Theol-P
forside - Kultur og
religionssamtale - forsiden
Sameksistens
Oversigt:
Hold mine befalinger og du skal leve
(5.
Mos. 30, 15-16 ) - Etikkens motivation og begrundelse
..og din Gud er min Gud (Ruth 1, 16-b )
- [ægteskab - forsyn]
Na'amans helbredelse i Jordanfloden (2.
Kg. 5, 1-19a ) - [konvertit-problematik]
Et lystent blik er ægteskabsbrud
(Mt. 5, 27-28 ) - Etikkens motivation og begrundelse
Om skilsmisse (Mt. 5, 31-32 ) - Jesu
taler
Den gyldne regel (Mt. 7, 12- ) -
[vejledning]
Gud, i hvem vi lever og røres og
er (Apg. 17, 28-f ) - [Guds rummelighed - subjektivt
problem]
Alle buds sammenfatning:
Næstekærlighed (Rom. 13, 8-10 ) - Etikkens
motivation og begrundelse
Alt er tilladt, men ikke alt gavner (1.
Kor. 6, 12-20 ) - Etikkens motivation og begrundelse
Om at lade sig skille fra ikke-troende
(1. Kor. 7, 10-16 ) - Samliv på tværs af tro
Afgudsofferkød (1. Kor. 8, 1- ) - [hvad
er tilladt? - ytringsfrihed - forargelse]
Alt er tilladt, men ikke alt bygger op
(1. Kor. 10, 23-33 ) - Etikkens motivation og begrundelse
Forsoningstjenesten (2. Kor. 4, 1-f5 ) -
[Den kristnes forsoningsopgave i verden]
Gud har elsket os, derfor skylder vi (1.
Joh. 4, 10-11 ) - Etikkens motivation og begrundelse
Alle temagrupper:
Samme Gud - Erkendelse
og sandhed - Jesu forkyndelse og
praksis - Frelse og forløsning -
Sameksistens - Religionsdialog
og mission - Lærepunkter og
konfrontationer
Samlet bibelindeks
Litteraturhenvisninger Oversigt over
litteratur, der er citeret fra.
.
Hold mine befalinger og du skal leve
5. Mos. 30, 15-16 .
Folket (eller den troende) stilles overfor livet og lykken,
døden og ulykken. Hvis det holder Guds befalinger skal det
leve og blive talrigt
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
5. Mos. 30, 15-16
Motivet for de gode handlinger er det at få
lykkelige liv nu, i tiden, og at kunne leve med håbet om
at man vil få efterkommere. Her er det sammenstillet med
koranens sura 28,77, hvor motivet for handlingen er den
hinsides,
evige løn, men hvor det understreges at man for det
hinsidige måls skyld netop ikke må glemme denne
verden.
Tørklæde, tolkning og
tro 3
Gør godt, ligesom Gud har gjort godt mod
dig
Stræb efter den hinsidige bolig med det, som Gud har givet
dig, men glem ikke din andel i denne verden! Gør godt,
ligesom Gud har gjort godt mod dig! Stræb ikke efter
fordærv på jorden! Gud elsker ikke dem, der skaber
fordærv."
Sura 28,77 [Tekst 1.18]
Tørklæde, tolkning og
tro 6
[top]
..og din Gud er min Gud
Ruth 1, 16-b .
Ruth er svigerdatter til No'omi, som er fra Israel, men bosat
i Moab. Da No'omi har mistet sin mand og begge sine
svigersønner, vil hun - ramt af den dybe ulykke - rejse
hjem. Den ene af svigerdøtrene, Ruth, insisterer på
at forlade alt for i sin kærlighed til hende at
følge hende - og erklærer: "hvor du går hen,
vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk,
og din Gud er min Gud".
