Her anvendes didaktik i bred betydning. Formålsbestemmelse, men også generelle overvejelser over indhold (delkoncepter); her findes også konkrete metode-anvisninger.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Formålet for konfirmandforberedelsen (Type: Vision, mål, koncept (didaktisk))
Mysteriet ind i konfirmandstuen (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Størst af alt (Type: metaovervejelse)
10 pædagogiske bud (Type: didaktisk - generelle ting)
Blokdage - hvordan? (Type: didaktisk - generelle ting)
Skolereformen - aftaler med skolerne 2014 (Type: didaktisk - generelle ting)
Årsplaner (Type: didaktisk - generelle ting)
Den hemmelige Vej - som en del af en temadag (Type: leg)
Joakim Skovgaards billeder (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Kirkerummet som basis for årsplan (Type: didaktisk - generelle ting)
Kirkeårsrelateret undervisning (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Klasseledelse (Type: didaktisk - generelle ting)
Mannakorn (Type: Forløb, ideer til..)
Oplæsning (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Om gamle og nye eventyr i konfirmandundervisningen (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Gammel Testamente i konfirmandundervisningen (Type: didaktisk - generelle ting)
Morgensang med andagtspræg (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Salmer - at lære (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Onelinere fra teksten - som plakater (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Opstart - skolemesterens 5 gode råd (Type: didaktisk - generelle ting)
Overskrift (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Verdens Tidende konceptet (Type: koncept (del-) (didaktisk))
.. ind i den store historie (Type: didaktisk - generelle ting)
Rollespil for konfirmander (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Leg og konfirmandundervisning (gamification) (Type: didaktisk - delområde)
Helte-historier (Hagiografi) (Type: fortælling, personer)
Navnetolkningspædagogik (Type: didaktisk - delområde)
Turbolæsning af Lukasevangeliet (Type: Metoder (didaktisk))
Andre religioner (Type: Emneområde - (didaktisk))
Kulturmøder - henvisninger (Type: Emneområde - (didaktisk))
Natursyn - henvisninger (Type: Emneområde - (didaktisk))
Lommefilm (Type: didaktisk - generelle ting)
Billedbrug i undervisning - analyse af billeder (Type: Billeder - metode - (di)
Billeder - internt indeks over billeder i "Hvad skal jeg sige?" (Type: meta-element)
Hellig versus religiøs kunst (Type: Baggrundsstof)
Klassiske ikoner i religionsundervisningen (Type: Billeder - metode - didaktik)
Kunst som terapi - og hvordan kristendom kan tage kunsten brug (Type: didaktisk - generelle ting)
Symboler, undervisning med udgangspunkt i (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Tegne-symboløvelse (Type: didaktisk - delområde)
Billedmeditation (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Texte zur Bildtheologie (Type: Baggrundsstof)
Altertavler - mal selv (Type: praksis)
Dagens plakat (Type: oplevelse)
Teams - undervisning på (Type: teknisk vejledning)
Fjernundervisning via internet og mobil (Type: Medier, IT, sociale medier (didaktisk))
Fjernundervisning via internet og mobil (norsk tekst) (Type: Medier, IT, sociale medier (didaktisk))
SMS-kommunikation (Type: didaktisk - generelle ting)
Walk and talk (Type: didaktisk - generelle ting)
WWW - internt indeks (Type: meta-element)
Film og video i undervisningen (Type: film/video (didaktisk))
Musikvideoen som forståelsesindgang (Type: film/video (didaktisk))
rock, rap, pop mm., brug af -- (Type: Medier - musik - (didaktisk))
Reality-shows / udskillelses shows i undervisningen (Type: Emneområde - (didaktisk))
Facebook i konfirmandundervisningen (Type: Medier, IT, sociale medier (didaktisk))
Kalkmalerier - Østofte Kirke, Lolland (Type: billeder - oversigt)
Undervisningens start - praktisk (Type: praktisk)
disciplin (Type: didaktisk - generelle ting)
Tavleakrobaten (Type: Metoder (didaktisk))
Konfirmandkurser (Type: didaktisk - generelle ting)
Konfirmandlokalet (Type: didaktisk - generelle ting)
Copyright - film og video (Type: Film/video copyrigt)
Konfirmandenarbeit für das 21. Jahrhundert (Type: Udgivelser)
Nyt! Hvad skal jeg sige (Nyhedsbrev) (Type: ressource - didaktisk)

.

.

Formålet for konfirmandforberedelsen - [top]

Indhold: Mine forsøg på at bestemme formålet. Samt formålsbeskrivelse fra 1841 om religionsundervisningen. (Baggrundstof)

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
1) Åbne konfirmandernes bevidsthed for at der er noget, der hedder religiøs erfaring og forståelse - eller styrke den side i deres bevidsthed, som i forvejen erfarer religiøst.
2) give dem noget af den kristne traditions "sprog" for religiøs erfaring - så vidt muligt som aktivt sprog -

3) dette noget i kristendommen skal især være det, som fortolker bruddet, overgangen, krisen - identitetsproblem - og gør det under fortegnene: accept - forvandling - drøm/længsel
4) dette skal i et vist omfang være i relation til konfirmandernes livssituation
(ksf 2014).
Har vøret ændret i 2011, stammer tilbage fra 1992. Punkt 4 hed i 1992 "skal være i relation til" - det mener jeg nu er for snævert, og reducerer, ikke stoffet men konfirmanden. Punkt 2 hed i 92 "i det mindste som passivt sprog" - det var måske nok realistisk, men uden det positive mål, når man nok ikke engang det negativt formulerede!)

Baggrundsstof:
Lidt for sjov, men faktisk er den da værd at forholde sig til: en formålsbeskrivelse fra Undervisningsplan 1841 i Helsingør om religionsundervisningen i realskolen: "Den største og vigtigste opgave for skolen er at behandle religionsundervisningen på det omhyggeligste og samvittighedsfuldeste, således som den hellige skrifts ånd fordrer det, så de unge hjerter bevares fra eensidig pietismus og hyklet andagt, og ledes til en i den inderligste kærlighed og dybeste beundring begrundet, klar, kraftig virksom tro, der kan blive det en sikker støtte, såvel imod forførelsens magt, som i mod skæbnens slag."
Træk af skoleudviklingen i Helsingør 1857-86 s 11.

Mysteriet ind i konfirmandstuen - [top]

Indhold: Nogle overvejelser over måder og temaer i undervisningen.

Mål: At undgå at den rationelle forklaring bliver det dominerende.

Hvordan:
Den prioritering af gudstjenestelignende elementer i undervisningen, hvor fx. indledning/andagt i kirkerummet er blevet almindelig, er en måde at lade mysteriet, det ikke tilbunds forklarede, få plads i undervisningen.
Fortælling kan give det samme. Bibellæsning gør det ikke udenvidere. Bibelteksten opfattes for meget af konfirmanden som den "lov", vi skal forstå sagen ved hjælp af, oven i købet med en masse ekstra forklaringer, til at den erfares umiddelbart som mysterium. Sådan bruger vi den jo som regel i undervisningen - hvad enten vi er fundamentalister eller ej. En ægte fundamentalist efterlader nok mere fornemmelse af mysterium - ved sit eget egentlige religiøse forhold til skriften.
Billedbetragtning kan også være en vej til at pege på mysteriet.
[2011: ovenstående er ikke så lidt ufærdigt - emnet trænger stadig til en mere systematisk bearbejdning]

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Størst af alt - [top]

Indhold: Under tekst: Den norske kirkes målformulering for dåbsoplæringen. Hele det norske projekt var inspiration til et forsøgsprojekt "Størst af alt" - i Ribe stift. Et aldersdifferentieret trosoplæringsforløb fra baby til efter konfirmationsalderen. (Ved Thala Juul Holm). Se link under "Hvordan".

Mål: For underviseren at prøve sit eget mål for egen undervisning af.

Hvordan:
Hovedidéen er at lave et forløb hvor den kristelige oplæring passer til barnets udviklingstrin - i et passende omfang, så almindelige familier kan være med og interessen holdes se Se her.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Efter kirkens lære er dåben en hellig handling, et sakramente, en nådegave fra Gud, som blev givet uden betingelser. På samme måde som nyfødte må lære livet at kende, må de døbte lære den tro at kende, som de er døbt til. På den møde hører dåbsoplæring til dåben. Dåbsoplæring drejer sig om at udvikle en reflekteret tro på og tillid til det, som dåben er en fortælling om. Oplæringen skal kaste lys over de centrale dimensioner i menneskelivet. Den skal knytte lærdom, kundskab og kritisk refleksion sammen med oplevelse og deltagelse. De døbte skal have stimuleret deres evne til at forstå tilværelsen i lys af den gave, de fik i dåben, og dermed få stimuleret deres evne til at tolke, mestre og leve deres liv. Dåbsoplæringen skal give de unge livshåb, udvikle deres evne til at møde gode og onde dage og til at tro på fremtiden og på egne ressourcer. Oplæringen skal bygge en tryg identitet hos den døbte, stimulere til refleksion over egne holdninger og udvikle tolerance og respekt i mødet med dem, som har en anden tro eller et andet livssyn.

10 pædagogiske bud - [top]

Indhold: Online: Benny Vindelev samler sine overvejelser i 10 præcise bud til underviseren.

På www: Gudogmig - 10 pædagogiske bud; ; ; ;

Krydshenvisninger: Gud og mig; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Blokdage - hvordan? - [top]

Indhold: Blokdage i stedet for enkelte undervisningstimer giver nye muligheder og nye udfordringer - også for brugen af inspirationsmaterialer som "Hvad skal jeg sige?". Selvfølgelig har man stadig brug for faglig inspiration også til enkelte temaer inden for en blokdag, men der er nye udfordringer i at man har en hel dags forløb som regel i samarbejde med andre. "Hvad skal jeg sige?" vil tage opgaven op at pege på brug i blokundervisning - først her også i form af en oversigt [Vil blive revideret]

Mål: Elementet her skal både give konrete ideer til blokdage og pege på hvordan "Hvad skal jeg sige?" kan bruges i den sammenhæng.

Krydshenvisninger: Turbolæsning af Lukasevangeliet; Den hemmelige Vej - et rollespilsløb; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Elementet er nyt (januar 2013). Se foreløbig krydshenvisningslink.

