2. s. i advent a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. , 21- 25 - Menneskesønnens komme

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Det er muligt overfor dommedagsfrygt og spekulationer at fortælle historien om baggrunden for tilblivelsen af Hans Christensen Sthens "Du herre Krist" - men så skal man lige huske at sætte den på som salme. (Se link under Religionspædagogiske noter). I Danmark er det næppe mainstream at mene at der findes evig fortabelse (det er heller ikke mainstream i Norge, men der er en anderledes markant front, der mener at det er teologisk nødvendigt (og bibeltro) at mene at det er et uomgængeligt punkt i kristentroen). Selv om danskere sjældent interesserer sig for dette perspektiv (vist hverken præster eller lægfolk) kan det af sjælesørgeriske grunde for de muligvis få være godt at have det med. Og dom over det onde, udrenselse af det, er vel en central del! Men altså ikke af enkeltindivider, men i enkeltindividerne. Både eksegeserubrikken og de religionspædagogiske noter forholder sig til problematikken i redaktørens vinkel.

Andre versioner af teksten online:
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Biblegateway (åbner på Lutherbibel 1545, andet kan vælges) -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret ved mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: Kontekster: 1: Fasen efter indtoget med belæring/doms- 2:December er blevet julefest hele vejen igennem, derfor 3:GT er dommedags positive side: Den nye verden(sorden)

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Til eksegesen: Under eksegesen må man altid have i bevidstheden at vi kender Jesus og hans prædiken, ikke direkte, men gennem de første vidner, som har husket og fortalt ud fra det, de havde erfaret - nemlig vækst i menighederne, forfølgelse, Jerusalems undergang, hed nærforventning om det endelige Guds Riges komme, og så en vis afmatning. Vi ser Jesus igennem forskellige optikker. Og vores egen optik er også slebet til af en fortolkningshistorie. Det er så indlysende ved domsteksterne. (Denne bevidstheden afspejles fint i nedenstående prædiken af Margrethe Dahlerup Koch). Jesu prædiken og virke er præget af hans overbevisning om Guds Riges, det eviges, det himmelskes - jeg havde nær skrevet "absolutte" - nærvær. I dets vælde og i dets evighedskarakter virker det ind i tiden, her og nu. Utallige steder viser og siger han hvordan (i sine handlinger og i måder at forholde sig medmennesker på). Det dør ikke af trængselstider - hverken for menigheden eller den enkelte. Det - og han - kommer igen. Hele tiden og så også endeligt. Man kan derfor og skal have modet til at se trængslerne i øjnene - kalde dem ved navn. På den måde kan man skulle bevæge sig ud over den individuelle sfære og spørge: hvad trænges menneskene af, eller om man vil, menigheden, i tiden netop nu? Tro og troskab mod denne måde at se på kan blive en styrke til at "Leve vanskeligere", som en netop udkommet bog af norske Åste Dokka har skrevet (lidt en teologisk pendant til en Svend Brinkmanns psykologiske baserede "forkyndelse"). Med den styrke jagter man ikke successen, det sikre, det glatte etc - man er nærværende i det tilværelsen byder. Og man dømmer ikke eller viger tilbage for den, for hvem verden er gået under, men tør være nærværende. I ret høj grad modsat kulturen i øvrigt. Så vidt redaktørens tanker. Rudolf Bohren: Predigtlehre s. 234 ff advarer: Faren ved individuel inderliggørelse bør man vogte sig for - snarere skal man løbe risikoen og virkelig se tegn i tiden (analyser af prædikener af Marxen, Blumhardt og Luther). Noack: Tegnene i Johs ev. s. 150 ff. om på én gang nødvendigheden af, men samtidig det for nemme i, at tolke denne apokalyptiske tekst ud fra udfra Johannesevangeliets teologiske forståelse - altså eksistentielt.

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 21

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

-

[101/adv2-a ]

Religionspædagogiske noter:Det er en given ting at nogle af de nærmeste ikke forstod Jesus på anderledes måde end at der ville komme en universel dom, med kosmiske, synlige tegn, med en udrensning af det onde, og denne begivenhed var nært forestående - inden for denne generations levetid - og Lukas er i hvert fald her i den trend. Andre understreger, når de gengiver hans tale om dom, det tidsubestemte - og at tidspunktet helt ligger i Guds hånd og plan.
Man kan fortælle disse ting, og så diskutere, hvad det vil sige at være beredt. Er det fx. at være sig bevidst at dette at møde den himmelske dommer, er noget man gør hver eneste dag, mens man lever? (Jfr.Verdensdommen). Eller man kan tale om hvorvidt man skal forestille sig at Jesus dukker op personagtig - og hvordan så? Hvordan vil han blive modtaget? Fx. kanErnst og lysetbruges i den sammenhæng.
Historien bag tilblivelsen af Sthens salme "Du Herre Krist" er en god måde at sætte dommedagsfrygt i perspektiv.
Først og sidst er det relevant at få gjort klart at læren om og troen på dom og så en mening og evig fortabelse ikke er samme kategori - og at i centrale dele af den ældste kirkes tid var evig fortabelse ikke en del af læregrundlaget se apokastasis. Altsammen via linkene nedenfor. - Adjevitch (Den gamle skomager) - Ernst og lyset - Omkring Hans Christensen Sthens 44 års fødselsdag 1588 - Frelse - apokatastasis -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 2. s. i advent - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Aagaard, Erik
Da Jesus stod på tempelpladsen for knap 2000 år siden og talte om vores verdens undergang, sagde han altså ikke noget, vi i dag er for kloge til at høre. Tanken er ikke ny. Det nye hos Jesus (og hos ham er der jo altid noget nyt at hente) er noget andet. Nemlig hans ord om, at denne undergang er en overgang. At Gud ikke slipper os, når enden er nær. Undergangen er en overgang - til Guds rige [2007] Se mere

