Erkendelse og forvandling (Identitet 2)
(19)
Tro og livsførelse. Muligheden for ikke blot at være
bestemt af omgivelserne (temagruppe: produkt
eller?) kan som i nedenstående gruppe have fokus
på den enkelte. Eller den kan folde sig ud i ansvar i
fællesskab. Se temagruppen Identitet (fællesskab).
Også gruppen Efterfølgelse -
Guds Rige har stof der kan hænge sammen med "Identitet
(erkendelse og forvandling). | <
Forrige gruppe | Næste gruppe >
|
Forvandling (Type:
Baggrundsstof)
Jesus som 12-årig i templet
(Rembrandt/Nolde) (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - Beskyt
mig mod det jeg ønsker (Type:
billed-iagttagelse)
Månedens billede -
Hvedekornet (August 2013) (Type:
billed-iagttagelse)
Månedens billede - Pilgrim
i landskab (Type: billed-iagttagelse)
Pilgrimstanken (Type:
billed-iagttagelse)
Vejen (Type:
billed-iagttagelse)
Jante-loven /en helt anden slags
lov (Type: dramatisering, samtale)
Lille Ludvig (Type:
fortælling)
Syngende sten (Type:
fortælling)
Hvedekornet (Type:
fortælling + (action))
Modbilleder (Type: koncept
(del-) (didaktisk))
Vejen - som fællesskab
(Type: læsning, NT)
Arbejderne i vingården
(Type: læsning, NT: lignelse)
Trojborg (Type: oplevelse,
billed-)
Snedronningen (Type:
oplæsning, eventyr)
Vi sidder i en jolle (Type:
salmer, nye)
Klæder skaber folk
(Type: samtale)
Vejen til livsglæden
(Type: samtale)
Kærlighed og frygt
(Type: samtale, tema)
Øjet er legemets lys
(Type: samtale, tema (øjet))
Skak - men for en springer er der
håb (Type: video)
.
.
Forvandling
- [top]
19/ 995 |
Baggrundsstof |
forvandling |
Indhold: Diverse bibeltekster, som belyser det centrale
tema "forvandling." Samt andre citater el. henvisninger.
Bibelteksterne her handler mest om forvandlingens udspring -
Troen på det evige, Gud(s kærlighed i Kristus),
Himmeriget samt forholdet til det forgængelige,
døden. Forvandlingens virkning i livet, at den kan blive
forudsætning for det gode træs frugter kan de
omkringstående elementer belyse.
På www:
"At åbne en
verden" - Tolkning af Forklarelsesikon; -
; -
; -
; -
;
Mål: Ofte fremhæves tilgivelse eller
næstekærlighed som de mest centrale begreber - mens
begrebet forvandling lever en mere tilbagetrukket plads
i den almindelige bevidsthed om kristendommen. Bibelcitaterne er
til foreløbigt selvstudium - og dokumentation til enkelte
andre elementer. Temaet bør udbygges.
Krydshenvisninger: Forklarelsen -
ikon;
;
;
;
;
;
Bibel
| Mt. 17, 2- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Joh. 12, 24- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| 1 Kor. 15, 35-38 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| 2 Kor. 3, 18- Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt
lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.
Mt. 17,2
Forestillingen om forvandling er en væsentlig ting i
kristendommen. Disciplene ser ved forklarelsen
på bjerget den Jesus, de kender så godt, blive
forvandlet; han selv og hans klæder er gennemlyst af den
guddommelig kraft, han kommer fra. Tiden og skellet mellem
levende og døde er på en måde ophævet.
Fortidens Elias og Moses er der. Når Peter siger: "Her er
godt at være", så er det fordi evigheden for en stund
forvandler tiden.
Også med den, der tror på Jesus, sker der i
følge Ny testamente* forvandling - i liv og død.
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke
falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men
hvis det dør, bærer det mange fold
Joh. 12,24
Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de
døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det,
du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og
det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et
nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men
Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin
skikkelse
1 Kor. 15,35-38
Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer
Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra
herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre,
som Ånden er.
2 kor 3,18
Uden for bibelen - diverse:
Det er de usynlige tings herlighed...at de ej heller undergaa
nogen egentlig forandring, men kun en forvandling fra klarhed til
klarhed. (Grundtvig, N.F.S.: DKT 1886, s. 253).
Per Nørgaard:"Indse nødvendigheden af den
permanente forvandling, som en af livets grundlove (a-4 mappe
1)
To synspunkter om Jonas i GT er ikke i niveau-højde: Den
teologiske påstand gør fortællingens indhold
af synspunkter og bodsprædiken til hovedsagen, den anden
påstand gør den mytiske forvandling af Jonas til
hovedsagen. Erik a. Nielsen, Fønix 5.årg. nr.4 1981,
s. 347.
Jørgen I. Jensen: forvandling og forklaring, prbl 1984,
s. 76, hft. 5
Forvanding (Verwandlung) i RGG. 3/4 af stoffet om primitive
religioner, shamanisme, magi - så lidt om nadveren, samt
henv til 1. Kor. 15,51 og 2. Petr. 3,13 - ialt 1/2 spalte.
Anne Marie Aagaard: - KFPT 1990/42
Mogens Lindhardt: Ikonen med det evige liv (1991) s. 127f. Er
hovedsagen forvandlingen - fordi vi ikke kan holde ud at
være flere ting på en gang (simul justus simul
peccator)
Tags: LHV
Jesus som 12-årig
i templet (Rembrandt/Nolde) - [top]
19/ 201 |
billed-iagttagelse |
nyt-gammelt |
Indhold: Nolde eller Rembrandt billede, bøn,
Luk. 2,41-52
På www:
Nolde: Jesus og de lærde
(Mental Image); -
Den lysende unge -
Darwin, Einstein gamle lærere; -
Lessing Photo Archive: Nolde; -
Maleri af
Castelian (ca 1490; -
Jesus som skolemester - 12 år gammel;
Mål: at vise opgør som legitimt, men at
opgør ikke nødvendigvis betyder brud
Hvordan:
Vis først billede: Hvor falder lyset? Det
er den unge, der kaster lys på de(t) gamle. Læs
teksten sammen med konfirmanderne. Billedet igen + læsning
af bøn. Kan kombineres med Modbilleder
Andre billeder - med andre tolkningspointer - se Vue over kirkeåret -
Helligtrekongertiden A
Krydshenvisninger: Min sande familie;
;
;
;
;
;
Bibel
| Luk. 2, 41-52 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Joh. 1, 12-13 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Bøn:
Gud, du gør alting nyt! Lær os at forvandle os,
så også vi kan blive nye. Vi ved, at livet kan
gøre ondt og bringer opgør. Der kan komme noget
fremmed over de huse og hjem, som ellers kan synes så
kendte. Lad os vokse igennem det og lad os blive mere hele
mennesker af det. Din virkeligehed er som et hus, hvor vi altid
er hjemme. Lad os møde den i den verden, som omgiver
os.
