Theol-P forside - Kultur og religionssamtale - forsiden

Samme Gud?

Oversigt:
Abraham og Melkisedek (1. Mos. 14, 18-20 ) - [gensidig agtelse - forsyn - almagt]
Du må ikke have andre guder.. (2. Mos. 20, 1-6 ) - [eksistentielt gudsforhold - sandt - falsk]
Hør Israel! .. Herren er én (5. Mos. 6, 5- ) - [Gud er én - elsk Gud af hele dit hjerte]
Gud som lys (Sl. 36, 10- ) - lys
Konge over alle guder (Sl. 95, 3- ) - [monolatri - monoteisme]
..der er ingen anden Gud end mig.. (Es. 45, 1-17 ) - [almagt - forsyn]
guders Gud (Dan. 2, 46-47 ) - [monolatri - monoteisme]
Mig er givet al magt (Mt. 28, 16-20 ) - [almagt - forsyn - Kristi magt]
Jeg er verdens lys (Joh. 8, 12-20 ) - lys
Det, I ærer uden at kende det... (Apg. 17, 22-34 ) - [skabelsestro - alle af Guds slægt]
Den, der bekender Sønnen.. (1. Joh. 2, 23-b ) - [bekendelse - menneskers projektion - kritik]

Alle temagrupper:
Samme Gud - Erkendelse og sandhed - Jesu forkyndelse og praksis - Frelse og forløsning - Sameksistens - Religionsdialog og mission - Lærepunkter og konfrontationer

Samlet bibelindeks
Litteraturhenvisninger Oversigt over litteratur, der er citeret fra.

.


Abraham og Melkisedek 1. Mos. 14, 18-20 .
Abraham er sejrherre i en krig med Sodama - og Sodomas konge opsøger ham for at få krigsfanger frigivet. Det foregår i nærheden af Salem, og der fortælles: "Melkisedek, Salems konge, kom med brød og vin. Han var præst for Gud den Højeste. Han velsignede Abram og sagde: "Velsignet være Abram af Gud den Højeste, skaberen af himmel og jord. Velsignet være Gud den Højeste, som gav dine fjender i din magt." Og Abram gav ham tiende af det alt sammen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Mos. 14, 18-20

Abraham viser agtelse for hedningepræsten Melkisedek - betaler tiende. Han agter netop tilbedelsen af og velsignelsen sagt på vegne af "Gud, den højeste, himmelens og jordens skaber". Når vi kommer til det religiøse grundspørgsmål, der handler om altings tilblivelse og altings styrelse (han gav dig dine fjender i din hånd) og bekendelse til tro på Gud som en sådan magt, så er der basis for gensidig agtelse. -

[top]


Du må ikke have andre guder.. 2. Mos. 20, 1-6 .
"Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 2. Mos. 20, 1-6

Gud er én, hans navn skal æres - afguderi fordømmes. Det rejser spørgsmålet: Hvad er afguderi? [Wingate s. 72]
Skal/kan vi bruge begrebet "afgud" om det, som er genstand og centrum for andre religioners tro?
Er GT's afgudsforståelse normsættende for den kristne?
Hvilke slags "afguder" tænker Luther på, når han i Den store Katekismus skriver: "Det, dit hjerte hænger ved, er din Gud".
-

Det, dit hjerte knytter sig til, er din Gud
En Gud kaldes det, som man venter sig alt godt fra, og som man tager sin tilflugt til i al nød. .. Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud.
..Mange mennesker mener, at have Gud og fuldt op af alt, når de har penge og ejendele. I stolthed stoler de så sikkert på det, at de ikke bryder sig om nogen anden. Se, de har også en Gud, som hedder Mammon (Matt 6, 24), det vil sige penge og gods, som de af hele deres hjerte knytter sig til, og som er den almindeligste afgud på jorden.
På samme måde med den, der stædigt sætter sin lid til, at han har store evner, klogskab, magt, gunst, venskab og ære, han har også en gud, men ikke den sande, den ene Gud.
Af Luthers store Katekismus. Oversat af Finn B. Andersen -

Om at bede i sandhed til Gud
Dersom En, der lever midt i Christendommen, gaaer op i Guds Huus, i den sande Guds Huus, med den sande Forestilling om Gud i Viden, og nu beder, men beder i Usandhed; og naar En lever i et afgudisk Land, men beder med Uendelighedens hele Lidenskab, skjøndt hans Øie hviler paa en Afguds Billede: hvor er saa meest Sandhed? Den Ene beder i Sandhed til Gud, skjøndt han tilbeder en Afgud; den Anden beder i Usandhed til den sande Gud, og tilbeder derfor i Sandhed en Afgud".
Søren Kierkegaard i Subjektiviteten er Sandheden Se her. -

-->

[top]


Hør Israel! .. Herren er én 5. Mos. 6, 5- .
Herren er vor Gud, Herren er én. ..Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke...
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 5. Mos. 6, 5-

Dette, som kaldes "sjema" (af hebraisk "hør"), er indledningen til den bøn, hvor jøderne bekender troen på Guds enhed og forpligter sig til at overholde loven. Ordene fortsætter med befalingen: Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke (v5). De ord, som Jesus bekræfter, er det første (vigtigste) bud i loven, - "..dernæst kommer: 'Du skal elske din næste, som dig selv' Intet andet bud er større end disse." Se: Det største bud i loven (Mt. 22,34f) Mattæus har ikke "Herren er én", det har Markus, og det er da også Markus, som der citeres for det "A Common Word", som en række muslimske lærde har spillet ud, som basis for den fælles sammentale. -

[top]


Gud som lys Sl. 36, 10- .
I dit lys ser vi lyset
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Sl. 36, 10-

Se Joh. 8 og Sura 24,35 -

[top]


Konge over alle guder Sl. 95, 3- .
Herren er en stor Gud, konge over alle guder
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Sl. 95, 3-

Kan forstås som udtryk for en monolatrisk opfattelse (at man dyrker én gud, men accepterer at der er andre (for andre folk) - til forskel for egentlig monteisme, der kun regner med én Gud. (Jfr. GDB 1965) -

[top]


..der er ingen anden Gud end mig.. Es. 45, 1-17 .
For sit folks skyld har Herren kaldet Kyros frem og givet ham held i hans erobringer. Herren har væbnet ham, skønt Kyros ikke kender ham.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Es. 45, 1-17

Ingen er uden for Guds sfære - heller ikke perserkongen Kyros. Alle og alt er redskaber i Guds hånd. Dette er ét af de utallige steder hvor monoteismen slås fast i Gammel Testamente. s. 72 i Celebrating Difference, Staying Faithfull

Koranen: Ingen anden Gud
Der er ingen anden gud end Ham - evig og levende. Ham, der eksisterer ved sig selv, og ved Hvem alt eksisterer. Hverken slummer eller søvn kommer over Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og på jorden. Hvem kunne gå i forbøn hos Ham (på Dommedag) - undtagen med Hans bemyndigelse? Han ved, hvad der var forud for skabelsen, og hvad der kommer efter den. Menneskene kan dog kun fatte så meget af Hans viden, som Han vil. Hans trone (kursi) rækker langt ud over himlene og jorden, og det falder Ham ikke svært at opretholde og værne dem. Han er den Ophøjede, den Mægtige.
Sura 2,255 - det såkaldte tronvers. -

[top]


guders Gud Dan. 2, 46-47 .
Da kastede Nebukanedzer sig til jorden og hyldede Daniel, han befalede, at man skulle bringe ham offergave og røgelse. Kongen sagde til Daniel: Jeres Gud er i sandhed guders Gud, kongers Herre og den, der åbenbarer hemmeligheder, siden du har været i stand til at åbenbare denne hemmelighed."
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Dan. 2, 46-47

