(Siden her er en rekonstruktion af den oprindelige netudgave - her uden illustrationer)

Anmeldelse af

Det danske Missionsselskabs historie 1821-1985 

bd 1 og 2. Frygt ikke! Troe ikkun! - Missionen i en forandret verden. Af Harald Nielsen

Udg Danmission

Anmeldelse ved redaktøren

 Statuer styrtes

Efter at anmelderen har haft 640 sider missionshistorie ved sin side og så at have besluttet at nu skal den anmeldelse skrives var det lidt som at dukke op fra dybet til en overflade hvor vejret har skiftet ret pludseligt. Den kristne mission var ellers i almindelighed gledet noget under den almene radar. Men med diskussionen af hvad og hvem der bygger på økonomier grundlagt på slavehandel eller bare slavers arbejde, begyndte man også – med rette - at spørge til koloniseringen og med det så også til den kristne missions rolle. Hvordan den har været med til at slavebinde andre kulturer til vestlig kulturs normer og tankesæt. I en tid hvor statuer af fortidens store skikkelser styrtes, - eller overmales, som missionæren Hans Egedes er blevet, er det nok allervigtigst at have den historiske bevidsthed med sig, og have det på et sagligt grundlag.

 Historieformidling på vel underbygget grundlag
Er der noget Harald Nielsens værk "Det danske missionsselskabs historie 1821-1985 lever op til så er det at formidle historisk bevidsthed og gøre det på et særdeles underbygget grundlag. Der er en slags "disclaimer" i forordet: "Hvis nogen synes jeg har været for grundig .. og så refererer HN til sin far: 'Hvis et arbejde er værd at gøre er det værd at gøre det godt". Og det er så i den grad gjort! Der er ikke bare lavet en palimpsest på tidligere tiders fremstillinger af missionshistorien generelt og af DMSs specielt. Der er gravet nye, og glemte/gemte kilder frem, og ubesvarede spørgsmål er besvaret. Gamle er genlæst Harald Nielsen er teolog, men ingen faghistoriker kunne have gjort det bedre. Og teologen Harald Nielsen har med indlevelse relateret bevægelser i missionsarbejdets forståelse af missionens rolle og sig selv til den mere almene teologiske tænkning i tiden.

 De store bevægelser og de enkeltes stemmer

Grundighed er kun i vejen, hvis den bliver kedelig. Og det gør Harald Nielsens historieskrivning ikke. Dels forstår han at aftegne de store teologiske bevægelser – og at referere til dem, også når vi er nede i detalje-forløb. Dels får de enkelte skikkelser stemme, med citater, som man med garanti ikke finder andre steder – og som meget præcist tegner en persons holdning og nogle gange en hel tendens i tiden.

 En hovedtrafikåre i kirkens historie

Det er Det danske Missionsselskabs historie, men på grund af selskabets helt centrale placering er det missionshistorien som sådan, der fortælles, og skulle nogen mene at det dog bare er en niche eller et sidespor i Danmarks kirkes historie – sådan som (ydre) mission i ikke så ringe omfang af mange i folkekirken er blevet betragtet – og måske af nogen ses sådan endnu – så vil læsning af værket hurtigt få en til at opdage, hvor meget man er på en hovedtrafikåre, når man følger denne organisations historie. 

 Historie båret af personer

Hvis man som anmelderen er kommet udefra den ”almindelige folkekirkelighed” - fra grundtvigsk light til en lidt tungere grundtvigsk prægning – hvor ”mission” ikke spillede anden rolle end den blev set som særinteresse som nogen kunne have og hvor der var nogle organisationer som levede deres eget liv – så meget så man som regel knap lagde mærke til dem – så er det sundt at opdage at de personer, historiske som samtids-, man kendte og kender i kirkesammenhæng, også var engagerede i mission. Fortællingen er i høj grad bygget op omkring personer – det ses alene på det væld af portrætfotos som margenerne myldrer af. Men det er aldrig bare anekdotisk, men altid med en tydelig pointe i den tematisk-historiske fremstilling.