Billed: Emil Nolde: Jesus som 12-årig i templet
Tekst: Luk. 2,41-52
Tags:
Månedens billede
- Beskyt mig mod det jeg ønsker -
[top]
19/1423 |
billed-iagttagelse |
faste |
Indhold: Fastetidsbillede. En Jenny Holzer-installation
x-klip til bøn fra "Himlen i mine fodsåler".
På www:
Om Jenny
Holzer (Wikipedia); -
Billedet findes her; -
Billedtolkning i "At åbne en
Verden"; -
; -
;
Hvordan:
Den amerikanse installationskunstner her lavet
dette "Protect Me From What I Want" - flere steder. Her
selvfølgelig en protest mod et tøjleløst
forbrugersamfund - her dikotomisk fremstillet: en hektisk,
pulserende storbygade og så den kolde, forretningsbygning,
med stramme linier, "uforstyrret af gadens larm" - den eneste
kirke, vores samfund har? Fastetiden kan meget vel bruges til
at arbejde med spørgsmålet om der er noget vi skal
give afkald på. Om man så skal inddrage ting som
Cecil Bødkers "Det daglige brød" ved jeg knap om
jeg skal anbefale. Men krydshenvisningen ligger der fra den gang
digtet indgik i adskillige konfirmandmaterialer! Måske der
sammenlignes med en bøn fra "Himlen i mine
fodsåler": 'Herre/ jeg springer alle åndrighederne
over/ og hele den vamle tone/ Giv mig hvad jeg har brug for/ nu/
eller jeg bliver skidesur.' Formentlig skal den læses som
sarkastisk - mere vendt som budskab mod bedende som sådan
end som egentligt henvendt til Gud.
Krydshenvisninger: Fadervor. 4: giv os i dag vort daglige
brød;
;
;
;
;
;
Bibel
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tags: LHVtmp
Månedens billede
- Hvedekornet (August 2013) - [top]
19/1342 |
billed-iagttagelse |
vækst |
Indhold: Billede af hvedekorn - stærtk
forstørret og i tværsnit
På www:
Grainchain.com - hvedekornet i detaljer; -
; -
; -
; -
;
Mål: Vække undren over skabelsens
kompleksitet
Hvordan:
Vises - til samtale om kompleksitet i selv det
mindste. Hvis man bruger dette billede sammen med elementet
"Hvedekornet" (ovenfor), kunne man tænke sig
følgende begyndelse, når man har vist både den
uanseelige sten og det uanseelige hvedekorn - og måske
fortalt anekdoten: "Nu synes I måske stadig at et hvedekorn
ser lidt ubetydeligt ud og meget enkelt.."
Krydshenvisninger: Hvedekornet;
;
;
;
;
;
Bibel
| Joh. 12, 24- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Egentlig havde jeg tænkt månedens billeder skulle
være stærkt symbolske, dybe - men måske kan
dette lidt tørre, videnskabelige tværsnit af et
hvedekorn også vække undren. Billedet er bragt
med tilladelse fra GrainChain.com Se her.
Tags:
Månedens billede
- Pilgrim i landskab - [top]
19/1430 |
billed-iagttagelse |
pilgrimsrejse |
Indhold: Billede af Karl Friedrich Schinkel: Landschaft
mit Pilger.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Udfra pilgrimstanken at reflektere over
vores mål
Hvordan:
Kan blive snak om bare det at have et mål.
Hvad er pilgrimsrejsen - den er jo kommet på mode igen? Kan
det være rimeligt at se på hele livet som en
(pilgrims)rejse? Er det uartigt - rent reformatorisk-luthersk?
- fx. det modsatte af at være "jorden tro", eller leve i
kald og stand? Kunne det være sundere at forestille sig at
være i bevægelse mod et religiøst mål,
end blot at studere rejsekatalogernes eksotiske strande? Man
kan have Blicher's digt Trækfuglen i tankerne "Sig
nærmer tiden, da jeg må væk", Ingemanns "Dejlig
er jorden" - men også Grundtvigs "Den signede Dag":
"Så(ledes) rejse vi til vort fædreland".
Krydshenvisninger: Pilgrimstanken;
;
;
;
;
;
Bibel
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tags: LHVtmp
Pilgrimstanken
- [top]
19/1433 |
billed-iagttagelse |
pilgrimsrejse |
Indhold: Billede af Karl Friedrich (fuld format)
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Krydshenvisninger: Månedens billede
- Pilgrim i landskab;
;
;
;
;
;
Bibel
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tags:
Vejen
- [top]
19/ 402 |
billed-iagttagelse |
vejen |
Indhold: Billede af gold vej tilspidsende sig mod
horisonten. Se billede og samtale med forskellige
supplementsmuligheder.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Skitsere modbillede til den eksistens, som
blot er noget der "går deruda' "
Hvordan:
Vejbilledet vises, man taler om hvilke
følelser, billedet rejser. Negative/positive. Der er altid
nogen drenge som synes, det er fedt med bare deruda' - andre ser
billedet som tomt. Man kan læse bønnen og
spørge hvordan den tolker billedet og videre samtale om,
hvad i vores kultur, bønnen forstår som noget bare
deruda'. Og så en samtale om begrebet vejen/den sande
vej.
Inddrag eventuelt Vejen - som
fællesskab.
Elementet Trojborg kan supplere som en
slags modbillede. som tegnes på tavlen.
"Jeg kender en vej" er oplagt, og i
øvrigt velegnet ved konfirmation.
Se også Prinsessen i kornmarken.
