De bibelske skabelsesberetninger. Gudsforholdet. Forholdet til medmenneske og medskabning
Billedet: "Hvad skal jeg sige, når jeg ser..". Skabelsens åbenhed for tydning.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Gud skabte solen og månen (Type: )
Skabelsen af Adam (Michelangelo) (Type: )
I begyndelsen skabte .. (Type: fortælling lbh 11)
I begyndelsen skabte .. (Det gammelisraelitiske verdensbillede) (Type: fortælling lbh 11)
I begyndelsen skabte .. Videnskab / poetisk-mytisk (Type: samtale)
I begyndelsen skabte Gud .. (Type: fortælling lbh 11)
De to skabelsesberetninger i første mosebog (Type: læsning, GT)
Den gang Gud Herren skabte jord og himmel (Type: fortælling, GT)
Guds Ånd piskede vandene (Type: læsning, GT)
Gud har skabt mig (Type: læsning, tekst)
Lad mennesket da betragte hele Naturen.. (Type: tekst - samtalegrundlag)
Tilfælde og nødvendighed (Type: Citat)
Marionetdukkeføreren (Type: billed-iagttagelse)
Skabelsesberetninger - forskellige (Type: Baggrundsstof)
En palme er en palme og en mark en mark (Type: citat)
Erkendelse af Guds storhed (Type: tekst)
Stjernehimmelen. Uendelighedens rædsel (Type: Basistekst (kirkeh.))
Stjernehimmelen. En drøm (Type: læsning, tekst)
Intelligent Design (Type: Baggrundsstof)
Lav 100 gr. menneske (Type: praksis)
Guds almagt (Type: samtale)
Hvad er et menneske, at du tager dig af det (Type: samtale)
Hvad er et menneske? - Fysisk (Type: samtale)
Naturskræk (Type: billed-iagttagelse)
Kosmos og os (Type: læsning, tekst)
Det middelalderlige verdensbillede, hul på.. (Type: billed-iagttagelse)
Sudama og den gyldne stad (Type: billed-iagttagelse)
Menneskerettigheder (Type: samtale)
Verdens Tidende - Skabelse - menneskets plads (Type: arbejdsark - redigeret)
Skabelse - menneskets plads - spørgsmål (Type: arbejdsark - brødtekst)
Om Skabelse (Type: samtale)

.

.

Gud skabte solen og månen - [top]

Indhold: Reflektion over rækkefølgen i skabelsen - overhovedet solens plads..
;

Hvordan:
"Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke." 1. Mos. 1,14 Har du fyr.. - overfor dyrkelsen af Sol og Sol Invictus

| 1 Mos. 1, 14- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Skabelsen af Adam (Michelangelo) - [top]

Indhold:

På www: Michelangelo: Skabelsen af Adam; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

I begyndelsen skabte .. - [top]

Indhold: 1 Mosebog 1,1-31 sat i forhold til den babylonske skabelsesberetning, sådan som Knud Hansen genfortæller den.
Link til billede af Marduk - og deportationen til Babylon

På www: Marduk; Det babylonske fangenskab - deportationen (Tissot) ; ; ; ;

Mål: At vise at skabelsesberetningen vil tolke/ fortælle mening og ikke forklare.

Hvordan:
Lad holdet selv finde "skabelse" og "det babylonske fangenskab" på Arbejdsark med grafisk fremstilling af en linie i bibelens historie. Brug dernæst den foreslåede rammehistorie (se tekst nedenfor). Bibelteksten kan rundelæses af holdet selv, når den kommer som input i rammefortællingen.
NB - måske er det mere rigtigt at kaste holdet ud i at læse skabelsesberetningen for at få en samtale om hvad, det er. Videnskab, eventyr, tolkning? Måske aktiveres deres forståelse bedre ved at de selv først er tvunget til at tage stilling, dernæst at se skabelsesberetningen brugt i en tolkende genfortælling. Rammen her lægger især op til at det gudsforholdet og forholdet til medmennesket, der er i fokus i tolkningen.
Meget flotte billeder fra Babylon - brugbare til at sætte ind på en transparent - så fortællingen anskueliggøres: WWW

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; I begyndelsen skabte .. 2; ; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 1-31 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | 2 Kg. 2, 2- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | Job 38, 22-25 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
I den snævre processionsgade stod Jacob ben Josef. Et mægtigt gudeoptog var på vej. Forrest køllebevæbnede tempeltjenere. Dernæst de lavere præster. Så ypperstepræsterne - så det vældige billede af Marduk, den øverste af alle Babylons guder. Ved siden af Jacob stod Isak, hans nevø. Han var 12 år. Jacob havde taget ham med ind fra deres lejr. Han var ved at fortryde det. Det var ikke noget for en så ung hebræer at opleve.
For sig selv repeterede han babylonernes skabelsesfortælling.
"I begyndelsen var havet
og det store uhyre Tiamat.
Hverken var himmel foroven
eller jord forneden.
Men de salte og ferske vande løb sammen
og Tiamat blev befrugtet
og guderne fødtes.
En blev større end de andre,
Marduk, Babylons Gud.

Han kløved med sin økse
Tiamats hoved
og af den ene halvdel skabte han himmelen
og af den anden jorden.

Og guderne var mange,
nogle stod højt, andre lavt,
og de laveste måtte slide
for at holde livets hjul igang
og de måtte tjene de højere guder.
Men højest af alle var Marduk.

De laveste guder bad da Marduk
at sætte et væsen under dem.
På en betingelse skete det:
At en af de laveste guder blev ofret.
Af ler og gudeblod blev da mennesket skabt,
og sat til at tjene guderne,
bygge templer,
tage åget på sig,
arbejde..."
(Efter Knud Hansen: "En myte om verdens skabelse", Dansk Udsyn 1982).

Et stokkeslag afbrød Jacobs repetion af den fremmede lærdom. "På knæ for Marduk - På knæ for Marduk". Jacob græd indvendigt, da han og Isak måtte knæle ned for afguden. Han følte hånen mod ham, den fremmmede. Her var ikke plads til hans tro. Hvad måtte ikke Isac opleve?

Isac sagde ikke noget på vejen hjem. Jacob heller ikke. Var de, de fremmede, langt hjemmefra, i et land med en anden tro, overhovedet noget? Var mennesker blot gudernes slaver. Og de, de tilfangetagne, bortførte, de underste af alle, - kun til at slå, håne.

