og bredt om forsoningen mellem Gud og mennesker. Det som godt nok fandt sted ved Jesu offer på korset for 2000 år siden, men som er en realitet i fortid, nutid og fremtid for hvert eneste menneske på jorden.

Alt for ofte har jeg fokuseret på, hvad vi mennesker skal gøre for at behage Gud. Og jo mere træt jeg blev som prædikant, jo mere tid brugte jeg på netop dette: at vi skal tro, omvende os, være lydige disciple osv. men jo mere udhvilet jeg har været, jo mere er mine prædikener kommet til at handle om, hvad Gud har gjort for os.

Gør ikke Herrens lige veje krogede

Der er et bestemt skriftsted, der skræmmer mig fuldstændig, og det er, hvor Jesus advarer os mod at forarge et af disse små børn, for det var bedre at der blev hængt en møllesten om ens hals!*1) Eller apostlenes irettesættelse af Simon troldmand om ikke at gøre Herrens lige veje krogede. *2)
Tænk, det er faktisk muligt at gøre det enkle kompliceret, det lette svært og det, der er lige ud ad landevejen til et ufremkommeligt vildnis. Og dermed faktisk forhindre mennesker i at modtage den gave og de velsignelser, som Jesus allerede har tilvejebragt for hvert eneste menneske på korset.
Elsk Gud og gør hvad du vil!

Jeg glemmer aldrig, da jeg kom ind i en kirke i Arizona og så en lang række så hæfter i en serie: ”Now that you are saved, you should…” Oversat: ”Nu, hvor du er frelst, skal du…” Og så kom buddene ellers som perler på en snor: Du skal blive døbt, komme fast i kirken, give tiende, vidne for arbejdskolleger osv.

Hvor blev der af kirkefader Augustinus’ ord: ”Elsk Gud, og gør hvad du vil!” For det er jo sandt: Vi elsker, fordi han elsker os først *3), og hans kærlighed ligefrem ”tvinger” os til gode gerninger *4). Der er slet ingen grund til at forplumre evangeliets klare vande.

Kirke for de ”ufuldkomne”

Min far var præst i en landsby, hvor en mand kom forbi og klagede over menigheden, som han mente bestod af ”ufuldkomne” mennesker. Hvortil min far svarede: Det er jo netop fordi vi er ufuldkomne, vi har brug for at komme i kirken!

Og jeg vil tilføje: Vi går i kirke, fordi vi er glemsomme. Vi har brug for at høre om Guds nåde igen og igen. Og når det lykkes os at gribe om den, kan vi slet ikke lade være med at sprede den til andre.

Før præstegerningen var mine forældre missionærer i Tanzania. I min opvækst undrede jeg mig tit over, at de kunne prædike et klokkeklart evangelium og samtidig have et ukompliceret forhold til muslimer, hinduer og animister og desuden invitere alle i landsbyen til at få gavn af den klinik og den skole, de havde bygget.

Åben og klar i spyttet

Umiddelbart virkede det som modsætninger: Evangeliets forkyndelse i kirken om frelse ved troen på Jesus. Og uddeling af Guds gode gaver til alle mennesker i landsbyen. Men de to er ikke modsætninger, fandt jeg ud af. Man kan godt være klar i spyttet og samtidig favnende overfor anderledestænkende. Ja, faktisk er det ene en forudsætning for det andet. Når man er tryg i sin egen identitet, kan man frit relatere til andre.

Hemmeligheden er netop at se missionsarbejde som forkyndelse. Ikke et middel til at vride armen om på folk og tvinge dem til at blive kristne. Men hvis man har et andet og mere snævert missionssyn, er det nærliggende at lægge pres på folk: ”Omvend jer, eller I går fortabt!”

Jesus er verdens frelser

Jeg er ikke sikkert på, at det holder. Johannes Døber pegede på Jesus og sagde: Se Guds Lam som bærer verdens synd! *5) På korset udbrød Jesus: ”Det er fuldbragt!” *6) og fuldendte dermed alle midlertidige ofre, som hidtil var blevet bragt for at sone synd *7). Paulus skriver, at ligesom alle dør i Adam, bliver alle levendegjort i Kristus *8). Og Johannes erklærer, at Jesus er soning for vores synder, ”ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens”. *9) Og hos Paulus lyder det igen, at Jesus er verdens frelser, særligt de troendes. *10)

Måske lægger vi ubevidst hindringer i vejen for evangeliet, når vi tillægger menneskers reaktion på evangeliet så meget vægt, at det afgør deres frelse. Det er jo Jesus som frelser. Hans navn er Yehoshua, som betyder ”Herren er frelse” 11). Han kom for at opsøge og frelse det fortabte *12). Hans vilje er at alle mennesker skal frelses *13). Guds nåde er åbenbaret til frelse for alle mennesker *14)

Mission med luft under vingerne

Jeg tror missionsarbejdet vil få helt anderledes luft under vingerne, hvis vi dropper al tanke på menneskers reaktion, al dom om de nu bliver frelst eller ej, og alle vejspærringer hen imod det kors, hvor Jesus jo betalte prisen for hvert eneste menneskes frelse.

Jesus har jo opfyldt alle krav og nu tilbyder evigt fællesskab med Gud for alle som vil. Når vi opfordres til at tro, er det fordi det er så nemt. Det er at modtage som et lille barn *15). Et barn, vi for alt i verden ikke må forarge, forhindre eller forvirre!

Det er nemt at være kristen

Der var faktisk en ældre kvinde, som udfordrede mig til at omformulere Johannes 3, 16, så der ikke står: ”for et enhver som tror skal have evigt liv”, men ”for at enhver som vil skal have evigt liv”. Det er jo nemt at være kristen. Troen er en gave. Omvendelse er at skifte retning. Discipelskab er at følge efter. Og alt det, du ikke kan finde ud af, skal Helligånden nok hjælpe dig med.

Så ja, jeg har fået en ny glæde ved at forkynde evangeliet. Der er vel ikke nogen, der kan modsige, hvad Jesus selv sagde på korset: ”Det er fuldbragt!” Derfor vil jeg gøre som Jesus: Gå med glædesbud. Udråbe frihed for fanger. Give blinde deres syn. Sætte fortrykte i frihed. Udråbe et nådeår fra Herren! *16)

Noter:
1) Matt. 18:6, 2) Ap.G. 13:10, 3) 1. Joh. 4:19, 4) 2. Kor. 5:14, 5) Joh. 1:29, 6) Joh. 19:30, 7) Hebr. 10:11-14, 8) Rom. 5:18, 9) 1. Joh. 2:2, 10) 1. Tim. 4:10, 11) Matt. 1:21, 12) Lukas 19:10, 13) 1. Tim 2:3-4, 14) Tit.2:11, 15) Matt. 18:3, 16) Lukas 4:18-19

Hjemmeside

Svend Løbner er freelancejournalist med ekspertise indenfor kirke, mission og udvikling. Han er vokset op i Pinsekirken, hvor han var præst i 10 år, inden han begav sig ud i mere økumenisk arbejde. I dag er han medlem af Folkekirken. Han er redaktør af Netavisen Sameksistens og optræder tit med klummer og debatindlæg i aviserne. Læs om hans journalistik for kirker samt missions- og hjælpeorganisationer på hjemmesiden