Dels mere generelle elementer dels konkrete enkeltsymboler som ikke snævert er bundet til kirkerummet. (Kirkerum og symboler).
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Symbol og tegn (Type: samtale, tema)
Hvad forstår vi ved hjælp af (Type: samtale)
Ikoner (Type: Emneområde - (didaktisk))
Fisken som symbol (Type: oplevelse, symbol-)
Duen (symbol) (Type: oplevelse, symbol-)
Lammet (Type: symbolovervejelse)
Tallet 4 (Type: symbolbegreber)
Livets træ (Type: henvisning til flere)
Hanen (Type: symbolvæsener)
Engle (Type: Symbolvæsener)
Månedens billede - Treeninghedssymboler - Oktober 2013 (Type: billed-iagttagelse)
At åbne en Verden (Type: internet - interaktiv)
Mytiske skabninger (Type: Internettet - facts mm)
Lav symboler med ild (Type: praksis)
Billedet (Type: fortælling (henv))
Symboler i ståltråd (Type: billeder - praktisk - fremstilling)

.

.

Symbol og tegn - [top]

Indhold: Sammenligning mellem kirkelige symboler (med udgangspunkt i kirkerummet) og andre. Forskellen til billedet, illustrationen, og symbolhandlingen.

Mål: åbne for at der findes andet end forståelse ved hjælp af argumentation og facts

Hvordan:
I kirkerummet drøftes symbolerne. Det, man ser umiddelbart, udvides med fortællinger bag.
For nogle er de kropslige symboler nemmere at forholde sig til: hilsen, knæfald - måske også foldede hænder?
Symbolhandlingen kan inddrages (hilsen - hvorfor højre hånd?, indianerhilsen, hvorfor fremvendt håndflade) - nadver.
Symbolik i farver (messehagler).
I klassen kan vi tale bredere om forståelse: vi kan forstå/ formidle ved hjælp af fortælling, ordre, - og symboler, tegn og billeder. Et vejskilt kan tegnes på tavlen. Forskellen på et sådan pictogram og et symbol anskueliggøres. Tilsvarende kan et bomærke/logo for et firma skitseres og sammenlignes med et reklamebillede (med symbolske dybder).

Logo/ signatur/bomærke /"tag'en" kan eventuelt genfindes i fisken, hvis den findes i kirken, eller "Kristus er alfa og omega-korset", el. l.


Se også Hvad forstår vi ved hjælp af.
Kaj Mogensens sondringer mellem symbolkerne og symbolprægning (s. 48 i Tro, Håb og kærlighed. Undervisningsvejledning 1. 1991.) kan være nyttige for underviseren.)

Krydshenvisninger: Hvad forstår vi ved hjælp af; Evangelistsymbolerne i kirken; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Baggrundsstof:
Man skal kende fortællingen bag for at forstå symboler rigtigt. En inders forståelse af de fire evangelistsymboler er et eksempel på, hvad der kan ske, når man er kulturfremmed i forhold til symbolet. Han vendte hjem fra et besøg i England og fortalte sine venner, at englænderne tilbeder dyr, fordi han så ørne, løver og okser i gamle kirker. Han var (lige så lidt som mange kristne i øvrigt) ikke klar over, at disse dyr er symboler på evangelisterne og stammer fra et syn, profeten Ezekiel havde, hvor han så fire livsvæsener, med dyrenes træk. Dette er iøvrigt analog med den ægyptiske solgud Horus og hans fire sønner..
Et ord eller et billeder er symbolsk, når det indeholder mere, end dets selvfølgelige umiddelbare mening. Det har et videre "ubevidst" aspekt, som aldrig er præcist defineret eller fuldt forklaret. Man kan næppe håbe at kunne definere eller forklare det. Hjulet kan lede tanken hen imod forestillingen om en guddommelig sol. Når vi med vore intellektuelle begrænsninger kalder noget for "guddommeligt", har vi kun givet det et navn, som bygger på tro - ikke på faktisk erkendelse. s. 20- i: Jung, C. G. m. fl.: Mennesket og dets symboler 1991
Paul Tillich understreger, at symboler laver man ikke, som man laver færdselsskilte. De melder sig. De er en del af åbenbaringen. De er dens synlige del. Men når vi reflekterer over symboler, kan nye symboler melde sig. Og han gør opmærksom på, at i den teologiske tradition er filosofiske begreber som "væren" eller "energi" eller "kraft" ikke i mindre grad symboler end "konge", "hyrde" eller "far". (Afh. Das religi”se Symbol, Gesamlte Werke bd. V s. 196ff - cf. Lars Tjalve, Præsteforeningens Blad 2006, s. 96.