Krydshenvisninger: Trojborg;
Prinsessen i kornmarken;
Der er en vej som verden ikke kender;
Vejen - som fællesskab;
;
;
Bibel
| Joh. 14, 6- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Bøn:
Skal vi bare deruda'? Jesus sagde engang. "Jeg er Vejen,
Sandheden og Livet". Den vej er snoet - og den giver tid, tid til
at leve, tid til at føle. Lad os ikke have så
travlt. Lad os nå at at drømme og at føle -
så vi opdager, hvad vi virkelig har brug for.
Billede: Vej
Salme: DDS 338, 414
Tekst: Joh. 14,6
Tags:
Jante-loven /en helt
anden slags lov - [top]
19/ 191 |
dramatisering, samtale |
socialisering |
Indhold: Aksel Sandemoses Jante-lov sat overfor et
positivt modstykke. Bruges eventuelt sammen med Jesus og synderinden.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Vise at "lov" også er noget indre, en
mekanisme.
Hvordan:
De to love læses vekselvis af to
konfirmander på holdet (Lad snarest den "pæne" tage
jante-loven og den frække den helt anden end omvendt!).
Samtale om, hvordan det er at komme ind i en klasse hhv.
præget af den ene eller den anden lov. Kan kombineres med
Niels Malmros' film Kundskabens
træ (1 time 45 min) - måske også med
syndebukkemotivet.
99: er vi nået kvalmepunktet i brugen af Jante-lovs
motivet?
Krydshenvisninger: Jesus og synderinden;
Kundskabens træ;
;
;
;
;
Bibel
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Jante-Loven
Du skal ikke tro du er noget
Du skal ikke tro, du er lige så meget som os
Du skal ikke tro, du er klogere end os
Du skal ikke bilde dig ind, du er bedre end os
Du skal ikke tro, du ved mere
Du skal ikke tro, du duer til noget
Du skal ikke le ad os
Du skal ikke tro, du kan lære os noget
Og en helt anden slags lov
Du skal vide, vi andre regner med dig
Du skal vide at der altid er nogen der er afhængig af
dig
Du skal vide at der er noget i dig, vi har brug for
Du skal vide at vi holder af dig
Du skal vide at vi også kender til at føle os
mislykkede
Du skal vide at du hører sammen med os
Du skal vide at vi også kender til at blive til grin
Du skal vide at vi vil også gerne lære af dig
Hvor "står" jante-loven
Hvad dømmes og straffes af JANTE-loven?
Baggrundsstof:
Første sted jeg har fundet Jante-loven brugt er hos
Davidsen: Komponenter til Kristendomsundervisning 1,(1970) s.
280, hvor mna også finder citatet "Jantes religion" -
citeret fra "En flygtning krydser sit spor".
Stjernebøgerne hhv. s. 86 og 222-4.
Tags:
Lille Ludvig
- [top]
19/ 983 |
fortælling |
rigdom |
Indhold: Læsning af lignelsen om den rige bonde
- fortællingen om Ludvig er en slags udlægning. Se
eventuelt arbejdsark om Den rige
bonde.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Lignelsen og fortællingen kan bruges
til at diskutere spørgsmålet om rigdom og
forpligtelse - og hvad der måtte være menneskets
ret.
Hvordan:
Lignelsen læses. Der fortælles om
Ludvig. Når - og hvis - man inddrager Luthercitatet, kan
man kaste ud til diskussion: er man en tyv, hvis man beholder sin
ejendom for sig selv?
Lille Ludvig kan også bruges til at illustrere en side af
den sag, at vi ikke skaber os selv og vort eget liv. (Eventuelt
i forbindelse med Guds Almagt.) Salmen
Du gav mig, O Herre, en lod af din jord
kan inddrages.
Krydshenvisninger: Den rige bonde;
Guds almagt;
Du gav mig, o Herre en lod af din jord;
;
;
;
Bibel
| Luk. 12, 13-21 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Luk. 16, 19-31 Gl.v.
| Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Jeg mener at Søren Kierkegaard er ophavsmand til
fortællingen om lille Ludvig.Her er den i en fri gengivelse
og i min drejning.
Lille Ludvig og hans mor og deres daglige tur med
barnevognen. I lange tider er det sådan, at lille Ludvig
sidder i vognen og bare
lader sig køre og nyder verden. Men så en dag finder
Ludvigs mor på at lade
Ludvig skubbe vognen selv - og han er rævestolt. ¯Se,
Ludvig kan selv skubbe
den tunge vogn®, siger hun til veninden. ¯Ja, Ludvig er sandelig
stor®, siger
hun. Og Ludvig vokser mange centimeter inden i og opdager da slet
ikke, at
mor endnu tager det allermeste af trækket.
Sådan får lille Ludvig selvtillid og mod på at
klare de opgaver, der
efterhånden stilles ham. Ikke altid så hensynsfuldt
som da moderen styrede alle
eller næsten alle begivenheder, men med selvtilliden vokser
også evnen til at
sige fra overfor de opgaver, som er for store endnu, og dem, som
der slet ikke
kan tages fat på.
Ludvig er en af dem, der får det legende let. Det er som
om opgaverne altid
passer til ham og hans selvtillid.
Lille Ludvig bliver til store Ludvig, en Ludvig, der i
enestående grad kan
selv. Og vi kan så forestille ham i den rige bondes
situation. Han gør status over
en blomstrende virksomhed, skabt af ham selv. Det er mit, det er
mig, der har
skabt det, jeg er ikke forpligtet overfor andre end mig selv med
al min rigdom -
siger han. Så en dag taler Gud til ham. Måske
dramatisk sådan som i Jesu
lignelse: "I nat kræves dit liv af dig" Men måske
på en hel anden måde: Gud lader
ham en dag se en mor og et barn. Moderen lader barnet skubbe
barnevognen,
og det skubber stolt afsted med vognen i den tro, at det er helt
dets eget værk,
at vognen bevæger sig. Og så kommer han måske
i tanker om sin egen
barndomserindring, den herlige fornemmelse at kunne selv,
skønt det jo ikke
forblev en hemmelighed for ham, at der var større
kræfter, som hjalp til.
Og måske så han pludselig alt det, som havde
båret ham gennem livet - som
han ikke havde skabt selv, som ikke var hans fortjeneste.
Først grundtilliden,
han havde hentet hjemmefra, men så også alle de
begunstigede vilkår, som
havde hjulpet, så lige netop han havde kunnet udnytte de
evner og gaver, han
havde fået. Det sted på jorden, han var vokset op,
den uddannelse han kunne
få...osv.
