A t åbne en verden - Symbol- og billedvandring i Sthens Kirke

Den mørke nat forgangen er


1. Den mørke nat forgangen er,
og dagen oprinder så vide,
nu skinner sol over mark og kær,
de fugle de sjunge så blide.
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os til sende!
>>

2. Gud være lovet i evighed,
han denne nat tog os vare!
Han lyse på os sin hellige fred >>
og fri os af alskens fare!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os til sende!

3. Om påskemorgen, den signede dag,
vor Herre stod op af døde, >>
det var os alle et godt behag,
han frelste os dermed af møde.
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os til sende!

4. Ræk os, o Jesus, din frelserhånd >>
i dag og i alle stunde,

udløs os alle af mørkets bånd,
at ret vi dig tjene kunne!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os til sende!

5. Da, hver gang dagen forgangen er,
og natten til os fremskrider,
vi dig vil prise, o Herre kær,
af hjertet til alle tider!

Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os til sende!

H. C. Sthen 1589

De fremhævede linier er klokkevers på kirkens klokker