En måde at bruge værket på kan være som opslagsværk netop om personer – et personindeks er da så også det eneste redskab, der findes - udover ret udtømmende og oversigtlige indholdsfortegnelser. Men her kan man lige tjekke en person, man støder på – om vedkommende også er/var involveret i mission og hvordan. (Selvom historien kun fortælles frem til 1985 er forbløffende mange endnu levende med).

 Mission og afkolonisering

Om noget har bevidsthed om missionens forhold til og afhængighed af kultur været en del af al moderne missionsteologi - og dermed hele tiden med en stærk bevidsthed om at former for mission kunne være et forræderi af den egentlig sag, forkyndelsen af JK. Derfor rammes missionsteologien egentlig ikke af det ”decolonize” skrevet på fx Hans Egedes statue. Missionsteologien var netop på baggrund af de faktiske møder med andre kulturer og anden tro ganske ofte forud med en slags ideologikritik af vestens færd i resten af verden. Det gjaldt i 70'rne og tydeligere og tydeligere derefter. Der var det i en vis forstand rimeligt at tale om et paradigmeskift inden for missionsteologien – men det spændende at se at den måde at tænke på, var forudgrebet på adskillige måder tidligere

 Harald Nielsen bruger netop begrebet paradigmeskift flere steder i værket – om bevægelser ind i nye måder at tænke mission og organisation omkring mission på. Et af de  mest markante, og det  som jo i sidste ende blev bestemmende for den moderne missionsteologi, er vel netop skiftet fra at missionsselskabet  var den ledende part ude på missionsmarken til det blev kirken dér. Se et par citater ude til højre.

 Men DMS historie afspejler mange mønsterskift – nogle i bølger, andre mere definitive. Grundtvigs noget tilbageholdende syn på mission (selv om han var god nok teolog til at vide at det var en afgørende del at være i mission – den danske menighed og dermed tiden var ikke moden til mission. Missionere kan kun vakte menigheder og et vakt folk. Og så langt var kirken i Danmark ikke. Hos Grundtvig er der et pudsigt ”indre mission først, ydre mission så”. Nogle af hans nærmeste tilhængere (brødrene Fenger) så ikke på det som han. Og nogle af de bølgebevægelser man kan følge er magtkampene mellem de grundtvigske og de indre missionske i Selskabet.

 En anden vigtig bølgen frem og tilbage er forholdet mellem missionen og den kirke, missionen vakte ude i verden. Eller i menneskesynet – fra at se mennesket som først havende (lige)værd, når det var blevet kristent, til at se ligeværdet i skabtheden i Guds billede. (Se citaterne i margenen)

 Et uheldigt paradigmeskift undervejs?

Hvis det bliver den dominerende måde  at forstå fortiden på,  at den kan vurderes på nutidens etik, moral og mavefornemmelser - så vil det være et paradigmeskift. Et skift fra at forstå at mennesker ikke kun var onde, fejludgaver af det nutidige, sande menneske, nemlig iagttageren, men formet af materielle, åndelige, tidsbundne faktorer, og havde et ”indefra” hvor tingene så anderledes ud end i den moderne iagttagers optik. Et farligt paradigmeskift. For formålet bliver at understøtte forestillingen om egen sande, rene identitet. En slags historisk farisæisme. Omkring omkring 1967 så jeg et tysk teaterstykke i Berlin ”Ich war daran” - det rystede en del i Tyskland, hvor man af gode grunde havde fortrængt fortiden. Det rystede, fordi det hævdede: Jeg var medskyldig, jeg ville også have billiget det meste – som de fleste tyskere faktisk gjorde det i trediverne. I 70'rne kom i Danmark kortfilmen ”Din nabos søn” - lidt samme pointe om torturbødlerne i diktaturstyrets koncentrationslejre i Grækenland. Det kunne også overgå dig, du gode dansker. Alt sammen indsigter der matcher Jesu svar til en farisæer: Hvorfor spørger du mig om det gode. Kun en er god.

 History matters

Her er der en ting som ”matters”: Historie på en eller anden måde fortalt indefra – og nedefra. (Det sidste skal med, for man skal selvfølgelig søge fortælle også indefra – fra de anonyme, dem der sled, dem der blev undertrykt, plaget). Harald Nielsens måde at fortælle historie på er - så vidt det er muligt dokumenteret – at fortælle indefra – set ud fra fra de enkelte aktørers indsats og hvad de har sagt og ment om sagen.

