Liturgiske spørgsmål. Salmen som genre. (Temagruppe: Enkelte salmer). Om nadveren: ³Nadverens forløb³Nadverens teologi³Dåbens ritual³Dåbens teologi mm: Temagruppe om dåb og fødsel³Evigt liv - dåb.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Gudstjenesten er mange ting.. (Type: samtale, arbejdsark)
Hvad er en salme (Type: salmer, hørt tekst)
Chrunch-ord i salmer - idé (Type: salmer, hørt tekst)
Salmebogen - spørgsmål til arbejde med.. (Type: individuel opgave)
Gudstjenesten dengang jeg blev døbt (Type: individuel opgave)
De ni bedeslag (Type: meditation, ord)
Den aronitiske velsignelse (Type: fortælling, GT: lbh 6e)
Gudstjenestens tekster (Type: salmebogen, arbejde m.)
Lav en temagudstjeneste - med udgangspunkt i en reklame (Type: praksis)
Torslundealteret (Type: billed-iagttagelse)

.

.

Gudstjenesten er mange ting.. - [top]

Indhold: En række læse- og opgaveark som gør det muligt at arbejde med gudstjenesten udfra forskellige synsvinkler. Dels igennem analyse af den gudstjeneste, den enkeltes dåb fandt sted i, eller en anden søndagsgudstjeneste dels beskrivelser af forskellige former for gudstjenester.

Hvordan:
De 8 ark kan bruges forskelligt. Se dem her: 8 ark om gudstjeneste.. De to første arbejder med at dykke ned i enten gudstjenesten dengang den enkelte konfirmand blev døbt - eller en anden (aktuel) valgt gudstjenestesøndag.
Dernæst et ark, der kan danne grundlag for en snak om gudstjenestens "koder" - (bl. a. ved snakke om at vi også fx i sportens verden orienterer os ved hjælp af koder, og man må forstå dem, for at følge med) - og hvad gudstjeneste kan "bruges" til (tolkningsnøgle for vores liv).
Så er der tre ark med forskellige trossamfunds gudstjenester (yderst overfladisk beskrevet, naturligvis, men beregnet på præstens supplement - til sidst et par opgaveark.
Egen oplevelse af (nogle) andre gudstjenesteformer er selvfølgelig en fordel.

Krydshenvisninger: Gudstjenesten dengang jeg blev døbt; ; ; ; ; ;

Hvad er en salme - [top]

Indhold: Tre salmer med konfusionsmuligheder m.h.t. alder, genre, musik afspilles.

Mål: at rokke ved eventuelle fordomme om hvad en salme er, at overveje, hvad der skal til for at en sang er en salme. Det er ikke tilfældigt at en kærlighedssang let høres som salme.

Hvordan:
Afspilning af 3 sangtekster, fx: Jeg kender et land,Grundtvig/Leif Varmark;
;Tænd dine stjerner, Benny Andersen (sidste 4 vers af Mørkets sang; Han er lidt suspekt i løden, Esther Bock.
Andre (nyere) moderne eksempler efterlyses!
Pointen er naturligvis at rytme eller modernitet på anden måde forvirrer billedet.
Med fordel definerer eleverne på forhånd salmegenren udfra spørgsmålet, hvad skal der til for at en sang er en salme; forslagene skrives på tavlen. Et holds forslag: 1)sang om Gud eller Jesus eller jorden,2) en højtidelig tone, 3) svær at forstå, 4) gammeldags 5)mærkelige ord 6) er gammel 7) en sang der bruges i kirken. Når de tre sange er afspillet, "stemmes" om hvilken der ikke er salmen (resultatet skrives på tavlen), inden løsningen gives, prøver eleverne at begrunde for og imod udfra teksten.
OBS! Mere aktuelle eksempler ønskelige!

Krydshenvisninger: Han er lidt suspekt i løden; Tænd dine stjerner; Jeg kender et land; ; ; ;

Baggrundsstof:
Psalt. Maria Stenz synger salmer af Esther Bock. Haase HSE 559-2706-8; Giv EF modstand (Mørkets sang) produceret for Folkebevægelsen mod EF; Grundtvigsange. Leif Varmark, Ebbe Køvedal Reich, Ejvind Larsen); tekst på hefter som følger med plader/omslag r et land.
Benny Andersens Mørkets sang findes også i TEEN-sangbogen 3. udg. nr. 12.

Chrunch-ord i salmer - idé - [top]

Indhold: finde særlige, poetiske, betydningsbærende ord i en salme

Mål: få eleverne til at se styrken i de "uforståelige" ord i salmerne


Hvordan:
Man beder konfirmanderne finde "chrunch"-ord (eller hvad det måtte hedde aktuelt), dvs. ord, de synes har tyngde, er mystiske, betydningsladede)
Ruth Kierkedal har brugt ideen til 2.-4. klasse, men den fungerer også for konfirmander.