Tankerne fik først ord efter aftensmåltidet. Selv om ikke alle om bordet havde været inde i byen og opleve det, lå bevidstheden om de store religiøse fester for Marduk tungt over gruppen. Jaob tog en skriftrulle frem:"Nu skal I høre hvad vi tror - om Gud og om mennesker, om hele verden:

1. mosebog 1,1-27.

Isac tænkte ved ordene: Mand og kvinde - skabte i den øverste Guds billede - ja, den eneste Guds billede. Ikke nederst i en række af guder og mennesker. Mennesker var lige overfor Gud. Og lige overfor hinanden. Sådan måtte det være. Men hvorfor var det så ikke sådan: Hvorfor måtte de så tage slavernes arbejde, eller i hvert fald ikke regnes for mere end slaver - bare fordi de var fremmede?
****

Baggrundsstof:
Det gammel-israelitiske verdensbillede.
Ikke kun et ord for verden på hebraisk - derfor flere forestillinger (erez = jord, tebez = den kultiverede, beboede jord (Sl. 9,9; Job 34,13)
1. Mos. 1,1f
Hvælvingen forsynet med vinduer: 2. Kg. 2,7 / Job 38,22.25 (hvorfra forskellige slags vejr kommer) - jorden flyder på urhavet (beskærmet mod det (Job 38,8) ...
Angående samligning med den babyloniske skabelsesberetning:
Knud Hansens gengivelse er meget bestemt af at skulle danne kontrast til 1. Mos. 1 - man skal ikke bruge den som primær kilde til forståelse af den babyloniske!
Se også løve-væg fra Staatliche Museen zu Berlin.

I begyndelsen skabte .. (Det gammelisraelitiske verdensbillede) - [top]

Indhold: Flot grafik
; ; ;

Mål: Anskueliggøre det israelitiske verdensbillede

Hvordan:
Man kan selvfølgelig begynde med bare at fortælle udfra billedet. Angive skabelsesdag etc (OBS grafikken har kun det kosmologiske, ikke det biologiske). Bedre er det nok først - gammeldags - trin for trin tegne på tavlen og fortælle. Og så til sidst vise grafikken her.
Grafikken bruges på Jordens salt - Verdens lys i forbindelse med. navnet Ea.

Krydshenvisninger: I begyndelsen skabte ..; Ea; ; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 1-31 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Det gammel-israelitiske verdensbillede.
Der er ikke kun et ord for verden på hebraisk - derfor flere forestillinger (erez = jord, tebez = den kultiverede, beboede jord (Sl. 9,9; Job 34,13)
1. Mos. 1,1f
Hvælvingen forsynet med vinduer: 2. Kg. 2,7 / Job 38,22.25 (hvorfra forskellige slags vejr kommer) - jorden flyder på urhavet (beskærmet mod det (Job 38,8) ...
Angående samligning med den babyloniske skabelsesberetning:
Knud Hansens gengivelse er meget bestemt af at skulle danne kontrast til 1. Mos. 1 - man skal ikke bruge den som primær kilde til forståelse af den babyloniske!
Se også løve-væg fra Staatliche Museen zu Berlin.

I begyndelsen skabte .. Videnskab / poetisk-mytisk - [top]

Indhold: Første skabelsesberetning -
i forhold til naturvidenskabelig forståelse. Se link til amerikansk undersøgelse af videnskabsmændsforhold til tro. Især noterer jeg mig at jo lavere gennemsnitsalder jo højere grad af tro. Den ideologiske skeptikergeneration er ved at dø ud?

På www: naturvidenskabsforskere og tro (Pew-forum, USA); Flot billede: Ancietn Hebrew Conception.. ; ; ; ;

Hvordan:
98: Forløbet indledes med at konfirmanderne spørges om hvordan de tror verden er blevet til. Aktuelt i år sat i gang af at indtil flere gav udtryk for under samtalen "Hvad tror du på", at de troede på en magt bag det hele, men ikke på skabelsen (nemlig som fortalt "på syv dage"). De kendte nødtørftigt til The Big Bang - men så det som det, der i hvert fald stod fast. Dog kunne en spørge, hvad så før - en anden sige, jammen videnskabsmændene er også uenige.
I spørgsmålet forskellige forklaringsmåder kan man tage fat på det enkelte menneskes tilblivelse (konkret: en bestemt elev): Skal Michaels tilblivelse forklares som "Jeg er bare blevet til af en kombination af gener", moderens "du blev til fordi vi elskede med hinanden", eller faderens: "Nej, det var fordi jeg så en smuk kvinde i en lyseblå kjole"? Eleverne forstår umiddelbart forskellen i forklaringsmåde.

| 1 Mos. 1, 1-31fGl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

I begyndelsen skabte Gud .. - [top]

Indhold: På forsidefladen af En linie i bibelens historie er skabelsen markeret med Michelangelos billede hvor Guds finger møder Adams. En linie i Bibelens historie er først og fremmest en historie med mennesket.

Hvordan:
Mennesket blev skabt i Guds ordnede verden - derfor kan der også fortælles om kosmos. Se krydshenvisninger for flere forskellige vinkler. Michelangelos billede har jo en mægtig styrke. Mennesket (men jo NB tydeligt manden næsten spejlet overfor skaberen (Sl. 8,6: Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det." Gud har så tydeligt nok hele den øvrige menneskehed, begyndende med Eva bogstaveligt i baghånden. - Jeg kan ikke finde ophavet til den andet, men bringer det, fordi det meget tydeligt signalerer "som mand OG kvinde" i 1 Mos. 1,27.

Krydshenvisninger: I begyndelsen skabte ..; En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 27- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Omkring år 600 før Jesu fødsel - under fangenskabet i Babylon - nedfældede jøderne fortællingen om altings skabelse på 7 dage. Og den blev sat forrest i Gammel Testamente. Bl.a. for at få fortalt at mennesket er enestående fremfor andre skabninger - skabt som mand og kvinde i Guds billede, overfor Gud, og sat til at tage vare på den øvrige skabning. Og ikke underst i et hieraki af guder, som slaver for dem. Men også for at fortælle at universet bæres oppe af en magt, der større end og før andre tænkelige magter.

De to skabelsesberetninger i første mosebog - [top]

Indhold: Måder at arbejde med de to skabelsesberetninger.

