Præsentation Om teksten Eksegetiske kommentarer til prædiketeksterne efter første tekstrække. Jesper Tang Nielsen. 2024. Bogen kan bestilles her (Præsentationer af bøger her på Theol-p er ofte en slags løbende anmeldelse - i forhold til hvornår en given bog er bliver refereret til på Teksten denne uge) Da "Om teksten" er kommentarer til hver eneste tekst i kirkeåret kunne det være nyttigt med en reference ved alle perikoper. Om der bliver det kan redaktøren ikke love.Men netop enkelte præsentationer Jeg kan anbefale at man har bogen som en selvfølgelig rejseledsager kirkeåret igennem. Jesper Tang Nielsen er en omhyggelig ekseget - en del af stoffet har vi haft mulighed for at læse på Vartov og Københavns valgmenigheds hjemmeside - der kan man også finde prædikener, så man kan se hvad en given eksegese har fået som homiletisk afkast. I sin indledning til bogen skriver JTN bl.a. om de kontekster en given perikope forstås i:  Jesper Tang Nielsen sætter gudstjenesten først i sine overvejelser om kontekst. - Rimeligt, da tilhøreren til prædiken som første kontekst har netop gudstjenestesammenhængen.Kirkeåret næst. Det er i en vis forstand det vi har med os på forhånd. (For mange kirkegængere dog ofte i ringe grad bevidst). Så først den tekstlige kontekst i evangeliet. Det er samme idé som ligger bag "kontekster" her på Teksten denne uge. Rækkefølgen er en anden - se om kontekst på TdU. Det er dog sådan at i bogen er først og fremmest tekstens placering (kontekst) i evangelierne - som sættes forrest. Samtlige tekster behandles klart og overskueligt i fire punkter: 1. Tekstens forhold til de andre evangelier 2. Tekstens placering i evangelieteksten 3. Tekstens detaljer 4. Tekstens fortolkning Præsentation ved citater fra enkelte søndage 1. s. i advent  På TdU Der gøres rede for de synoptiske forskelle (inklusive Johannesevangeliet) - små, men de afslører evangeliernes forskellige tendens. For Mattæus er skriftopfyldelse vigtig - og JTN lader os se at Mattæus konstruerer et skriftcitat ud af  Zak 9,9-10 og Es 62,11 og skriver: "Ordet ”sagtmodig” (prays) kommer til at stå centralt i det citat, som Matthæus konstruerer. Kongen optræder sagtmodigt, fordi det er ved Guds gerning, at han sejrer. Begrebet er tilsvarende vigtigt i Matthæusevangeliet, hvor Jesus bruger det til at beskrive sig selv (11,29) og priser de sagtmodige salige (5,5). Men at han kommer på et æsel, er ikke i sig selv udtryk for ydmyghed. Det kan konger godt (jf. 1 Kong 1,33)." s.28-29. - Videre: "Når teksten ses i sammenhæng med den følgende tekst om tempelrensningen, er det ikke modsætningen mellem en ydmyg  ridende på et æsel og en stolt konge ridende på en hest, der er afgørende. Snarere er det forholdet mellem den politiske og den religiøse magt, der giver teksten dynamik". s. 31. Og videre: "kristustroen (er) efter Matthæus’ opfattelse fuldendelsen af jødedommen. Men i kraft af det nye kan det gamle forstås på en ny måde, derfor er kristendommen også mere end jødedom, for forventningen indfries på en uventet måde". s.31. - ksf: For mig bliver så spørgsmålet hvad impliderer dette mere i vores sammenhæng (kontekst) nu - har ydmygheden en politisk side, når vi lærer ydmyghed af Jesus? Mt. 11,28-30. Vi har ikke templet, men har vi andre hellige haller som trænger til renselse? 2. s. i advent  På TdU Grundig redegørelse for forskelle i synopsen - bl.a. betinget af tidsafstanden til Jerusalems fald. Lukas er udtryk for "parusi-udsættelse" - (ksf. jeg forstår hvorfor JTN ikke kan lade være med også bringe det skønne tyske begreb: Pausieverzögerung!). Lukas bevarer trods den erkendte udsættelse ordene "inden for denne slægt" - det nødvendiggør en forståelse af hvad genea kan betyde. - - JTN trækker frem at det er Lukas, der bruger ordet "forløsning" - ikke de to andre. (Paulus bruger det) [ksf: interessant i TdU-sammenhæng. Det er en hovedpointe i Morten Brøggers prædiken.] JTN konkluderer under "fortolkning" om Lukas: Det nuværende liv mister ikke betydning, som om det blot var en venteperiode. Lukas’ bearbejdelse af Markus’ apokalypse har dette formål, at den kristne eksistens skal leves intenst, som om det var den sidste dag, samtidig med at den fortsætter langt ud i fremtiden. - ksf: det er for mig uundgåeligt at tænke over vidne-problematikken/overlevering om/af Jesu ord.her hvor forskellene i mellem evangelisterne bliver tydelige.JTN skriver ikke direkte om problematikken, men den er aflæsbar i udsagnet: "Markus lader Jesus forudsige ødelæggelsen af templet, selv om den for Markus lige er sket. Det viderefører de to senere evangelister på hver deres måde." s. 33. At Jesus brugte samtidig apokalyptik i et eller omfang i sin forkyndelse kan næppe betvivles. Og det, som evangelisterne fik overlevet af traditionen - som var ret få år kort - har været præget af apokalyptik. "Markus lader Jesus sige.." - Men hvad forkyndte Jesus selv? Når vi tror at Jesus som Ordet kommet i kød og blod er Guds selvåbenbaring, har det relevans, som i en retsag med flere vidners udsagn at ane realiteten bag de afvigende udsagn. Måske det sidste af de fire vidner, Johannes, trods en meget anden optik, er nærmere Jesu egen forståelse end den samtidige apokaluptik umiddelbart er . - den forløsende åbenbaring begynder allerede her og nu, den kan/vil forårsage magters og institutioners fald, ja selv templets, i sidste ende verdens fyrstes (Joh. 12,31 - hvordan vi nu skal forstå denne magt). For det første kan det svare til at den kristne eksistens skal leves intenst (ovenfor). For det andet  får ordene om "Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå" lidt i retning af Ordets evighedskarakter i Johannesevangeliet. Mere nede på sædvanlig, og nok sikrere grund, er JTNs iagttagelse - og det er også stort nok: Ordet om, at alting skal forgå, men Jesu ord skal bestå, er et eksempel på de tidlige kristnes ekstreme ambition på deres tros vegne og deres tiltro til deres budskabs bestandighed. Det placerer Jesu ord på linje med Moseloven og profeterne eller faktisk over dem, fordi de får evig betydning. End ikke jordens undergang kan rokke ved hans ords autoritet." s. 37 Igen "Om teksten" er en god, solid - og inspirerende - rejsefører gennem kirkeåret! Kristen Skriver Frandsen, Redaktør.