 Hvem skal have bogen stående?

 Journalister – de ville have stor glæde af at følge et opslag i Wikipedia op med et opslag her – når der refereres til nogenlunde kendte personer i den nyere kirkehistorie. Der vil være uddybende karakteristiker og citatstof at hente

 Præster – også dem som befinder sig fjernt fra organisationsverdenen. Man kan opdage hvordan engagement udadtil i mission, hjælpearbejde, mm – fx i organisationer - udspringer af netop levet tro i hverdagen og lokalt. Lade sig konfrontere med mennesker, som opdagede at mission måtte være dialog – eller sundheds- og hjælpearbejde. Eller finde støtte hos dem der holdt på at mission er forkyndelse og ikke udviklingshjælp, hjælpearbejde osv. (Ikke de sejrende i missionshistorien, men i sig selv behøver de sejrende jo ikke have ret)

 På organisationernes kontorer – næsten en selvfølge. Ikke bare i dansk missionsselskab, Danmission som det hedder i dag, men hos alle – med samme eller lignende udfordringer.

 Danmissions genbrugsbutikker. Fremlagt til offentlig læsning, måske med enkelte pædagogiske bogmærker lagt ind – men sådan at dels kunder dels medarbejdere i pauser kunne komme lidt dybere ind i den sag de arbejder for.

 Alle, der interesserer sig for forholdet mellem kulturer, især vores vestlige med verdenen i syd og øst.

 Selvfølgelig skal den stå på undervisningsinstitutionernes biblioteker – ikke bare de teologiske.

 Kristen Skriver Frandsen

Citater

Ved den årlige missionskonference i Dansk Missionsselskab 1917 formulerede konferenceleder Knud Heiberg. ”Lad os se til, at vi ikke hindrer den overalt vaagnende Selvfølelse indenfor de indiske kristnes kredse paa en saadan Maade, at vi gør Afstanden mellem Kirken og Missionen større, end den allerede er. Præsterne har brugt dette Udtryk: ,,Vi kæmper for at frigøre vor Kirke fra missionen”  bd. II s. 33

 Missionskonferencen i Willingen 1952: Leslie Newbigin formulerede kirkens kald til mission med følgende ord: Missionsgerningen som vi også har del i, har sin kilde i den treenige Gud selv. Ud af sin bundløse kærlighed til os sendte Faderen sin elskede Søn for at forsone alle med sig, således at vi og alle andre mennesker ved Åndens gerning kan blive gjort ét i Ham med Faderen i den fuldkomne kærlighed, som er Guds egentlig væsen.” Med disse enkle ord fik Newbigin sagt, at missionen ikke var hverken missionsselskabernes eller kirkernes, men Guds (Missio Dei). Dermed var det slagord skabt, som har været dominerende inden for missionsteologien siden. ,,Som Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer" (Joh 20,21). Dette underbyggede han med sin mangeårige erfaring som missionær i Indien ved at sige: ,,Gud har skabt alle ting og alle mennesker, for at Hans kærligheds herlighed skal genspejles i dem. Intet er derfor udenfor Hans forløsende kærligheds rækkevidde.” Dette blev begyndelsen til den missionsteologiske position, man har kaldt: indigenous teologi, eller med et dansk ord: stedegen teologi. Begrebet betyder, at man med udgangspunkt i skabelsesteologien erkender, at alle mennesker er skabt af Gud og derfor også er værdifulde for Gud. Derfor skal forkyndelsen af evangeliet ske i ydmyg anerkendelse af mennesker af anden tro, ikke som proselytmageri. Derfor hedder det videre hos Newbigin, at alle mennesker er delagtige i en fælles fremmedgørelse overfor Gud, hvad ingen kan undfly ved egne anstrengelser" (jf. Rom 3,23). Indenfor IMC blev det Erik W. Nielsen, der i de kommende år skulle arbejde videre med at implementere disse tanker... bd II, 107