En vanskelig opgave

At lære de døbte, hvad der egentlig ligger i kristendommen er en stor opgave. Den løses bedst i en vekselvirkning. Selvfølgelig skal der fortælles derhjemme. Men det giver også meget, at børn oplever og lærer i fællesskab med andre jævnaldrende »ude i verden«. Og forældre har i høj grad brug for at få fyldt på, så der er noget at fortælle ud fra. Derfor er forældrekontakten og den mere indirekte formidling af viden til forældre i forbindelse med undervisningstilbud til børn også af stor betydning.

I 1987 begyndte nogle pionerer med det, som senere blev kendt som undervisning for mini-konfirmander (eller junior-konfirmander). I 1994 foreligger der en ny anordning med navnet ”Indledende konfirmandforberedelse (Dåbsoplæring)”. Mange steder har man taget den form for undervisning op – ca. halvdelen af det antal, som konfirmeres, går nu til en eller anden form for minikonfirmandundervisning, der som regel ligger på tredje klassetrin. Generelt giver man udtryk for tilfredshed med tiltagene, men samtidig viser det sig ofte at være for lidt. Der bliver ingen egentlig kontinuitet i den fortrolighed, man opnår, hvis minikonfirmandundervisningen står alene – der kan blive et vist præg af tilfældighed over indholdet, og der er ingen dynamik, som peger frem mod noget umiddelbart kommende, og egentlig dåbsoplæring vil meget få mene at minikonfirmandundervisningen alene kan gøre det ud for.

> Nytænkning nødvendig