Mål: Give bevidsthed om at skabelseshistorierne ikke er videnskab, men måder at give udtryk for en åndelig erfaring af tingenes sammenhæng

Hvordan:
Måde 1:
Der laves grupper, 3-4 i hver. Grupperne får besked på at læse 1. og 2. kapitel i første mosebog. På et papir har de nedfældet de spørgsmål, de skal svare på. (Se "tekst" eller opgaveark - med støtte opgaveark - uden støtte)). Underviseren skal cirkulere mellem grupperne, da det er en svær opgave. Når eleverne/konfirmanderne har været gennem opgaven, har de god forudsætning for at forstå at det ikke er videnskab - men fortælling, der vil udtrykke nogle fundamentale erfaringer, som mennesker har gjort sig om tilværelsen. Den første fortælling med vægt på den ene side på den kosmisk opretholdende magt (fx. himmelhvælvingen stemt op mod vandmasserne, lysets og åndens rolle, på den anden side på menneskets stilling overfor Gud og hinanden. (Se endvidere I begyndelsen skabte..). Den anden fortælling udtrykker erfaringen af livsvandenes nødvendighed - og den gode orden dyr og mennesker imellem - og kønnene imellem.
Måde 2
(Enklere form) Eleverne læser fortællingerne. Skal lægge mærke til forskelle - både i rækkefølge og indhold ellers. Svare på hvilken de tror er ældst, og hvilke typer samfund, de hver især hører hjemme i. De meget kvikke kan godt gætte at den anden beretning er ældst, fordi den er mest konkret og eventyrlig, mens den første er mere abstrakt og filosofisk - og man kan lægge en spørgestrategi, der får det frem. Man må nok også spørge sig frem til eleverne ser at dér, hvor kaos og truslen er det tørre g livet at tåge vælder frem og vander, er der nok tale om ørkenstamme folk - men hvor truslen er vand og livet er at det tørre land kommer til syne, er det rimeligt at tænke sig at det er mennesker, der har boet i delta-land, der har fortalt netop den form for tolkning af livets opståen.
(Thala Juul Holm)

Krydshenvisninger: I begyndelsen skabte ..; Guds Ånd piskede vandene; ; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 1-ff Gl.v. | Ny v. | Norsk - | 1 Mos. 2, 4-b23 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Spørgsmål til gruppearbejde

Læs 1. mosebog kapitel 1 og 2

1) Hvor mange historier om verdens skabelse er der?

3) Hvad skabte Gud først?

4) Hvilke ting skabte Gud og i hvilken rækkefølge?

2) Hvad var der før Gud begyndte at skabe noget i de forskellige historier?

5) I hvilke to slags områder tror I, at skabelseshistorierne er blevet til?

6) Hvilken af beretningerne tror I er ældst, og hvorfor?

Den gang Gud Herren skabte jord og himmel - [top]

Indhold: Læsning af teksten, samligning med 1. skabelsesberetning

Mål: Mytisk-poetisk sandhed kan godt tåle flere forskellige fortællinger om samme sag.

Hvordan:
98: I mange år har jeg undertreget forskellen i mand/kvinde opfattelsen - således at den anden skabelsesberetning er fremstået som "mandschauvinistisk". Om der helt er dækning for det i teksten er vel tvivlsomt. At Adam og Eva-fortællingen er blevet brugt sådan er derimod sikkert, og at den undertiden lever sådan i enkelte konfirmanders bevidst ligeledes. Så en vis tydeliggørende modstilling mellem 1. beretnings "skabt i Gudsbillede, som mand og kvinde" og så 2. beretnings risiko for tolkning som en rangordning er vel berettiget.

Krydshenvisninger: I begyndelsen skabte ..; En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ;

| 1 Mos. 2, 4-b23Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Guds Ånd piskede vandene - [top]

Indhold: Lille artikel om oversættelsesspørgsmålet ånd/storm i 1. Mos. 1,2.

Hvordan:
Indgår i forløb om forståelse af ånd. Ånd - indledende forløb. Indgår på arbejdsark om ånd. Man kan bede eleverne om at slå op i 1992-oversættelsen for at se, hvad det blev til. Fortælle hvorfor flere oversættelsesmuligheder findes - og bruge den officielt forkastede (Guds ånd piskede.. / Guds storm jog..) til at tydeliggøre at "Guds ånd / Helligånd" er forbundet med Guds skabervælde.

Krydshenvisninger: Ånd - indledende samtale om Guds ånd og menneskeånd; ; ; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 2- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
København 1991
Man diskuterer i disse dage, hvordan nogle ord i Bibelens fortælling om skabelsen skal over-sættes: I Oversættelsen fra 1931 hedder det: "Guds Ånd svævede over vandene". Nu hævder sprog-forskere at det måske betyder "Guds ånd" eller ligefrem "Guds storm" piskede vandene." Mange synes det lyder helt forkert og alt for voldsomt og synes ikke det skal stå i den nye bibel Den nye bibeloversættelse Guds ånd piskede vandene 1.Mos. 1,2

Gud har skabt mig - [top]

Indhold: Luthers forklaring i Den lille Katekismus

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Det vil sige: Jeg tror at Gud har skabt mig og alle andre skabninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opholder alt dette;
at han giver klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til næring for dette legeme og liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mod alt ondt; og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig. For alt dette skylder jeg at takke og prise ham og tjene ham og være ham lydig. Det er vist og sandt.
Af Luthers lille Katekismus.

Lad mennesket da betragte hele Naturen.. - [top]

Indhold: Pascal-citat. Eventuelt bruges afsnittet fra "Hele den verden, vi ser, er kun som en sylespids".

Mål: Se skabelsens vælde

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Lad Mennesket da betragte hele Naturen i dens fulde og høje Majestæt. Lad ham vende sit Blik bort fra de lave Genstande, hvoraf han er omgivet. Lad ham se op mod dette straalende Lys, der er sat som en evig Lampe for at oplyse Universet, lad Jorden i Forhold til den vældige Bane, som dette Himmellegeme beskriver, blive som et Punkt, og lad saa Mennesket falde i Forundring over, at selve denne vældige Bane kun er som en lille Prik ved Siden af den, der omspændes af de Stjerner, der drejer rundt i Firmamentet. Og lad os ikke standse der, hvor Synet slipper, men lad Forestillingskraften føre os videre. Den vil før blive træt af at arbejde, end Naturen af at tilføre den Materiale.
Hele den Verden, vi ser, er kun som en fin Sylespids indenfor Naturens umaadelige Verden. Ingen Tanke kan give os noget tilnærmelsesvis. Hvor meget vi end vil spænde vore Begreber udover alle tænkelige Rum, føder vi dog kun Atomer i Sammenligning med, hvad Virkeligheden er. Det er en uendelig Kugle, hvis Midtpunkt er allevegne, og hvis Omkreds ikke er nogetsteds. Det er kort sagt et af de føleligste Udtryk for Guds Almagt, at vor Indbildningskraft svimler ved Tanken herpaa.
Naar Mennesket saa vender tilbage til sig selv, bør han tænke over, hvad han selv er i Sammenligning med alt det eksisterende. Han vil maaske nu føle sig som en vildfarende i denne Afkrog indenfor Naturen, men han ejer nu fra det lille Fængsel, hvor han sidder - jeg mener hermed Universet - Betingelser for at dømme rigtigt om Jorden, dens Riger, dens Byer - og om sig selv. Hvad er vel et Menneske i Rummets Uendelighed?