Ruth møder så på sit nye sted i
tilværelsen Boaz. Han har hørt om hendes
kærlighed til No'omi, hjælper hende og ønsker
hende Guds hjælp og velsignelse - og efter retlige og
økonomiske forhandlinger træder han ind som
"forløser" for No'omi og hendes svigerdatter - og gifter
sig med Ruth. Og No'omi får lov at blive plejemor for deres
søn - og får på den måde navn og
efterslægt på jorden - og ikke en ubetydelig - det
bliver nemlig kong Davids slægt.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Ruth 1, 16-b
Begyndelsen af fortællingen om Ruth handler
om overgang fra tro på en gud til en anden. Hver stamme har
hver sin Gud. Det er ikke samme Gud, mennesker i forskellige
folk
med forskellig tro tilbeder. Fortællingens første
pointe at kærlighed er større end stammeguder. Og
det er den kærlighed Herren, Israels Gud, velsigner.
Fortællingen om Ruths kærlighed og den måde,
den modtages på, bliver derved en fortælling om,
hvordan "stammen" Israels Gud bevidner sin universalitet og
bliver Gud for alle - "guders Gud" (Dan. 2,46). Den anden pointe
i fortællingen er troen på den overordnede
førelse i alle ting: moabitten Ruth bliver en stammoder
til kong David (Ruth 4,22).
Fortællingen kan meget let blive anledning til overvejelse
af og samtale om, hvor langt skal vi følge den anden i
kærlighed. Realiteterne i menneskenes tilværelse er,
at de følger den, kærligheden gælder, langt.
Og det er et kompliceret spil af nødvendigheder udsprunget
af de forskellige religioner/kulturers eksplicitte eller
implicitte krav hvor langt, hvem og hvilken af parterne
går.
Skal den kristne mene, at den ven eller veninde, der er
konverteret til islam, nu er fremmed for Gud?
Og ikke beder til den samme Gud, som én selv?
Bliver Gud ( igen) blot stammegud, hvis man (i dag) mener, at
det
ikke er samme Gud?
Hvad taber et menneske ved konversion for kærlighedens
skyld - hvad vinder det i forhold til Gud og mennesker - i
forhold til frelse?
-
[top]
Na'amans helbredelse i Jordanfloden
2. Kg. 5, 1-19a.
Naaman søger helbredelse hos Elisa og bliver helbredt, og
erkender Guds universalitet. Og han får tilgivelse forud
for at måtte tage hjem og bøje sig for afguden
Rimmon.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
2. Kg. 5, 1-19a
En fortælling relevant for "hemmeligt
kristne", altså kristne der har omvendt sig, men af
forskellige grunde ikke kan leve det offentligt. [Wingate, s.
72]
-
[top]
Et lystent blik er ægteskabsbrud Mt. 5,
27-28 .
Jesus siger at loven (det tidligere sagte) er at man ikke
må bryde et ægteskab, men skærper så
sagen: den der ser med et lystent blik på en andens hustru
har begået ægteskabsbrud med hende.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Mt. 5, 27-28
Jesu ord er en skærpelse og et skift fra
fokus på det faktisk gjorte til det indre, sindelaget. Der
peges ofte på at i islam reguleres ideelt set
adfærden mellem kønnene, sådan at fristelsen,
det indre, slet ikke aktiveres. Nedenstående citater fra
hhv koranen og kulturdebatten viser at det er en forenkling af
sagen
Tørklæde, tolkning og
tro 3
Sig til de troende mænd, at de skal holde
øjnene for sig selv og vogte over deres køn. Det
er mere renfærdigt for dem. Gud er fuldt vidende om, hvad
de laver. (Sura
24,30 Koranen online) )Sig til de troende kvinder, at de
skal
holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn;
de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der
er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen
over deres halsudskæring...
(Sura 24,31
Koranen online)
-
Progressive kvindelige islamister og nogle imamer
hævder, at det eneste formål med sløret i
islam er beskyttelse, for det islamiske tørklæde er
i modsætning til den tidligere kristne tilsløring
ikke et tegn på mandens bestemmelse over kvinden eller
kvindens underkastelse i forhold til manden.
Den islamiske
tilsløring er derimod et vidnesbyrd om blufærdighed
og har til formål at beskytte kvinder. Men det er netop
her, at kimen til problemet ligger. Det er en menneskeret at
være blufærdig, men forestillingen om, at kvinden
skal beskyttes, er problematisk.
Udgangspunktet er at kvinden skal beskyttes fra mændenes
øjne ... MEN HVORFOR IKKE OPDRAGE VORE DRENGEBØRN
SÅLEDES AT KVINDEN IKKE SKAL BESKYTTES længere.."
