Anmeldelse  Moderne Jesusbevægelser Insider movements inden for jødedom, islam, hinduisme og buddhisme Mogens S. Mogensen 2025 Bogen kan bestilles her Anmeldelse ved Kristen Skriver Frandsen [Theol-p's skriftindeks med overskrifter – let at orientere sig i bogens bibelbrug] En bog oplagt ikke bare til den enkelte præsts eget studium, men som baggrund for tema ved stiftskurser og præstekonventer. En helt ny fase i kristendommens udvikling Bogens anliggende på det dybeste plan er for anmelderen at se ikke bare at beskrive nogle for mange danskere lidt eksotiske krusninger ude i kristenheden; men ved indlevet at fortælle om og reflektere over konkrete rørelser af mennesker i konkrete sammenhænge beskriver Mogens S. Mogensen noget som nok må kaldes en helt ny fase i kristendommens udvikling. I egentlig forstand er den en fremragende bog. Lige som der har været en jødisk kristendom, en hellenistisk, en barbarisk, og en vesteuropæisk er nu i Afrika og Asien en ikke-vestlig, i indhold, men måske endnu mere i organisering en anderledes kristendom på vej.  Der bliver mulighed for at forstå kirke på en ny måde, ikke som institution, med en mere eller mindre hierarkisk struktur, geografisk afgrænselig;  men kirke er eller kan ses som Guds virke gennem Kristus i en opblomstring af nye livs-og menighedsformer også uden brud med andre religioner. Som fænomen er det lidt parallelt med det som kaldes emerging church i engelsk sammenhæng. (s 176). Udover at ønske at skabe fokus på et fænomen, som diskuteres ude i verden, en diskussion som har været noget tilbagetrukken herhjemme, ønsker bogen også at læseren får øje på parallelle fænomener i miljøer og subkulturer i Danmark – uden for den etablerede kirke (s 21). Endnu mere forenklet: Bogen vil give grundlag for at reflektere over om vi skal forstå den kristne tro og kirke inklusivistisk eller eksklusivistisk. Stedegengørelse Et besynderligt ord. Jeg søgte det på nettet – forekommer ca 10 gange, og det bruges om samme sag – det engelske indigenization ligger bag (s 12). Det danske ord betyder efter sine rødder vel ”tilpasse lokalt” – det engelske vel nærmest ”gøre indfødt”. Det nyopfundne ord på dansk skyldes måske en vis utilpashed ved ordet ”indfødt”, som i nogle sammenhænge næsten bliver synonymt med ”primitivt”. Hvad med at vi finder frem et udtryk som: ”gøre lokalt folkelig”? Eller ”lokalt folkeliggøre den kristne tro”?. Man kan vel tale om at noget er stedegent – men det lægger for meget vægt på stedet og mindre på menneskene – de indfødte, folket. Mogensen har den tanke med, for på samme side citeres Peter Fischer Møller for Grundtvigs forståelse af inkarnation og folkelighed. Esther Færing og Anne Marie Petersen – og lidt Ghandi Et par markante missionærer, Esther Færing og Anne Marie Petersen, insisterer tidligt stærkt på at man ikke behøver at træde ud af hinduismen for at følge Kristus. I hvert fald Anne Marie Petersen har netop grundtvigsk baggrund – men det kom til brud fordi de grundtvigske ikke kunne give afkald på dåbens afgørende betydning for menneskets frelse. De to kvinder har haft betydelig missionsteologisk indflydelse – og har måske endda også haft betydning for Indiens selvstændiggørelse. Det blev de på grund af deres nære venskab med Ghandi beskyldt for i højere grad at interessere sig for end for at omvende hinduer. En tidlig fortaler for insider-bevægelser Dr. teol., og i en periode missionær og professor i Indien, Kaj Baagø tager tråden fra de to kvinder op. Han står stærkt på en forståelse af kirke og mission som er radikalt inkluderende. Så tidligt som i 1964 tager han både ud fra en kulturel/missional betragtning og teologisk problemstillinger op, som det var stærkt uvant at bringe frem: hvad er det vi formidler, vesterlandsk kultur eller tro på Jesus Kristus? Der var få der kunne følge ham, så han endte med at melde sig ud af Folkekirken. Vi får lov at følge hans argumenter – og modstandernes. Teolog og historiker Det gælder dette indledende afsnit af bogen som hele resten: Mogens S. Mogensen er teolog OG historiker. Han har ikke en egen agenda han skubber forrest, men han præsenterer os for udsagn og sider i en sag. Afsnittene, som er bogens hovedsag, om Jesusbevægelserne inden for jødedom, islam, hinduisme og buddhisme er bygget op sådan. Man får en dybtgående og indlevet beskrivelse af de i øvrigt meget forskellige bevægelser, aktører osv. – og så også i hvert afsnit grundigt og præcist refereret forskellig teologisk argumentation og kritik. Troens diversitet Det er for omfattende at gøre rede for indholdet i de enkelte afsnit – det skal læses. Hvis teologi og ekklesiologi – eller tro og menighedsfælleskab – har godt af diversitet, som naturen har det for overlevelsens skyld, så dokumenteres det her at diversiteten i den udstrakte kristenhed findes, og det spår måske godt for overlevelsen. Som en ornitolog som på en tur langs stranden glæder