5. Samarbejdet mellem forskellige parter.5.1 Samarbejdet mellem lærer og præst.I Midtvejsevaluering (1994) fra Folkekirkens Skoletjeneste København Frederiksberg findes en tankevækkende evaluering som viser, at lærere og præster har meget forskellige bevæggrunde til at deltage i skoletjenestens projekter. Hvor 63% af de deltagende præster angiver det som en grund, at det er en anledning til at få kontakt med skolen, er det kun for 6 % af lærerne handler om samarbejde med kirken!(29)Denne konstatering er kun en yderligere bekræftelse til at forstå, at skole-kirke-samarbejde helt overvejende sker på kirkens initiativ og ud fra kirkens interesser. Men som det fremgår af afsnit 2, forsøger man mange steder i kirken at tage ‘skolen’ med ind i planlægningen af projekter. Bl.a. ved at man som medhjælp ansætter et team, typisk en lærer og en præst, der skal arbejde sammen. Men spørgsmålet rejser sig om hvor meget de enkelte berørte lærere der har klasserne ude på skolerne er med i planlægningen af projekterne og i undervisningen. Og igen tegner der sig et broget billede lige fra undervisningsprojekter, hvor det er kirken, der fostrer ideen og gør det færdigt til et grydeklart projekt, som skolen/læreren blot kan tage imod eller lade ligge og over til idealsituationen, hvor lærere og præster i fællesskab får ideerne, og derefter samarbejder om undervisningsplan og endelig om selve undervisningen. Idealsituationen er man nok tættest på i det pædagogiske udviklingsarbejde, som har fundet sted i Ungdomsbyens Kirkeprojekt i Rødovre(30) . Men jeg har erfaret, at der faktisk rundt omkring sidder grupper af præster og lærere, der af idealisme og fordi de synes det er spændende og givende går sammen og arbejder med fællesprojekter. Det er mit indtryk at man i de fleste grupper, hvor planer for undervisningsforløb i skole-kirke-sammenhæng skitseres, har lærere med. Den ene projektmedarbejder ved de fleste skoletjenester er lærer. Og lærerne på de enkelte skoler inddrages oftest i detailplanlægningen, når en overordnet skitse er lagt (31). (Men det er vanskeligt at sige noget præcist om samarbejdet lærer og præst imellem ud fra de materialer, som foreligger.) Dog er det generelt et overordnet mål, at der skabes et samarbejde mellem den lokale præst og den lokale skole. Dette er et aspekt, som især understreges i de landlige provsti-projekter (32). Men tendensen er, at de, der i kirken har overskud til det, forsøger at tilbyde projekter, som i kraft af den enkelte lærers udformning af et undervisningsforløb kan udvikles på skolens præmisser. Man erkender, at samtalen mellem kirke og skole er nødvendig. Som sagt af en lærer: ‘Betragter vi skolens vigtigste opgave som værende tilværelsesoplysning og drager konsekvensen heraf, er præsten ikke til at komme udenom’(33) . Der er mellem skole og kirke vigtige områder at samtale og samarbejde om. Men samarbejdet må ske ud fra overvejelser over begge institutioners aktuelle situation og særkende - og begges naturlige interesse for børn og unge (34). 5.2 Samarbejdet med forældre og hjem.Den første paragraf i skoleloven taler om, at skolen skal løse sine opgaver i samarbejde med forældrene . Kirken har som kirke en naturlig interesse i kontakt til sognets beboere, herunder børnene og deres forældre(35). Det kan derfor undre, at kontakten til og samarbejdet med forældrene i skole-kirke-samarbejdsprojekter - på et par undtagelser nær - står meget svagt. Forældre og hjem er omtalt forbavsende få steder. Hvor de nævnes er det typisk i forbindelse med projekter, som slutter i kirken og hvor forældre så inviteres med til afslutningen (36).Ingen steder er forældre tilsyneladende blevet inddraget i planlægning af undervisningen. Enkelte steder nævnes, at forældrene er/bliver orienteret. Et sted nævnes at forældrene orienteres, men blive ikke spurgt om tilladelse til at børnene kan deltage - ligesom skolen jo ikke spørger forældre når man besøger en anden virksomhed (37). De store uge-40-projekter i Ebeltoft-Rosenholm-Rønde udgør også her tilsyneladende en undtagelse. Hvor hele samfundet engageres må forældrene være med. 5.3 Samarbejde med institutioner uden for skolen.Skole-kirke-samarbejde drejer sig om et samarbejde mellem to af samfundets vægtige institutioner. Men begge lever i en vekselvirkning med det omgivende samfund. Derfor er det interessant at undersøge, i hvor høj grad det så også har givet sig udslag i et fælles samarbejde med andre institutioner. Naturligt nok finder de fleste skole-kirke-samarbejder sted kun mellem de to store institutioner. Men når man går de mange undervisningsprojekter igennem, viser det sig, at der er rigtig mange - og meget forskelligartede - samarbejdspartnere inde i billedet. Udstillinger, historiske museer(38) , kunstmuseer, biografer, teatre, amatørscene, Billedskolen i Ryesgade, et statsskovdistrikt, plejehjem, dagcentre, frivillige sociale institutioner, Kirkefondet, andre kirkelige institutioner o.m.fl. Ud over samarbejdet med andre institutioner fører en del projekter også til samarbejde med ‘kulturpersonligheder’, som kunstnere, tegnere, forfattere, salmedigtere. Eller de fører nogle gange til møde med ‘ganske almindelige’ mennesker, en jødisk husmor, en gruppe efterlønsmodtagere, plejehjemsbeboere o.s.v.|Forrige afsnit.|Tilbage til indholdsfortegnelsen|Næste afsnit.| Fodnoter
- blev opfordret - det lød spændende - det førte til et produkt - god anledning til at få kontakt med skolen - udbredelse af kendskabet til Jesus og evangeliet. Hele 63% af præsterne angiver som grund anledningen til at få kontakt med skolen. Lærerne angiver 14 forskellige bevæggrunde. Heraf handler kun 6 % om samarbejdet med kirken. 26 % handler om emnernes karakter og oplæg til arbejdet 22% handler på en eller andne måde om at vise eleverne kirken... Siden er opdateret den 011098
|