Baggrundsstof:
Når undervisningen i sandsynligvis flere og flere sogne organiseres i form af et antal blokdage i stedet for eller kombineret med et ugentligt dobbeltmodul - som regel på max 90 min - udspringer det først og fremmest mange steder som en konsekvens af dei n nye folkeskolereform - men andre steder (på landet) af en strukturelle nødvendighed. I og med at de små skoler er blevet nedlagt, børnene spredt, og det bliver umuligt at undervise sognets egne børn i skoletiden viste det sig allerede før reformens som en løsning med skolerne at aftale at bruge fx 7 fredage i skoleåret til blokundervisning. Det er dermed let for flersognspastorater at slå sognehold sammen med organiseret transport. I meget små sogne kan man gå sammen med nabopastorater osv. Dette er uden tvivl det umiddelbare puf til at komme igang. Men der har også længe været mange præster, der har ønsket blokdagsundervisning, enkelte også prøvet dem af som forsøgs- eller særordninger, af pædagogiske grunde - og har været glade for dem.

Påskelejr - [top]

Indhold: Oprindelig afholdt i selve påsken, med tema bestemt af helligdagene. Nu afholdt i en med fredag forlænget weekend.

Mål: Give ideer til brug og organisering af temadage i forbindelse med den nye skolelov.

Hvordan:
Den oprindelige idé, at afholde lejren i påsken, med konfirmanderne overnattende i konfirmandstue og præstegård, var naturligvis sjov - men kun mulig for præstefamilier af en helt bestemt støbning. Men ideen kan også realiseres på en forlænget weekend.
Her skitseret i grove træk. Første dag har især skærtorsdag i fokus - med det mål at lave et skærtorsdagsmåltid med bitre urter, salte ting, lammekød, som afspejler det måltid, som jøderne fejrer påske med (og som det er nærliggende at mene at Jesus og hans disciple indtog den sidste aften sammen). Eventuelt kan konfirmanderne involveres i noget af madlavningen (i præstegårdslejren, var hele familien til konfirmanderne inviteret, så dér var det særlig oplagt). Ellers forbereder konfirmanderne sig gruppevis på at fortælle om udvandringen af Ægypten (igen en parallel til den jødiske påske)

Krydshenvisninger: Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser.; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Baggrundsstof:
Thala Juul Holm har udviklet konceptet som præstegårdslejr og afholdt den tre gange i Brørup, én gang i Løgumkloster. I samarbejde med Simon Stubkjær og Andreas Buur Melchiorsen under en lidt anden form i Skærbæk.

Skolereformen - aftaler med skolerne 2014 - [top]

Indhold: Link til konfirmandcenter.dk's opsamling af forhandlingsresultater og forhandlingsmodeller

På www: Konfirmandcenter.dk - aftaler; Konfirmancengter.dk - modeller for aftaler ; ; ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Årsplaner - [top]

Indhold: Årsplaner for konfirmandundervisningen - links og krydshenvisninger. Konfirmandcenter.dk, sognepræst Carsten Høgild præsenterer..

På www: Konfirmandcenter.dk: Karsten Høggilds om årsplaner; Konfirmandcenter.dk - Årsplan 2022-23 ; ; ;

Hvordan:
En årsplan - detaljeret eller principiel - er det nyttigt at have. (Men se også den "vilde" udgave - undervisning styret af mannakorn). Konfirmandcenter.dk har lavet et skema til udfyldning - med søndagens tekst ud for hver uge. Nyttig hvis man nogenlunde fast har en "andagt" som en del af undervisningen - lidt uafhængig af tema i øvrigt

Krydshenvisninger: Kirkeårsrelateret undervisning; Joakim Skovgaards billeder; Mannakorn; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Det kan være nyttigt at lave en årsplan for ens undervisning. Mange har fulgt en underforstået, men ikke nedskrevet plan - ofte stort set bygget op som nærværende Elementer til kateketik: Fra indledningsstof - dernæst over trosbekendelsens led.
Fordelene ved at nedskrive og udspecificere en plan er selvfølgelig, at man får mere snor i sig selv og sin undervisning. Uden plan tynder den af og til ud ligefremt proportionalt med holdets og lærerens afmatning.
På konfirmandcenter.dk fortæller Karsten Høgild om sin årsplan og den ligger til umiddelbar inspiration. (Se link nedenfor).
Elementer til Kateketik er bygget op omkring en oprindelig årsplan - men har jo nu altfor mange idéer til de enkelte trin til at det kan styre et undervisningsforløb.
De efterfølgende elementer i denne gruppe relaterer til ideen om årsplan - inklusive oprøret mod plan: Undervisning efter manna-korns metoden.

Den hemmelige Vej - som en del af en temadag - [top]

Indhold: Rollespilsløbet Den hemmelige Vej er velegnet til at være en del af en temadag. Det kan afvikles på fra 2,5 til 3,5 timer og kan kombineres med (Jesus)film, Jordens Salt (eventuelt som Allehelgensmodul). Der kan deltage op til 60 konfirmander pr løb (måske lidt flere). Det betyder at man kan lave en dag for 180-200 konfirmander på 7,5 timer i et treholdsskift.
Toholdsskift for et mindre antal er selvfølgelig også muligt. Har man kun et hold kan man lave en hel dag ud af et løb + et andet modul.

På www: Den hemmelige vej - præsentation; ; ; ;

Hvordan:
Undertegnede planlægger gerne i samarbejde med de/den undervisende præst/er hele dagens forløb. Er der kun ét hold, står jeg også gerne, hvis det ønskes, for gennemførelsen af et supplerende modul. Ring for at høre nærmere: 23 60 76 34.
Kristen Skriver Frandsen

Krydshenvisninger: Den hemmelige Vej - et rollespilsløb; Jordens salt - navnes betydning; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Joakim Skovgaards billeder - [top]

Indhold: At lade den bibelske historie som den bliver fortalt i Joakim Skovgaards billeder i Viborg Domkirke styre et konfirmandundervisningsforløb - eventuelt med afsluttende ekskursion til kirken.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Baggrundsstof:
Inspirationsbog - billedkilde: Erik og Johannes Aagaard: Bibelske Billedmeditationer - over Joakim Skovgaards billeder i Viborg Domkirke. Religionspædagogisk Forlag 2001.

Kirkerummet som basis for årsplan - [top]

Indhold: Kirkerummet danner skelet i henvisninger til undervisningsidéer hentet på kryds og tværs på konfirmandcenter.dk.

På www: Konfirmandcenter.dk: Årsplan med underpunkter; ; ; ;

Mål: Årsplanens aktiviteter taler til hoved, hænder og krop - dvs. den rummer snakke-aktiviteter, kreative aktiviteter og aktiviteter for hele kroppen, som konfirmanderne er fælles om at lave. Konfirmanderne skal igennem aktiviteter reflektere over tro og liv og gøre den kristne grundfortælling til deres egen fortælling. Denne plan handler ikke kun om at lære, men i lige så høj grad om at være - at være sammen i aktiviteter og samtaler og herigennem erfare.
Ved at være i kirkerummet opnår konfirmanderne et kendskab til kirken, og der gives en naturlig plads til undrende og nysgerrige spørgsmål om kirke, kristendom og om det at være menneske. Deres nysgerrighed og undren må vækkes og udfordres af kirkerummet, præsten og vennerne.
Samtidig vil afstanden mellem præst og konfirmander mindskes ved at være i kirkerummet, forstået på den måde, at alle her er i samme højde - ingen tavle, ingen borde - og det er med til at skabe et større nærvær og relationer præst og konfirmander imellem.

Hvordan:
Se link

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Kirkeårsrelateret undervisning - [top]

Indhold: Om brug af kirkeårets tekster i undervisningen - eventuelt fast i forbindelse med andagt - eventuelt ligefrem som det, der styrer undervisningsforløbet

Hvordan:
Kirkeårets perioder har forskellig "farve" og betydning. Ligesom det er befordrende for sagen at konfirmanderne erfarer kirken (måske ikke bare kirkerummet, men også undervisningslokalet) som et særligt rum - rum for mødet med det hellige, eller hvad vi vil kalde det, - på samme måde er det værdifuldt at konfirmanderne erfarer, at der findes en særlig tid, parallel med, men i stadig vekselvirkende tolkning af den almindelige tid. Den tolkende vekselvirkning er oplagt i forbindelse med naturårets vekslen. Det trækker fx rigtig mange salmer på.
Søndagens tekster understøtter ofte kirkeårsperiodens betydning. En kort andagt (i konfirmandstue eller kirkerum) kan bruge en af den kommende søndagstekster, underviseren præciserer sammenhængen med kirkeåret, som ideelt understreges af salmevalget. Derudover kan man jo så "pædagogisere" mere eller mindre. Eventuelt kan andagten integreres i de temaer, som man i øvrigt arbejder med i undervisningen.
Det har viser sig ofte, at det ikke er så dårligt, at man som underviser bliver konfronteret med de tema'er, som teksterne peger på. I disse tider, hvor vi higer og søger efter kanon'er, er den kompleksitet som kombinationen GT-tekst, evangelium og epistel giver i Gudssyn/billede, trosforståelse og lærespørgsmål, en slags garanti mod at ens private, muligvis bornerte kristendomsforståelse bliver enerådende for den underforståede kanon, som styrer ens undervisning.
Er man blevet træt af den muligvis stringent tænkte, teologiske undervisningsplan, kunne man overveje helt eller delvis at lade undervisningen styre af kommende søndagstekster - men så må man nok af og til løfte blikket og se, om man har fået det hele (centrale) med.
"Hvad skal jeg sige? Elementer.." arbejder med at få et nemt, pædagogisk overblik over tekster og kirkeårets betydning og brugbarhed i undervisningssammenhængen. Der mangler en del systematisering endnu. En grafisk oversigt over kirkeår - og link til eksisterende (noget uensartede) pædagogiske vuér over kireårsperioder (NB - jeg har hele mit liv tænkt kirkeåret mod uret - det er jer ret alene om, så den grafiske fremstilling er under omvending (her under didaktik er den med, men uden grafik ellers)): [Se her]

Krydshenvisninger: Kirkeåret; Kirkeåret - (folkekirken.dk); ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Klasseledelse - [top]

Indhold: Link til kirken Underviser

På www: Klasseledelse - Kirken Underviser; ; ; ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Indhold:
1) - God klasseledelse styrker relationen til konfirmanderne Få konkrete og brugbare værktøjer til klasseledelse.
2) - Godt for alle?
Se konfirmationsforberedelsen som et frirum, der ikke er bundet af læringsmål, men hvor der er tid til at skabe en god relation til konfirmanderne.
3) - Nye møbler i konfirmandstuen nye muligheder
Alternativ møblering af konfirmandstuen giver alternative muligheder og skaber et rum, der er anderledes klasseværelset i skolen.
4) - Minikonfirmander og klasseledelse vær tydelig i dine ønsker og diriger med sikker hånd!
Forbered minikonfirmand-undervisningen som et musikstykke, hvor du er dirigenten, der sætter tempo og stemninger.
5) - Hjælp konfirmanderne med at opfylde de forventninger, vi har til dem
Klasseledelse går på to ben: Hvordan man sætter rammer, og hvordan man reagerer, når rammerne bliver brudt. Få viden om, hvordan man gør i praksis.
6) - Konfirmander i kirkerummet
Brug kirkerummet som et rum for konfirmationsforberedelse fra start til slut.