Hvad forstår vi ved hjælp af - [top]

Indhold: Samtale om meddelelsesformer: ord (ordre, information, forklaring), billeder (logo'er, symboler, illustrationer, ikoner), (symbol)handlinger. På grundlag af konkrete symboler, billeder, etc. i kirken, kendte andre steder fra.

Mål: Give eleverne fornemmelse for at religiøs erfaring/ tro kræver formidlingsformer, som går udover det deskriptive.

Hvordan:
96: Vigtigt at dette integreres i noget andet. Jeg har prøvet at lade en abstrakt ordning af forståelsesformer styre et forløb. Selv med konkrete eksempler, dur det ikke. Jeg kan nok ikke undvære indholdet, men der skal næppe undervises teoretisk i sagen. I Baggrundsstof kan man læse mit forsøg.

Krydshenvisninger: Symbol og tegn; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Baggrundsstof:
Hvad forstår vi ved hjælp af?

Noget med ord:

besked, ordre
- fx. trædesten til prædikestol: Ikke trække fra, ikke lægge til). Eller "Du skal elske din næste som dig selv".

forklaring
- fx. Luthers forklaring på hvad det vil sige at tro på Gud som skaber (bag i salmebogen)

ordbilleder
- fx. "Du soles sol fra Betlehem" DDS 696

fortællinger
- fx. skabelsesfortællingen

Noget med billeder:

pictogram - en vedtaget betydning
fx. vejskilt
logo/bomærke - fx. kirkens logo
Andre eksempler (ikke kirkelige)

symboler
- fx. fisken, duen hvedeakset, druerne, evangelistsymbolerne
- korset/ krucifix
- de fem sten i muren
- korset, ankeret, hjertet

billeder = illustration
- Ofte er der billeder af overvejende illustrativ karakter i ens kirke
billeder/ikon (dybere, selvstændig betydning)
- nogle krucifixer
- egentlige ikoner

symbolting
- båden
- farver (fx. på messehagel)
- knæfald

Symbolhandlinger
- rejse sig
- knæle
- nadver, dåb
Suppleres med ikke-kirkelige eksempler

Ikoner - [top]

Indhold: Tekst om ikonernes særlige art som billeder eller symboler. Under baggrund mere teologiske bestemmelser (Citater af Monica Papazu) - link til artikler på nettet.

- krydshenvisninger til de ikoner, som anvendes i materialet

På www: Fredericia Mathewes-Green: Overview of History..; ; ; ;

Hvordan:
At arbejde med ikoner er uden tvivl en meget instruktiv måde at forstå billed- og symbolbrug i det hele taget - og der er en uventet aktuel tilgang til forståelse via den nu kendte "ikon" på pc'en.
I de store klasser kan man arbejde med selve bestemmelsen (under tekst) og så se det eksemplificeret i ikonerne i materialet. Ved hjælp tolkningerne dér kan så gå dybere ind i indholdet.
Monica Papazus bestemmelser af ikonernes særlig art kan hjæpe underviseren til en dybere forståelse.

Krydshenvisninger: Kristi fødsel - ikon; Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov; Klassiske ikoner i religionsundervisningen; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Ikon er græsk og betyder billede. Mange kender i dag ordet fra pc'en. De små billeder på skærmen kaldes ikoner (eller "icons"). Når man klikker på dem, åbner et program eller lignende.
I den ortodokse kirke spiller ikoner en vigtig rolle. Ikonerne er billeder af vigtige begivenheder i den bibelske fortælling og personer i bibelen eller i kirkens historie.
Man forestiller sig at billederne er en slags vinduer ud til det himmelske. Den ofte fremtrædende gyldne farve er symbol på det himmelske og evige. Det evige lyser ind i vores verden gennem det, som ikonen fortæller.
På én måde minder de religiøse ikoner om pc'ens: der gemmer sig en verden bag ikonen og ikonen åbner ind til den verden. Men der er en forskel. Uanset hvor kompliceret et program eller spil, der gemmer sig bag en af pc'en ikoner, så er det begrænset. Der er ikke mere i dem, end mennesker har bestemt. Troens ikoner fortæller om en virkelighed, som er åben og vender ud mod det evige og Gud - eller ind mod det evige og Gud (i grunden kan man ikke tale om en bestemt retning i den sag). Der tale om en virkelighed, hvis grænser mennesker ikke bestemmer og ikke kender. (ksf)
Læs mere om ikoner (Via link nedenfor): Fremstilling af ikonen "Kristus Pantokrator" af Charlotte Weppenaar Pedersen. Ikonografi - et guddommeligt håndværk af Gitte Buch. Klassiske ikoner i religionsundervisningen af Lea Victoria Rugård Volfing. Min vej til ikonerne af Gitte Buch. Moderne "ikoner" af Suzette Schurmann Munksgaard. Når ikonerne flytter ind hos os af Mogens Lindhardt. Vi ser på billeder - billedet ser på os af Bent Andreasen.