Sherin Khankan.
Tørklæde, tolkning og
tro 8
-->
[top]
Om skilsmisse
Mt. 5, 31-32 .
Jesus taler mod Moselovens tilladelse af skilsmisse (5. Mos.
24,1f). Enhver skilsmisse sidestilles med ægteskabsbrud.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Mt. 5, 31-32
Paulus gentager Jesu afvisning af skilsmisse (1.
Kor. 7,10). I islam er skilsmisse tilladt - det er dog det
dårligste at gøre af alt det, der er tilladt! (Om
reglerne for skilsmisse kan man bl. a. læse i Sura 2,
238-30 og 241)
-
[top]
Den gyldne regel
Mt. 7, 12- .
"Alt, hvad I vil mennesker skal gøre mod jer, det skal I
også gøre mod dem. Sådan er loven og
profeterne".
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Mt. 7, 12-
Jødedom: Talmud - den babyloniske: "Hvad
der ville være dårligt for dig, hvis det blev gjort
mod dig, skal du ikke gøre mod din næste". Rabbi
Hillel, Sabbat 31a - Rabbi Hillel levede fra 60 f. kristi
fødsel til år 9 efter).[
http://www.come-and-hear.com/shabbath/shabbath_31.html]
Islam: "Ingen af jer er sandt troende, førend han
ønsker for sin bror det, som han også ønsker
for sig selv" ( Iman an-Nawawi's hadith - an-Nawawi døde
1277) [ http://www.islamworld.net/nawawi.html#hadith13].
-
[top]
Gud, i hvem vi lever og røres og er Apg.
17, 28-f .
En del af Paulus' tale på Areopagos.
[Under redaktion]
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Apg. 17, 28-f
Gud i informationsalderen er for mig den Gud, der
skaber, opretholder og fornyer kærlighedens netværk
blandt mennesker, og som derfor selv er til stede i
kærlighedens fællesskaber, hvor de end er. Gud er
den, "i hvem vi lever og røres og er", som Paulus sagde
til Athenienserne (Ap. Gern. 17,21). Gud er rummelig.
Følelsen af ikke at høre til er vores subjektive
problem, som vi ikke skal projicere ind i Gud, som om Gud holder
sig tilbage fra at være den dybeste deltager i vort
liv.
Niels Henrik Gregersen: Kirken i
informationssamfundet
Kirken i informationssamfundet
[top]
Alle buds sammenfatning:
Næstekærlighed Rom. 13, 8-10 .
Buddene om ægteskabsbrud, drab, tyveri, begær
sammenfattes i "Du skal elske din næste som dig selv"
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
Rom. 13, 8-10
Tørklæde, tro og tolkning s. 6
-
[top]
Alt er tilladt, men ikke alt gavner
1. Kor. 6, 12-20 .
..men jeg skal ikke lade noget få magt over mig. Mad og
mave skal forgå, men legemet er til Herren og ikke til
utugt. I tilhører ikke jer selv, ær derfor Gud med
jeres legeme.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
1. Kor. 6, 12-20
-
[top]
Om at lade sig skille fra ikke-troende
1. Kor. 7, 10-16 .
Paulus tager udgangspunkt i Herrens egne ord: Man må ikke
lade sig skille! Men karakteristisk for den kristnes frihed til
at tolke på ny, tager han så stilling til skilsmisse
i mellem ægtefæller, hvor den ene er kristen, den
anden ikke - idet han understreger, at det nu ikke er Herrens,
men hans ord: Vil den ikke-troende gerne blive, skal man ikke
lade sig skille - men vil den ikke-troende skilles, så lad
det ske. For hvordan kan man vide, om man kan frelse sin
ægtefælle?
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
1. Kor. 7, 10-16
Tørklæde, tolkning og
tro 3
[top]
Afgudsofferkød 1. Kor. 8, 1- .
Paulus diskuterer, hvordan man skal forholde sig til det at
spise
kød, som har været ofret til afguderne - det kan man
i princippet: "Vi véd at der ikke findes nogen afgud i
verden, og at der kun er én Gud". Vel er der
såkaldte guder og mange herrer på jorden, "Men for
os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og
vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham" (v6).