Mannakorn - [top]

Indhold: Trækning af skriftord bestemmer emne for følgende time(r). Følg krydshenvisning om brug af princippet ved fremstilling af ikoner til konfirmandsskriftord.

Mål: Lidt spænding for både elev og underviser!

Hvordan:
Man fortæller om mannakornstraditionen og om baggrunden i 2. mos. 16.1- ff. Læser eventuelt fortællingen. 20-30 henvisninger til centrale bibelord (eventuelt konfirmationsskriftord) ligger som lodder i en skål e.l., en konfirmand trækker på holdets vegne. Det trukne skriftord bestemmer tema for den efterfølgende undervisning den følgende time (eventuelt flere timer).
Når mannakornet er trukket, finder konfirmanderne det i bibelen, man taler om betydningen - meget eller lidt, spørger måske konfirmanderne om, hvad de mener temaet skal være udfra skriftordet og om de har nogle ideer til, hvad der kunne belyse temaet.
Dette gøres sidst i timen.
Færdigt ark med skrifthenvisninger - til udklip. Selvfølgelig skal man som underviser holde rengskab med, hvad man på den måde har fået belyst for (optimalt: indforlivet i) konfirmanderne. Jeg har aldrig gennemført et helt forløb med denne "styring" - men typisk i perioden januar-marts,

Krydshenvisninger: Ikonfremstilling - til konfirmandskriftord; Årsplaner; ; ; ; ;

| 2 Mos. 16, 1-ff Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Baggrundsstof:
Er denne idé til "styring" af undervisningen for vild og tilfældig? Den vil måske kræve en del erfaring - eller at man har gjort sig nogle tanker forud om hvert "lod". Men nogle gange har netop den, som har undervist meget, brug for skæve kick for at forny sig). Og ville det ikke give et vist spændingsmoment, og en fornemmelse af medansvar hos konfirmanderne?
Ufuldstændig rappport fra forsøg

Oplæsning - [top]

Indhold: -

Mål: At give eleverne fælles oplevelse af et menneskes tolkning af en sag eller et forhold - derfor ikke blot fortælling, men læsning af forfatterens egne ord - oplæsning for at gøre oplevelsen uafhæng af individuelle evner til at læse.

Hvordan:
nogle af eleverne opfatter - af dårlig vane? og mangel på træning i at lytte - højtlæsning som passiv underholdning. Temmelig hård udvendig disciplin er undertiden nødvendig førend de overhovedet hører at der er noget i en given historie eller digt. I den henseende er mundtlig fortælling bedst.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Om gamle og nye eventyr i konfirmandundervisningen - [top]

Indhold: Artikel på nettet af cand. teol. Peter Værum "EPISKOPET" - religionspædagogisk orientering nr. 1 1984.

På www: Om eventyr i undervisning - Peter Værum; ; ; ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Gammel Testamente i konfirmandundervisningen - [top]

Indhold: Overvejelser over hvordan man inddrager GT i konfirmandundervisningen. En enkelt, men ganske omfattende idé til praksis. Klik nedenfor på "Hvordan Gammel Testamente".

Mål: Mål- og metodeovervejelser

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; En linie i bibelens historie (lbh); ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Se: Hvordan Gammel Testamente?

Morgensang med andagtspræg - [top]

Indhold: morgensang i kirken, fælles for flere hold, flere undervisere, præster - med indledning/ andagtsstykke bestemt af valgmulighederne for skriftsteder ved selve konfirmationen
Trosbekendelse. Se i øvrigt Hvordan

Mål: at lære eleverne at synge de almindeligste salmer - ved forskellige indledninger (andagts-tekster) at åbne for en mere opmærksom forståelse af salmens indhold.

Hvordan:
Kan godt gennemføres selv om præster og undervisere er ret forskellige. Nogle vil foretrække en "meget" saglig indledning: Hvem er forfatteren, hvad hedder afsnittet, salmen står i osv. Jeg selv vil, bl.a. fordi morgensangen foregår i kirkerummet, lade andagtspræget blive stærkere. Ikke for megen forklaring, skriftsteder læses, to-tre ord om forbindelsen til salmen, det øvrige undervisningenstof kan altid samles op.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Salmer - at lære - [top]

Indhold: Temagruppe 35 er en liste over salmer fra salmebogen, som det kan være relevant at bruge i undervisningen - Se her Den enkelte salme kan være ledsaget af idéer til kommentarer og baggrundsfortælling og med links til forskellige elementer. En temagruppe: nye salmer anfører nogle nyere salmer (Se her.

Begge kan med fordel udbygges!!

Peter Balslev Clausen, medlem af salmebogskommisionen, lavede et relativt konservativt forslag (Kristeligt Dagblad oktober 2004) til en kanon for hvilke salmer der bør læres i kristendomsundervisningen i skolen.Se her.

Mål: kendskab til centrale salmer eller/og melodier, samt særlige salmer bestemt af undervisningens temaer

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Forslag til salmekanon:
Lovsange:
Lovsynger Herren, min mund og mit indre (3)
Herre Gud, dit dyre navn og ære (7)
Alt hvad som fuglevinger fik (10)
Op, al den ting, som Gud har gjort (15)
Til himlene rækker din miskundhed, Gud (31)
Lille Guds barn, hvad skader dig (41)
Jesus Kristus:
Du, Herre Krist (52)
Du fødtes på jord (69)
Advent:
Vær velkommen Herrens år .. Julenat (74)
Blomstre som en rosengård (78)
Jul:
Det kimer nu til julefest (94)
Velkommen igen Guds engle små (99)
Kimer, I klokker! ja, kimer før dag i det dunkle (100)
Et barn er født i Betlehem (104)
Lovet være du, Jesus Krist (108)
En rose så jeg skyde (117)
Julen har bragt velsignet bud (119)
Dejlig er jorden (121)
Den yndigste rose er fundet (122)
Her kommer, Jesus, dine små (123)
Mit hjerte altid vanker (125)
Påske:
Gak under Jesu kors at stå (191)
Hil dig, frelser og forsoner (192)
Krist stod op af døde (218)
Som den gyldne sol frembryder (227)
Kristi Himmelfart:
Kommer, sjæle, dyrekøbte (250)
Pinse:
Apostlene sad i Jerusalem (282)
Nu bede Vi den Helligånd (289)
I al sin glans nu stråler solen (290)
Du, som går ud fra den levende Gud (291)
Kirken:
Dejlig er jorden (121)
Vidunderligst af alt på jord (319)
Kirken den er gammelt hus (323)
Vor Gud han er så fast en borg (336)
Guds ord det er vort arvegods (401)
Gudstjenesten og de kirkelige handlinger:
Den signede dag med fryd vi ser (402)
Denne er dagen, som Herren har gjort (403)
Alle mine kilder skal være hos dig (441)
Fyldt af glæde over livets under (448)
Sov sødt, barnlille (674)
O du Guds Lam (439)
Vi kommer til din kirke, Gud (478)
Det er så yndigt at følges ad / for to (703)
I blev skabt som mand og kvinde (706)
Kristenlivet:
Befal du dine veje (36)
Sorrig og glæde de vandre til hobe (46)
O kristelighed (321)
Skulle jeg dog være bange (667)
Kærlighed er lysets kilde (696)
Altid frejdig, når du går (784)
Årstiderne :
Her vil ties, her vil bies (557)
Nu blomstertiden kommer (722)
Vi pløje og vi såïde (730)
Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (728)
Nu falmer skoven trindt om land (729)
Morgen:
Den mørke nat forgangen er (736)
Nu rinder solen op af østerlide (743)
Lysets engel går med glans (747)
I østen stiger solen op (749)
Nu titte til hinanden (750)
Morgenstund har guld i mund (752)
Se, nu stiger solen af havets skød (754)
Aften
Den klare sol går ned, der kvælder mer og mer (761)
Sig månen langsomt hæver (769)
Der står et slot i vesterled (775)
Tunge, mørke natteskyer (785)

Onelinere fra teksten - som plakater - [top]

Indhold: Idé: at lade prægnante sætninger i tekster (i almindelighed, men her især tænkt på tekster i gudstjenesten) blive fremhævet ved at lade dem være basis for en plakat - med eksempel.

Hvordan:
Man kan lave plakaterne sammen med eleverne, diskutere med dem, hvad en slagkraftig plakat skal indeholde for at udtrykke "onelineren". Undertiden kan man inddrage eleverne i selve produktionen, men det er svært.
under alle omstændigheder kan det let komme til at tage for meget tid! Det må det ikke: man må vænne sig til hurtige valg og derfor også banaliteter. Men laver man plakaterne selv, må man bruge et program, man har det godt med: billed/ tekst eller desktop-publishing - og så se, hvormeget man kan mixe billeder og tekst - og nettet er den uudtømmelige billedressource.
Et eksempel (til 19. s.e.tr. B). Oneliner: "han kendte ham" Tekst/billedelementer : IWP's - det, som UFO erstattes af : "Identified Walking Persons" - med en pointe i hvert af ordene. Måske skal der være et overkrydset UFO på plakaten. Eventuelt en rabbi-Jesus gående frem mod hoved set bagfra helt i forgrunden.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| Joh. 1, 35-51 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | 1 Kor. 13, 12- Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Plakater må godt være lidt "firkantede" i deres udtryk - formålet med dem er, at de - ophængt i klasselokalet - kan give ansats til at huske en bestemt gudstjenestetekst og tage den op i den løbende undervisning, måske bare en passent til at belyse en sag. SÅ ud over den opklarende eller fortolkende funktion, plakaten har haft i første omgang som forberedelse i søndagens tekst/gudstjeneste, får den også den funktion, at være en slags tydningsdepot.

Opstart - skolemesterens 5 gode råd - [top]

Indhold: Skolemesterens ret moderne gode råd fra konfirmandcenter.dk - til den første halvde time - og de er gode!