Så ville det slå ham, at det jo slet ikke var hans
altsammen. Uanset han også
havde arbejdet for at få det, så var det jo ikke mere
et resultat af hans arbejde,
end barnevognens bevægelser dengang havde været det.
Han ville f.eks. kunne
nikke genkendende til en prædiken, som Luther engang holdt
over fortællingen
om Lazarus og hans rige modpart:
¯Den rige mand tænkte: Min formue tilhører mig,
som også juristerne siger:
Jeg kan give en anden, hvad jeg vil. Han mente ikke at handle
ondt, da han
ikke bespiste Lazarus ved sit bord. Men Guds ord undertrykker
denne naturlige
og borgerlige ret .. Man siger: Det er mit gods! Nej, det er Guds
gods,
hvormed du skal hjælpe din næste. Gør du ikke
det, så er du en tyv.®
Store Ludvig har nikket. Noget er der om det.
(Jeg har brugt sammenhængen i en prædiken 1.s.
e.tr B, trykt i Tidens Fylde Anis 1985).
Tags:
Syngende sten
- [top]
19/ 379 |
fortælling |
forvandling |
Indhold: Den indianske fortælling Syngende
Sten.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Pointer: navn og identitet, hjælpende
kræfter, nødvendigheden af at drage ud for at blive
sig selv(?).
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
Bibel
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Syngende Sten
(-ksf genfortælling af Vagn Lundbys udgave)
En ung indianer gik til sin bedstefader og sagde: Jeg
hører, at der findes en syngende sten, og at den er stor
medicin for den, der finder den. Er det rigtigt? "Det er sandt",
sagde bedstefaderen. "Gå kun mod nord. Så vil du
finde den".
Næste dag drog den unge indianer mod nord. Han passerede
søer,
gik gennem store skove og kom til sidst til en stor klippeblok,
som bedstefaderen sad på. Han gav sit barnebarn sine
fletninger og fortalte ham, at den syngende sten ikke var mod
nord, men mod vest.
Så vandrede den unge kriger mod vest i flere dage; han
fulgtes
først med ræven, så med duen og tilsidst den
glitrende guldsmed. Efter en dags vandring sammen fortalte den
ham, at den syngende sten ikke lå mod vest, men mod syd.
Indianeren begav sig da den følgende dag mod syd. Han
fulgtes et stykke vej med en hund og hendes hvalpe. Senere gik
han gennem enge af saftigt græs og mødte en hjort,
der sang fire sange for ham. En mus tog ham med udover
prærien, og til sidst fortalte musen ved indgangen til sit
hul, der var alt for lille til indianeren, at den syngende sten
ikke lå mod syd, men mod øst.
Den næste morgen begyndte den unge indianer sin vandring
mod
øst. Først mødte han en gammel kone, som
viste ham sin grenhytte, dernæst kom han til
Bedstefader-Lille-Dreng, der gav ham bøffelkød og
lod ham overnatte hos ham. Dagen efter nåede den unge
indianer til en bred, rivende flod, hvor der ingen vadesteder var
at se. Da lyttede han til sit hjerte, som sagde: Der er altid et
sted, hvor et barn kan krydse floden. Så gik han ud i
floden, og vandet nåede ham ikke længere end til
knæene.
Efter han var kommet over floden, gik han en tid endnu. Så
så
han i det fjerne en mærkelig teltlejr. Han gik hen mod
lejren,
og på vejen mærkede han, hvorledes en sær
spænding bredte sig
i brystet. Og da han var helt tæt på kredsen af
telte, kom
alle hans søstre og brødre og fætre og
kusiner, forældre,
bedsteforældre, onkler og tanter og øvrige
slægtninge ud af
teltene og råbte glædestrålende til ham:
Velkommen hjem,
Syngende Sten!
Baggrundsstof:
Vagn Lundbye: Alt er liv 1976, bd. 1 s. 23 (indiansk,
hankøn). Vagn Lundbye: Hvalfisken 1980. s. 61-62.
(Grønlandsk, hunkøn)
Tags:
Hvedekornet
- [top]
19/1003 |
fortælling + (action) |
vækst |
Indhold: Anekdote om betydningsfuldhed. Billede af det
komplekse hvedekorn.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Man kan eventuelt have et lille hvedekorn og en
lillebitte sten med og spørge om forskellen. Derefter kan
man fortælle anekdoten nedenfor. Måske bør man
også sige at ordene om hvedekornet siger Jesus nok om sig
selv, men også om det, som gennem ham bliver menneskets liv
og mulighed.
Man kan dernæst at vise det den "tekniske" tegning af
hvedekornet - det er nok en anelse mere gådefuldt end at
spørge om forskellen på et korn og en sten. Det lidt
mærkelige billede kan uddybe respekten for kompleksiteten
i skabelsen. Det er en næsten kontrapoetisk tilgang i
forhold til den i i hvert fald en periode forslidte novelle,
Åsynet, af Martin A. Hansen -
(Månedens billede august 2013.)
Krydshenvisninger: Månedens billede
- Hvedekornet (August 2013);
;
;
;
;
;
Bibel
| Joh. 12, 23-24 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Hvis ikke hvedekornet lægges i jorden og dør
bliver det kun det ene korn, men hvis det dør, bærer
det megen frugt.
Joh. 12,24
Et hvedekorn er en lille, tør uanseelig ting. Og ligger
det gemt væk i en kornbunke på et loft, bliver den
ved med at være en lille tør og uanseelig ting.
Der var engang to mænd, der var på besøg i den
del af landet, hvor de var vokset op. De gik rundt i den
minelandsby, den ene var fødti, og som de begge havde
leget i. De var begge to blevet til noget stort og
betydningsfuldt, men nu gik de rundt på gaderne i minebyen.
Pludselig bøjede den ene sig indover en af den mange
slaggebunker der var, tog en enkelt lille slagge ud af bunken,
holdt den op og sagde: Her ser du vores liv - dit eller mit - et
øjeblik hæver det sig op, måske endda som
noget stort og betydningsfuldt - men så, i næste
øjeblik - han tog stenen og kastede den til bage i bunken
- forsvinder det, og er bestemt til at forsvinde, i
skæbnens store slaggebunke.
Nej, nu skal du se, sagde vennen. De gik uden for byen, ud til
vennens barndomshjem, en lille gård. De gik op på
kornloftet. Der lå en stor bunke hvede. Se her, sagde
vennen, og tog et enkelt korn op.