Bech, Birgitte
Det svimler. Vi var netop så småt begyndt på indflyvningen til jul, men overrumples nu af teksten fra Luk. 21, som med apokalyptiske profetier stiller os verdens undergang i udsigt - med tegn i sol og måne og stjerner. Undergangsforventninger har bølget op og ned i kristendomshistorien. På Jesu tid var de højspændte...
Nej, vores kendte verden er ikke evig, hverken den store eller den private. - Ikke desto mindre er den eksistentielle sandhed, at vi rummer et modigt håb, som trodser frygten og angsten. Håbet har mange skikkelser, det er problemløsende og handlekraftigt, og det er den stille tillid til, at alting ender godt. Det er fred i hjertet, uanset. Vi kan kalde håbet vores ukuelige messiasforventning. [Reference videre til Søren Holsts "Messias"]. Havsteen Mikkelsens Glasmosaik i Ordrup Kirke. [2022] Se mere

Koch, Margrethe Dahlerup
..jorden var ikke gået under. Men hvorfor skrev manden [Lukas] det så? Ja, vel fordi han mente, det var sandt alligevel. Mente, at selv om det ikke var en verdenshistorisk sandhed, så var og er det sandt alligevel. Fordi det er en personlig sandhed for ethvert menneske.
Verdens undergang er tæt på. Hele tiden. Hvis vi tør tænke efter. .. den modkørende, der lige pludselig kan komme over i vores vejbane. .. Det kendte og trygge blive skudt i grus: "Du er desværre én af dem, vi må fyre." "Prøverne viste, at det er ondartet". "Jeg har mødt en anden"."Vi kan ikke give jer det lån"... almindelige, dagligdags ord, men ..(de) gør de en verden til forskel. Før de lød, var min verden. Efter, var den gået under. [Fin gennemgang af baggrunden og meningen med "Du herre Krist - se også ovenfor].
[Men: brudene kan synes definitive] Sådan forskræmte klamrer vi os fast til det, vi kender og har.
Og alligevel kan vi ikke lade være med at lytte som mennesker i 1900 år har lyttet. Alligevel kan vi ikke ryste de sære ord af os: Når alt dette begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.
Når vores verden går under, er Gud nær, for at møde os med noget nyt og glædeligt. Det er stadig provokerende at høre. Men det er en tanke værd, om det ikke også er det eneste, der i den situation er værd at tro og håbe på. [2016] Se mere

Luther, Martin
"For hvis nogen vil læse alle beretninger, så vil han finde, at verden, fra Kristi fødsel af, aldrig har befundet sig i en sådan tilstand, som den, i alle henseender, befinder sig i, i vort århundrede. Så omfattende en bygge- og planteaktivitet har aldrig været så almindelig i hele verden; så kostbare og så mangeartede spise- og drikkevarer har heller aldrig været så almindelige, som de er nu. Dertil er klædedragterne blevet så kostbare, at man ikke kan drive det højere. Hvem har også nogensinde læst om en så omfattende handelsvirksomhed som den, der drives i verden nu, og som opsluger hele verden?"
.. Luther slutter prædikenen med en allegorisk tolkning af figentræet, det er den hellige skrift: "Bogen må også frem, bladene må grønnes, og det kan ikke forhindres, lige meget hvor meget planeterne kommer i bevægelse. Men sommeren er ikke fjern, Gud give, at også frugterne fulgte med bladene. Jeg er bange for, at det vil blive ved bladene. For vi taler ganske vist meget om den rette tro, men gør intet." [1544] Se mere

Oldenburg, Claus
Og hvis jeg ser mig omkring i vores kulturkreds, så kan jeg egentlig ikke se nogen rest af forventning, af håb eller af vilje til overlevelse. Det er selv-plageriet, der sætter alvorens dagsorden med den indbyggede selv-forargelse, der ligger heri. Men det er jo ikke sikkert, at det går sådan. Det kunne være, at det gik, 'som præsten prædikede' - med forlov. Som mentalt billede er dagens tekst nemlig ikke så ringe - og heller ikke Grundtvigs salme 'Rejs op dit hoved, o kristenhed'... [2008] Se mere