Se også: ..din Gud er min Gud. -

[top]


Mig er givet al magt Mt. 28, 16-20 .
¯Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.®
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 28, 16-20

Dåbs- og missionsbefalingen. Kristus har al magt i himmelen og på jorden.
I hvilken forstand har Kristus al magt?
Har Kristus kun magt gennem dem og over dem, som tror?
-

Et religionsmøde
En præst har en flok libanesiske (palæstinensiske) børn på besøg i sin kirke. De er nylig kommet til landet og taler kun arabisk - og er alle muslimer.
Alterudsmykningen er et moderne krucifiks af Erik Heide, som godt kan tolkes som et magtfuldt Kristusbillede - lidt i lighed med Jellingstenens Kristus. Præsten fortæller, at det måske skal udtrykke netop ordene: "Mig er givet al magten..". Et af børnene forstod alligevel dansk, for han reagerede umiddelbart og sagde noget dæmpet på arabisk. Præsten spurgte tolken, hvad han sagde og hun smilede og oversatte: "Ikke over os muslimer".
S. 5 i Bibel - og mødet med anden tro

Historiens herre
".. for ved Kristus består alle ting. Men det betyder også, at Kristus er historiens herre. Verdenshistoriens (og religionshistoriens) forløb er ingen tilfældighed, selvom vi ikke med tanken kan udfinde nogen plan for dens forløb. Troen fastholder, at Kristus ved Faderens højre hånd, som den himmeIfarne Kristus og i sin præeksistens, er historiens herre, at den skjulte og uudforskelige vilje, som vi møder i historiens begivenheder, er den samme åbenbarede vilje, som taler til os i evangeliets frelsesbudskab, at den vil os det samme".
S. 205 i Skabelse og Genløsning

-->

[top]


Jeg er verdens lys Joh. 8, 12-20 .
Jesus kalder sig selv verdens lys
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Joh. 8, 12-20

Man kan sammenligne med trosbekendelsens "Gud af Gud, Lys af Lys" og lysverset i koranen (se nedenfor). Se også Sl. 36,10 "..i dit lys ser vi lyset." -

Gud er himlenes og jordens lys. Med Hans lys er det som med en niche, hvori der er en lampe. Lampen er omgivet af glas, og glasset er som en tindrende stjerne. Den tændes fra et velsignet oliventræ, der hverken hører til i øst eller i vest, hvis olie næsten kan lyse, uden at nogen ild berører den. Lys over lys. Gud leder, hvem Han vil, til sit lys. Gud giver menneskene lignelser. Gud er vidende om alt. (Sura 24,35) (Koran online) -

[top]


Det, I ærer uden at kende det... Apg. 17, 22-34 .
Paulus finder i Athen et alter for en ukendt Gud. Paulus roser athenerne for den fromhed, der kommer til udtryk ved at de dyrker det, de ikke kender. Men "det I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer: Gud, som har skabt verden." Han, som giver den liv og ånde, og lod alle folk udgå fra ét menneske, bestemte hvor de skulle bo udover jorden, for at de kunne søge ham - om end famlende. "For i ham lever vi, ånder vi og er vi. Som også nogle af jeres digtere har sagt: 'Vi er også af hans slægt'. Når vi nu er af guds slægt, må vi ikke mene at guddommen ligner noget af guld eller sølv.."
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Apg. 17, 22-34

Se også: Paulus på Areopagos - missionssynvinkelen.
- At kende Gud som skaberen (Apg. 14,16-179
-

[top]


Den, der bekender Sønnen.. 1. Joh. 2, 23-b .
v23 Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen. (Forudgået af: " v. 22: Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen."
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Joh. 2, 23-b

Bekendelse siger noget om Gud. Men kan man tale om Gud "i og for sig" - eller er bekendelsen det afgørende? Nedenfor to synspunkter, som hævder at det ikke giver mening at tale om samme Gud henover radikale forskelle i bekendelsen til Gud - og ét, som mener, at det at lægge al vægten på bekendelsen eller tilbedelsen gør kristen tro helt åben for religionskritikkens påstand at Gud er en menneskelig forestilling og projektion. Fra avisdebatten juni 2006. -

Hvem Gud er afgøres af bekendelsen
Om Gud kan vi intet objektivt vide. Ingen har set ham. Vi er overladt til vore forestillinger i form af billeder og ord, troens billeder og ord.
Derfor bliver det afgørende den Gud, som mennesker bekender sig til. Allah eller Den Treenige Gud. Så bliver det mindre vigtigt, om det i sidste instans er den samme Gud.
Eller rettere: Det bliver et erkendelsesteoretisk spørgsmål, som afgøres af smag og behag eller netop af bekendelsen.
Morten Kvist, Kristeligt Dagblad, 21.juni 2006 Bibel - og mødet med anden tro 7

Ikke samme Gud
Den kristne mener, at Gud ses og mødes i Jesus Kristus; hvilket betyder, at den eneste adgang til Gud er gennem Jesus Kristus, som er ophævelsen af loven. Muslimen hævder, at Gud ses og mødes gennem Koranen, som er stadfæstelsen af loven.
Disse to gudsopfattelser kan ikke forenes. Enten mødes Gud i Kristus eller i Koranen. Det hænger sammen med spørgsmålet om Guds menneskevordelse.(som) må kvalificere talen om Gud. Guds menneskevordelse i Kristus virker også tilbage i gudsbilledet.
Det kan ikke være den samme Gud, der åbenbarer sig både i Kristus og i Koranen.
Thomas Reinholdt Rasmussen Kristeligt Dagblad, 16. juni 2006 -

...Islamkritisk netværks [en gruppe, især præster, som er stærkt forbeholden overfor dialog med muslimer] store teologiske fejltagelse er, at de benægter, at jøder, kristne og muslimer tilbeder den samme Gud, nemlig Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.
Man går med denne benægtelse op imod både Det Gamle og Det Nye Testamentes understregning af, at den Gud, som er jødernes og de kristnes Gud, er alle folkeslags Gud.
Det må så også omfatte muslimernes gudstro. Man overser, at det netop er enigheden om, at det er den samme Gud, der gør, at man strides så intenst om den rette gudstro.
Guds menneskevordelse i Jesus af Nazaret står centralt i den kristne gudstro. For jøden såvel som for muslimen står Guds enhed, ophøjethed og hellighed centralt, hvilket den kristne ikke kan være uenig med dem i, men vil have de træk hos Gud til at gå i spænd med Guds menneskelighed.
Endelig fører Islamkritisk Netværks nævnte påstand til, at det så bliver tilbedelsen, der definerer, hvem Gud er, og da der er flere former for tilbedelse, bliver konsekvensen, at der så også er flere guder.
Det er en position, der åbner døren på vid gab for religionskritik i Feuerbachs ånd, nemlig at al religion er menneskeskabt.
Theodor Jørgensen, Kristeligt Dagblad, 13. juni 2006 ----
Sammen synsvinkel har Harald Nielsen: I den kristne skabelsestanke ligger tanken om, at alle mennesker på jorden er skabt i Guds billede til at tilhøre Gud.
Der er kun én Gud, himlens og jordens skaber. Derfor har man ikke ret, når man vil påstå, at det er ikke den samme Gud, kristne og muslimer tror på, for det ville jo betyde, at der var flere guder, hvoraf vi som kristne så kunne hævde, at vores gud var den største og stærkeste.
Gud skabes ikke i vor bekendelse eller tilbedelse - altså i vort billede. Gud er evig - var før alle ting og vil være efter alle ting.
Harald Nielsen, Kristeligt Dagblad 11. aug 2006

[top]