Ligesom din slagge er hvedekornet en lille uanseelig ting, men
det er ikke bestemt til at forsvinde som en slagge blandt
tusinder andre; det er, trods sit ringe udseende, bestemt til at
bære frugt.
Det er Guds synsvinkel på mennesket - det enkelte menneske
kan se sølle ud, men det er dog ikke en slagge, men et
hvedekorn, som sås, og forvandles til at bære meget
frugt.
(ksf - seneste version 2011)
Tags: LHV
Modbilleder
- [top]
19/ 259 |
koncept (del-) (didaktisk) |
erkendelse |
Indhold: En række lignelser af eller
fortællinger om Jesus.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: At give eleverne sans for at evangeliet ofte
giver en helt anden måde at se tingene på end vores
normale. Evt. histo-
risk: anderledes end datidens normalopfattelse.
Hvordan:
De enkelte evangeliske "modbilleder" bruges fx.
efter at man har abejdet med collagerne Hvad
påvirker os - fx. en overgang med et "dagens
modbillede", som fast led i nogle timer.
Jeg har valgt det måske lidt forslidte ord modbillede
fremfor fx. "Nye billeder", selv om "modbillede" risikerer at
blive for entydigt negativt bestemt af det, det er modbillede
til; men ordet giver associationer til "modgift", som er
relevante, når udgangspunktet er det (muligt) syge
øje - Øjet er legemets
lys.
En ikke udtømmende række forslag:
Arbejderne i vingården -
modbillede til "noget-for-noget"-samfundet
Jesus som 12-årig i templet -
modbillede til "(kerne)familie" som dominerende faktor.
Jesus og synderindenModbillede til et
samfund bygget op på dom og det at sætte i
bås.
Krydshenvisninger: Hvad påvirker os? 2;
Øjet er legemets lys;
Arbejderne i vingården;
Jesus som 12-årig i templet (Rembrandt/Nolde);
Jesus og synderinden;
;
Bibel
| Mt. 6, 22- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tags:œ trenger til red - der er for
konkrete eksempler - Atåbne!
Vejen - som
fællesskab - [top]
19/ 438 |
læsning, NT |
fællesskab |
Indhold: "Vejen" som navn på
læren/fælleskabet i den første kristne kirke:
Apg. 9,2; 19,9.23; 22,4; 24,14.22 -
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Moderne religiøsitet tænker
oftest i den individuelle vej og udvikling - Apostlenes
Gerningers måde at bruge begrebet viser en langt mere
fællesskabsorientert måde at tænke troserfating
og udvikling på.
Hvordan:
Man kan læse et par af stederne fra
Apostlenes Gerninger ad hoc i forbindelse med forskellige
"vej"-temaer, fx Vejen.
Jesu ord om sig selv: "Jeg er vejen, sandheden og livet" kan
også være en anledning. Hvad mener Jesus med at han
er sandheden? Vi hører det som eksklusivt og individuelt
retter: Jesus er sandheden og vejen for mig. Men
måske skal man mere forstå det som en proces (en
bevægelse) i et fællesskab, og derfor i stadig
samtale også under forandring? Vejen som religiøst
begreb kan give anledning til at diskutere sandhedsbegrebet i
kristendommen. Er der kun én vej til frelse?
Krydshenvisninger: Vejen;
;
;
;
;
;
Bibel
| Apg. 9, 2- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Apg. 19, 9-23 Gl.v.
| Ny v. | Norsk -
| Joh. 14, 6- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Apg. 24, 14-22 Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tags:œ mangler indholdsmæssig
klarhed
Arbejderne i
vingården - [top]
19/ 18 |
læsning, NT: lignelse |
godhed |
Indhold: Jesu lignelse læst eller genfortalt.
Tekst til genfortælling + tolkende kommentar.
Indgår i vue over denne del
af kirkeåret
Den barmhjertige Samaritaner i Carl Kochs: "Jesu lignelser": her
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Eventuelt modbillede til
arbejdsmarkeds(u)retfærdigheden, hvor menneskets værd
bliver identisk med dets produktivitet.
Hvordan:
Eventuelt fortalt med diasserie eller overheads
lavet fra N.E.Steffensens Du er altid en dagløn
værd, Aros 1979. Nu tilgængelig på cd-rom:
"Guds Rige er ligesom.." - interaktivt, på print, med
arbejdsark - se nedenfor.
I Den hemmelige vej findes lignelsen
som begivenhed 68 - 104.
NB. husk mulig parallel til Øjet er
legemets lys. Er dit øje ondt, fordi jeg er god?
Krydshenvisninger: Modbilleder;
Den hemmelige vej, Vælg selv...;
Øjet er legemets lys;
;
;
;
Bibel
| Mt. 20, 1-16 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Jesus fortæller engang: Med Guds rige - eller Guds
virkelighed i verden - er det som med en vingårdsejer. Han
går tidlig om morgen til torvet, hvor de arbejdsløse
står. Han tilbyder nogle af dem arbejde med at høste
hans vin og de aftaler en normal dagløn: en denar. Efter
en time får flere arbejde, og dagen igennem, selv til den
sidste time før fyraften, ansætter han nye
arbejdere. Da arbejdsagen er slut kaldes arbejderne sammen. Og
de sidste ansatte får først udbetalt deres
løn: en denar. De arbejdere, der havde arbejdet den hele,
hede lange dag, tænkte: Ah, vi får så nok mere
end aftalt - men de fik også en denar. Det blev de vrede
over, men vingårdsejeren sagde:
"Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig
om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den
sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at
gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit
øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste
blive de første, og de første de sidste."
Gud giver det tilstrækkelige - uafhængigt af
menneskets fortjeneste. Man kan kombinere med bønnen om
det daglige brød - eventuelt udfra vinkelen i At
åbne en verden. Guds rige er så det sted, hvor dette
er menneskers virkelighed. Der kan udledes en samfundsetisk
pointe: Hvor Guds rige spejler sig i vores liv, der er det ikke
rangorden, respekt eller løn efter fortjeneste, som er det
fundamentale. Derfor kan lignelsen også fungere som
"modbillede" på vores fremherskende
tilværelsesforståelse.