Referencer:(s:57 i :Guf-ord. En mageløs opdagelse. (Friskolebladet 1991, s.57) Kirkedal, Ruth (1991)

Salmebogen - spørgsmål til arbejde med.. - [top]

Indhold: En række spørgsmål som fører rundt i salmebogen - både i salmerne og tekstdelen. Lærer brug af forfatterregister og giver lidt kendskab til nogle af navnene og omfang af produktion. Se færdigt arbejdsark eller man bruge teksten til opsætning af eget arbejdsark.

Link til Den danske salmebog Online - med sagoplysninger og melodier.

På www: Den Danske Salmebog - Online; ; ; ; ;

Hvordan:
Hvis det er første gang, de har salmebogen i hånden, skal man fortælle dem om at man bruger numrene og ikke sidetal til at finde salmer med - og hvorfor (de forskellige udgaver). Arbejdsarket træner konfirmanderne i at finde rundt og opdage de informationer, de faktisk kan finde i salmebogen: Færdigt arbejdsark Andersen (Veksø) (2000)

Tekst:
1) Hvilket nummer i salmebogen har salmen: "Nu vågne alle Guds fugle små"?. ____...
Hvem er forfatter? _________________..
2) Der er salmer i salmebogen, som går tilbage til kirkens første århundrede. fx. nr 435, som hedder:
________________ Fra hvilket årh?___..
og nr 356, som hedder:
________________.Fra hvilket årh? ___..
3) Der er mange salmedigtere i salmebogen. Men fire af dem "fører" stort i antal:
Nr 1 ____________.__.___. - med antal salmer:__...
Nr 2 ______________..___...- med antal salmer:. __
Nr 3 ____________.._____...- med antal salmer:. __
Nr 4 _______________..__.. - med antal salmer:. __
To "steder" i kirkeåret 6) Find salmen "Vær velkommen Herrens år" Skriv numrene og hvornår de bruges:
Nr ___.bruges ved ______.
Nr___ bruges ved ______..
Flere opgaver:
7. Hvad hedder evangelisten, der har skrevet evangeliet til fjerde søndag i advent efter første tekstrække ?_______...
og efter anden tekstrække? _____________.
8. Hvem har skrevet epistelen til sekstende søndag efter Trinitatis?
. - epistelen er en del af brev - til hvem?
4) I hvertfald to af salmedigterne er født efter 1940: Hans Anker Jørgensen og Sten Kaalø. Skriv et nr og en førstelinie af en salme digtet af hver af dem.
Nr____ : _________________________
Nr____ : ________________________..

Årstal på de fire store salmedigtere i Danmark
1634-1703
1694-1764
1783-1872
1789-1862

Skriv digterens navn efter årstallene og derefter hvad digteren var /hvilket arbejde han havde. (Brug forfatterregisteret bag i bogen.
5) Find nr. 524. Hvem har digtet den ældste udgave?
_______________.._ og hvad var han:
_______________________.

Gudstjenesten dengang jeg blev døbt - [top]

Indhold: Konfirmanden læser de tekster, som blev læst ved gudstjenesten, dengang han/hun blev døbt

På www: Evighedskalender - slå op på år - se nederst; ; ; ; ;

Mål: Arbejde med salmebogens tekst-bog med et udgangspunkt med en vis personlig tilknytning.

Hvordan:
Ved hjælp af dåbsattest og f.eks. gamle kirkeblade rekonstrueres dåbssøndagen.
Eller følg linket her til evighedskalender. Man finder dåbsåret, klikker på det, nederst på siden er kirkeårets søn- og helligdage anført.
Man kan bede konfirmanderne skrive ned i et par sætninger, hvad dagens evangelium handlede om. Fortælle det for holdet, og måske give en mening tilkende om det nu var en "god" tekst at blive sendt ind i verden med.
Jeg (ksf) har prøvet at lade et hold gå i gang med opgaven - tilmed med opfordring til at finde sætninger, som måske kunne bruges som konfirmationsord. Det sidste er for svært for de fleste - bl.a fordi der sjældent er egnede ord. Enten skal man begrænse sig til øvelsen "brug af salmebogen" eller også skal der laves et egentligt detaljeret opgaveark.
(1999)

De ni bedeslag - [top]

Indhold: Meditation over hvad de 3 gange 3 bedeslag kan betyde. Første tre slag, rytmen: O-ver-alt, de næste: Ind-en-i, de sidste: dig-og-mig. 1) Skaberunivsersalitet (tvetydigheden også: vi kan tro at Gud er overalt, men så bliver spørgmålet om det onde nærgående); 2) den inkarnatoriske side (tog|tager bolig i verden; 3) det fællesskabsskabende ved Helligånden (jeg og du).

Mål: åbne for meditativ tænkemåde, give en vej til en forståelse af treenigheden

Hvordan:
Meditationen kan kombineres med Aleneste Gud i Himmerig. Bedre "meditationsord" kan sikkert udgrundes - men disse faldt mig en dag ind og er blevet hængende.
2005: I Klokker og muezziner findes en lidt ændret version: Overalt - ned til os - dig og mig.

Krydshenvisninger: Aleneste Gud i Himmerig; Klokker og muezziner; ; ; ; ;

Den aronitiske velsignelse - [top]

Indhold: Den aronitiske velsignelse fortalt som opstået i hebræernes nomadetilværelse

Mål: Vise at vor gudstjenestes elementer har rødder, som kan tydeliggøre betydningen af dem

Hvordan:
Kan indgå som fortællende optakt til syndefaldet - for at have givet en fornemmelse af nomadetilværelsens vilkår.

| 4 Mos. 6, 23-26 Teksten

Tekst:
Hebræerne var nomader. De vandrede fra græsgange til græsgange i ørkenen. Det var et barskt liv. Om dagen foregik al arbejde og liv i den brændende sol, om natten var teltlejren, de boede i, som en rumstation i et uendeligt univers. Over dem kun stjernerne, uden om dem mørke, med kaosmagter lurende, vilde dyr, måske også menneskelige fjender.
Deres ansigter var mørke og skarptskårne, tegnede af sol og vind. Hvad enten solen skinnede eller de gik i nattekulden havde de deres brune kamelulds kapper på. Vejret skulle de altid beskytte sig mod.
De måtte være på vagt. Fastboende folk holdt ikke af de omkringvandrende. De havde fjender mange steder. Greb vagterne ved nattetid et menneske i udkanten af deres lejr blev han ført for patriarken, stammens høvding. Måske var det et menneske, som led nød, som var på flugt for de vilde dyr, eller onde magter. Måske var havde han selv ondt i sinde. Patriarken skulle afgøre det. Han sad og så ned i bålet. Vagterne førte den tilfangetagne frem. Man ventede. Så patriarken ned i bålet og blev ved med at se ned i bålet, var den fremmede fjende, så han op, lod han sit ansigt kaste lyset fra bålet videre op på den fremmede, var han ven, og skulle have hele lejrens beskyttelse.
Derfra kendte hebræerne til selv at bede, når de følte sig fremmede, når de syntes at alt om dem var fjendskab, kaos og ondskab. De frygtede undertiden at de var blevet fremmede for Gud. De bad om Guds velsignelse. Og fik den således: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse på dig; Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred; (4. Mos. 6,24-26).

Gudstjenestens tekster - [top]

Indhold: Forslag til at arbejde udfra gudstjenesten ved ens dåb.

Hvordan:
Se Gudstjenesten dengang jeg blev døbt

Krydshenvisninger: Gudstjenesten dengang jeg blev døbt; ; ; ; ; ;

Lav en temagudstjeneste - med udgangspunkt i en reklame - [top]

Indhold: Eleverne vælger en reklame, som appellerer til forskellige lag - samtale om indholdet (spiller den på længsel, håb, lov(mæssighed), tvang/frihed) - derefter bygges der en gudstjeneste op om tema.

Mål: at tage udgangspunkt i egentligt fælles gods, derigennem planlægge en gudstjeneste som fra begyndelsen griber fat i noget, vi med det samme genkender som noget der har med vores liv at gøre.

Hvordan:
.. det er formentlig vigtigt at styre samtalen, så man får frem, hvorfor en given reklame vælges, hvilke længsler, håb spiller den på, bruger reklamen dem "rigtigt" eller forvrider den dem. Er reklamen decideret kontrast-"tekst" til det, gudstjenesten skal udtrykke, eller er den mere positivt erfaringsafsæt for tema og gudstjenesten. Begge dele er muligt.
Gruppearbejde: gruppen diskuterer måske nogenlunde uden forhåndsteologisering hvilken reklame, de synes er "bedst", stærkest e.l. Dernæst hvordan og hvilket tema, den kunne anslå i gudstjenesten.
Lad først den frie erindring komme til: husker i reklamer, I har følt er gået ind..?
Det er klogt også at have et udvalg med fra blade o.l. Måske er det en TV-reklame, der huskes, det er o.k. Man behøver ikke at have reklamen liggende foran sig, for at arbejde videre. I fællesskab vil holdet være i stand til at se den for sig og arbejde på det grundlag. Ved afviklingen af gudstjenesten er det derimod nok rimeligst at man har reklamen afbilledet på en eller anden måde.

Torslundealteret - [top]

Indhold: Torslundealterets billede, der fremstiller gudstjenesten - med pointering af det "reformatoriske": nadver under begge skikkelser, prædiken mm.

Mål: Give et anskueligt glimt fra kirkehistorien

Hvordan:
Billedet her bringes især til brug en passant. Opgøret med den katolske kirkes gudstjenestes former i 1500'tallet er passé. Men det er et særdeles anskueligt billede. Brugt i forbindelse med Gudstjenester er mange slags. Billedet i stort format hentes ved at klikke på miniaturen.

Krydshenvisninger: Gudstjenesten er mange ting..; ; ; ; ; ;