Den kristne kirkes dilemma

af Leif Bork Hansen

Det vi ikke hørte om..
På omslaget af forfatteren Thorkild Hansens rystende bog "Slavernes Kyst” (1967) ses et billede af det danske fort Christiansborg på Guineakysten – som centrum for dansk slavehandel, hvor også en kirkeklokke hænger. Som teolog hørte vi aldrig under studiet på Københavns universitet ét eneste ord om de forbrydelser, som den danske statskirke lagde navn til under Danmarks lukrative handel med slaver.

Vi har hørt meget om Luthers opgør med den katolske kirke, om en Luther stående i Worms og tale den katolske kirke og hele den tids magt imod med et ”Det er ikke tilrådeligt at handle mod sin samvittighed. Her står jeg og kan ikke andet.” Men ikke ét ord, intet selvopgør med de mest uhyggelige overgreb mod afrikanere med brændemærkninger, ufattelige pinsler i fangekældre eller underdækskældre på slaveskibe – og slavers alt for hurtige død af udmattelse.

Slavehandlen på Guldkysten
Den såkaldte ’trekantshandel’ bestod i, at Danmark sejlede varer i form af først og fremmest ’brændevin, krudt og flintebøsser’ til Guldkysten. For disse varer kunne man på Guldkysten erhverve sig slaver, der blev fragtet videre til de danske plantager på De Vestindiske Øer. Herfra blev så udbyttet af slavernes arbejde fra De Vestindiske Øer sejlet tilbage til Danmark. Det drejede sig hovedsageligt om sukkerproduktionen.

I TV-udsendelsen ”Slavenation Danmark” – bestående af tre udsendelser - oplystes det, at slaverne ved ankomsten til De Vestindiske Øer blev registreret under et håne- eller øge-navn. Deres fortid som mennesker var slettet. En gennemsnitlig slaves levetid efter ankomst var opgjort til otte år.

Thorkild Hansen citerer danskeren L. F. Rømers beskrivelse af behandlingen af slaver på det danske Fort Christiansborg på Guldkysten: ”Slavens høyre Arm er slaget med en Jern-Krampe til et stort Stykke Træ, som Slaven knap kan løfte; dette maa Slaven bære paa Hovedet, det giøres for at han ikke skal løbe væk.” Thorkild Hansen fortsætter: ”Saadan gik de gennem urskoven… Kvinderne var mere medgørlige; et snoet palmereb bundet fra arm til arm forslog som regel til at holde dem i kolonnen, og børnene gjorde man ingen stads af; de skulde nok følge med, alt det de kunde paa deres tynde, sorte ben, og selv om en eller to sakkede bagud, spillede det ingen særlig rolle. De var næsten intet værd nede paa det hvide fort [Fort Christiansborg].” (”Slavernes Kyst,” s. 12)

Phd. afhandling om en teolog og slavehandler
Det var med rædsel og skam jeg læste, hvad Christiana Oware Knudsen oplyser, at den dansk lutherske præst havde til opgave regelmæssigt at afholde Gudstjeneste for at opnå hos Gud beskyttelse og fremgang for slavehandlerne (Christiana Oware Knudsen PhD: ”The Theologian Slave Trader.The Extraordinary Life of the Danish-Ghanaian Fredericus Petri Svane Africanus (1710-1789), 2010, s. 23).

Slaveriet god mulighed for mission
I hvilken grad slaveriet var sanktioneret af den danske statskirke fremgår af, at selveste biskop Erik Pontoppidan skrev et langt forord til slavehanderen Ludvig Ferdinand Romers bog fra 1760 om slavehandel på Guinea kysten, hvori Erik Pontoppidan forsvarede den afrikanske slavehandel. Han forsvarede slaveriet ud fra et teologisk synspunkt, at det var en god mulighed for at drive mission på Guinea kysten. Erik Pontoppidan hævdede at ”Kristelig frihed,” som er sjælens frihed er forskellig fra ”fysisk frihed.” Brødremenigheden erhvervede deres egen plantage med slavearbejdere i Vestindien og ’beviste’ over for det offentlige Danmark, at kristne slaver arbejdede hårdere end ikke-kristne slaver (Jf. The Theologian Slave Trader, s.23-24).

