Theol-P forside - De danske tekster - De norske tekstene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks

Søgeord:s "Teksten denne uge"s samling af prædikener og tekstovervejelser Prekener og tekstoverveielser - når de ikke finnes offentlig tilgjengelige via link) andre steder. De bringes på språket, de er skrevet på. Forfatteren har gitt tilsagn om at den kan bringes her.  En er velkommen til å komme med forslag. Kristen Skriver Frandsen. 17. s. e. trinitatis 2022 [Søndagen på Teksten denne Ugen] Tekstbetragtning til Markus 2,21-23 (Slutningen af søndagens evangelium) Af Kristen Skriver Frandsen Evangeliets årstid er april Tekstovervejelser til 17. s. e. trinitatis tekst: "Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre.  Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!" Mk. 2,21-22 Jeg har altid haft en idé om hvad Jesus mente med  vinbilledet. Men det er lidt tricky. I min ungdom var min familie mest til Irmas "Okseblod" og "Præstetanker", hvis det da ikke var Skjoldburnes "Den med tyren". Alligevel vidste jeg jo godt at god vin skulle være gammel og moden. Og behandles med omhu. Om ikke andet fra Dorothy Sayers Lord Peter Wimseys butler, som var ved at tage sit eget liv, da en stakkels rengøringskone havde tørret støv af årgangsportvinsflaskerne. Men jeg hælder til at det er ret uvedkommende for at forstå Jesu mening. Han er ligeglad med det gamle. Lad de døde begrave de døde. Det er vigtigt at man ikke tror at man kan holde nye sprudlende vin, Guds Rige, inde i gamle former, lovens, ritalernes. De, som gider, kan tømme de gamle sække, men spær ikke det nye inde i dem. Nogle læser lignelsen som at den gamle vin er det gamle menneske før mødet med evangeliet og følgende omvendelse, den omvendte er da skrøbelig, og skal have det nye fællesskabs støtte og omsorg. Her er der i hvert fald ikke tale om gammel, ædel vin som ikke må ødelægges. Men den gamle vin må i sin fornyede art også finde en ny form, beholder, livsmåde. Tolkningen holder ikke en til en. Rom. 14 er imidlertid nærmest en udfoldelse af en sådan modtagelsespraksis af nyomvendte. (Se Cambridge Bible for Schools and Colleges på BibleHubs kommentarer). Jeg ser det dog nok lidt mere tidshistorisk forankret i Jesu tid: Der kan det næppe være tvivl om at de gamle sække og klæder var farisæernes og skriftkloges og saddukæerne forvaltning af gudsforholdet. Det er en ting. Men så kommer spørgsmålet: er ordene en indkapslet gærcelle klar til at forny vin til enhver tid? Er der indfældet  en samfundskritik - eller en generel kirke- og ritualinstitutionskritik? Er evangeliet evigt nyskabende - af liv, selvfølgelig - men også af de rammer det formidles i? Når det gælder kirken: Det kan krympe sig i os, som nye lapper kan krympe gammelt stof, når nogen vender rundt på gode gamle portvinsflasker og vil tørre støvet af dem - det gælder ritualer, oversættelser og måske især social praksis rundt om kirken. Men jeg tror en konsekvens af en ligefrem forståelse af lignelserne her må være at man aldrig begrunder modstand mod noget nyt bare med tradition, det der "altid" har været, det passer til vores segment, etc. Al fornyelse er sikkert nok ikke god, men stivnen er altid dårlig. Jeg tror, uanset at det nu er oktober, at evangeliets årstid er april! Jeg vælger mig april. i den det gamle falder, i den det ny får fæste; det volder lidt rabalder, - dog fred er ej det bedste, men at man noget vil. (Bjørnstjerne Bjørnson).  - Og så - ude over de kirkelige skranker: At man noget vil. Det er så ikke hvad som helst. Men det er at ville det etisk nye, som evangeliets fordring vil udmøntes i - i livet mellem mennesker, i det nære, men for vore dages mennesker, som altid er forviklet i også samfundsmæssige sammenhænge, også i politik. Ansvar i verden - uanset det synes at række kort. Gammel vinflaske - ikke til ny vin!