Theol-P forside
- Kultur og
religionssamtale - forsiden
Samme Gud?
Oversigt:
Abraham og Melkisedek (1. Mos. 14,
18-20 ) - [gensidig agtelse - forsyn - almagt]
Du må ikke have andre guder.. (2.
Mos. 20, 1-6 ) - [eksistentielt gudsforhold - sandt -
falsk]
Hør Israel! .. Herren er én
(5. Mos. 6, 5- ) - [Gud er én - elsk Gud af hele dit
hjerte]
Gud som lys (Sl. 36, 10- ) - lys
Konge over alle guder (Sl. 95, 3- )
- [monolatri - monoteisme]
..der er ingen anden Gud end mig.. (Es.
45, 1-17 ) - [almagt - forsyn]
guders Gud (Dan. 2, 46-47 ) -
[monolatri - monoteisme]
Mig er givet al magt (Mt. 28, 16-20 ) -
[almagt - forsyn - Kristi magt]
Jeg er verdens lys (Joh. 8, 12-20 ) -
lys
Det, I ærer uden at kende det...
(Apg. 17, 22-34 ) - [skabelsestro - alle af Guds
slægt]
Den, der bekender Sønnen.. (1.
Joh. 2, 23-b ) - [bekendelse - menneskers projektion -
kritik]
Alle temagrupper:
Samme Gud - Erkendelse
og sandhed - Jesu forkyndelse og
praksis - Frelse og forløsning -
Sameksistens - Religionsdialog
og mission - Lærepunkter og
konfrontationer
Samlet bibelindeks
Litteraturhenvisninger Oversigt over
litteratur, der er citeret fra.
.
Abraham og Melkisedek
1. Mos. 14, 18-20 .
Abraham er sejrherre i en krig med Sodama - og Sodomas konge
opsøger ham for at få krigsfanger frigivet. Det
foregår i nærheden af Salem, og der fortælles:
"Melkisedek, Salems konge, kom med brød og vin. Han var
præst for Gud den Højeste. Han velsignede Abram og
sagde: "Velsignet være Abram af Gud den Højeste, skaberen af
himmel og jord.
Velsignet være Gud den Højeste, som gav dine fjender
i din magt." Og Abram gav ham tiende af det alt sammen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
1. Mos. 14, 18-20
Abraham viser agtelse for hedningepræsten
Melkisedek - betaler tiende. Han agter netop tilbedelsen af og
velsignelsen sagt på vegne af "Gud, den højeste,
himmelens og jordens skaber". Når vi kommer til det
religiøse grundspørgsmål, der handler om
altings tilblivelse og altings styrelse (han gav dig dine
fjender
i din hånd) og bekendelse til tro på Gud som en
sådan magt, så er der basis for gensidig agtelse.
-
[top]
Du må ikke have andre guder.. 2. Mos. 20,
1-6 .
"Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave
dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen
eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du
må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud,
er en lidenskabelig Gud".
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
2. Mos. 20, 1-6
Gud er én, hans navn skal æres -
afguderi fordømmes. Det rejser spørgsmålet:
Hvad er afguderi? [Wingate s. 72]
Skal/kan vi bruge begrebet "afgud" om det, som er genstand og
centrum for andre religioners tro?
Er GT's afgudsforståelse normsættende for den
kristne?
Hvilke slags "afguder" tænker Luther på, når
han i Den store Katekismus skriver: "Det, dit hjerte hænger
ved, er din Gud".
-
Det, dit hjerte knytter sig til, er din
Gud
En Gud kaldes det, som man venter sig alt godt fra, og som man
tager sin tilflugt til i al nød. .. Det, du knytter dit
hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud.
..Mange mennesker mener, at have Gud og fuldt op af alt,
når de har penge og ejendele. I stolthed stoler de så
sikkert på det, at de ikke bryder sig om nogen anden. Se,
de har også en Gud, som hedder Mammon (Matt 6, 24), det vil
sige penge og gods, som de af hele deres hjerte knytter sig til,
og som er den almindeligste afgud på jorden.
På samme måde med den, der stædigt sætter
sin lid til, at han har store evner, klogskab, magt, gunst,
venskab og ære, han har også en gud, men ikke den
sande, den ene Gud.
Af Luthers store Katekismus. Oversat af Finn B. Andersen
-
Om at bede i sandhed til Gud
Dersom En, der lever midt i Christendommen, gaaer op i Guds
Huus,
i den sande Guds Huus, med den sande Forestilling om Gud i
Viden,
og nu beder, men beder i Usandhed; og naar En lever i et
afgudisk
Land, men beder med Uendelighedens hele Lidenskab, skjøndt
hans Øie hviler paa en Afguds Billede: hvor er saa meest
Sandhed? Den Ene beder i Sandhed til Gud, skjøndt han
tilbeder en Afgud; den Anden beder i Usandhed til den sande Gud,
og tilbeder derfor i Sandhed en Afgud".
Søren Kierkegaard i Subjektiviteten er Sandheden Se
her.
-
-->
[top]
Hør Israel! .. Herren er én 5. Mos. 6, 5-
.
Herren er vor Gud, Herren er én. ..Derfor skal du elske
Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og
af hele din styrke...
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
5. Mos. 6, 5-
Dette, som kaldes "sjema" (af hebraisk
"hør"), er indledningen til den bøn, hvor
jøderne bekender troen på Guds enhed og forpligter
sig til at overholde loven. Ordene fortsætter med
befalingen: Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit
hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke (v5). De
ord, som Jesus bekræfter, er det første (vigtigste)
bud i loven, - "..dernæst kommer: 'Du skal elske din
næste, som dig selv' Intet andet bud er større end
disse." Se: Det største bud
i loven (Mt. 22,34f) Mattæus har ikke "Herren er
én", det har Markus, og det er da også Markus, som
der citeres for det "A Common Word", som en række muslimske
lærde har spillet ud, som basis for den fælles
sammentale.
-
[top]
Gud som lys
Sl. 36, 10- .
I dit lys ser vi lyset
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Sl. 36, 10-
Se Joh. 8 og Sura 24,35
-
[top]
Konge over alle guder
Sl. 95, 3- .
Herren er en stor Gud, konge over alle guder
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Sl. 95, 3-
Kan forstås som udtryk for en monolatrisk
opfattelse (at man dyrker én gud, men accepterer at der
er andre (for andre folk) - til forskel for egentlig monteisme,
der kun regner med én Gud. (Jfr. GDB 1965)
-
[top]
..der er ingen anden Gud end mig..
Es. 45, 1-17 .
For sit folks skyld har Herren kaldet Kyros frem og givet ham
held i hans erobringer. Herren har væbnet ham,
skønt Kyros ikke kender ham.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Es. 45, 1-17
Ingen er uden for Guds sfære - heller ikke
perserkongen Kyros. Alle og alt er redskaber i Guds hånd.
Dette er ét af de utallige steder hvor monoteismen
slås fast i Gammel Testamente. s. 72 i
Celebrating Difference, Staying
Faithfull
Koranen: Ingen anden Gud
Der er ingen anden gud end Ham - evig og levende. Ham, der
eksisterer ved sig selv, og ved Hvem alt eksisterer. Hverken
slummer eller søvn kommer over Ham. Ham tilhører
alt, hvad der er i himlene og på jorden. Hvem kunne
gå i forbøn hos Ham (på Dommedag) - undtagen
med Hans bemyndigelse? Han ved, hvad der var forud for
skabelsen,
og hvad der kommer efter den. Menneskene kan dog kun fatte
så meget af Hans viden, som Han vil. Hans trone (kursi)
rækker langt ud over himlene og jorden, og det falder Ham
ikke svært at opretholde og værne dem. Han er den
Ophøjede, den Mægtige.
Sura 2,255 - det såkaldte tronvers.
-
[top]
guders Gud
Dan. 2, 46-47 .
Da kastede Nebukanedzer sig til jorden og hyldede Daniel, han
befalede, at man skulle bringe ham offergave og røgelse.
Kongen sagde til Daniel: Jeres Gud er i sandhed guders Gud,
kongers Herre og den, der åbenbarer hemmeligheder, siden
du har været i stand til at åbenbare denne
hemmelighed."
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Dan. 2, 46-47
Se også: ..din
Gud er min Gud.
-
[top]
Mig er givet al magt
Mt. 28, 16-20 .
¯Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå
derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,
idet I døber dem i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt
det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage
indtil verdens ende.®
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Mt. 28, 16-20
Dåbs- og missionsbefalingen. Kristus har
al magt i himmelen og på jorden.
I hvilken forstand har Kristus al magt?
Har Kristus kun magt gennem dem og over dem, som tror?
-
Et religionsmøde
En præst har en flok libanesiske (palæstinensiske)
børn på besøg i sin kirke. De er nylig kommet
til landet og taler kun arabisk - og er alle muslimer.
Alterudsmykningen er et moderne krucifiks af Erik Heide, som
godt
kan tolkes som et magtfuldt Kristusbillede - lidt i lighed med
Jellingstenens Kristus. Præsten fortæller, at det
måske skal udtrykke netop ordene: "Mig er givet al
magten..". Et af børnene forstod alligevel dansk, for han
reagerede umiddelbart og sagde noget dæmpet på
arabisk. Præsten spurgte tolken, hvad han sagde og hun
smilede og oversatte: "Ikke over os muslimer".
S. 5 i
Bibel - og mødet med anden
tro
Historiens herre
".. for ved Kristus består alle ting. Men det betyder
også, at Kristus er historiens herre. Verdenshistoriens (og
religionshistoriens) forløb er ingen tilfældighed,
selvom vi ikke med tanken kan udfinde nogen plan for dens
forløb. Troen fastholder, at Kristus ved Faderens
højre hånd, som den himmeIfarne Kristus og i sin
præeksistens, er historiens herre, at den skjulte og
uudforskelige vilje, som vi møder i historiens
begivenheder, er den samme åbenbarede vilje, som taler til
os i evangeliets frelsesbudskab, at den vil os det samme".
S. 205 i
Skabelse og Genløsning
-->
[top]
Jeg er verdens lys
Joh. 8, 12-20 .
Jesus kalder sig selv verdens lys
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Joh. 8, 12-20
Man kan sammenligne med trosbekendelsens "Gud af
Gud, Lys af Lys" og lysverset i koranen (se nedenfor). Se
også Sl. 36,10 "..i dit lys ser vi lyset."-
Gud er himlenes og jordens lys. Med Hans lys er
det som med en niche, hvori der er en lampe. Lampen er omgivet
af glas, og glasset er som en tindrende stjerne. Den tændes
fra et velsignet oliventræ, der hverken hører til
i øst eller i vest, hvis olie næsten kan lyse, uden
at nogen ild berører den. Lys over lys. Gud leder, hvem
Han vil, til sit lys. Gud giver menneskene lignelser. Gud er
vidende om alt. (Sura 24,35)
(Koran
online)
-
[top]
Det, I ærer uden at kende det... Apg. 17,
22-34 .
Paulus finder i Athen et alter for en ukendt Gud. Paulus roser
athenerne for den fromhed, der kommer til udtryk ved at de
dyrker det, de ikke kender. Men "det I således ærer
uden at kende det, det forkynder jeg jer: Gud, som har skabt
verden." Han, som giver den liv og ånde, og lod alle folk
udgå fra ét menneske, bestemte hvor de skulle bo
udover jorden, for at de kunne søge ham - om end famlende.
"For i ham lever vi, ånder vi og er vi. Som også
nogle af jeres digtere har sagt: 'Vi er også af hans
slægt'. Når vi nu er af guds slægt, må
vi ikke mene at guddommen ligner noget af guld eller
sølv.."
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Apg. 17, 22-34
Se også: Paulus
på Areopagos - missionssynvinkelen.
-
At kende Gud som skaberen (Apg.
14,16-179
-
[top]
Den, der bekender Sønnen.. 1. Joh. 2,
23-b .
v23 Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke
Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen.
(Forudgået af: " v. 22: Hvem er en løgner, om ikke
den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den,
der fornægter Faderen og Sønnen."
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
1. Joh. 2, 23-b
Bekendelse siger noget om Gud. Men kan man tale
om Gud "i og for sig" - eller er bekendelsen det
afgørende? Nedenfor to synspunkter, som hævder at
det ikke giver mening at tale om samme Gud henover radikale
forskelle i bekendelsen til Gud - og ét, som mener, at det
at lægge al vægten på bekendelsen eller
tilbedelsen gør kristen tro helt åben for
religionskritikkens påstand at Gud er en menneskelig
forestilling og projektion. Fra avisdebatten juni 2006.
-
Hvem Gud er afgøres af
bekendelsen
Om Gud kan vi intet objektivt vide. Ingen har set ham. Vi er
overladt til vore forestillinger i form af billeder og ord,
troens billeder og ord.
Derfor bliver det afgørende den Gud, som mennesker
bekender sig til. Allah eller Den Treenige Gud. Så bliver
det mindre vigtigt, om det i sidste instans er den samme Gud.
Eller rettere: Det bliver et erkendelsesteoretisk
spørgsmål, som afgøres af smag og behag eller
netop af bekendelsen.
Morten Kvist, Kristeligt Dagblad,
21.juni 2006
Bibel - og mødet med anden
tro 7
Ikke samme Gud
Den kristne mener, at Gud ses og mødes i Jesus Kristus;
hvilket betyder, at den eneste adgang til Gud er gennem Jesus
Kristus, som er ophævelsen af loven. Muslimen hævder,
at Gud ses og mødes gennem Koranen, som er
stadfæstelsen af loven.
Disse to gudsopfattelser kan ikke forenes. Enten mødes Gud
i Kristus eller i Koranen. Det hænger sammen med
spørgsmålet om Guds menneskevordelse.(som) må
kvalificere talen om Gud. Guds menneskevordelse i Kristus virker
også tilbage i gudsbilledet.
Det kan ikke være den samme Gud, der åbenbarer sig
både i Kristus og i Koranen.
Thomas Reinholdt Rasmussen Kristeligt Dagblad, 16. juni 2006
-
...Islamkritisk netværks [en gruppe,
især præster, som er stærkt forbeholden overfor
dialog med muslimer] store teologiske fejltagelse er, at de
benægter, at jøder, kristne og muslimer tilbeder den
samme Gud, nemlig Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.
Man går med denne benægtelse op imod både Det
Gamle og Det Nye Testamentes understregning af, at den Gud, som
er jødernes og de kristnes Gud, er alle folkeslags Gud.
Det må så også omfatte muslimernes gudstro. Man
overser, at det netop er enigheden om, at det er den samme Gud,
der gør, at man strides så intenst om den rette
gudstro.
Guds menneskevordelse i Jesus af Nazaret står centralt i
den kristne gudstro. For jøden såvel som for
muslimen står Guds enhed, ophøjethed og hellighed
centralt, hvilket den kristne ikke kan være uenig med dem
i, men vil have de træk hos Gud til at gå i
spænd med Guds menneskelighed.
Endelig fører Islamkritisk Netværks nævnte
påstand til, at det så bliver tilbedelsen, der
definerer, hvem Gud er, og da der er flere former for
tilbedelse,
bliver konsekvensen, at der så også er flere guder.
Det er en position, der åbner døren på vid gab
for religionskritik i Feuerbachs ånd, nemlig at al religion
er menneskeskabt.
Theodor Jørgensen, Kristeligt Dagblad, 13. juni
2006
----
Sammen synsvinkel har Harald Nielsen:
I den kristne skabelsestanke ligger tanken om, at alle mennesker
på jorden er skabt i Guds billede til at tilhøre
Gud.
Der er kun én Gud, himlens og jordens skaber. Derfor har
man ikke ret, når man vil påstå, at det er ikke
den samme Gud, kristne og muslimer tror på, for det ville
jo betyde, at der var flere guder, hvoraf vi som kristne så
kunne hævde, at vores gud var den største og
stærkeste.
Gud skabes ikke i vor bekendelse eller tilbedelse - altså
i vort billede. Gud er evig - var før alle ting og vil
være efter alle ting.
Harald Nielsen, Kristeligt Dagblad
11. aug 2006
[top]