Tilfælde og nødvendighed - [top]

Indhold: Citat af biologen Jacques Monod

Hvordan:
- modstilles fx. Hvad er et menneske..

Krydshenvisninger: Hvad er et menneske, at du tager dig af det; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:63 i :Den nye pagt mellem mennesket og universet Prigogine, Ilya og Stengers (1983)

| Sl. 8, 4-f Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Biologen Jacques Monod i bogen: Tilfældet og nødvendigheden (1970):
Den gamle pagt er brudt; mennesket ved omsider, at det er alene i det udeltagende, umådelige univers, det ved et tilfælde er oprundet af...
Hvis mennesket accepterer dette budskab i dets fulde betydning, nødsages det til omsider at vågne af sin tusindårige drøm og indse sin totale ensomhed, sin radikale fremmedhed. Det véd nu, at det som en sigøjner befinder sig i udkanten af det univers, det skal leve i. Det er et univers, der ikke hører menneskets musik og er upåvirkelig af dets håb, dets lidelseer og dets forbrydelser. (Monod 1970)
NYEPAGT PRI s: 63- år: 1983
"Selv om det vil lykkes for videnskaben at besvare spørgsmålet om, hvordan universet begyndte, kan den ikke besvare spørgsmålet: Hvorfor gider universet eksistere? Jeg kender ikke svaret på det".
Stephen Hawking i Kosmiske Tanker - om Sorte Huller og Babyuniverser".

Marionetdukkeføreren - [top]

Indhold: Betragtning af billede af marionetdukkefører

På www: Marionetdukke (foto); Pinochio: Der er ingen bånd, der binder mig ; ; ; ;

Mål: At få eleverne til at overveje om der er magter, der styrer ens tilværelse, af hvad art de er. Er det Gud?

Hvordan:
Billede af marionetdukkeføreren bruges fx. som en af de tre billeder, som konfirmander/elever skriver egen billedmeditation /bøn til. Eksempler nedenfor.
Marionetdukke-billeder findes i mængde, søg via google "string puppet" eller "marionette".
Eller man kan spørge til elevernes umiddelbare association, når de ser en marionetdukke og tænker den som billede på et menneske - hvad betyder det? Nogle tænker på at mennesker føres af mangeforskellige tråde, eventuelt kræfter og magter - andre associerer til Gud, ofte med protest - Gud fører ikke mennesket som en marionetdukke. Den ofte af Thorkild Grosbøll fremdragne "Gud på snoreloftet" kan diskuteres. Og bringe spørgsmålet om Guds almagt på bane.

Krydshenvisninger: Konfirmanders egne billedmeditationer; Guds almagt; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
1)
Kære Gud. Jeg beder dig hermed at udrydde al undertrykkelse, så ingen styre som marionetdukker. Jeg beder dig hermed at gøre det.
2)
Kære Gud.Mange mennesker føres af forkerte "snore" og af så mange forskellige at personen bliver helt splittet. Ingen mennesker bliver ført af kun rigtige snore, altså er der heller ingen fejlfrie mennesker. Det er både godt og ondt, for derfor kan ingen kun kritisere andre, der er også altid noget at kritisere hos dem selv. Der er så mange onde bånd, som fører mennesker i nød, ud over afgrunden. Men jeg tror på at alle mennesker kan reddes eller hjælpes. På grund af alt det onde kan man godt miste modet og troen på at det hele "ender godt". Det kan føre til mere ondt, en ond cirkel....Hjælp os Gud, at leve så der bliver mening med at være her.

Baggrundsstof:
Et velegnet billede: Eberwein: Marionetspilleren, Kaj Mogensen: Da Kristendommen begyndte. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk 1979, s. 57

Skabelsesberetninger - forskellige - [top]

Indhold: Link til site (ved Lis Dam Beck) med forskellige religioners skabelsesberetninger. Kristendom/jødedom - Islam - Hinduistisk - Eskimoisk - indiansk - afrikanske.

Delvis genfortalt - men for i hvertfald kristendoms og Islams vedkommende ordret gengivelse fra bibel og koran.

På www: Forskellige skabelsesberetninger; ; ; ; ;

Krydshenvisninger: I begyndelsen skabte ..; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

En palme er en palme og en mark en mark - [top]

Indhold: citat af Knud Hansen

Mål: .. pointe: øjne at se med.

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
En palme er en palme og en mark er en mark, og mere er der ikke at sige om det, hvis ikke du ser mere. Men har du øjne at se med, er en almindelig sten et bedre bevis på skaberens ubegribelighed end videnskabens evne til at forklare noget hidtil udforklarligt.
Knud Hansen. Natcafeen 1985.

Erkendelse af Guds storhed - [top]

Indhold: Helen Latifis naturlige gudserkendelse - efter krise (se tekst)

Krydshenvisninger: Op, al den ting som Gud har gjort; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Erkendelse af Guds storhed
Midt under min undren over livets sorg, døden, som man ikke kunne flygte fra, fik jeg øje på et blad. Jeg plukkede det og så indædt på dets flotte struktur. Så smukt formet.
Der gik noget op for mig. Sandheden stod krystalklar foran mig. Denne skabelse, bladet, kunne umulig være til stede og derefter visne bort. Jeg kiggede mig omkring og så den smukke natur.
Mit hjerte pumpede hurtigere og hurtigere. Med et slag så jeg Guds storhed. Min indre skælven over denne erkendelse begyndte at nå nye højder. Jeg kunne se Guds tegn i alle træerne, fuglene og skyerne.
Jeg så, at mennesket kunne skabe store teknologiske ting, men en simpel blomst kunne intet levende væsen skabe.
Den dag gik det op for mig, at verden var et mysterium, jeg skulle løse. Der måtte være et budskab med denne ubeskrivelige flotte skulpturverden.
Alle malerier har en historie og et budskab bag farverne og linjerne. Et simpelt grønt blad var årsagen til min alvorlige opvågnen.