På www: Opstart; ; ; ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Overskrift - [top]

Indhold: Idé og forsøg: at lave hvert undervisningsforløb få en markant overskrift - fx. skrevet på tavlen. Se under Type: overskrift

Mål: - dels at fange elevernes interesse, dels at befordre en vis stramhed i undervisningen (hvis man nu synes, den undertiden glider lidt ud)

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Verdens Tidende konceptet - [top]

Indhold: Formålet med arkene "Verdens Tidende". Liste over eksisterende ark.

Mål: Baggrundstof for mundtlig fortælling - eller basisstof til samtale, eventuelt i forbindelse med opgaveark. Sat sammen med henblik på noget i retning af en typologisk tolkning. Derigennem give konfirmanderne en uddybet forståelse af tid og historie.

Hvordan:
Ideen er at sætte begivenheder på tværs af tid og sted med samme tema sammen i avisform. Oftest og helst efter et typologisk tolkningsskema: GT forudsigelse, Kristus spejlingspunkt, og så begivenhed(er) efter Kristus, som udfolder eller tolker/tolkes af de tidligere begivenheder - eventuelt nutid. Gammel testamentlige begivenheder kan også blot optræde aom eksempler på basale menneskelige erfaringer - hvor man så kan se parallellitet til nutidige. Se øvrigt de enkelte elementer, som indgår på de færdige sider.

Krydshenvisninger: Verdens Tidende - Skabelse - menneskets plads; Verdens Tidende - godt og ondt (færdigt ark); Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse (færdigt ark); Verdens tidende - ånd; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Eksisterende ark:

Skabelse. Menneskets plads
Godt og ondt
Forfølgelser
Ånd

. ind i den store historie - [top]

Indhold: . fortæl dine kf ind i . det store historie (JS), syng dem ind i den st hist, .se dem ind i den (billedkunst) IDE. Om jordens salt her på ETK. Se redaktørens realisering af ideen - som flere præster har brugt/bruger - og som kan købes: Se her

Mål: Systematisere i serie mange elementer

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Rollespil for konfirmander - [top]

Indhold: Mange arbejder med rollespil - her links til både kommercielle sites og skole-kirkesamarbejder. Krydshenvisning til "huset"s eget rollespilsløb, Den hemmelige Vej.

På www: Folkekirkespil - Plot42; Artikler: Kirken Underviser (introer) Den hemmelige Vej. Introduktion; ; ;

Mål: Alternative aktiviteter for konfirmander

Krydshenvisninger: Den hemmelige Vej - et rollespilsløb; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Leg og konfirmandundervisning (gamification) - [top]

Indhold: Oversigt og links. Bl. a. til Artikel af Carsten Riis Jensen, i Kirken Underviser, marts 2022. "At spille Guds Rige"

På www: Kirken Underviser: Gamification; ; ; ;

Mål: Henvise til undervisningsmaterialer og ideer med præg af leg/spil.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Projektarbejde - [top]

Indhold: Benny Vindelev om gevinsterne ved projektorienteret arbejde.

På www: Projektarbejde. Benny Vindelev, Gud og Mig; ; ; ;

Krydshenvisninger: Gud og mig; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Helte-historier (Hagiografi) - [top]

Indhold: Overvejelser om og vejledning i brug af den individuelle, biografiske indgang til formidling om kristen tro. Nogle link til oversigter mm. Projektet Jordens salt er udviklet med henblik på facilitere brugen af den biografiske vinkel. Se krydshenvisning.

På www: www.kristendom.dk - troens hovedpersoner; ; ; ;

Mål: Engagere den personlige forståelse hos konfirmanderne ved at fortælle om personer.

Hvordan:
Brug af den biografiske fortælling har nogle led.
1. Hvorfor - dette skal sædvanligvis ikke fortælles, men for tydelighedens skyld skal fortællerens have klargjort for sig selv, hvorfor man fortæller om netop denne person. (Jfr. Birgit Jenvolds overvejelse i "Baggrund").
Hvilken form. Selv om man synes man er en dårlig fortæller, så er den frie mundlige form næsten altid at foretrække. Det er for de fleste en selvfølge. Men man kan arbejde med sin form. De færreste skal tænke på at genfortælle en tekst. Man kan have glæde af at opbygge en indre billedserie, som man fortæller udfra. Det korresponderer også med at det som fæstner sig hos tilhørerne er de indre billeder. Grundtvig, der bliver fundet grædende og bedende i en vognbund, glemmer man ikke så let. Grundtvig 1844
Fortællesituationens ydre ramme. Ad hoc fortællinger falder typisk her og nu - i undervisningslokalet, med konfirmanderne, som de sidder, ved døbefonten i kirkerummet, stående, osv. Men ganske ofte kan man have glæde af at flytte "situation," sidde på stole i rundkreds fx.
Hvordan gribe fortællingernes indhold an?. Der er her i Elementer overvejelser ved nogle af enkeltfortællingerne. Hvor meget skal man "modernisere" og trække tydeliggørende paralleller? At Grundtvig kan lidenskabeligt kæmpe for at være en del af digterparnasset i begyndelsen af forfatterskabet, forstås måske bedst med en sammenligning med miljøet omkring filminstruktører i dag? Osv.
Skal man bygge en længere fortælling op med indlagt fælles salmesang e.l.?.
Brug eventuelt "Jordens salt". (Redaktionen supplerer gerne "jordens salt" med "troeshelte" efter abonnenternes ønske/opfordring).

Krydshenvisninger: Jordens Salt; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Fortælling om afgørende begivenheder i eller eventuelt længere faser af en enkeltpersons liv, som har med tro at gøre, er ganske ofte "godt stof". Konfirmanderne gider gennemgående at høre.
Der findes en del biografisk stof her i "Elementer.." - noget til brug ad hoc, i forbindelse med en salme, og noget som indgår i en teologisk overordnet tematik.
Det er næppe rimeligt at lade ét princip styre undervisningen, kirkeåret, trosbekendelsen osv. Men der er på den anden side god inspiration og fornyelse for såvel underviseren som modtagerne i at man afprøver en ny vinkel. Så har man ikke trampet for meget rundt på den sti, så er opgradering af trosheltene værd at overveje.
Fortælling i kirkens undervisning (på et lidt andet plan også i skolens)er spændt ud mellem to: "Vi kan ikke lade være med at fortælle" - et par apostles svar til myndighederne, da de pålægger dem ikke at gå vække uro ved at prædike - og så "Fortæl, fortæl" sagde Børnene. Og Grantræet fortalte." (H.C.Andersen). Som underviser har man et ærinde, som præst endda et formuleret missionalt, og man kan ikke lade være med at fortælle. Men uden modtagere, der ønsker "fortæl, fortæl" - så får ingen udført ærindet. I Elementer.. findes de fleste i de to grupper Kirkehistorien før reformation og Kirkehistorien efter reformation.

Baggrundsstof:
"Hvem, der er Danmarks helte og heltinder, afhænger af øjnene, der ser. For helte og heltinder findes måske i virkeligheden mest i vore hoveder og hjerter. Og det er jo temmelig interessant, hvad der foregår der!" Således introducerer museumsinspektør Birgit Jenvold et stort projekt "Den danske helt i 1000 år" på Koldinghus Museum år 2001"

Navnetolkningspædagogik - [top]

Indhold: Overvejelser over tolkning af konfirmandernes/elevernes navn

Mål: At man som underviser omgås et følsomt område med forsigtighed.

Hvordan:
I elementerne "Navn og Identitet" og "Jordens salt" spiller samtale og fortælling udfra eller oplysning om navnenes mulige grundbetydning en vigtig rolle.
Appellen i det er, at de fleste gerne vil kende betydningsmuligheder i deres navn - det er i øvrigt kun få, der kender betydningen i forvejen
. Men der er nogle ting der er vigtige.
Det er altid en god begyndelse at spørge navmebæreren på holdet, om de véd hvorfor de bærer netop deres navn. Det véd de undertiden - men det er meget sjældent på grund af betydningen. Anderledes var det jo i tidligere kulturer, den gang navnet blev til, hvor betydningen var det vigtigste. (Opkald og den slags har naturligvis også altid spillet en rolle).
I snakken må man ikke nedvurdere et navn. Det er sårende at høre noget grimt om ens navn, og hører man det sammen med kammerater, kan det forfølge én ud over undervisningssituationen. Som underviser må man må altid have en positiv vinkel. Man skal prøve at være lidt forudseende. ("Jordens salt" prøver at levere basis for omtanken. Fx. Maria betyder vist nok "den buttede". Det kunne galt, hvis vi en har en for kraftig Maria på holdet. Derfor skal man prøve at forstå hvad "den buttede" betød i en kultur med andre skønhedsidealer end vore. Så derfor må man nok bare sige at Maria betyder "den skønne" - som foreslået på Jordens salt.
I det hele taget må man forstå intentionen hos navngiverne - også de oprindelige - det er som regel vejen til at forstå, hvorfor et navn blev populært. Når navnet er etableret, så får det sit eget liv, hvor grundbetydningen meget vel helt kan fortone sig. I Norden er mange nordiske navne populære helt uden man kender betydningen længere. De mange navne med "Ing.." er et eksempel: Overvejelser ved navnet Inge.
Pointen er: Man giver ikke sit barn efter en afgud eller en fortidig gud. Men Ingunn som eksempel: Unn står for at elske - man vil med navnet sige: Mit barn er den, der elsker (skal elske) det vigtigste - oprindelig så Ingve, frugtbarhedens gud, og er det ikke godt at elske magten bag frugtbarheden? Hvem, tror vi, er magten bag frugtbarheden, kan snakken så gå videre.
Man skal også passe på ikke at omklamre den enkelte elev med betydningen. I pastoral begejstring over at John - som måske de facto er opkaldt efter morfar, der igen fik navn fra en engelsk pilot under anden verdesnkrig - bærer et navn som kommer af Johannes, som betyder Gud er nådig, skal underviseren ikke lægge på eleven/konfirmanden umiddelbart at bære betydningen. Indgangsvinkelen bør være, hvorfor gav forældre oprindelig tilbage i historien et barn navnet Johannes - hvad ville de sige? Kan vi bruge det til noget i dag? Og med forsigtighed: Synes du det er godt at bære det navn med den grundbetydning? Og hvis man på navnesiden har forholdt sig til "John'er, Johannes'er m fl) er der nogen af dem, som siger dig noget, måske ligefren kunne være ideal eller til inspiration?
Hvordan man skal tackle navnehistorikker, man ikke selv helt bryder sig om, må man fornemme sig frem til. Nogle navne er udsprunget af nutidig "nyreligiøsitet", mere eller mindre alternativ spiritualitet, eller numerologiske tiltag. I enkelte tilfælde kan et navn være givet i protest - endda mod den kristendom, som konfirmanden er døbt til og vil konfirmeres i - De nordiske gudenavne er så muligvis ikke bare vokset frem gennem historien traditionelle brug, men når barnet hedder Freja , ved Freja godt at mor gav hende navnet i protest mod den patriarkalske kristendom, fx. (Den slags er ikke nødvendigvis en hindring for dåbog konfirmation, som bekendt). Selv om underviseren bliver irriteret: Husk den positive vinkel!

Krydshenvisninger: Jordens Salt; Navn og identitet; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Turbolæsning af Lukasevangeliet - [top]

Indhold: Et blokundervisningsforløb, hvor opgaven for
konfirmanderne er at lære et evangelium at kende ved slet og ret læse det fra ende til anden.
Spørgsmålene skal kun i begrænset omfang give pejlingsmærker for tolkning og forståelse, men blot sikre at teksten er læst igennem med tilstrækkelig opmærksomhed til at læseren har mærket sig indholdet.
I første omgang er det en ny organisering af undervisningen i blokdage/ weekends, der har gjort denne form oplagt. Om den med rimelighed og godt resultat kan praktiseres spredt over enkelttimer er tvivlsomt.

Mål: At konfirmanden lærer et helt evangelium at kende - oldschool? - ja, men hvis man virkelig sætter turbo på opgaven, synes konfirmanderne det er ok, og det giver indlysende mening for dem, at de skal kende et evangelium.

Hvordan:
Man kan organisere læsningen forskelligt. I smågrupper, to og to - at lade elever sidde med det alene vil det kun i sjældne, individuelt bestemte tilfælde være tilrådeligt. Rækkefølgen er læsning af et eller flere kapitler - så udlevering af spørgsmål.
Oversigt - alle spørgsmål - Spør gsmål til Lukas - 17 enkeltark.
Koncept og udarbejdelse af spørgsmålene, Thala Juul Holm, Skærbæk, Tønder provsti.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Andre religioner - [top]

Indhold: Overvejelse over brug af andre religioner i kristendomsundervisning - og henvisninger til enkelte elementer.

Hvordan:
Det er vanskeligt at undervise i andre religioner - og måske har Ghandi ret, når han siger: Trænger du ind i hjertet i din egen religion, når du også ind i hjertet på alle andre religioner (Frit citeret efter Ebbe Kløvedal Reich). Det er i hvert fald en advarsel mod at konstruere alt for lette kontraster mellem os med sandheden og så de andre! Når det er sagt, så med al respekt for det der er fremmed for os, så er der dog nogle elementer i materialet - se henvisningerne

Krydshenvisninger: Trosbekendelsen, den apostolske - "islamisk" renset; Klokker og muezziner; Jesu død - Buddhas død; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Kulturmøder - henvisninger - [top]

Indhold:

Krydshenvisninger: Jesu død - Buddhas død; Klokker og muezziner; ; Hvad tror I egentlig på - samtale med muslimsk kammerat; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Natursyn - henvisninger - [top]

Indhold:

Krydshenvisninger: Kosmos og os; Naturskræk; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Lommefilm - [top]

Indhold: Lommefilm er film optaget med mobiltelefonen. Man kan selvfølgelig tænke dem brugt af underviseren - eller af konfirmanderne i bestemte opgaver. Link til vejledning.

Mål: Bruge et medium, konfirmanderne har lige ved hånden.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Billedbrug i undervisning - analyse af billeder - [top]

Indhold: Forslag til metode til arbejde med billeder - samme som under "om billeder" (klik på ikonen til højre).

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
1. Hvad ser jeg?
Den umiddelbare betragtning
2. Hvordan er billedet bygget op?
Kompositionsanalyse (lys-skygge, perspektiv, centrum, det gyldne snit, diagonaler, bevægelsesretning, farvebrug, malemåde)
3. Hvilke følelser vækker billedet i mig?
4. Hvad betyder de enkelte elementer i billedet?
Analyse af billedets indhold
5. Hvilke spørgsmål og ønsker rejser billedet i mig? - Hvilken erkendelse får jeg gennem billedet?
Virkning på betragteren
6. Hvor kunne min plads på billedet være?
Identifikation

På tysk: 1. Wie ist das Bild aufgebaut ? Analyse der Formsprache 2. Welche Gefühle l”st das Bild in mir aus ? Innenkonzentration 3.Was bedeuten die Bildelemente ? Analyse des Bildgehaltes 4. Welche Fragen / Erkenntnisse Wünsche kommen in mir auf ? Blick in die Realit„t und Zukunft 5. Wo k”nnte mein Platz auf dem Bild sein ? Identifizierung

Billeder - internt indeks over billeder i "Hvad skal jeg sige?" - [top]

Indhold: Indeks med thumbnails over de fleste billeder, som findesi "Hvad skal jeg sige? Elementer til Kristendomsundervisning. Fra indekset er adgang til elementet og billedet (man ser thumbnail-størrelsen. Ved klik på billedet åbner et større billede.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Se Indeks over billeder..

Hellig versus religiøs kunst - [top]

Indhold: Refleksioner over kunstens mulighed for at pege på transcendens. Især en påvisning af den naturalistiske kunsts uegnethed, overfor ikoners egnethed. En række opstandelses/himmelfarts billeder. [På engelsk]

På www: Studio Matters Sacred versus religious art; ; ; ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Ikonfremstilling - til konfirmandskriftord - [top]

Indhold: Et powerpoint til direkte instruktion af konfirmanderne i billede/symbol/konfirmationsforståelse, talepapir til, forskellige overvejelser. Af Anne Mette Gundesen. Link til inspirationen til arbejdet: Helle Noer (Galleri Noer og Kunst for Gud). Se også krydshenvisningerne her!

Mål: At give kvalitet og indholdsmæssig dybde i fremstillingen af billeder

Hvordan:
Konfirmanderne vælger skriftord udfra et udvalg (eller trækker det - mannakornsprincippet), instrueres jfr. power-point [SE PPS HER] og [SE talepapir til PPS], laver skitse og arbejder ved "ikonarbejdsstationer" SE HER.
Skitserne skal godkendes før konfirmanderne går i gang med at lave ikonen.
Tidsforbrug: ideelt set 3-4 sammenhængende timer. Kan også gennemføres over 3 x 1 time.
Materialer: MDF plade udskåret i små plader   15 x 12 cm. Akryl-maling, skumgummi-svampe (husholdnings) i små firkanter. Lim; Lim-pistol, metal, cykle-slange, tykt folie, smykkekæde-rester osv. små søm, hammer, metal-saks, sakse, gamle salmebøger og andagtsskrifter, noder.

Krydshenvisninger: Tegne-symboløvelse; Ikoner; Konfirmandskriftord - et udvalg; Klassiske ikoner i religionsundervisningen; Symboler, undervisning med udgangspunkt i; Mannakorn;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Klassiske ikoner i religionsundervisningen - [top]

Indhold: En række artikler i Kirken Underviser (2006)

På www: Kirken Underviser: Klassiske ikoner (pdf); ; ; ;

Krydshenvisninger: Ikoner; Kristi fødsel - ikon; Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov; Ikonfremstilling - til konfirmandskriftord; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Kunst som terapi - og hvordan kristendom kan tage kunsten brug - [top]

Indhold: Links til to artikler (engelske) - malerieksempler (almene, livstolkende)

På www: Kunst som terapi ABC-religion; Hvordan kristendommen genfinder kunstens nytte ; ; ;

Mål: Hjælpe underviseren i jagten på billeder!

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Symboler, undervisning med udgangspunkt i - [top]

Indhold: Paul Tillich citat til overvejelse.

- reference til Kaj Mogensen

Mål: Baggrundsstof til underviseren

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Baggrundsstof:
2004 oversat: "De religiøse symboler afdækker et skjult virkelighedslag, som ikke på nogen anden måde kan ses. Det er tilværelsens dybdedimension selv, ikke et lag ved blandt andre, men det fundamentale lag, som ligger til grund for alle de andre - magten til at være til i alt det, som er til. De religiøse symboler gør det muligt for den menneskelige sjæl at erfare denne dybde eller urgrund."
Originalcitatet:
".. die religi”sen Symbole decken eine verborgene Wirklichkeitsschicht auf, die auf keine andere Weise sichtbar werden kann. Es ist die Tiefendimension der Wirklichkeit selbst, nicht ein Schicht neben anderen, sondern die fundamentale, die allen anderen zugrunde liegende Schicht, die des Seins-Selbst oder die der letzten Seinsm„chtigkeit. Die religi”sen Symbole erm”glichen der menschlichen Seele die Erfahrung der Tiefe." Paul Tillich, Das Wesen der religi”sen Sprache, Gesammelte Werke V, Stuttgart 1964, cf Jossuttis. Der Pfarrer ist Anders. s. 104. .. Symbolundervisning: s. 42-59 i Kaj Mogensen: Tro, Håb og kærlighed; Undervisningsvejledning 1.

Tegne-symboløvelse - [top]

Indhold: Grundig og konkret instruktion i at arbejde personligt med symboler - som forberedelse til at fremstille ikoner, alterbilleder mm.

Mål: At spore sindet ind på at tænke symbolsk ved at tolke/se/tænke i betydende farver og mønstre.
Det er uden tvivl bedst, hvis øvelsen leder frem til en egentlig opgave. Lav et påskebillede, julebillede, altertavle..

Hvordan:
Øvelsen kan bruges som indledning til flere slutmål. Åbn: HER .

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Billedmeditation - [top]

Indhold: Billeder (dias) - ofte med tilhørende bøn, undertiden også salme og tekst.

Mål: Give en fornemmelse/ oplevelse af hvad bøn er/ kan være; en minimumserfaring af hvad religiøsitet kan være - uden at ordene nødvendigvis bruges

Hvordan:
Billedet velegnet; det er i sin komposition mere end de enkelte dele og er der før det spørgende intellekt; bønnen er tilsvarende en udtryksform, som ikke med det samme skal analyseres, men åbne for det, som er større end en selv. Jeg har anvendt meget forskellige billeder; billeder, som kalder på den umiddelbare medleven, som suspenderer analysen længst muligt, billeder som er tvetydige, måske aggressivt vendt mod betragteren, og også billeder, som straks kalder på forbeholdet. Måske giver en sådan pluralisme en religiøsitetsform som er spændt ud mellem spørgen efter det, som åbner, og så refleksion.
I regelen bruges kun ét billede - det betragtes ukommenteret, gerne sådan at det føles lidt for længe (en lille opstand mod den ellers altid hektiske billedverden om os (bl.a Musikvideon); nogle gange diskuterer vi hvad billedet mon betyder inden den tolkende bøn, andre gange (senere i forløbet) får det lov at stå ukommenteret. Som variation kan bønnen være indspillet på båndoptager. Teksten til bønnen bør findes i arbejdsmappen. Undervisningsformen billede kombineret med ikke-liturgisk bøn, som foreligger skrevet i mappen, skal søge at undgå at konfirmanderne oplever sig omklamrede af præstens religiøsitet. Billedmeditationer kan lægges mere eller mindre tæt op af undervisningens aktuelle tema og det kan suppleres med relevante salmer og tekster.
Dias angående det tekniske.
99: I de senere år har jeg nedtonet brugen af billedet. Men jeg tror jeg kan finde på at tage sagen op igen - med samme styrke.

Krydshenvisninger: Musikvideoen som forståelsesindgang; Vejen; Tunnel mod lys (Beyond Death); Jesus som 12-årig i templet (Rembrandt/Nolde); Superman; Den røde tråd;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Sæt billede på ordene - [top]

Indhold: Online: Benny Vindelev om nødvendigheden af brugen af billeder i teologisk forståelse og konsenkvenser for konfirmandundervisning.

På www: Gud og mig - om billedbrug; ; ; ;

Krydshenvisninger: Gud og mig; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Texte zur Bildtheologie - [top]

Indhold: En række større eller mindre citater om kunst og tro / religiøs erkendelse. På sitet også en række moderne, symbolske billeder med tolkninger.

På www: Bildimpuls; ; ; ;

Krydshenvisninger: Billedbrug i undervisning - analyse af billeder; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Altertavler - mal selv - [top]

Indhold: Nogle ideer til hvordan man kan arbejde med sagen. Kontakt til steder, hvor ubemalede, trefløjede altertavler kan købes.

På www: Hieronymus Bosch; Grünewald: Isenheimeralteret ; ; ;

Mål: At arbejde billedlig-praktisk udtryk på et medie, der er tydeligt relevant i gudstjenestebrug.

Hvordan:
Aktiviteten kan bruges sammen med flere temaer. Man beder eleverne tænke igennem, hvad man skal se, når altertavlen er lukket (i faste/alvorstider) og hvad den skal vise til fest.
Altertavlen kan koncentrere sig om Jesus. Den kan prøve at samle den bibelske historie i forside + 3 billeder i udfoldet stand.
Man kan eventuelt gennemgå klassiske altertavler.
Hieronymus Bosch fantastiske trefløjede altertavle: Lukket: den dunkle, skabte bobleverden. Udfoldet: Paradis, jordelivet, helvede. Matthias Grünewald er jo en klassiker - teknisk nok for kompleks, men den kan bruges til at vise, hvordan der bag de forskellige lag åbner nye sider af frelseshistorien

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
(2007) Søbysøgård Statsfængsel, laver og sælger små tre-fløjede altertavler i naturtræ til 35,-kr/stk. og hvidmalede ditto til 60 kr./stk. Kontakt evt. Jesper Langkjær 72 55 37 43 / 72 55 38 43.
Jesper Langkær er indsat og projektet hér giver de indsatte/udsatte en hel del mere ære og mening end at samle tøjklemmer... (Kilde: Christina Schmidt) Herstedvester Statsfængsel, Albertslund, produktionsskole tlf. 43 86 93 00 kl. 7.30-15.00.
A4-trefløjede hvidmalede altertavler. Pris pr. okt.06 kr. 39.-stk. (Kilde Nina Morthorst)

Dagens plakat - [top]

Indhold: En plakat som samler et tema op fra sidste gang - evt. noget som en konfirmand har sagt - et skriftord der forholder sig til det .

Mål: at få repeteret en problemstilling

Hvordan:
Man kan tale med sine elever om, hvad dagens tema har været, eventuelt diskutere, hvordan man skulle lave en flot plakat, der illustrerede det, eller "reklamerede" for sagen. Undertiden kan man med eleverne lave plakaten - andre gange laver man den selv hjemme - så den "kun" har feedback-funktion.
2012: Det er næppe muligt at lave dagens plakat efter hvert undervisningsforløb. Så måske skulle man overveje at kalde det "Månedens plakat."
Eksempel på en plakat efter en episode fra Den hemmelige Vej: to konfirmanders umiddelbare reaktion på valget i Den Hemmelige Vej, nr. 36: enten "Du må heller holde dig lidt på afstand af tømrerens ideer og trækker dig tilbage" - eller: "Du tager en kande. Selvfølgelig kan vand blive til vin. Blæs på alt det gamle. Det kan blive nyt". - Vælg det nye! overtalte de af deres hjertes inderste overbevisning, den der skulle vælge. Til næste time laves en plakat, med fx. Mk. 2,22 og 2. Kor. 5,17b stort sat op - med eventuelt billede / grafik - som anledning til at tage tråden op, uddybe spørgsmålet.
Et andet eksempel er "Kaldelsen af de første disciple".

Krydshenvisninger: Den hemmelige vej, Vælg selv...; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Dias i undervisningen - [top]

Indhold: En teknisk vejledning - nu af ren historisk interesse. Projektoren har da vist helt taget over..

Hvordan:
Mange dias nævnt under "billedmeditation" er affotograferede fra forskellige bøger eller blade (reklamer). Med et spejlreflekskamera og makro/zoom objektiv og indirekte sollys er det en relativ let sag at få meget gode dias fra bøger. De bliver ofte bedre end de diasserier, som kan købes, som under masseproduktionen mister farve.
Andre er hentet fra de forskellige udgivne diasserier - bl. a. fra Materialecentralen.
Man kan også scanne og dernæst printe ud på farveprinter på transparent til brug for Over-Head. Det er ofte nemmere, men man har ikke samme intensitet i billedoplevelsen ved Over-Head som ved dias.

Krydshenvisninger: Billedmeditation; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Teams - undervisning på - [top]

Indhold: Konfirmandcenter.dk har god vejledning. Link foreløbig her til vejledning at undgå konfirmanderne "overtager" undervisningen

På www: Konfirmandcenter: Teams, indstilliger; ; ; ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Fjernundervisning via internet og mobil - [top]

Indhold: Vejledning i Theol-p's system

På www: Temasider - fjernundervisning - danske og norske; ; ; ;

Mål: Formålet er at konfirmanden kan modtage undervisning enkeltvis og hjemme i et givet tema.

Hvordan:
Formålet er at konfirmanden kan modtage undervisning enkeltvis og hjemme i et givet tema. Det foregår via et sæt netsider med tekster, billeder, eventuelt link til videoer, opgaver i at bruge bibel, google og wikipedia.
Opgavebokse på siderne har spørgsmål til konfirmanden, hvor der er fire svarmuligheder med bogstav ud for. Konfirmanden noterer sig bogstavet ud for det rette svar i deres nummerede rækkefølge. Tilsammen giver bogstaverne et betydningsbærende ord. (Som regel et teologisk fagord, som kan give ansats til forklaring, eller yderligere opgave.
Konfirmanderne sender ordet på sms til præsten. Nb. Facebookgruppen må ikke bruges som svaropsamler. Men den kan meget fint bruges til opfølgende kommentarer med undervisende indhold til fejl, overraskende input osv.
I første række skal systemet sikre at eller i hvert fald motivere konfirmanden til både at læse/se teksterne. Spørgsmålene kræver ikke dybsindig tænkning. Men nogle af de foreslåede forkerte svar kan nok give oplevelsen "Nej, i hvert fald ikke".
Der vil som regel forekomme fejlsvar hos konfirmanderne. Nogle er meget sjuskede i den slags arbejde, gætter på det første det bedste. Enkelte kan for at provokere lidt vælge det mest håbløse svar. Begge dele giver god anledning til svar fra underviserens side. Nogle få er fortrolige med stoffet, at de kan svare uden at læse ret meget. Dem kan man udfordre ved at bede dem svare på grubler-spørgsmålene de kræver fortolkning.
Man kan diskutere løbende pr sms med de enkelte konfirmander det kræver lidt tid (men man kan have en del formidling liggende i små tekstblokke, så man ikke skal taste det hele hver gang). Man kan opnå overraskende kontakt med nogle af dem, som gemmer sig eller ligefrem er negative i timerne.
De får viden og forståelsesmuligheder om temaet i selve arbejdet. Hvor meget mere man vil formidle er op til underviseren. Mundtlig dialog med holdet kan jo tænkes over teams, zoom eller hvad der findes.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Fjernundervisning via internet og mobil (norsk tekst) - [top]

Indhold: Veiledning i Theol-p's system for fjernundervisning

På www: Temasider, fjernundervisning, norsk og dansk; ; ; ;

Mål: Formålet er at konfirmanden kan modtage undervisning enkeltvis og hjemme i et givet tema.

Hvordan:
Hensikten er at konfirmantene mottar undervisning individuelt og hjemme i et gitt tema.
Det skjer via et sett med websider med tekster, bilder, muligens lenker til videoer, og med oppgaver i bruk av bibelen, google og wikipedia.
Bokser på sidene har multiplechoice oppgave. Konfirmanten noterer bokstaven ut for rette setning. Sammen gir bokstavene et meningsfylt ord. (Vanligvis et teologisk emneord, som underviseren kan gi forklaring til, eller følge opp med en ekstra oppgave).
Konfirmantene sender ordet på tekstmelding til pastoren. Nb. Facebook-gruppen må ikke brukes som svarsamler. Men det kan veldig godt brukes av presten til oppfølging med kommentarer med lærerikt innhold i forhold till feil, overraskende innspill osv.
Først og fremst må systemet sørge for at eller i det minste motivere konfirmantene til både å lese / se tekstene. Spørsmålene krever ikke dyp tenkning. Men noen av de "gale svarene" kan nok gi opplevelsen "Nei, i det minste ikke".
Det vil vanligvis være noen feil svar. Noen er veldig slurvete i den slags arbeid, og gjetter først det beste. For å provosere litt kan noen velge det mest håpløse svaret. Begge gir god grunn til gjensvar fra læreren. Noen få er kjent med stoffet at de kan svare uten å lese ganske mye. De kan utfordres ved å be dem om å svare på ®Jeg lurer på¯-spørsmålene - de krever tolkning.
Du kan diskutere kontinuerlig på tekstmelding med de enkelte konfirmantene, det tar litt tid (men du kan ha mye av innholdet av kommunikasjonen i små tekstblokker, slik at du ikke trenger å taste igjen og igjen). Jeg har ikke brukt gruppe-tekstmelding, men individuell Man kan oppnå overraskende kontakt med noen av de som gjemmer seg litt av og til også med de som har virket negative og distanserte.
Konfirmantene får kunnskap om og forståelsesmuligheter for temaet i selve arbeidet med sidene. Hvor mye presten vil formidle mere, er opp til presten. Muntlig dialog med gruppen kan tenkes på teams, zoom eller hva som finnes.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