Ikke alle i menigheden har den kundskab, og så skal man
ikke ryste de mindre befæstede med sin så store
religiøse frihed. Det hele munder ud i udsagnet: "Alt er
tilladt, men ikke alt gavner" Rom. 10.23.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
1. Kor. 8, 1-
Frihed og ret
I mødet med fremmed tro og praksis fastslås endnu
engang: Der er én Gud, og Gud er universel. Alle er skabt
af ham og til ham - og der er kun Herre, Jesus Kristus.
Hovedanliggendet er ikke religionsdialog - men omsorgen for den
der har omvendt sig fra hedenskabet. Den velfunderede troende,
med frihed til tage let på tom afgudsdyrkelse, skal ikke
gøre den nyomvendte usikker ved al for fri omgang med
hedenskaben. Så skal man hellere lad være med at
benytte sig af sin frihed.
Hvornår hensyn står over frihed og ret bliver den
enkeltes afgørelse. Men ud fra Paulus' ord kan man sige
at hensyn kan meget vel stå over frihed og ret.
Spørgsmål til samtale: Kan det være et udsagn,
der kan spilles ind i en diskussion om fx ytringsfrihed og
religion? Risikerer man at vække falsk forargelse ved at
anvende et "alt er tilladt" overfor en anden tros "ikoner",
hellige ting og forestillinger? Kan den anderledes troende
være "en af disse mine små", som ikke må
forarges (Mt. 18,6), som Jesus siger? Overtrådte
Jyllandsposten med udgivelsen af de satiriske tegninger af
Muhammed en såden kristen etik - eller var der noget andet
på færde?
- - - "Versene repræsenter praktisk vejledning i
forbindelse med spørgsmålet om kød ofret til
afguder. På den ene side etableres princippet om erkendelse
af og respekt for de mindre erfarne troendes påvirkelighed.
På den anden side fastslåes det i v. 6 at der er kun
en Gud og én Herre Jesus Kristus, hvorfor der ikke er
noget egentlig problem i at spisekød ofret til
ikke-eksisterende afguder".
(Wingate: Celebrating Difference, Staying Faithfull, s. 74)
Se også: Er jeg ikke fri?
- betyder islam underkastelse?
-
Fri over alt - underlagt alt
Et kristenmenneske er fri herre over alle ting og ingen
underlagt. Et kristenmenneske er en træl i alle ting og
alle underlagt.
Martin Luther: Et kristenmenneskes frihed (1520)
-
[top]
Alt er tilladt, men ikke alt bygger op
1. Kor. 10, 23-33 .
Man er som kristen fri til at spise offerkød, men hvis
nogen tager anstød af det, skal man hellere lade
være.
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
1. Kor. 10, 23-33
-
[top]
Forsoningstjenesten
2. Kor. 4, 1-f5 .
[Under redaktion]
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
2. Kor. 4, 1-f5
"Det handler om den påbudte
forsoningsopgave mellem Gud og mennesker og mennesker indbyrdes.
Dette er det egentlig fokus for den kristne opgave (ministry)
overfor mennesker med anden tro: Vi er tvunget af Kristi
kærlighed (5,14). "I Kristus forligte Gud verden med sig
selv" (5,19).
Inkluderer "verden" muslimer, hinduer og
sikher?
[Wingate 74 om 2. Kor. 4,1-18 og 5,4-21]
-
[top]
Gud har elsket os, derfor skylder vi
1. Joh. 4, 10-11 .
Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud,
men i at han har elsket os og sendt sin søn som et
sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud har
elsket os således, skylder vi også at elske hinanden
Teksten on-line hos Bibelselskabet:
1. Joh. 4, 10-11
-
Gør godt, ligesom Gud har gjort godt
mod dig
Stræb efter den hinsidige bolig med det, som Gud har givet
dig, men glem ikke din andel i denne verden! Gør godt,
ligesom Gud har gjort godt mod dig! Stræb ikke efter
fordærv på jorden! Gud elsker ikke dem, der skaber
fordærv."
Sura 28,77 [Tekst 1.18]
Tørklæde, tolkning og
tro 5
[top]