Tags:
Trojborg
- [top]
19/ 389 |
oplevelse, billed- |
vejen |
Indhold: Om Trojborgens symbolbetydning. Kaldes
også trojaborg.
På www:
Trøjborgen i Froejel; -
Labyrinten på Tao
Fong Shan; -
Labyrinten i Chartres; -
Tegninger, fotos,
Mazes; -
Skitse til at tegne
Trojborgen;
Mål: Visuel oplevelse af labyrintisk vej.
Beskæftigelse med symbolets mulige brug historisk.
Hvordan:
Med bløde, stadigt større buer
forbindes a med 1, b med 2, c med 3, d med 4, og så
fremdeles. Se ovenfor link til "skitse til at tegne en trojborg"
Kristent symbol? Findes både i og udenfor kristen
sammenhæng. Funktion: har man skullet kravle igennem som
et slags påskeritual?
Man kan begynde mystificerende, mens trojbogen endnu er det
åbne kors på tavlen, ved at spørge om det er
et kristens symbol.
Billede af trojborgen ved Fr”jel kirke, Gotland, hvor man mener
den kan have været brugt, måske således at man
har skulle kravle vejen, måske som påskeforberedelse.
Trojborge findes som kalkmalerier i kirker, men er ikke bundet
til kristen sammenhæng.
Labyrintoplevelsen kan foregå på tavlen. Nogle har
brugt kridt på et gymnastiksalsgulv - eller sten på
stranden for at lave den i naturlig størrelse. Værd
at huske på en udflugt med konfirmanderne!
Krydshenvisninger: Vejen;
;
;
;
;
;
Bibel
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Baggrundsstof:
Labyrinter som kalkmalerier i danske kirker. Se her. Vist
alle trojborge. Hesselager og Roerslev, begge Fyn. En fra
Skive. I Norge findes de også Den julianske
borg og Nordkyn Gamvik Labyrinten
Tags:
Snedronningen
- [top]
19/ 362 |
oplæsning, eventyr |
erkendelse |
Indhold: H.C. Andersens eventyr
Læsning/ genfortælling af 1. historie,
genfortælling af 2. samt af 7. historie. Sammenstilling med
Mt. 6,22-23 og Mt. 7,3-5.
Genfortælling her.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Pointen er at Kajs syge øje helbredes ved
Gerdas kærlige søgen.
Elementet her er en genfortælling - meget
sammentrængt, men med hovedpointerne
med. Originalteksten findes på Det kongelige Biblioteks
tekstsamling: Klik her. -- Norsk - kort genfortælling:
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
Bibel
| Mt. 6, 22-23 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mt. 7, 3-5 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
H.C. Andersen fortæller i eventyret Snedronningen at
Djævelen
havde konstrueret et sindrigt spejl. Det var sådan
indrette, at alt godt og smukt, som spejlede sig deri straks blev
grimt og kedeligt, og ondt at se til. Og nu morede de små
djævle sig med at farte verden rundt og spejle alt og alle
deri - og se, hvor
kedelig og trist Guds hele skaberværk kom til at se ud i
spejlet - og folk blev, som de så sig selv i spejlet.
Nu fik djævlene den idé at de ville spejle den
gode Gud selv. Men på vejen op til himlen lo de så
meget over det der ville ske, når Gud spejlede sig, at de
tabte spejlet og det splintredes i millioner af stykker. Og
sådan gjorde det i grunden endnu mere skade end
før.
For nogle fik splinter af troldspejlet i hjertet, og de
hjerter blev kolde og hårde - andre fik dem i
øjnene, og så så alt forvredet ud, og det var
kun det kunstige, det kantede, som var interessant for de
øjne.
I en fattig baggård, oppe i to lejligheder under taget, bor
to børn, Kaj og Gerda. De leger sammen hver eneste dag.
Deres forældre havde fundet ud af at forbinde de to
lejligheder henover taghjørnet med to blomsterkasser,
så de frit kunne gå mellem lejlighederne. I kasserne
voksede der - foruden nogle krydderurter - det yndigste lille
rosentræ. Børnene holdt af hinanden og deres fine
lille rosenhave.
Og Gerdas gamle bedstemor fortalte dem eventyr - og engang
imellem sang hun et vers for dem:
Ak, søger de ydmyge steder,
i støvet for Frelseren græder,
så får I vor Jesus i tale,
thi roserne vokser i dale.
En vinter fortalte bedstemor dem om snedronningen. Hun fortalte
om hvor kold hun var og om hvordan hun fik blomster af is til at
vokse frem på vinduerne. Dér hvor snefnuggene
dansede allertættest, dér var sendronningen.
En forårsdag, netop som Kaj og Gerda legede allerbedst,
sagde Kaj pludselig av - det stak ham i hjertet, og et
øjeblik efter var det som om han fik noget i øjet.
Gerda kunne ikke se noget i hans øje - ikke så
sært, for det var en splint af trodspejlet som var kommet
i hans øje - og han havde også fået en i
hjertet. Og nu syntes han pludseligt at alt, hvad der før
var kønt og dejligt, var grimt og kedeligt: Øv, se
hvordan roserne er ormædte og så lille vores have dog
er. Det eneste der derefter interesserede ham var noget med
matematik, eller hvordan man regnede den ud og iøvrigt
hvordan man gjorde nar ad folk.
Da det nu igen blev vinter, var der én ting Kaj syntes var
smukt: snefnuggenes uendeligt variede mønstre og strenge
geometriske former.
En dag da han legede på torvet med de andre drenge så
han snedronningen i hendes kane. Han bandt sin slæde til
den, og hun sætter afsted med ham i en flyvende fart. Det
går så stærkt at han vil bede sit fadervor, men
han kan kun huske den store tabel.
Dernæst hører vi i det meget lange eventyr
i syv afsnit om hvordan Gerda drager ud i verden for at finde sin
elskede Kaj, som sådan er forsvundet - tilsidst når
hun frem.
Til sidst, på Nordpolen, finder Gerda Snedronningens slot.
Hun går gennem de store kolde sale. Og dér,
dér finde hun endelig Kaj. Han sidder helt blå af
kulde og flytter rundt på nogle store isklodser -
forstands-isspillet kalder han det.
"Men, Kaj, søde Kaj" siger Gerda og begynder at
græde. Da Kaj ser hendes tårer, begynder han
også at græde. Og hans tårer skyller splinten
ud. Nu kan han se hendes store kærlighed. "Gerda,
søde Gerda" svarer han. Og han bliver så god og varm
om hjertet, at issplinten der smelter bort.