Baggrundsstof:
Virkeligheden bag æres
Den ære, der vises ikonen, har ikke ikonen selv som sit objekt, men den symboliserede virkelighed, som er hinsides det konkret synlige tegn.

Ligeværdig med prædikenen
Ikonmalingen er ligeværdig med prædikenen; ikonen er for øjet, hvad prædikenen er for øret.
Ikonografien hører altså under ¯vidnesbyrdets embede®, som kan manifestere sig i skrift, i prædiken og i billeder.

Den personlige Gud
Det er den personalistiske tro, ikonen udtrykker. Og det er denne tro, kirkefædrene forsvarede: Den personlige Gud, som i ikon (i symbol) ser mennesket ind i øjnene og ved Sit blik gør mennesket til person.

Sand Gud - sandt menneske
Det er inkarnationens dogme, ikonen gengiver: ¯Kristus: sand Gud - sandt menneske®. Dette er ikonens dogmatiske indhold, og dette er ikonografiens opgave, en opgave af umådelig, nærmest umenneskelig vanskelighed. I linjer, i former og farver indridser ikonografen på ikonens overflade, efter en vis symbolsk kode, Kirkens dogme: det, som ikke ses. At Kristus er Guds Søn - dette ses nemlig ikke. Men det bekendes af Kirken og dens ikoner.

Ved Helligånden
Ingen kan tegne Ordet og vidne om det uden ved Helligånden. Ikonen males i troens Ånd og træffer troens Ånd i den troende.

Ikke kunst
Den ikonografiske frihed er frihed inden for dogmernes rammer og i kraft af dogmerne, af Traditionen. Der er ingen plads her for kunstnerisk indfald, for æstetisk følsomhed, for dyrkelse af skønheden verdsligt forstået. Ikonografi er vidnesbyrd - og vidnesbyrdet kan kun være sandt.

Citater fra Monica Papazu: Diamantbroen 1995.

Fisken som symbol - [top]

Indhold: Forklaring af brugen af fisken som kristent symbol (graffiti-tags).
Link til Folkekirkens Konfirmandcenter (med forklaring) med idé til kodeleg (QR koder for mobiltelefon)

På www: Folkekirkens Konfirmandcenter QR-koder; ; ; ;

Mål: Levendegøre symbolerne, eleverne møder i kirkerummet, ved hjælp af historien bag. At forståelse af symboler (symbol og tegn) er afhængig af netop historien bag kan elementet bruges til at vise - eventuelt ved at drage en helt anden fisk ind i billedet: Det forunderlige år 1588.

Hvordan:
Hvis man ikke man har fisken som symbol i kirken, kan man lade eleverne se sig om i våbenhus e.l. Folkekirkens Nødhjælp har den som logo - og vist også andre kristelige organisationer.
.. indled eventuelt med at lave en "tag" på tavlen - dvs. en graffiti, som kun er en signatur. Gerne en aktuel - nogle gange kender eleverne ophavet! Man kan have en snak om, hvorfor nogen laver tags. Er det et spørgsmål om at fastlå en gruppe-identitet: her er vi/ her har vi været? Det er sandsynligt at det drejede sig om det samme for de første, forfulgte kristne, at bruge fisken som mærke.
I at Åbne en verden finder man en sammenstilling mellem Erik Heides fisk uden på en døbefont og så fisk på døbefonten i Grottaferrata. Man kan more sig over den vildt naivistiske måde at fremstille opstandelsen af dåbens vand, som fisk fangede med fiskestang, men måske kan den vilde naivisme være en øjenåbner tilforståelsen af symboler. Der ordene, forståelsen, den kendte meningsfylde bag, som er deres egentlige betydning, og det er den man i et liv sammen med og i synbolverdene, man tilegner sig.