SMS-kommunikation - [top]

Indhold: Hvordan bruge sms / tekstmelding som kontakt (fjernundervisning)

Hvordan:
Skrevet til kolleger i anledning af tvungen fjernundervisning (Corona 2020)
Man tager sin mobil. Skriver en kort introduktion. Sender til hver enkelt. Teksteksempel "Hej. Dette er en hjemmeopgave til konfirmandundervisning - nu hvor vi en tid ikke kan mødes. Julemanden har sin navnedag 5. december - og store arbejdsdag d. 24 - som bekendt. Følg linket, læs historien om ham (nb følg de røde pile på siden). Til sidst er der en opgave. 11 spørgsmål - hver med 4 forslag til svar. Skriv bogstavet ud for det rigtige svar. Ordet på i alt 11 bogstaver sendes til mig. Linket bringes (fx. http://theol-p.net/iam/jordenssalt/Julemanden/julemand01.html mvh præsten."
- - Man kan selvfølgelig også bruge en Facebookgruppe eller et andet socialt medium til at kommunikere igennem.
(Lavpraktisk: Jeg skriver mine lidt længere sms-beskeder på pc'en, lægger den i Notater på Icloud. Så er teksten straks på min Iphone. Der blokker jeg den. Og sætter tekstblokken ind i en sms til den enkelte konfirmand. Det tager lidt tid, men de føler i højere grad at opgaven er til dem hver især - det ses på af og til på de næsten private og i hvert fald personlige svar - undertiden også fra dem, man ellers har en måske mådelig kontakt med).
Jeg ved der er andre systemer og muligvis mere systematiske/effektive - brug det der virker!
Når svarene indløber kan man efter hvad der er tid til reagere mere eller mindre dialogisk. Forkerte svar skal selvfølgelig korrigeres. Svarordet som fremkommer gennem mutiplechoice svarene kan kommenteres mere eller mindre udførligt. Theol-p's er som regel et teologisk ladet ord. Ved julemandens historie er svarordet "INKARNATION". Så kan man jo spørge om konfirmanden kan slå op hvad det har med jul at gøre - og bede ham/hende sende svaret tilbage. Eller man kan selv forklare det - skrive en lille opbyggelig tekst? - eller sætte et link til selvstudium.

Krydshenvisninger: Julemandens historie; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Walk and talk - [top]

Indhold: Oplivende (og læringsforbedrende) brud i undervisningen.

Mål: Forbedre indlæring og oplive undervejs i undervisningen.

Hvordan:
Samtaleholdene sendes afsted - to på hvert hold. Det er vigtigt at de har en præcis opgave for samtalen. (Se eksempel i "Tekst").
Man sørger for at holde afstand mellem holdene, der sendes afsted (30 meter mindst) og de instrueres i, at de ikke må fusionere holdene.
I konferencesammenhænge afsætter man typisk 1 halv til en hel time til w&t. Men 7-10 minutter giver faktisk en del i et undervisningsforløb - både afveksling, frisk luft og reflektion af sagen.
Metoden er oplagt under længere forløb, men i en almindelig dobbelttime kan den uden nogen tvivl logså bruges.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Den fra konferencesammenhænge kendte "walk and talk" metode fungerer rigtig godt i i hvert fald nogle undervisningssammenhænge. I blokdagsundervisning, tæt temapakket, kan det være oplagt at skyde en eller to w&t ind.
Eksempel [flere følger forhåbentlig]. I præstens levende og medrivende undervisning i og om de fire store salmedigtere, med salmesang "lige i øret" undervejs, fandt præsten også plads til en walk and talk om sagen.
Vandretid 7 -10 minutter. (Se i øvrigt "Hvordan"). "Hvad synes I en salme skrevet i dag skal handle om, hvis I skal forestille jer, at den også skal være værd at synge om 200 år.
Der kom relevante overvejelser ud af det. "Naturens gang og højtiderne i årets løb," - "Nu måtte de ikke grine, men hvad sker der, når vi dør.." m fl.
Idé: Thala Juul Holm, Skærbæk / Tønder.

WWW - internt indeks - [top]

Indhold: Indeks over (næsten) alle links til internettet i "Hvad skal jeg sige? Elementer til Kristendomsundervisning. Links til ressourcesteder, billeder, tekster, YouTube videoer. Link til det enkelte element og videre til nettet.

Mål: Give et samlet overblik over brugen af eksternt materiale

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Indeks over links til WWW.

Film og video i undervisningen - [top]

Indhold: Link til liste over film brugelige i undervisningen ved seminarielektor Henrik Bækgaard. Kort temaangivelse.

Link til Ribe Stifts liste på 70 film med grundig anmeldelser af Eigil Hvid-Olesen - med særligt henblik på undervisning.
Artikler fra Kirken Underviser: Fokus på film og kristendom af Hanne Jul Jakobsen. Levende billeder som brugskunst af Bo Torp Pedersen. Lidt om filmbrug af Hanne Toftager. Martin Luther af Jes Nysten og Hanne Toftager. "Ingmar, kan du ikke indse?" af Simon Finnerup

På www: Oversigt over film brugbare i undervisningen; Kirken Underviser: Artikler online Ribe Stift. Anmeldelse af 70 film; Download video fra internet (Konfirmandcenter.dk); ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Musikvideoen som forståelsesindgang - [top]

Indhold: Musikvideo som fænomen brugt til at åbne elevernes øjne for salmers billedside.

Mål: At åbne de traditionelle salmer ved hjælp af elevernes egne erfaringer med billede og betydning

Hvordan:
Bed eleverne om at forestille sig en musikvideo, hvis billedside svarer til salmens ord, mens de synger. Musikvideoer spiller på mange forståelseslag - og veksler mindst lige så hurtigt som metaforiken i salmerne - dermed udnytter man (muligvis) den træning, eleverne på forhånd har i poetiske forståelse. Man bør nok selv begynde med at pege nogle centrale poetiske billeder ud, beskrive dem, hvordan de kunne se ud, hvis de løb over skærmen.
Musikvideoens måde at bruge billeder på bør man imidlertid nok være bevidst om ikke udenvidere er forståelsesbefordrende, når det gælder om at se billeder. Her er dens flygtige, hektisk skiftende rytme ikke udenvidere et gode Se billedmeditation (metaovervejelse).
Se heroverfor Musikvideon - nutidens lignelser hvor musikvideon indgår som del i undervisningen.

Krydshenvisninger: Billedmeditation; Musikvideoen - nutidens lignelser; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

rock, rap, pop mm., brug af -- - [top]

Indhold: I tekst en række forslag.

Mål: - det åbner ørene at opdage at den musik og de ord, eleverne selv kan finde på at lytte til, tolker, spørger til de samme eksistentielle spørgsmål, som konfirmandforberedelsen forholder sig til.

Hvordan:
I de fleste tilfælde er det bedste uden tvivl at lade teksterne tale for sig selv og udfra den sammenhæng, man har sat dem i; dybere (halvlitterært) tolkningsarbejde vil være dræbende og i de fleste tilfælde torpedere målet med at drage dem ind.

Krydshenvisninger: Pianomand (Kim Larsen); Den røde tråd; De smukke unge mennesker; Jesus-fabel (som rap); ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:

Pianomand(Kim Larsen)

Den røde tråd(Shu-bi-dua)

De smukke unger mennesker(Kim Larsen)

Jesus Fabel(Onkel Dum og Bananerne)
Kaj Mogensen foreslår i Tro, håb og kærlighed, arbejdsbogen:
Vi er dem de andre ikke må lege med (Kim Larsen) s. 22
Levende hænder (Møllehave/ Anne Linnet)
Lille Messias (Møllehave/ Anne Linnet) s. 40
Papirsklip (Kim Larsen) s. 57
Forårsdag (Anne Linnet) s. 61

Reality-shows / udskillelses shows i undervisningen - [top]

Indhold: Skal man inddrage reality shows i undervisningen?

Mål: Overvejelse om betimeligheden af brug af mediehits

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| Joh. 5, 1-15 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Præster diskuterer undertiden om referencer til diverse af medieverdenens udskillelsesshows skal inddrages i undervisningen.
Det kan naturligvis være oplagt en passent - måske til at demonstrere et samfund uden nåde? [Jfr. Betesda = nådens hus, hvilke kan forstås ironisk i forhold til den, der aldrig når frem til det lægende vand, successen].
Men med en vis ret indvendes at man for det første ikke skal det for givet at alle unge sidder og ser Paradise Hotel (o.l.). For det andet er inddragelse af kulturfænomener for kun at bruge dem kritisk altid lidt farligt: Man husker at det blev brugt, men ikke hvorfor.

Facebook i konfirmandundervisningen - [top]

Indhold: Link til sognepræst Sarah Auken, som fortæller om sin brug af Facebook. Link til Skærbæk konfirmander 2012-2013, som er i levende brug.

På www: Folkekirkens Konfirmandcenter - oversigt; Facebook - eksempel på forside af lukket gruppe Folkekirkens konfirmandcenter om FB på YouTube; ; ;

Mål: Bruge det mest effektive sociale medium til kommunikation og follow up på undervisningen.

Hvordan:
Jeg har faktisk haft en del problemer med at etablere en lukket gruppe, eller retter at finde ud af hvordan konfirmander så bliver medlem. Konfirmandcenter.dk's udmærkede vejledning har ikke den side med. Man skal være ven med én af konfirmanderne, så kan man tilmelde denne ven som så videre kan tilmelde de andre (hvis han/hun er ven med dem - man kan kun tilmelde venner.) Det kan udmærket gennemføres. Man kan let etablere en side, som konfirmanderne kan like, men det er et mere effektivt kommunikationsmiddel at have en lukket gruppe. Skærbæk-konfirmandernes fungerer.
Det er ikke helt problemfrit at have en sådan gruppe. Man skal lige have afgjort sig for om forældre skal være med. Det betyder jo at de i sjælden grad kan følge med, men det er ikke alle forældre som har FB-profiler, så det bliver lidt selektivt, og der er fordele ved at konfirmander og præst har det som et internt formidlingsforum som supplement til undervisningen.
Jeg har set eksempler på at FB-gruppen kan blive holdeplads for sagen strengt taget uvedkommende frustrationer fra forældreside!

