Nødvendighed og ressourcer

Projektet er ikke udsprunget af vild aktivisme-trang, men af en erkendelse af at der i forholdet mellem kirke og døbte er et udtalt behov for en undervisning afpasset til udviklingstrin og med teologisk dybde; videre er der brug for kontakt præget af kontinuitet, som samtidig i omfang skal være overkommelig i en families hverdag. Så nogle steder er det ganske enkelt nødvendigt at vi tænker anderledes – nu! Det kræver ressourcer. Måske skal en kirkes og et sogns aktiviteter omprioriteres for i et vist omfang at skaffe lønnede hjælpere og undervisere.

Det kræver spændende, egentlig målsætningsdebat rundt om i rådene – skal foredragsaftener med kendte navne nedprioriteres, eller andre etablerede aktiviteter? Mindre sogne skal uden tvivl gå ind i et samarbejde.

På længere sigt kunne man forstille sig at den undervisningstid, præster bruger på specielt konfirmander, kunne spredes ud – til fordel for tidsforbrug på andre alderstrin. Det er ikke sikkert at 56 lektioner er det optimale tal for konfirmandforberedelse – eller at præsten skal stå for al konfirmandundervisning. Frigjort tid kunne bruges til undervisning, supervision, og inspiration på de andre alderstrin. Man kan forestille sig et koordineret projekt, som samler erfaringer fra flere sogne, og som betyder at alle ikke skal opfinde den samme dybe tallerken alle steder, men kan justere et eksisterende projekt efter egne lokale forhold og teologiske vægtninger.

>Tilbage til oversigt