Krydshenvisninger: Symbol og tegn; Det forunderlige år 1588; ; ; ; ;

| Rom. 6, 2-4 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Fisken blev tidligt brugt som symbol for de kristne. Det græske ord for fisk, ICHTYS, kan tolkes som et akronym: Iesos, Christos, Theou, Yios, Soter. (Jesus, Kristus, Guds, Søn, Frelser)

Baggrundsstof:
Om fisken som symbol generelt skriver B. G. Walker i Woman Dictionary of symbols at forklaringen ICHTYS er en kristen efterrationalisering; fisken er symbol for en gudesøn født af havgudinde, afrodisisk, havfrue skikkelse, men der er også konnotationer i komplekset til Maria, Stella Maris, hendes havblå kappe. (Woman Dictionary.. mener gennemgående at de fleste kristne symboler har haft en anden og bedre? betydning før de kristne gjorde brug af dem!).

Duen (symbol) - [top]

Indhold: Baggrundsmateriale til symbolet duen - og nogle bibelhenvisninger. Billedet her: Erik Heides due over døvefonten i Sthens Kirke, Helsingør.

På www: Mosaik af Noah, der sender duen ud; ; ; ;

Krydshenvisninger: Due - over døbefont; ; ; ; ; ;

| Mt. 10, 16- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | Sl. 104, 24- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | Jer. 10, 12- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Baggrundsstof:
Columba, hebr. jona. I flg klassisk trad. havde duen ikke galde, og blev derfor tillagt alle mulige gode dyder jfr. Mt 10.16 - vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer (aposteludsendelsen). (Gad Bibelleksikon). Barbara Walker, The Woman's Dictionary of Sacred Symbols and Objects, henviser til den gnostisk-jødiske literatur, hvor Hokmah(hebr: visdom)/Helligånd (symbolsk repæsenteret ved den triumferende due) er kvindelig og meget lig omkringliggende kulturers forestilling en store gudinde Visdom, som det skabende princip hos Gud (hos Philo af Alexandria er Hokmah Jahves kone). Duen var det mest almindelige symbol på Gudindens ånd, som svævede over skabelsens vande. I biblen er personificeringen væk (jfr. Guds visdom i Sl. 104,24 og Jer. 10,12). Jfr. i den første kristne tid hvor ifølge Walker Helligånden var Guds indre ånd, var kvindelig, og havde duen som udtryk. (s.205). S. 400 f skriver Walker bl. om forestillinger om det kun var kvinders sjæle, der kunne flyve (i duens skikkelse - mænds blev til slanger (nb. Mt 10,16)- cf. columbarier i katekomberne (nicher) - duen på gravsten.

Lammet - [top]

Indhold: Den bibelske baggrund for symbolet

Hvordan:
Der kan arbejdes med symbolet både i forbindelse med Allehelgen (Den store hvide flok, som lovsynger lammet) og påske.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| 2 Mos. 12, 2-ff Gl.v. | Ny v. | Norsk - | Es. 53, 7- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | Joh. 1, 29- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | 1 Kor. 5, 7- Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Billedet henter betydning dels fra det gammel testamentlige offer- og påskelam (2. Mos. 12,2ff), dels fra brug af det tavst lidende lam som billede på Herrens lidende tjener (Es. 53,7). Hverken i GT eller i senjødedommen bruges lammet som billede på Messias - med mindre man mener at Den lidende tjener allerede i GT er en messiasskikkelse. Jesus bruger ikke billedet selv. Men i Johannesevangeliet bruger Johs. Døber billedet (Joh. 1,29). Paulus bruger det (1. Kor. 5,7) - ¯vores påskelam er slagtet, det er Kristus® - I Apg. 8,32 forkynder Filip evangeliet om Kristus udfra ordene om Herrens lidende tjener for den etiopiske hofmand. I Johannes Åbenbaring bliver lammet både billede på den lidende og sejrende Kristus (fx Åb. 5,12 / 14,10).