Stjernehimmelen. Uendelighedens rædsel - [top]

Indhold: Jakob Knudsens oplevelse af uendelighedens rædsel under stjernehimlen. (Indledning til juledagsprædiken)

Mål: Danne baggrundsstof for andre elementer.

Hvordan:
Hvis citatet bruges direkte er det kun til voksenundervisning - men frit genfortalt kan det bruges fra i hvert fald 8. klasse.
Kontrastmuligheder: (Op al den ting Gud har gjort), (Et barn er født i Betlehem).
Kan også bruges sammen med "Dejlig er den Himmel blå"
Stjernes venlighed er i disse salmer betinget af dødens overvindelse. Inkarnationen ("Et barn er født .") betyder at døden er overvundet - og vi ser ikke ud i den tomme uendelighed, men i Guds milde ansigt.
Kan man være så heldig at det en morgen i december er klart, kan man jo gå ud sammen med holdet og tale om den himmel, man står og ser på - de overvældende afstande (Facts). (Den er jo ikke så imponerende i byens lys - det kan også blive en pointe).
Se også Hvad er et menneske...

Krydshenvisninger: Op al den ting, som GUd har gjort (originalteksten); Et barn er født i Betlehem; Dejlig er den himmel blå; Hvad er et menneske, at du tager dig af det; Astronomiske facts; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
JULEPRÆDIKEN (joh, 1. 1-14). Man sidder en Vinteraften blandt Venner til Gilde i en hyggelig og lun Stue. Lampen er tændt, og Piberne er tændt, og Snakken gaar. Og gennem Samtalen faar man stadig det samme tilbagevendende Indtryk, som gør En saa tryg. at her er man hjemme, her bliver man forstaaet, her er Ens egen lille Verden. Saa bliver det sent, og man bryder op - kommer ene ud under det uendelige Stjerneflirnrner deroppe paa den mørke Vinterhimmel. - Og Ens egen lille Verden er borte, man er selv et intet, her, hvor den dunkle Evigheds bundløse Afgrunde aabner sig mod En fra alle Sider, kun halvvejs skjult af det gennemsigtige Stjerneslør, tilvirket af Millioner Verdener. - -
Det er underligt, at vi Mennesker kan leve under saadanne Modsætninger, som ligger os saa nær, omgiver os overalt, Modsætninger, hvor vi endogsaa selv er med paa begge Sider: er med i Timeligheden og er med i Evigheden - at det ikke sprænger vort Væsen ! Men det ligger i vort Sinds forunderlige Evne til foreløbig at vise de Ting fra sig, som det ikke evner at bære. Vi kan ikke undgaa at leve - gaa vor Gang hjem fra Gildet - der midt ude i det uendelige Rum, thi derude svæver jo ogsaa vor Jord, én blandt disse Millioner af Stjerner; men vi kan drage vor Tanke bort fra dette svimlende støre, holde den til Vejen, hvorpaa vi gaar, Hjul- sporet, som vi følger i Mørket, Stendyngerne, som viser, hvor Grøften er-og saa lade Evigheden og Uendeligheden og Stjernerne skøtte sig selv. Og naar vi saa lader vor Tanke følge Vejen tilbage til Gildehuset, hvorfra vi kom, eller fremad til vort eget Hjem, som vi nærmer os, ja, saa er vi ved vor egen lille Verden igen, hvor vi selv ikke er ingenting, og hvor hver af vore Venner ligeledes udgør en anstændig og rimelig Del af den hele Verden; hvor vi atter kan komme os af denne uhyggelige Evighedsfornemmelse, der vilde gøre os selv og vore Venner til slet intet.
Sligt kan altsaa vort Sind gøre - tit og ofte og ved mange Lejligheder. - Men i Længden og for bestandig gaar det ikke for os saaledes at lukke Evighedsfornemmelsen ude - ja, var det kun ved Lejligheder som den nys beskrevne, at denne isnende Alt- og Intetheds-Fornemmelse kom frem, naar vi saaledes ligesom uforvarende bliver overraskede af det evige, der ser ned paa os fra Stjernehimmelen, saa kunde vi jo vel passe paa at undgaa dette sære, alvorlige Blik; men det evige er os nær paa saa mange andre Maader, minder os uafladelig. Vi flyder jo i Virkeligheden ude paa Evighedens Hav, flyder derude paa den tynde, drivende Isflage, der kaldes Timelighedem. Som snart slaar en Revne hist og en anden her, hvor vi ser vore Venner synke ned i Dybet og blive borte, uden at vi kan hjælpe. - Og efterhaanden som vi leger, trænger Evighedsfølelsen saaledes ind i vort Sind, gennemtrænger saaledes Marv og Ben, saa vi ikke længer er i Stand til at vise den bort fra os, naar vi helst vilde være den kvit, lukke den ude fra vor Sjæl. - Ikke just saaledes, at vi efterhaanden mere og mere kom til at gaa og tænke paa Evighedens Rige, Evigheden efter Død og Grav - det er i alt Fald ingenlunde alle Mennesker, der føler det paa den Maade - nej, men saaledes, at Evighedsfornemmelsen lammer, dræber det timelige for os, blæser Marven ud af Knoglerne paa det....
Fra (?henvisning følger - )

Stjernehimmelen. En drøm - [top]

Indhold: En drøm - genfortalt eller læst. Kan kombineres med Hvad er et menneske og/eller uendelighedens rædsel.

Krydshenvisninger: Hvad er et menneske, at du tager dig af det; Stjernehimmelen. Uendelighedens rædsel; ; ; ; ;

| Sl. 8, 1-10 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Jeg så stjernene på himlen. Disse uendeligt fjerne, lysende prikker. Jeg havde i drømmen den fulde viden om de enorme afstande mellem de enkelte stjerner og om hvordan det, som så ud som en enkelt stjerne, kunne være hele stjernesystemer. De var fjerne lys uden varme. Da skete det, at de blev flere, fortættede sig til billeder. På samme måder som årtusinder har lært os at se stjernebilleder, men de streger som vi ellers måtte trække på et kort, stod i drømmen lysende på himlen. Himlen blev en på engang sær og dog fortrolig billedhvælving. Sær var den, fordi den nu var et underfuldt mylder af billeder, ganske anderledes end de traditionelle stjernebilleder, uden tvivl min personlige psykologis og mytologis billeder. Fortrolig var den, fordi himlen modsat før lyste af betydning. En betydning jeg godt nok ikke forstod, men der var mening tegnet på himlen.
-ksf.