Og så kan de to begynde at drage hjem. Da de tog afsted,
var de børn, nu er de blevet voksne. Men bedstemor sidder
stadig derhjemme. Og endnu engang nynner hun verset
Ak, søger de ydmyge steder,
i støvet for Frelseren græder,
så får I vor Jesus i tale,
thi roserne vokser i dale.
Tags:nb tekst findes i tekstpanel
her - og i txt-x
Vi sidder i en jolle
- [top]
19/ 866 |
salmer, nye |
krise |
Indhold: Henvisning til Esther Bocks tekst,
spørgsmål til arbejde med teksten. Teksten findes
hos Kaj Mogensen: Tro, håb og kærlighed s. 48.
Konfirmandens bog.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Elementet fortsætter Vejen til livsglæden.
Kan udbygges med billedanalyse. (Følger senere)
Eventuelt også med analyse af billederne Fiskerne fra
Skagen sætter båd ud..Martin Rørbye (1847)
eller Bogmaleri fra omkr. 1000. Se Kaj Mogensen, jfr nedenfor.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
Bibel
| Mt. 8, 23-27 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Hvad er denne sejllads et billede
på?_______________________
Hvad er det for et tov, vi har kappet?_______________________
______________________________________________
Hvad er det for et kort og kompas, vi har smidt bort og
øde lagt?
______________________________________________
Hvad eller hvem er lyset et billede
på?_______________________
______________________________________________
Hvem er den person, som kommer?_______________________
_______________________________________________________
Ved dåben blev vi halet ombord i kirkens skib, og vi
fik Jesus med ombord i vor livsbåd.
Alligevel kan det være vanskeligt at finde og
følge denne vej på livets store ocean.
Baggrundsstof:
Esther Bocks tekst findes i Kaj Mogensen: Tro, Håb og
Kærlighed. Konfirmandens Bog s. 48.
Tags:
Klæder skaber
folk - [top]
Indhold: Samtale om hvad påklædning betyder
for hvem, man mener et menneske er - og hvordan bibelen bruger
påklædning som billede - bibelhenvisninger om skikken
at give et andet menneske klæder - samt det centrale om
dåben - at blive iklædt Kristus.
Under tekst et citat om forvandlingsfest og dress-code.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Der er eksempler nok at gå udfra. De
omvendte kaskettet, mærketøj - man kan bede dem
tænke på et lærerkollegium. Pigerne har helt
sikkert lagt mærke til forskelle i stil - og man kan
diskutere hvilken signalværdi der er bag de enkeltes
påklædning, om den er tilsigtet eller utilsigtet.
Kan bruges sammen med Kongesønnens
bryllup - dog er hovedpointen i denne lignelse ikke
forvandlingen, men dommen over det, der ikke lader sig forvandle.
Man kan indrage i samtalen, at menneskets "identitetsskifte" ved
opstandelsen af Paulus kan beskrives som et
klædningsskifte. Dødens
overvindelse (2. Kor. 5,1-3).
Krydshenvisninger: Kongesønnens
bryllup;
Dødens overvindelse;
;
;
;
;
Bibel
| Gal. 3, 27- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Sef. 1, 7-8 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| 2 Kg. 5, 22- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| 1 Mos. 45, 22- Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
I følgende citat er der nogle pointer at hente i forhold
til klæders og påklædnings betydning:
Kongesønnens bryllup er en
forvandlingsfest. "Den slags fester holder vi en del af i kirken.
Med deres egen dress-code. Den består f.eks. i
dåbskjole, konfirmationstøj, bryllupstøj og
ligskjorte. Hver gang forvandles vi, og sættes ind i en ny
sammenhæng og rolle. Nogle gange mere grundlæggende
end andre! Ensartetheden i påklædningen understreger
netop, at vi deltager i en forvandlingsfest, der er fælles
og først og fremmest afspejler vores fælles
grundvilkår.."
Ulla More Bidstrup i Præsteforeningens Blad 2005/38 s. 750.
Hun henviser videre til Søren Ulrik Thomsen "Kritik af den
negative opbyggelighed" (2005) - om den personlige afvikling og
afindividualisering, som indtræder ved deltagelse i
gudstjenesten (s. 182).
Tags:
Vejen til
livsglæden - [top]
Indhold: Livsrejsen set med Interrail-rejsen som
baggrund.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Samtalen kan tage udgang i
spørgsmålene:
Hvordan finder vi livets vej?
Hvad bestemmer livets vej for os?
DDS 338 og Den
signede dag med fryd vi ser, v. 7 kan inddrages.
Rejsen kan videre ses i billedet en sejlads. Se Vi sidder i en jolle - samt tolkes i lyset
af Prinsessen i kornmarken.
(Generelt om "vejen").
Krydshenvisninger: Der er en vej som verden ikke kender;
;
Vi sidder i en jolle;
Prinsessen i kornmarken;
Vejen;
;
Bibel
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
En præst:
Tusinder af unge rejser hvert år på Inter Rail i
Europa. De køber en billet, der gælder i en
måned. Med den kan de rejse med tog i en lang række
europæiske lande. Nogle lægger en fast rute fra
begyndelsen. Andre nøjes med at planlægge, hvilke
lande de vil besøge, og så er der dem, der bare
tager af sted på må og få.
Der er utallige veje gennem Europa, og alle kan frit vælge
at følge den vej, de vil. Det gælder bare om at
have det rart, at se noget nyt, og opleve noget nyt og
spændende. Så betyder det ikke så meget,
hvilken vej man vælger.
Livet er også som en rejse.
Der er mange måder at rejse gennem livet, - at indrette
sit liv på: Hvad man gør ud af skoletiden, hvilket
arbejde man vil prøve at få, hvem man vil komme
sammen med, hvem man vil giftes med, og hvor man en gang vil bo.
Alt dette er forskelligt fra person til person.
Og derfor vil vor livsvej også forme sig forskelligt
Vores livsrejse begyndte den dag, vi blev født, og den
ender den dag, vi dør. Det er ens for os alle. Det er
også ens for os alle, at den vej tilbagelægger vi kun
én eneste gang. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi finder
og følger den rigtige vej, for vi vil gerne, at vort liv
skal lykkes.