Tallet 4 - [top]

Indhold: En række 4-heder af symbolsk betydning

Krydshenvisninger: ..til syvende og sidst måtte et eller andet engang være opstået..; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:

Livets træ - [top]

Indhold: Henvisninger (udbygges) til nogle salmer, som kan forbindes via temaet livets træ, til anden litteratur og til steder på nettet.

Hvordan:
Livets træ er et positivt symbol, med stor appelværdi allerede i navnet - også hel almen eller såkaldt "ny" religiøs appel - prøv blot et opslag på nettet med ordene "Tree of life".
Andagts- eller meditativ behandling af emnet fx. ved morgensang er nærliggende. Der kan arbejdes med symbolet "Livets træ" udfra en række salmer. Her foreslås fx: Dybt hælder året i sin gang (Denne indgang oplagt i slutningen af oktober) - man kan også tage udgangspunkt i eller kombinere med: I østen stiger solen op.
Julen har bragt kan anvendes - hvis vi er kommet ind under jul og måske vil give juletræet positiv, kristelig symboltyngde.
I Kaj Mogensens materiale "Tro, håb og kærlighed", 1991, findes et stort opslag i konfirmandens bog s. 51 med farvelagt stregtegning af Ask Yggdrasil (Erik Hjort Nielsen) og legenden om livets træ (middelalderlig træsnittegneserie) - Gunda Jørgensen udgave af legenden findes i Undervisningsvejledning 2.

Krydshenvisninger: Dybt hælder året i sin gang; I østen stiger solen op; ; Julen har bragt velsignet bud; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Hanen - [top]

Indhold: Hanen som symbol - Eksempel reformationshanen, H.C. Sthens "mærke" - diverse henvisninger.

Krydshenvisninger: Hadding og muren; Det kimer nu til julefest; Sthen, Hans Christensen - biografi; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Reformationshanen med trompet og kors på ryggen - varsler den nye tid.
Hanen i Haddingsagnet er et opstandelsessymbol
På samme måde naturligvis i "Påskeblomst, hvad vil du her?" og da det nu er Grundtvig helt sikkert med en tanke på Hadding-hanen.
Når midnatshanen galer (v.7) i "Det kimer nu til julefest", DDS 94, er det fordi julenat for Grundtvig er den egentlige nytårsmorgen. Da Jesus blev født, blev verden virkelig ny.

Engle - [top]

Indhold: Om engle. Links mm. Tekstark om de fire ærkeengle HER - bygget på norsk-katolsk hjemmeside.

På www: Personlig, renfærdig side med en del saginformatio; Norsk katolsk biografi - ærkeengle De 9 englekor - etableret tradition (her en blog):; ; ;

Krydshenvisninger: Sct. Michaels dag (29. september); ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Månedens billede - Treeninghedssymboler - Oktober 2013 - [top]

Indhold: Billede af symbol for treenigheden. (Slutbilledet af en symbolserie, som bevæger sig fra Yin og Yang over firmalogo til det afbillede symbol). Findes på nettet. Muligvis især et voksenundervisningselement!

På www: Treenigheds-symboler; Devo-teams Charter ; ; ;

Mål: Lege med symbolværdien i forskellige symboler som oplæg til samtale

Hvordan:
Måske er dette især et element til voksenundervisning. Men måske lykkes hovedpointen, at forståelsen af treenigheden billedligt set kan tage udgangspunkt i Yin og Yang, bedst ved lidt tavleakrobatik (altså ikke brug af den interaktive version her) også med nogle konfirmandhold. Yin og yang kan de fleste tegne - med lidt øvelse kan man også få tre-flade-symbolet til at vokse frem på tavlen. (Tegn cirklen, sæt centrum, del omkredsen i tre, tegn halvcirkel fra centrum til omkreds de tre steder, så er den enkelte flade let at afslutte i en smuk bue).
Så er der mulighed for en snak. Man skal selvfølgelig huske at der er en forskel i at Yin-Yang er et tilværelsessymbol, mens treenighedssymbolet er symbol for Gud, en forskel der jo lader træde tydeligt frem at den ene religion har en Gud, den anden ikke. Men hver af Guds sider har foruden relation til hinanden også relation til verden, tilværelsen, os.

Krydshenvisninger: Treenigheden; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

At åbne en Verden - [top]

Indhold: Interaktive "surf-rum" online over centrale temaer i den kristne tro - belyst ved tekster og billeder. Udforsk temaerne ved at følge links og billeder. En række arbejdspapirer kan udskrives. De stiller opgaver, som sørger for at "surferen" kommer rundt om væsentlige dele i temaerne.

