"Mannakorn" som undervisningsstyring
Omhyggelige læsere af nyhedsbrevet "Elementer til Kateketik" husker måske nedenstående fra september - i egentligste forstand et indfald:
Skulle søndagens tekster i højere grad styre undervisningen? Nogle ville kalde det en slags kirkeårsfundamentalisme - eller noget på linie med at lade "mannakorn" styre sagen.
- Hvad med forresten at prøve det med mannakornene af på et godt hold - i en 8-10 dobbelttimer? Fortælle om mannakornstraditionen - og så have 20-30 centrale bibelord (eventuelt konfirmationsskriftord) som lodder i skålen, lade eleverne trække - og så undervise ud fra ordet? For vildt og tilfældigt? Det vil kræve en del erfaring - eller at man har gjort sig nogle tanker forud om hvert "lod". Men nogle gange har netop den, som har undervist meget, brug for skæve kick for at forny sig). Og ville det ikke give et vist spændingsmoment, og en fornemmelse af medansvar hos konfirmanderne?
Januar 2002
- så sprang jeg ud i det: at lade mannakorn i form af små sammenrullede konfirmandskriftord i den rækkefølge, de nu måtte blive trukket, styre undervisningen. - jfr. nyhedsbrevet fra september.
Jeg fortalte om traditionen i de missionske hjem - vi læste om baggrunden for navnet i 2. mosebog..
1. trækning
Jeg havde lagt ordene i en lille kasse - en af konfirmanderne trak - ud kom: 1 joh 4,17-18:
Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.
En samtale om hvad det kunne betyde. En sagde at det lød meget smukt, men hun kunne egentlig ikke forstå det. En anden, at man jo da netop i kærligheden kunne frygte - nemlig at miste den, man elskede. En tredje sagde, udsprunget af samtalen, som en nok løs, men ikke så skæv en association endda: ?Jeg kunne egentlig godt tænke mig at min sjæl kunne være i en anden, uden at den blev der. Jeg kunne godt tænke mig at være i et menneske, som har kræft. For at prøve det.? Det er ikke så skævt endda. Kærlighed mellem mennesker har momentet af ønsket om at være (i) den (hin) anden i længselen efter at overvinde menneskets eksistentielle ensomhed. Derfor var det nok at Grundtvigs sang til Marie blev højskoleschlager i 80'rne: ?Det er, at vi vil være hinanden som vi er,..?
Jeg burde nok have bedt konfirmanderne om at prøve at finde musikstykker, som de kender, som kunne udtrykke frygt / kærlighed - eventuelt også billeder, men det kom jeg først i tanke om bagud. Måske kan det gøres senere.
Hjemme - ved pc og net - søgte jeg lidt inspiration. Det er oplagt at konfirmander må præsenteres for skriftordet i dets sammenhæng, og se at frygt her handler om frygt for dom. I Elementer til kateketik er der en del at trække på.. Dels det individuelle skyldsspørgsmål i domsperspektiv: Den gældbundne tjener og de dermed forbundne elementer, - dels dom i det hele taget: angsten for tilintetgørelsen, intetheden. - Men det meste af det har holdet været omkring, så jeg gik til nettet, søgte på "angst". (Det lader sig ikke for alvor gøre at skelne mellem frygt og angst - det første som den følelse som vedrører noget konkret, det andet som noget mere eksistentielt). Det dur oplagt ikke her i forbindelse med 1. Johannes 4, men det holder heller ikke i dagligsproget. (Men derfor er det nu alligevel lidt pudsigt, når en af de første hits var "De østeuropæiske bønders angst for EU"!)
--
Et læse- og inspirationsark
Jeg besluttede mig for at lave et læse/ inspirationsark til samtalen i næste time med tekster og billeder, hvor den menneskelige kærlighedserfaring bliver indgang til forståelse af forholdet til Gud - den fuldkomne kærlighed, og hvor koblingen tilintetgørelse og tabet af den elskede belyser spørgsmålet om dom. Benny Andersens ?Mørkets sang? kan bruges: ?kloder kan flækkes som ærter.. vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi begge tilstede?.
Jeg fandt frem til at bruge Emil Aarestrups digt Angst på arbejdsarket - Benny Andersens Mørkets sang har et vist stykke samme pointe, måske kan man synge den. (Se Tænd dine stjerner). Citatet fra
Citatet fra Jacob Holdts "Angst æder sjæle op" (se læse/ inspirationsark er en måde at se forholdet mellem frygt og kærlighed og medmenneske, som kan sætte sammenhængen mellem Guds kærlighed og menneskers kærlighed til hinanden, som i Johannesbrevscitatet er en given ting, i relief.
Jakob Knudsen-citatet (Stjernehimmelen - uendelighedens rædsel) understreger rimeligheden i, at føle eksistentiel angst - uendeligheden er så stor! Den gennembrudte himmelskal (Verdensbillede - hul på..) er sat der med samme grund. Menneskelig kærlighed, frygt / ikke-frygt er spændt op mod universets vælde og vores i-næste-nu-mulige-intethed - i min optik.
Lektion 2.
Morgenandagten i kirken var DDS 377 - Som tørstige hjort... Uden den blev pindet ud, var der via fortælleindgangsvinklen via Egon Clausen "hvede og klinte" sammenhæng med dagens tema, bestemt af sidste ugens trækning: frygt og kærlighed..
De fik arket - og det meste af tiden gik med læsning af bibelteksten, læsning af Aarestrup (Benny Andersen sang vi ikke) - og læsning af Jacob Holdt citatet. Det sidste skulle jeg hjælpe dem en del igennem for forståelsens skyld - men sammenhæng mellem det og så Louises taleboble på siden, så de selv. Jeg gik ret let hen over motivforskydningen/diskussionen hos Jacob Holdt - om det er selviskhed eller næstekærlighed, men nævnte den. Og samtalen om af hvilken art en kærlighed skulle være, som fordriver angsten, så man hverken selv fortvivler eller glemmer - ghettoiserer - sit medmenneske fik jeg nænsomt! - og med skriftordet som fortegn - ført hen imod at det måtte dreje sig netop Guds kærlighed, som man ikke kan have eller modtage uden at give den videre..
Konfirmanderne syntes at det var sjovt, at deres "valg" havde resulteret i netop dette ark og denne undervisning, og insisterede på at vi huskede og nåede at trække mannakornet for næste time.
2. mannakorn: Mt. 6,22 Øjet er legemets lys
- umiddelbart melder en kombination af genfortælling af udvalg af H.C.Andersens Snedronningen og "Hvorfor ser du splinten i din broders øje..? " Øjet er legemets lys har i øvrigt sit eget element, hvor det mere omfattende collage-projekt: Hvad påvirker os, billeder og modbilleder bringes i forslag..
Lektion 3.