Intelligent Design - [top]

Indhold: Henvisning til artikler mm

På www: Wolf: Den intelligente natur; INTELLIGENT DESIGN - KRITIK AF DARWINISME (Wolf) Intelligent Design på Wikipedia; ; ; ;

Krydshenvisninger: En palme er en palme og en mark en mark; De to skabelsesberetninger i første mosebog; Livets udvikling; Mennesket nedstammer fra aberne; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Wikipediasœ opslag ser I.S. i naturvidenskabeligt lys - som et dække for creationisme: meningen at bibelens skabelsesberetning(er!) er den sandheden om den faktiske, fysiske tilblivelse af det hele. Der er links til forskellige forkæmpere - også til Jakob Wolf, Den intelligente Natur, hvor han tager forestillingen i forsvar - dog uden at han hævder andet, end den er udtryk for tolkning - tolkning der ligger uhyre nær, fordi i virkeligheden er designet synligt over alt - som en elefant i en stue ville være det, men altså dog tolkning.

Lav 100 gr. menneske - [top]

Indhold: Idé: at lade konfirmanderne få de kemiske grundstoffer som et menneske består af. 100 gram. Sådan ca 1/600 del konfirmand...

På www: Konfirmandcenter.dk: 100 gr. menneske; Ideen måske hentet her: Illustreret Videnskab ; ; ; ;

Hvordan:
at lade konfirmanderne få de kemiske grundstoffer som et menneske består af. 100 gram. Sådan ca 1/600 del konfirmand. De skal så selv røre dem sammen, til de står med en lille klistret sort masse. Hvad mangler - udover mængden? Man kan fortælle dem at de billedligt talt står der, hvor Gud var, da han havde samlet lidt muld sammen og formet mennesket, - den indblæste livsånde mangler. Nu skal man jo ikke påstå at naturvidenskaben ikke kan beskrive livets tilblivelse (det kniber vist stadig med springet fra dødt stof til levende) uden Guds ånd - men oplevelsen giver en fornemmelse af kompleksiteten i livet, forskellen fra livløst til liv, og for den som spørger "Hvad skal jeg sige, når jeg ser.. er det nærliggende at tolke, det er Guds skaberånd, der giver liv. Skaberånd/logos/urenergi - jeg vil ikke være bange for at sætte lidt alternative ord på. Logos er ikke så alternativt endda! Det er naturligvis muligt og hurtigere at lave det som underviserens one-man show, Ikke så inkluderende, men i tidsforbrug måske en rimelig prioritering. Man har de nødvendige lidt tjekkede glasbeholdere, reagensglas e.l. med stofferne (mærket med de flotte labels som findes på konfirmand.dk. Man viser og spørger hvad det er. Og hævder så at det er 100 gr menneske, blander og ser . og snakker derfra!

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Guds almagt - [top]

Indhold: Samtale om Guds skabelse og almagt med plasmalampen som billede. (Vignetbilledet her tjener bedst som illustration pga fingeren, men linket henter meget flot og stort plasmalampebillede.)

På www: Wikipedia; ; ; ; ;

Hvordan:
Underviseren tilegner sig billedet på sin måde. Det er formentlig vigtigt at der fortælles frit, energisk og malende om plasmalampen.

Se også Tårnet i Siloam. Eventuelt kan der forbindes med Lille Ludvig

Salmen I underværkers land jeg bor kan meget vel anvendes her.
Men hvorfor derudover snyde konfirmanderne for pragtsalmerne? Almagts Gud velsignet vær kan foranlediges af dette tema.

Krydshenvisninger: Tårnet i Siloam; Lille Ludvig; I underværkers land jeg bor; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 1- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | 1 Kor. 15, 28- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Mange af eleverne kender plasmalampen. Plasmalampen er en glaskugle med et ladet pol i centrum, hvor en energistrøm styres af de elektromagnetiske felter, som vores fingre skaber, når de rører ved kuglen. Lampen beskrives - vises eventuelt - og jeg fortæller og udfolder billedet:
Vi kan forestille os al tiden som en mega, mega glaskugle. (Meget stor, men netop ikke uendelig - tiden fik sin begyndelse: "i begyndelsen skabte.." og den får sin ende, når "Gud bliver alt i alle").
Guds skabelse, både den magt, der satte det hele i gang, og den magt, der hele tiden opretholder skabelsen, så den ikke braser sammen i intet, kan vi forstå sådan: Guds fingre berører glaskuglen på to modsatte sider. Alt stof, fra det mindste atom til de højest organiserede væsener, menneskene, bliver til som i en gniststrøm mellem de to fingre. (Der er altså ikke som i plasmalampen et centrum).
Vi véd dybest set ikke, hvordan det er med tiden. Men hovedsageligt erfarer vi den som en linie - Denne linie er gniststrømmen mellem de to skabende fingre. I forhold til hele tidslinien er det enkelte menneskes liv næsten uendelig kort, og i forhold til hele universet er vores kropslige stofmængde forsvindende lille. Men den er vores del af gniststrømmen.
Vores bevidsthed befinder sig eksakt mellem Guds skabende fingres "push" og "pull". Alt styres af Guds almagts igangsættende skabelse og fuldførende skabelse - men vi er sat med vores bevidsthed det sted, hvor vi oplever fornemmelsen af at leve med en slags viljens frihed. Vi er ført og bestemt frem til nuet, men i nuet må vi vælge og føler, vi gør det "selv".

Vi kan analysere og forstå meget af det, som bestemmer forud - psykologisk, socialt, kulturelt (Guds "push") - men dets mål, (Guds "pull") tilhører hans herlighed.
Den skabende "fingerspitzengefühl" kan vi finde i et andet billede - Michelangelos "Creation of Man".

Hele Michelangelos billede: WWW

Baggrundsstof:
"Giddens og Bauman deler den holdning, at Forsynet er afskaffet. Forsyn er noget, man engang havde til at værne mod udefra kommende risici; men stort set alle det moderne menneskes risici (altså incitamenter til frygt - såsom forurening, atomvåben, tilsætningsstoffer i fødevarer osv.) er samfundsskabte og rummer ikke plads til noget Forsyn." Hans Kurt Debel-Hansen: (Post)moderniteten og dens konsekvenser for unges identitetsdannelse og værdier. s. 876 i Præsteforeningens Blad. - Jeg faldt over citatet, netop som jeg arbejdede med elementet Guds Almagt. Forsynet afskaffet - ved Guds mellemkomst?. Meningen er vel, at tro på Guds forsyn er afskaffet - sådan at forstå, at forstillingen om et muligt forsyn, for ikke at tale om virkning af en sådan tro, står ret svagt i vores kultur. Men det er en central del af kristen tro (både bibelsk og i traditionen), så måske skulle vi arbejde med måder at skabe os billeder på, hvor sagen kan være?

Hvad er et menneske, at du tager dig af det - [top]

Indhold: Læsning af Sl. 8 - kan kombineres med andre elementer - se henvisningerne.

På www: Edvard Munch: Skriket; ; ; ; ;

Mål: Den bibelske salme kan danne basis for en overvejelse om det overskueligere/ anskueligere verdensbillede gør eksistensspørgsmålet "lettere" i forhold til et moderne.

Hvordan:
.. salme 8 kan læses i forbindelse med Den røde tråd. Og Willusens Naturskræk kan eventuelt bruges som kontrastbillede. Et andet brugeligt kontrastbillede vil Edvard Munchs Skriget være. Kan også bruges sammen med elementet: Uendelighedens rædsel

Krydshenvisninger: Stjernehimmelen. En drøm; ; Den røde tråd; Naturskræk; Stjernehimmelen. Uendelighedens rædsel; ;

| Sl. 8, 1-10 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Hvad er et menneske? - Fysisk - [top]

Indhold: Forholde sig til at se mennesket som en fysisk-kemisk størrelse. Mulighed for at se sammensætning illustreret på billede - men også link til mere oplevelsespræget erfaring (på konfirmandcenter.dk)

På www: Konfirmandcenteret: 100 gr menneske; Illustreret Videnskab; ; ; ;

Mål: Rejse spørgsmålet er mennesket bare sine bestanddele.

Hvordan:
Idé - konfirmandcenterets: at lade konfirmanderne få de kemiske grundstoffer som et menneske består af. 100 gram. Sådan ca 1/600 del konfirmand. De skal så selv røre dem sammen, til de står med en lille klistret sort masse. Hvad mangler - udover mængden? Man kan fortælle dem at de billedligt talt står der, hvor Gud var, da han havde samlet lidt muld sammen og formet mennesket, - den indblæste livsånde mangler.
Det er naturligvis muligt og hurtigere at lave det som underviserens one-man show, Ikke så inkluderende, men i tidsforbrug måske en rimelig prioritering. Man har de nødvendige lidt tjekkede glasbeholdere, reagensglas e.l. med stofferne (mærket med de flotte labels som findes på konfirmand.dk. Man viser og spørger hvad det er. Og hævder så at det er 100 gr menneske, blander og ser . og snakker derfra!
Alternativ idé Endelig - lidt kedeligere, men mindre tidskrævende: Vise billedet her på skærm, spørge hvad er det vi ser - det er et menneske - på 70 kg.
Nu skal man jo ikke påstå at naturvidenskaben ikke kan beskrive livets tilblivelse uden Guds ånd (det kniber vist stadig med springet fra dødt stof til levende) - men oplevelsen giver en fornemmelse af kompleksiteten i livet, forskellen fra livløst til liv, og for den som spørger "Hvad skal jeg sige, når jeg ser.. er det nærliggende at tolke, det er Guds skaberånd, der giver liv. Skaberånd/logos/urenergi - jeg vil ikke være bange for at sætte lidt alternative ord på. Logos er ikke så alternativt endda!

Det bedste svar, jeg har hørt, var det umiddelbare "En bombe" (fosfaten udløste det!). Underviseren svar: Nej, men måske noget der er lige så farligt. ;-). Ideen er vel hentet herfra: https://illvid.dk/mennesket/kroppen/ti-ingredienser-i-et-menneske

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Naturskræk - [top]

Indhold: Gengivelse af Willumsens billede (se nedenfor)

Hvordan:
Samtale om billedet: eleverne ser atombombe i lysvældet - og skræk / panik i menneskeskikkelse. Snak om titlen Naturskræk, efter stormen. At det "bare" er solen som bryder frem efter storm. Om naturen har en voldsomhed, der kan indgyde angst. Den helt almindelige natur. (Atombomben er også naturen i den vælde, et par kilo natur, kan når der pilles ved den, ødelægge en hel by). Samtale om hvoraf ordet Panik kommer. Hele samtalen kan være en indledning til spørgsmålet om hellighed Fadervor 1) Helliget blive dit navn.

Krydshenvisninger: Fadervor. 1: Helliget blive dit navn; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:228 i :Det nye Testamente - Illustreret Flere

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Kosmos og os - [top]

Indhold: Omarbejdet Thor-Nørretranders citat

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Kosmos og os

(Kosmos er et andet ord for universet).

Vi må lære af de oprindelige, veltilpassede kulturer: samler- og jægersamfundene. Eskimoerne levede af hvalerne, såvel som moderne industrier gør det. Men eskimoerne dræbte ikke flere hvaler end hvalbestanden kunne tåle. De have sange om hvalerne og forsøgte at forstå deres bevidsthed. Eskimoerne elskede de hvaler, der var deres livsgrundlag.
Moderne hvalfangere har udryddet visse hvalarter. Uden at forstå deres sange, udviklet gennem millioner af år; de har lavet parfume af dyr, som har jordens største hjernekapacitet.
Denne holdning er ikke holdbar. Mennesket er en dominerende kultur på jorden, men savner forståelse for vores afhængighed af det øvrige liv på vores planet og af hele universet.
Vi forstår ikke hvordan vi selv er tilpasset til kosmos.
Vi passer til kosmos, men vi passer ikke på kosmos. Derfor er vores egen livsart truet.
Vor verdens fremtid afhænger af om vi forstår vores plads i kosmos.

Tor Nørretranders
Samvirke 1983
(Let omarbejdet)

Det middelalderlige verdensbillede, hul på.. - [top]

Indhold: Billede: mand stikker hoved ud gennem himmelhvælvingen.

Hvordan:
Billedet vises evt. som overhead-transperant. NB. selve billedet er et falsum, men anskueliggør meget godt at verdensbilleder netop er billeder, og at der kan gå hul på dem.
Se også Det bibelske verdensbillede indtegnet i de 7 skabelsesdage. og Atomet og billedtale

Krydshenvisninger: I begyndelsen skabte .. 2; Atomet og billedtale; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | 040 , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Sudama og den gyldne stad - [top]

Indhold: Billedet Sudama og den gyldne stad, bøn.