Vi kan ikke rejse på må og få som på et
Inter-rail-kort.
Baggrundsstof:
Momentet af kultur/tidskritik kan underbygges med William
Sutcliffe: Indien tur/retur. Borgens Forlag 2000. Om
back-packer-kulturen. Fra anmeldelsen i Information okt. 2000:
"Man er ikke på ferie, for man er ude at lære verden
at kende. Man er ikke turist, for man blender med de lokale.
Rejsen ligner ingen andres, for man gør det som
føles allermest rigtigt for en selv. Den er ikke spild af
tid, for man er ude at afprøve sine grænser,
så man kommer hjem som et nyt tolerant, åndeligt
menneske.."(-ksf)
Tags:
Kærlighed og frygt
- [top]
19/ 953 |
samtale, tema |
dom |
Indhold: Inspirations- og
læseark til samtale - om ordet "Frygt er ikke i
kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver
frygten ud."
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Man kan begynde med en samtale om, hvad ordene
umiddelbart kan betyde.
Eksempler fra et hold: En sagde, at det lød meget smukt,
men hun kunne egentlig ikke forstå det. En anden, at man
jo da netop i kærligheden kunne frygte - nemlig at miste
den, man elskede. En tredje sagde, udsprunget af samtalen, som
en nok løs, men ikke så skæv en association
endda: "Jeg kunne egentlig godt tænke mig at min sjæl
kunne være i en anden, uden at den blev der. Jeg kunne godt
tænke mig at være i et menneske, som har kræft.
For at prøve det." Det er ikke så skævt
endda. Kærlighed mellem mennesker har momentet af
ønsket om at være (i) den (hin) anden i
længselen efter at overvinde menneskets eksistentielle
ensomhed. Et par af bemærkningerne har fået nedslag
på det eksisterende læseark.
Dernæst læser eleverne ordene i deres
sammenhæng i Johannes 1. brev. Her viser det sig at frygt
handler om frygt for dom. Man kan så tale om at der godt
kan være en sammenhæng mellem den religiøs
frygt for dom - og så den alment menneskelige frygt for at
gå til grunde.
Der er i Elementer til kristendomsundervisning en del elementer,
som handler om dom. Dels det individuelle
skyldsspørgsmål i domsperspektiv: Den
gældbundne tjener og de dermed forbundne elementer, -
dels dom i mere bred eksistentiel forstand: angsten for
tilintetgørelsen og intetheden.
En afsøgning af nettet på begrebet "angst" gav
materialet til læsearket her. Eleverne kan undersøge
betydninger af angst/frygt ved selv at gå på nettet.
(Det lader sig ikke for alvor gøre at skelne mellem frygt
og angst - selv om det er blevet foreslået at frygt bruges
om den følelse, som vedrører noget konkret, men
angst bruges om mere eksistentielle forhold. Det dur oplagt ikke
her i forbindelse med 1. Johannes 4, men det holder heller ikke
i dagligsproget).
Man kan enten selv opbygge et arbejdsark af noget af det,
eleverne har fundet - det er det sjoveste - eller man kan
diskutere deres fund i forhold til det foreliggende
arbejdsark.
Man udfra arket diskutere om kærlighed overvinder frygt -
hvilken kærlighed gør det?
Teksterne på arket
I Emil Aarestrups digt om kærligheden er dødsfrygten
tilstede midt i kærligheden, intensiverer muligvis
kærlighedsoplevelsen. (Benny Andersens "Mørkets
sang" kan også bruges: "kloder kan flækkes som
ærter.. vis mig dit ansigt før alt er forbi,
så er vi begge tilstede"). (Se Tænd dine stjerner)
Her er angsten næsten væk i den aktuelle
kærligheds intensitet.
Citatet fra Jacob Holdts "Angst æder sjæle op" er en
måde at se forholdet mellem frygt og kærlighed og
medmenneske, som kan sætte sammenhængen mellem Guds
kærlighed og menneskers kærlighed til hinanden, som
i Johannesbrevscitatet er en given ting, i relief. Citatet giver
mulighed for at tale om hvad næstekærlighed
udspringer af - af den blotte fordring: "du skal", eller er der
en egenfordel i næstekærligheden - eller er der en
tredje mulighed: den spontane, umiddelbare kærlighed er det
mennesket er skabt med, og som folder sig ud, når mennesket
ikke er ødelagt. Af frygt for eksempel
Jakob Knudsen-citatet understreger rimeligheden i at føle
eksistentiel angst - uendeligheden er så stor!
Billedet med den gennembrudte himmelskal er sat der med samme
grund. Vores verdesnbilleder rystes undertiden - det giver grund
til angst.
Krydshenvisninger: Tænd dine stjerner;
;
;
;
;
;
Bibel
| 1 Joh. 4, 16-21 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tags:
Øjet er legemets
lys - [top]
19/ 414 |
samtale, tema (øjet) |
erkendelse |
Indhold: Jesu ord fra bjergprædikenen - i
sammenhængen "modbilleder" og "Hvad påvirker os".
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: at vise at forvandling i evangelisk forstand
kan tage sin begyndelse i en forvandling i måden at se
på
Hvordan:
Collagerne Hvad påvirker
os kan omtegnes af et øje. Jesuordene kan så
rejse spørgsmålet "er vores øje sygt".
Mt. 6,22-23 bruges som udgangspunkt, skrives på tavlen.
Legemet står for hele sindet. H.C. Andersens Snedronningen (hovedlinien i eventyret kan
illustrere øjet, der er blevet sygt, meget anskueligt.
Man kan tale om nødvendigheden af at have andre billeder,
andre "slibningerne" i øjet.
Kan danne indledning til række nytestamentlige modbilleder
Krydshenvisninger: Hvad påvirker os? 1 (indledende
forløb);
Snedronningen;
Modbilleder;
;
;
;
Bibel
| Mt. 6, 22-23 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mt. 7, 1-5 Gl.v.
| Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tags:
Skak - men for en
springer er der håb - [top]
Indhold: Niels Johansens drama video-filmet.
Opført af Amatører.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
- videofilmen er let forståelig, måske
næsten for let. Holdet følger godt med, men
"pinlighedstærsklen" overskrides undertiden.
Spørgsmål: befinder kirken sig uden for
grænsen i forhold til normalsamfundet. Er normalsamfundet
et maske-samfund?
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
Bibel
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tags:
|