På www: At åbne en Verden; ; ; ;

Mål: Give muligheder for at udforske betydningen sider af den kristne tro gennem en udstrakt, varieret billed- og symbolverden.

Hvordan:
Materialet er oprindeligt udgivet som cd i 2003. Det er ret simpelt i teknikken, men giver muligheder for at gå ind i en række "billeder" og se tolkninger og associationsmuligheder.
Når den foreste intro-side er klikket væk, kommer man til en indeksside. Her er de fem hovedindgange at finde i øverste linie. Dernæst en række temaindgange som går direkte ind et sted i hoved-"sfærerne." Og NB nederst til højre er indgangen til den sjette sfære, dåbshjørnet. Man kan undertiden under surfningen bevæge sig ud af én sfære og over i en anden. Baggrundsfarven fortæller hvor man er. (De tre ikoner, fødsel, forklarelse og nedfart hænger tæt sammen og har alle sort baggrund. Mannakornssfæren har mørk grøn baggrund - og mange af de selvstændige temaer befinder sig her. En symbolvandring i en moderne kirke har blå baggrund. Dåbshjørnet, mønstret, mørkblå. En særlig sektion er "Jesus-siderne" overvejende med hans lære og tegnhandlinger har en bleggrøn baggrund)

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
En videns- og oplevelseslabyrint I "At åbne en Verden" krydses billedoplevelse med forklaring og fortælling. Forståelse af sagen - centrale dele af den kristne tro - skabes ved at eleverne følger de links, som udfolder et motiv i et billede. Udfoldelsen sker enten gennem nye billedassociationer, gennem forklaring og bibelfortælling eller korte citater. Hovedindgange er tre klassiske ikoner. De anvendes fordi de på forhånd er tænkt pædagogisk og i øvrigt udtrykker noget som det er svært at finde udtrykt gennem anden kunst. Den fjerde indgang hedder "Mannakorn". Her følger eleven konsekvenser af et træk af et af fire bibelord, som så tolkes og udfoldes i lighed med tolkningen af ikonerne. Den femte hovedindgang er en symbol- og billedvandring i en moderne kirke. En sidste og sjette indgang til hele materialet er "Dåbshjørnet" som på samme måde som de øvrige tolker dåbsritualet.

Mytiske skabninger - [top]

Indhold: Et udvalg af mytiske figurer - fra engle til helheste mm.

På www: Mytical creatures; ; ; ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Lav symboler med ild - [top]

Indhold: Video viser brug af ståltråd beviklet med papir vædet i sprit, antændes. (Fra konfirmandcenter.dk). Eksemplet er en brændende fisk - liggende på brosten. Man kan selvfølgelig arbejde videre med idéen.

På www: konfirmandcenter.dk YouTube - Symbol; ; ; ;

Mål: lave indtryksfuld symbolik

Krydshenvisninger: Symboler i ståltråd; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Uden at have afprøvet det: Man kunne tænke sig idéen brugt med en hængende ståltrådsfigur ved en (tema)aftengudstjeneste. Og tænke videre over hvilket symbol, der egner sig. Er en flamberet fisk det rigtige? Man kunne tænke sig et ståltrådsformet bål med flammetunger som det direkte symbol på Helligånden - en flammende due vil jeg heller ikke anbefale. Men som symbol på opstandelse en fugl føniks. Kunne en strålende fugle i guldmetalfolie hænge tilbage med et enkelt spot, så ville effekten være hjemme.
Husk at samarbejde med kirketjeneren, hvis det er indendørs - og der skal være stengulv eller andet sikkert underlag. Ideen er sjov og indtryksfuld - men altså ikke afprøvet - endnu.

Billedet - [top]

Indhold: Ved ordning af dødsbo erindrer en reproduktion af Monet om ferieoplevelse med den døde - i Gilleleje

Mål: Fortælle om symbolets art

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Symboler i ståltråd - [top]

Indhold: Idé til brug af ståltråd til at lave symboler (Benny Vindeløv).

På www: Benny Vindelev: Gud og mig. Symboler i ståltråd; Samme idé på konfirmandcenter.dk ; ; ;

Krydshenvisninger: Gud og mig; Lav symboler med ild; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï