4. Emner for skole-kirke-samarbejde.4.1 Samarbejde med udgangspunkt i læseplan for kristendomskundskab.(14)Læseplanen for Kristendomskundskab (1995) opererer med en række centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der nævnes 5 områder: ‘Livsfilosofi og etik’, ‘Bibelske fortællinger’, ‘Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng’, ‘Ikke-kristne religioner og livsopfattelser’ og ‘Kunst og symboler’. Hvis man laver en liste over de generelle undervisningstemaer, som faktisk har været afprøvet i skole-kirke-samarbejde og sammenholder den med læseplanens emner, viser det sig, at alle emner på forskellig vis har været fremme(15) . Men 2 af de centrale kundskabsområder springer umiddelbart i øjnene. Det ene er, at ‘Ikke-kristne religioner og livsopfattelser’ kun er genstand for et par af de beskrevne undervisningsforløb. Det er for mig overraskende. Det kan skyldes, at skolen faktisk ikke bruger ret megen tid på emnet. Hvis området ‘Ikke-kristne religioner og livsopfattelser’ på skolerne spiller en ligeværdig rolle med andre centrale kundskabsområder, således at det blot ikke inddrages i skole-kirke-samarbejdet, er det alligevel overraskende, at man ikke lokalt bruger præsten som ‘den religiøse fagmand’.Mere overraskende er det måske, at et centralt område som ‘Livsfilosofi og etik’ er svagere repræsenteret i projekterne. Det indgår kun direkte i ca. halvt så mange undervisningsforløb som de tre andre centrale områder ‘Bibelske fortællinger’, ‘Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng’, ‘Kunst og symboler’. Disse tre står i min vurdering meget jævnbyrdige i ‘popularitet’. Men netop ‘Livsfilosofi og etik’ var det nye centrale kundskabs- og færdighedsområde, som kom ind i faget med læseplanen i 1995. Ungdomsbyens Kirkeprojekts pædagogiske udviklingsarbejde i skoleåret 1996/97 tog udgangspunkt i det nye som kom ind i faget kristendomskundskab med læseplanen, - formålet indfører begrebet ‘den religiøse dimension’ og under centra-le kundskabs- og færdighedsområder indfører ‘Livsfilosofi og etik’. Projektets grundidé var at afprøve disse nye mulig-heder i praktiske undervisningsforløb. Og det tager selvfølgelig tid inden et sådant område slår igennem. Overraskende er det for mig, at området ‘kunst og symboler’ spiller en jævnbyrdig rolle i skole-kirke-samarbejdet med de øvrige centrale områder. Der kan her spores en geografisk forskel, idet området vejer tungest øst for Storebælt. Øverst på skole-kirke-samarbejdets liste over hyppigst forekomne projekter er ikke overraskende salmesangsprojekterne. Nyetablerede samarbejder finder, at et salmesangsprojekt er en enkel, god, sikker måde at indlede et skole-kirke-samarbejde på. Og det viser sig ofte, at et godt tilbud fra kirken til skolen om at indøve nogle centrale salmer berører og afhjælper en dårlig samvittighed på mange skoler(16) . Et salmesangsprojekt bliver de fleste steder modtaget med glæde. Og flere steder bliver det fastholdt som et årligt tilbagevendende tilbud fra kirken til skolen - evt. vekslende hen over året, så salmesangsprojekternes temaer kan knytte til ved sæsonen - efterår - jul - lys og mørke påske - pinse. Et andet centralt og ‘populært’ emne, set med kirkens øjne, som går igen i skole-kirke-samarbejdet er fortællingen, specielt den bibelske fortælling. Ofte bliver kirkerummet brugt som ramme om fortællingen både for små og de lidt større børn. Særligt spændende bliver det, når børn i Århus bliver hentet af en kutteklædt person og ført ned til en fortælleoplevelse i Vor Frue kirkes krypt (17). 4.2 Samarbejde inden for skolelovens rammer.Med skoleloven af 1993 skete som nævnt i indledningen flere ændringer, som har betydning for samarbejdet mellem skole og kirke.Der lægges nu i skolen op til tværfagligt samarbejde mellem samtlige fag. Dette ser ud til at kunne give kristendomsfaget en helt ny status, idet dette fag med sit indhold af almenmenneskelige spørgsmål, etik, kunst, historie, fortælling o.s.v., på forunderlig vis i sig rummer muligheder for at samle og samarbejde med en langt række af skolens andre fag. Og det er en helt klar tendens, at mange af de undervisningsforløb, som finder sted i skole-kirke-samarbejder bygger på en tværfaglig indfaldsvinkel. Samarbejdet sker typisk mellem kristendomskundskab / dansk / musik / billedkunst. Men sammensætningen af fag i et tværfagligt arbejde er utallige; der er eksempler på tværfaglige projekter, der berører samtlige skolens fag(18) . En anden nyskabelse i 93-loven er indførelse af projekt-arbejdsformen i folkeskolen. Også dette er nogle af skoletjenesterne opmærksomme på og tilbyder ‘projekt-lister’ til inspiration. Andre tilbyder et bredt undervisningsprojekt til de store klasser, der har det sigte at inspirere nogle af eleverne til i deres projektopgave at vælge emner indenfor ‘det kirkelige’ område (19). 4.3 Skole-kirke-samarbejde er noget meget forskelligt.Det fremgår, at skole-kirke-samarbejde landet over er meget varieret og forskelligt. Ikke to steder ligner hinanden. Enkelte steder markerer man stilfærdigt samarbejdet ved at kirken sende en folder rundt til samtlige skoler / folkeskolelærere i området. Heri gør kirken opmærksom på de temaer og emneområder, som enkelte præster gerne vil gå ind i samarbejde med skolerne om(20) .Typisk markeres opstarten på et skole-kirke-samarbejde i et byområde ved at udsende et ringbind med billede og beskrivelser af samtlige områdets kirker og adresser på præster og kirkens øvrige medarbejdere(21) og med invitation til samarbejde. De store skoletjenester og provsti-samarbejder, hvor der er ansat pædagogisk og teologisk medhjælp har på forskellig vis som hovedformål ‘at udvikle og udbyde undervisningstilbud til folkeskolerne’(22) . Og når man ser de mange ideer herfra, fornemmer man det frugtbare samarbejde som kan gro frem, hvor ‘lærer’ og ‘præst’ mødes. I disse ‘kraftcentre’ har man mulighed for at være ‘aktuelle’ med undervisningstilbuddene ved at tage bestik af de ting, som dukker op i (lokal-)samfundet. En udstilling, et teaterstykke; en god film kan hurtigt bringes på bane med mere eller mindre grydeklare undervisningsvejledninger. En aktuel TV-serie fanges som udgangspunkt for et undervisningsforløb(23) eller man bringer en landsdækkende festival ‘Den gode historie’ ind i en kirkelig sammenhæng ved at få nogle klasser til at fortælle Maria Magdalenes evangelium på internettet - blot for at antyde noget af bredden. Og parallelt med disse ‘tilfældigt’ opdukkende muligheder til at skabe berøringspunkt mellem skoleelevers hverdag og ‘det kirkelige’, er det mit indtryk at skoletjenester rundt omkring arbejder solidt med at udvikle og ‘modernisere’ både mere traditionelle men også utraditionelle former for skole-kirke-samarbejde(24) og tilbyde dem til skolerne. Gennem en lind strøm af tilbud mindes skolerne disse steder til stadigt om kirken / den lokale kirke som samarbejdspartner. Ofte bliver skolen/lærerne mindet om, at den lokale præst både kan og gerne vil bruges i forbindelse med forskellige undervisningsforløb. Et skole-kirke-samarbejde i særklasse er de stort anlagte uge-40-projekter i Ebeltoft-Rosenholm-Rønde(25) , hvor man i provstiet forsøger at skabe en tradition for at i uge 40 har alt, hvad der sker i skolen, noget med kirken at gøre. Det sker bl.a. gennem omfattende idé- og undervisningsoplæg fra projektmedarbejderen, hvor den lokale kirken bringes i berøring med samtlige fag og samtlige klasser. Når man læser beskrivelserne af disse projekter fra Djursland får man det indtryk, at det ikke kun er skole-kirke-samarbejde men at det har tendens til at blive projekter, som i perioder inddrager hele lokalsamfundet og samtlige institutioner der (26). 4.4 Konkrete emner.Herunder følger en alfabetisk liste over nogle af de konkrete emner, som har været behandlet i forskellige skole-kirke-samarbejder. Flere af emnerne kan godt gå igen i det samme projekt. Og mange af emnerne går igen i mange projekter!
4.5 'På skolens præmisser?'.‘Skole-kirke-samarbejdet sker på skolens præmisser’ - understreges det ofte fra kirkens side(27) . I det ligger underforstået den erkendelse, at samarbejdet rent faktisk udgår fra kirken, og at det i sit udgangspunkt er ‘ensidigt’, og derfor kræver ekstra indlevelsesevne fra kirkens side i skolens liv. Nogle steder taler man om det formål: at styrke og udbygge det lokale samarbejde mellem skoler og kirker i kommunen i gensidig respekt for for-skellene i udgangspunkt og sigte (28). Eller som det hedder om Folkekirkens skoletjeneste Aabenraa Provsti: ‘den er et tilbud fra kirkens side om at lade skolens elever møde kirke og kristendom som levende størrelser - som mennesker og som symboler, salmer, fortællinger og kirke-bygninger, der er i brug og har betydning - således at børnene også på dette område får mulighed for at forbinde det, de lærer om i skolen med det liv, der udfolder sig udenfor skolen’.Man fornemmer en forskel i holdning. Der er steder, hvor man fastholder, at det er et kirke-skole-samarbejde, at det er kirkens tilbud til skolen, som klart udspringer af, at kirken er en levende kirke. F.eks. som nævnt ovenfor (2.2), har Abildgårdskirken i Frederikshavn en klar kirkelig målsætning - men en målsætning som svarer til den lokalt udformede læseplan. Andre steder har man skolens egen pluralistiske forståelsesverden som udgangspunkt. Man tilbyder principielt kun skolen projekter, som skolen selv kunne have fremstillet - hvis den havde haft ideerne og overskuddet. 4.6 Ekskurs.Det ligger uden for mine muligheder at vurdere de enkelte undervisningsprojekter i materialet. Men 2 projekter vil jeg nævne, fordi de er så forskellige i udgangspunkt og sigte og så alligevel. …Det ene projekt er: ‘Tro og overtro - den gode fortællings sted. Et undervisningsforløb om religion og kultur på økobasen Eghjorten’, udarbejdet af Skoledirektoratet i København - Frederiksborg Statsskovdistrikt og Folkekirkens Skoletjeneste København - Frederiksberg Det andet projekt er ‘Ledestjerner og stjernetegn - et anderledes juleprojekt for 8. - 10. klasse., udgivet af Folkekirkens Undervisning og Skoletjeneste i Randers.
Fodnoter:
Oplevelsesdimensionen, som vinder frem i skolens undervisning, er også grobund for skole-kirke-samarbejdet.
Siden er opdateret den 011098
|