Ny Testamente om slaveri
Biskop Erik Pontoppidan stod ikke alene med sit synspunkt. Tværtimod. ”Erik Pontoppidans holdning afspejlede pietismens holdning hos det dansk-norske monarki, den danske intelligentsias indstilling til afrikansk slaveri, så vel som den danske kristnes holdning. Kirken i Danmark argumenterede med, at selv Det nye Testamente og den tidlige kristne kirke akcepterede slaveri som en integreret af den europæiske sociale orden og at, i åndelig henseende, herre og slave var lige, men i denne fysiske verden havde en slave at akceptere hans eller hendes stilling som en købt tjener (jf. Paulus’ første brev til korinterne, kap.7, og til Kolossenserne kap.3)” (The Theologian Slave Trader, s.24).

Christiana Oware Knudsen henviser således til to kapitler i henholdsvis Paulus’ første brev til korintherne og til kolossenserne. Det ene mere skæbnesvangert end det andet.

I sit første brev til menigheden i Korinth skriver han:

”Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i. Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det – men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det – for den, der blev kaldet til at høre Herren til, mens han var træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers trælle. Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i” (1.Kor.7,20-24). Og på linje hermed i brevet til Kolossenserne: ”Slaver, adlyd jeres jordiske herrer i alt, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men af et oprigtigt hjerte i frygt for Herren” (Kolossenserne 3,22).

Et mørkt kapitel i Danmarks kirkehistorie
At danske slavehandlere har kunnet påberåbe sig apostlen Paulus til at fratage afrikanere deres menneskelige værdighed og som slaveejere have hånds- og halsret over dem, med alt hvad dette indebar af menneskelig mishandling, må betragtes som ét af de mørkeste kapitler i dansk kirkehistorie. Solidariteten er således med slavehandlerne i stedet for med de undertrykte og udbyttede, frataget alle rettigheder, med henvisning til slavernes pligt til at være deres herrer lydige.

Martin Luther King
Jeg skal til gengæld henvise til, hvad den sorte præst og borgerrettighedsforkæmper, Martin Luther King, skrev i sit siden så berømte 'Brev fra fængslet i Birmingham,' dateret 16. april 1963:

”Midt under en mægtig kamp for at befri vor nation for racemæssig og økonomisk uretfærdighed har jeg hørt mange præster sige: ”Det er sociale spørgsmål, med hvilket vort evangelium intet rigtigt har at skaffe.” Og jeg har set mange kirker slå ind på en fuldstændig verdensfjern forkyndelse, som på en mærkelig ubibelsk måde skelner mellem sjæl og legeme, mellem det hellige og det verdslige" (Martin Luther King, Jr.: ”Vi kan ikke vente” 1965, s.88).

Martin Luther King skulle have prædiket ved åbningen af Kirkernes Verdensråds møde i Uppsala i 1968, men var blevet myrdet fire måneder forinden. I stedet for talte den afrikansk-amerikanske forfatter James Baldwin.

James Baldwin: Kirkens svig - dens valg af magten
Her sagde han: ”De sange vi sang og stadig synger og vore danse og den måde, vi taler til hinanden på, vidner om en frygtelig smerte, en smerte så dyb, at de fleste vesterlændinge forbavses og lammes af den, da de ikke vover at forestille sig, hvad det indebærer at være en sort far, og hvad en sort far må fortælle til en sort søn, for at den sorte søn overhovedet skal kunne leve.
Dette kaldes ikke moral, heller ikke tro og har intet med Kristus at gøre. Det har med magt at gøre, og en del af den kristne kirkes dilemma er, at den i virkeligheden valgte magten og sveg sit eget grundliggende princip, ansvaret for hver levende skabning. Den forudsætning, som den kristne kirke hviler på, er efter min mening, at alle mennesker er Guds børn, og at alle mennesker er frie i Guds øjne og underkastet det bud, som blev den kristne kirke givet: ”Elsker hverandre, som jeg har elsket eder.” Hvis det er sådan, løber kirken en stor risiko ikke blot, fordi de sorte påstår det, men fordi mennesker altid befinder sig i en stor fare, når de véd, hvad de burde gøre, men vægrer sig ved at handle efter det, de véd” (Citeret efter Andreas Davidsen: ”Komponenter til kristendomsundervisning,” 1969, s.295).

Leif Bork Hansen.

En Bristol-baptistpræsts reaktioner på dumpning i havnen af statue af Edward Colston (Bristol) som blev rig på slavehandel - præsten bifalder dumpningen - blandt andet også på baggrund i samtaler med kolleger på Jamaica, hvor slavehistorien den gang stadig har eftervirkninger. https://wordandway.org/2020/06/08/british-baptist-reflects-on-removal-of-slave-trader-statue/

.