Krydshenvisninger: individuel undervisning (XYZ); ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Kalkmalerier - Østofte Kirke, Lolland - [top]

Indhold: Fotografi: Birgit Holm. En række billeder, fra skabelsen, Kong David, og kosmokrator - følg krydshenvisningerne.

Krydshenvisninger: I begyndelsen skabte ..; De to skabelsesberetninger i første mosebog; ; Kristi opstandelse - henvisninger; Konger og profeter; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Undervisningens start - praktisk - [top]

Indhold: Præsentation - min, deres.
Fotografering af hold + klassespejl. Uddeling af mappe.

Hvordan:
Man skal huske at præsentere sig selv. Jeg fotograferer holdet og skriver klassespejl med det samme, så fotografiet kan bruges til at lære konfirmandernes navne med. De synes det er passende åndsvagt - men det er nyttigt, når 50 navne skal læres på kort tid.
Det kan være oplagt, men husk at det skal være med alles tilladelse, at bruge et holdbillede på en holds-side på Facebook.

Krydshenvisninger: Rapport fra og materiale til konfirmandforberedelsen; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

disciplin - [top]

Indhold: Henvisning til Kaj Mogensens betragtninger over problemet disciplin

Mål: - at pege på at det ikke er umormalt at der er problemer, og at der er sammenhænge mellem såvel motivation som undervisningsform og problemerne, men at også andre faktorer spiller ind.

Hvordan:
- en af de i litteraturen få overvejelser over forholdet. Gode overvejelser over forholdet skriftligt/mundtligt og differentieret undervisning.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

individuel undervisning (XYZ) - [top]

Indhold: Individuel undervisning på arbejdsark som i ydre form er arbejdsblade til mappen, men individuelt udformede. Minimum med elevens navn printet på. Ideelt individuelt udarbejdet respons på konfs arbejde på tidligere ark.

Mål: Undersøge om den individuelle kontakt giver mulighed eleverne mulighed for at meddele noget, som ellers har svært ved at komme frem på hele holdet. Negative sider ved formen observeres.

Hvordan:
Det opfattes af de fleste som mere "respekt" om deres løsninger på opgaver at deres navn på forhånd står på arket.
Kræver PC og tekstbehandling/database - og en del skrivearbejde for præsten.
Er der en fare ved at dele af undervisningen ikke er fælles? Sammenlign Kaj Mogensen Tro, håb og kærlighed, Undervisningsvejledning 1, s. 29.
Januar 93: Det er vigtigt at huske at de fleste konfirmanders foretrukne referensramme/ samtalepartnere er de jævnaldrene, kammeraterne - det er deres reaktioner, der først og fremmest interesserer dem, ikke en eller anden lærerpersons eller en anden voksens. Enkelte på et hold spiller mere personligt ud på de individuelle svarark, men har også snarere behov for præsentation for gruppen - end en individuel reaktion fra underviseren. En balance mellem udlevering af den enkeltes svar (anonymitet) og inddragelse af konfirmandernes naturlige interesse i hinanden er nødvendig. Se fx. en mulig form i elementet Konfirmandernes egen billedmeditation.
Fra 1995: Jeg er gået bort fra ideen - mest fordi den er for tidskrævende. 2011: Der er nogle muligheder i brug af en facebook gruppe som dækker noget af det som er intentionen i den individuelle undervisning. Det er let på engang at være helt individuel (besked til den enkelte) og samtidig kollektiv på "væggen."

Krydshenvisninger: Facebook i konfirmandundervisningen; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tavleakrobaten - [top]

Indhold: Overvejelse over brug af tavlen - foreløbig med to eksempler - til inspiration for underviseren

Mål: Vedgå at der kan være god dynamik i brug af tavlen i undervisningen.

Hvordan:
Tavlen er den ældste form for event-orienteret undervisning.
Måske er den ikke så dårlig endda - formen. Vekselvirkning mellem det underviseren siger og det, der bliver svaret eller indvendt fra eleverne. Det kan vokse frem som ganske inspirerende skrible-blomster på tavlen. I Elementer til Kateketik vil der fra tid til anden dukke en tavle op - til den hurtige inspiration - ikke nødvendigvis til fuldstændig kopi, - det forbyder vekselvirkningen mellem elev og underviser. Der vil ikke være så meget forklaring - et tavlebilleder, og nogle stikord. Eventuelt henvisninger til elementer, som ligger bag akrobatikken.
Man kan tage et billede af tavlen og bruge det til hurtig repetiton/feed back næste time. Eventuelt kan det formidles via Facebook-gruppen.
Tavle: Hvad er Gud.
Tavle: Det vigtigste.

Krydshenvisninger: Facebook i konfirmandundervisningen; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Konfirmandkurser - [top]

Indhold: Konfirmandkurser, hvor hele eller store dele af konfirmandundervisningen afvikles - eventuelt med afsluttende konfirmation.

På www: Konfirmandkurser - IM, LM; Efterskolen Solgården (Hvem står bag?) ; ; ;

Mål: Give en oversigt

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Måske er fænomenet i vækst. Der er udentvivl en oplevelsesmæssig gevinst ved at unge er sammen og bor sammen i et helt forløb. En del præster laver eksterne delkursusforløb kombineret med den lokale ugentlige undervisning (eller eventuelt blokdagsundervisning) og får samme oplevelsesmæssige og pædagogiske fordele.
De bredt udbudte kurser fremstår som et alternativ for den enkelte konfirmand. De har undertiden særlig teologisk vinkel. En præst kan komme ud for at skulle rådgive om sagen og/eller eventuelt acceptere at konfirmere en konfirmand, der har deltaget i et kursus.

Konfirmandlokalet - [top]

Indhold: Sognepræst Henrik Winther Nielsen ved Frederiksberg Slotskirke fortæller om deres alternative indretning af et konfirmandundervisningslokale. (Sækkestole, tæpper, lignelsestræ (udsmykning) mm.). Om de pædagogiske fordele.

På www: Konfirmandcenter.dk: Konfirmandlokalets indretn.; ; ; ;

Mål: Til overvejelse af alternative former

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Copyright - film og video - [top]

Indhold: På Copy-Dans hjemmeside kan man læse om de generelle regler

På www: CopyDans hjemmeside; ; ; ;

Hvordan:
En aftale med AVU-KOPIER giver ret til analogt at kopiere udsendelser fra DR1, DR2, P1, P2, P3, P4, TV2, TV2 regionale stationer samt lokale radio- og, TV-stationer (kontakt AVU-kopier for så vidt angår andre stationer). Aftalen omfatter ikke spillefilm, der har været vist i biograferne. Det er derfor normalt ikke tilladt at kopiere spillefilm, der bliver vist i TV, og bruge dem i undervisningen. Indspillede videobånd, der er til udlejning eller salg i detailhandlen, er heller ikke omfattet af aftalen. De må alene benyttes til privat brug.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:

Konfirmandenarbeit für das 21. Jahrhundert - [top]

Indhold: Om dannelse af tro overfor erfaring af menighedsfællesskab og meget mere, se indholdsfortegnelse nedenfor. Dokumentation zur EKD-weiten Fachtagung der ALPIKA-Arbeitsgruppe Konfirmandenarbeit.

På www: Comenius-Institut - pdf-fil; ; ; ;

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
Inhalt

Thomas B”hme-Lischewski / S”nke von Stemm / Volker Elsenbast: Einleitung zur Dokumentation der Fachtagung
Friedhelm Kraft: Tagungser”ffnung
Kerstin G„fgen-Track: Konfirmandenarbeit zwischen Bildung im Glauben und Erfahrung mit der Gemeinschaft der Gl„ubigen
Friedrich Schweitzer: Konfirmandenarbeit im Umbruch: Bleibende Aufgaben - neue Herausforderungen
Wolfgang Ilg: Empirische AnstӇe: Anfragen und Perspektiven vor dem Hintergrund der Bundesweiten Studie
Thomas Schlag: Wenn Glaube auf Wirklichkeit trifft - notwendige šberlegungen zur theologischen Bildungserfahrung in der Konfirmationsarbeit
Ute Beyer-Henneberger / Herbert Kolb: "Die k”nnen hier richtig was lernen!" Lernen erm”glichen in der Konfirmandenarbeit
Hans-Ulrich Kessler: Inhalte und Subjektorientierung
Stefan Kammerer / Rita Kurtzweil: Organisationsformen in der Konfirmandenarbeit
Martin Hinderer / Susanne Jasch / Kristina Schnürle:
Konfirmandenunterricht in zwei Phasen KU 3/8 (bzw 4/8) - ein Zukunftsmodell?
Heinz Adler / Hartmut Feuáner: Ehrenamtliche in der Konfirmandenarbeit
Axel Klein: Konfirmandenarbeit und Jugendarbeit
Michael Domsgen / Carsten Haeske: Warum und wie Konfirmandenarbeit für das 21 Jahrhundert
die Familie im Blick haben sollte
S”nke von Stemm: Mercy is falling. Gottesdienste für und mit Konfirmandinnen und Konfirmanden
Matthias R”hm / Olaf Trenn: feste feiern. Die Konfirmation - Geld und Segen
Kai Steffen / Sylvia Szepanski-Jansen: "Nach der Konfirmation ist vor der Konfirmation" - Zufriedenheit und Motivation als Faktoren einer gelingenden Konfirmandenzeit

Nyt! Hvad skal jeg sige (Nyhedsbrev) - [top]

Indhold: Nyhedsbrevet til hele systemet. "Hvad skal jeg sige?"

Mål: Pege på indfaldsveje "netop nu" ind i systemet til inspiration for brugeren.

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;

| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï

Tekst:
"Nyt - Hvad skal jeg sige?" er en af de vigtigste dele af hele nærværende undervisningsmateriale. Her får du løbende nogle pointere ind i materialet. De er en række ideer og inspirationer til den aktuelle konfirmandundervisning. Hver gang et lille udvalg af de over 600 undervisningselementer, der findes i hele materialet.
Der er ofte også nogle teologiske/pædagogiske overvejelser - også til inspiration (eller modsigelse!).
Nyhedsbrevet prøver også at holde brugeren a jour med materiale andre steder samt forskellige udgivelser.
Oversigten i nyhedsbrevet består af en overskrift, kort indholdsbeskrivelse og så link til selve elementet. Klik og læs mere. Elementerne er, som det vil være den trænede bruger bekendt, hele forløb, billed(analyser), færdige arbejdsark mm - eller bare en idé til snakken om sagen.
En vigtig brugerregel:Husk, at det måske er naboelementet, du netop skal bruge. Så scroller man bare op og ned, klikker eventuelt på [top] for at gå til indholdsoversigten på den aktuelle temagruppe.