Dåbsforside - Dåbens forløb -<< Trosbekendelsen >> - - [At åbne en verden] |
||||||
Kødets opstandelse og det evige liv. | ||||||
Troen på det evige liv er en tro på, at der er en verden bag verden. "Bag" - eller "over", "under", "inden i" - de almindelige retningsbestemmelser er kun billedlige. Det evige er ikke som verden underlagt forgængelighed og tilintetgørelse og den sorg og smerte, som følger med forgængeligheden. Det evige taler vi om i billeder: "lyset hos Gud", "Guds rige" eller "Himmerige". Kristendommen siger, at det evige kan række ind i tilværelsen, forvandle den, for den enkelte måske kun i glimt -, og altid, når det sker, til mere godhed og kærlighed mellem mennesker. Og en dag, når Gud bliver alt i alle, skal forvandlingen sætte sig fuldt og helt igennem. "Kødets opstandelse" bekendte de gamle for at sige, at tro på det evige liv ikke er en ringeagt for denne fysiske verden. |