sig over at se en langnæbet sneppeklire, sidder læseren og glæder sig ved at læse om menigheder, fx Khrist Bhakta’er, som forstår den treenige Gud som Brahman og bruger og tolker hindu-ritualer i lyset af deres tro på Kristus. De falder ikke ud af deres folkelige sammenhæng, men tror på Kristus. Det kalder på et ”Gud er stor” hos anmelderen - som Brorson i sidste af Op al den ting,som Gud har gjort. Diversiteten ses både i vejene til at blive troende og i måderne man er det på. Er kristendommen inklusiv eller eksklusiv – det kan diskuteres i forhold til forståelse af frelse. Skal en kristen, for at være rettroende, mene at der kun er frelse gennem kristen tro? Eller er der flere veje til frelse? (Lad her betydningen af frelse stå åben). Er det sådan at der kun er frelse inden for kirken? Skal så visse betingelser være opfyldt for at være kirke? Visse ritualer, forståelsen af skriften, tilslutning til en bekendelse. Nullus salus extra ecclesiam? Bevægelserne kritiseres udefra af den etablerede kirke og missionsselskaber. Men det går også den anden vej: de etablerede kirker møder kritik ude fra bevægelserne. Kritik af det som ses som menighedernes mangel på ægte hengivelse til frelseren. En hindu-kristen finder at troende som han er som den tiende spedalske, som husker at takke. Refleksion eller feltstudier? Hvad er mest spændende i bogen – de teologiske diskussioner som samles godt op i afsnittet ”Teologiske, antropologiske og sociologiske grundantagelser bag Jesus-bevægelserne” – eller feltstudierne? I gamle dage ville det sidste have heddet rapporter fra missionsmarken. Det kunne trække lidt i gabemusklerne når i gode gamle dage en missionær var inviteret til at fortælle succeshistorier fra det så helt sikkert strålende arbejde, der blev gjort for syge børn, eller med vandingsprojekter, udgået fra et givet missionsselskabs missionsstation. Ledsaget af glade billeder af børn i alle colors of Benneton-farver. Intet keder her, så jeg kan ikke træffe valget – og i sjælden grad er teologisk/missiologisk refleksion integreret i faktisk kirkelig virkelighed hele vejen igennem. Nødvendig refleksion Den teologiske refleksion er nødvendig for os. For vores selvforståelses skyld – som kirke og kristne. Det sidste afsnit af bogen er sprængfyldt af citater, som fører ind i vinkler på det at være kirke, som man ikke kan lade være med at forholde sig til. Bare lidt glimt her: Er kirken først og fremmest institution – eller er den hine enkelte troende? Efter sit navn er kirke ”(kyriakos) de som tilhører Herren”. Har alle mennesker i kraft af deres gudsskabthed en Kristus-signatur (Theodor Jørgensen) på forhånd, som betyder at ingen gruppering af personer, som bekender sig til Jesus, hans lære og person, som den befriende magt i deres liv, kan lukke andre ude, fordi ikke tilslutter sig deres gruppering – deres ”institution” defineret af ritualer, livsformer og religiøse begreber eller lærepunkter? Medvandring Når Mogens Mogensen gennem år har viet umådelig meget tid på at udforske og nu præsentere os for Jesus-bevægelserne, så er det selvfølgelig fordi han ser dem som medkristne – medvandrere – og dem man vandrer med i tro må man tale sammen med om tro – tage de kritiske punkter op og være modtagelig for at se det kritisable hos sig selv. Det er den vandring, han tager læseren med på. Hos mig gløder hjertet ikke så lidt undervejs. Køb den bog, læs den, for din egen skyld – i det mindste. Det er vel at svinge sig lidt højt op, men: det kan blive en slags Emmausvandring, hvor de samtalende lidt på skift er Kristus for hinanden. Norge Til især Teksten denne uges/ Teksten denne ukens norske læsere. Et appendiks fortæller om debatten i Norge om Jesus-bevægelser inden for islam. Med undtagelse af debatten omkring Kaj Baagø tilbage i 60’rne har sagen ikke haft meget interesse i Danmark – men i Norge har den. Især i Frikirken har gennem den missionale kontakt med islam og debatten har været livlig og dybtgående. Suk Enhver ordentlig anmelder har noget sukke over! Sidetallene! - er vanskelige at læse. Det opdager man, når man skal slå op ud fra sin notater – eller bibelregisteret, som bogen heldigvis er forsynet med. Theol-p har så i øvrigt udbygget registeret, så det både kan læses helt sædvanligt og så i den rækkefølge, stederne er henvist til i bogen. Hver henvisning har en overskrift – en indholdsindikator – ved undertegnede. Det enten minder om hvad der står i det pågældende sted i bibelen – eller er et signal om hvad det bruges til i bogen. [Se her]. En ualmindelig smuk bog Det er sjældent der er anledning til skrive noget om en bogs udseende. Men ”Moderne Jesusbevægelser” er ualmindelig smuk. En god tyngde. Et elegant matsort omslag, med et letvægts, forskelligfarvet, kosmosagtigt spiralmønster. Køn at have liggende på skrivebordet, senere kan den lægges frem til beskuelse i dagligstuen. 7. februar 2025, Kristen Skriver Frandsen