Mål: Natur som afsæt for undren. Billedet udtrykker også målrettethed og håb: den gyldne stad.

Hvordan:
Samtale om billedet udfra det særegne ved det - det spiraliske, som ofte udtryk for det, som drager. Den sære dyreverden. Den gyldne stad, håbets mål. Kan kombineres med "Op al den ting som Gud har gjort". Evt. kan Kim Larsens "Det gyldne håb" anvendes til yderligere basis for samtale.
(2004: Der er uden tvivl en vis afstand mellem det, som vi umiddelbart ser i dette hinduistiske billede, og så malerens mening - jfr. baggrundsstoffet. Måske er det mere anvendeligt til at illustrere symbolsprogets afhængighed af baggrund end til at formidle en forståelse af almene religiøse erfaringer af skabelse og håb! - Se Symbol og tegn).

Krydshenvisninger: Symbol og tegn; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Bøn:
Jeg glemmer ofte den verden, der er omkring mig. Der er så meget, som hindrer mig i at se alt det, jeg lever af: Den grønne livskraft, de blå dybder.
Tak for det livsmod, der kan vokse i mig. Tak for de længsler og håb, som bevæger mig.

Baggrundsstof:
Se WWW Beskrivelse her: The Road to Krishna, painted about 1780, illustrates an episode from the second half of the Bhagavata Purana, where Krishna is portrayed as a king ruling from his golden capital of Dvaraka on the west coast of India. Driven by a nagging wife, the impoverished brahman Sudama goes in search of his friend Krishna: here, in a setting of green hills edged by dotted tree forms, which are Garhwal trademarks, he has just discovered the god's lustrous city.
The poetic fantasy of the painting is delightful; the painter, who had certainly never seen the ocean, has filled it with monsters and given it the swirling currents of a mountain stream.

Menneskerettigheder - [top]

Indhold: Udfra skabelsen i Guds billede og forpligtelsen til at tage vare på jorden en samtale om eventuelle rettigheder, som vi mener medmennesket må have.

Mål: Uddybe fornemmelsen for, at det vi tror om skabelse, har betydning i det liv vi kender omkring os - i den verden vi møder i massemedier og dagligliv.

Hvordan:
.. 1. Mos. 1,27-30 repeteres . spørgsmål: hvilke rettigheder, synes eleverne er fundamentale for mennesker? Både ud fra synsvinklen skabt i Guds billede, dvs skabt lige og udfra synspunktet, mennesket skal herske (= tage vare på) . og formålet med planterne: at de skal være til føde. Er det for "fundamentalistisk" at lade spørgsmålet på et tidspunkt dukke op - som en tankevækker: er det en menneskeret at få sin daglige ration kød? Når en liste af rettigheder er lavet, spørges efter konkrete steder i verden, hvor bestemte rettigheder overtrædes.
Dette kan følges op med en særlig gudstjeneste Lys og menneskeret

Krydshenvisninger: Lys og menneskeret; ; ; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 27-30 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Baggrundsstof:
En enkelt side på nettet: WWW. Tekst og billeder i anledningen af tilblivelsen d. 10. december 1948.

Verdens Tidende - Skabelse - menneskets plads - [top]

Indhold: Færdigredigeret ark som samler flere elementer:

I begyndelsen skabte; Livets udvikling; Mennesket nedstammer fra aberne; Big Bang; Menneskerettigheder.
En del af konceptet Verdens Tidende.

Hvordan:
Arket kan bruges efter et eller flere af enkeltelementerne har været behandlet mundtligt. Især kan det være pædagogisk det mest rigtige at tage "I begyndelsen skabte.." først. Hvis man følger undervisningsforslaget får eleverne sat skabelsesfortællingen ind i Israels histories sammenhæng og får læst hele teksten. Læsningen på arbejdsarket bliver så repetition og fremhæver synsvinkelen at skabelsesfortælling er tolkning af livssituation.
Eller arket kan bruges "forfra" som basis for samtale eventuelt sammen med arket "Spørgsmål til Skabelse - menneskets plads" .

Krydshenvisninger: Livets udvikling; Mennesket nedstammer fra aberne; Big Bang; I begyndelsen skabte ..; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Skabelse - menneskets plads - spørgsmål - [top]

Indhold: Spørgsmål til Verdens tidende - Skabelse - menneskets plads enten til brug ved samtale eller til arbejdsark.

Hvordan:
Arket med spørgsmål kan bruges til elevernes selvarbejde - eller som spørgsmål til udgangspunkt for samtale. Man skal regne med at mange vil finde spørgsmålene så svære at man skal gå rundt og diskutere dem. Det kan være en god idé at lade eleverne arbejde sammen to og to.

Krydshenvisninger: Verdens Tidende - Skabelse - menneskets plads; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Hvilke årstal finder vi i "Verdens Tidende: Skabelse - menneskets plads?" Babylon:______ Philadelphia:_______ Paris:______ London:_______ New York:______ Glasgow:_______?

Een Gud - mennesker lige
Læs eventuelt også 1. Mos. 1,1-2,4.

1. Hvad er det første Gud skaber?_______________

2. Med hvilket "middel/redskab" skaber Gud?__________

3. Efter hvilken "form/model" skaber Gud mennesket?_________

4. I hvilken rækkefølge skaber Gud kønnene?______________

5. Hvordan er mennesket stillet overfor Gud, overfor verden og overfor hinanden?___________________________________________

Big Bang - Universets skabelse

6. Hvad er det første der sker i Universets udvikling?__________

7. Hvorlænge siden er det processen begyndte?__________________

8. Hvad forklarer teorien?__________________

Marduk øverst af alle

9. Med hvilket middel/redskab skaber Marduk himmel og jord?__________

10. Af hvilke materialer skabes mennesket?_____________

11. Hvordan er mennesket stillet i forhold til Gud/ guderne?_________

12. Hvad betyder ordet hierarki? (brug ordbog)_______________

Mennesket stammer fra aberne

13. Hvilke egenskaber er vigtigst for individer såvel som for arter for at få succes i livets udviklingshistorie?___________________

Om Skabelse - [top]

Indhold: Skitseagtig dokument om undervisning i skabelsen - bl.a. i samspil med K-materialet. Forholdet til naturvidenskab. Vigtigheden af hviledagen (tysk citat).
Mogens Agerbos hjemmeside

På www: Skabelsen - ideer på Mogens Agerbos Præsteside; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï