Mødet med anden tro - perspektiver i bibelen


Theol-P forside - Kultur og religionssamtale - forsiden Lærespørgsmål - konfrontationer Oversigt: Vantro at sige at Gud er treenig (Sura 5, 73- ) - Om loven (Mt. 5, 17-20 ) - Aksplukningen på sabatten (Mk. 2, 23-28 ) - Den, der tager sit kors og mister liv (Mt. 10, 38-39 ) - Jesu ord til disciple Når Sandhedens Ånd kommer (Joh. 16, 12-13 ) - Er jeg ikke fri? (1. Kor. 9, 1- ) - [underkastelse - ydmyghed] Indtil han kommer (1. Kor. 11, 26- ) - Retfærdiggørelse ved tro på Kristus (Gal. 2, 16- ) - [lov - sharia - nåde - frelse ved tro] Retfærdiggørelse ved tro på Kristus (2) (Gal. 2, 16-II ) - [lov - sharia - nåde - frelse ved tro - mission] Ifør jer Guds fulde rustning (Ef. 6, 10-ff ) - troens strid - jihad - hellig krig Hold dig fra strid og kiv om loven (Tit. 3, 8-10 ) - Belæring, brevlitteraturen Kristus - kommet i kød (1. Joh. 4, 1-f ) - [inkarnation - prøv ånderne] Gud er kærlighed (1. Joh. 4, 16-19 ) - [dom - nåde - barmhjertighed] Alle temagrupper: Samme Gud - Erkendelse og sandhed - Jesu forkyndelse og praksis - Frelse og forløsning - Sameksistens - Religionsdialog og mission - Lærepunkter og konfrontationer Samlet bibelindeks Litteraturhenvisninger Oversigt over litteratur, der er citeret fra. . Vantro at sige at Gud er treenig Sura 5, 73- . Gud er ikke én af tre - en pinefuld straf vil ramme dem, som siger sådan Teksten on-line hos Bibelselskabet: Sura 5, 73- .. et af de steder som understreger at hverken Helligånden eller Jesus er guddommelig i koranen - [top] Om loven Mt. 5, 17-20 . Jesus siger i bjergprædikenen: "Jeg er ikke kommet for at nedbryde loven, men for at opfylde". Hans tilhængeres eller troendes retfærdighed skal overgå farisæernes retfærdighed. Dernæst følger ord om, hvordan mennesker skal forholde sig til vrede, hor, skilsmisse, og fordringerne om at vende den anden kind til og vise kærlighed til fjenden. Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 5, 17-20 Forståelsen af hvad lov er, og hvordan det forholder sig med lov og tro, er et ganske komplekst forhold i kristendommen. Forholdet bringes ofte i spil i sammenligningen med islam - bl. a. i forsøget på at forstå og placere fænomenet "sharia". Nedenfor en muslims forståelse af sharia, hvor forholdet mellem koran og sharia beskrives parallelt med bjergprædikens ord om Jesu forhold til loven. Se videre Retfærdiggørelse ved tro på Kristus. - "Det siges, at Adam viste vejen og spredte Shariah ud via profeter og Guds udvalgte. På den måde har ethvert område fået deres egen Shariah. Koranen bruger ikke mange vers på at omtale Shariah, og det var da heller ikke formålet, at Koranen skulle nedbryde Shariah - tværtimod skulle den fuldende loven og dermed gøre religionen mere oprigtig. Den skulle kort sagt finde essensen. " Referat af imam Naveed Baigh oplæg ved Islam-forum 2007. Se mere her. (28-11-07) - [top] Aksplukningen på sabatten Mk. 2, 23-28 . Jesu disciple plukker nogle aks på en kornmark på en sabbat. Nogle Farisæere bebrejder ham det. Jesus sammenligner med en situation på Davids tid og siger så: ¯Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. v28 Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.®Jesu disciple plukker nogle aks på en kornmark på en sabbat. Nogle Farisæere bebrejder ham det. Jesus sammenligner med en situation på Davids tid og siger så: ¯Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.® Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mk. 2, 23-28 œ nogle kommentarer om lovforståelsen - men også forbehold for for skrap modstilling - og om hvordan dette steder er et af de etiske orienteringspunkter hos Jesus œ - Om ret for muslimer til at bede på arbejdspladsen Det er obligatorisk at bede fem gange om dagen. Gør muslimen ikke det, bliver Gud vred og straffer ham på dommedagen, siger imam Radwan Mansour. Muslimer vil hellere tale med venner og bekendte eller gå til Imamen for at få råd og vejledning end henvende sig deres danske fagforening.- Der er ingen at henvende sig til, fordi den danske holdning er, at man skal praktisere religionen i fritiden. Men vores holdning er, at Gud skal gøres tilfreds før mennesker. HK-bladet (2001) - [top] Den, der tager sit kors og mister liv Mt. 10, 38-39 . Den der ikke tager sit kors op, er ikke Jesus værd, men den, der mister sit liv på grund af Jesus, redder det. Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 10, 38-39 Ord om at tage Kristi kors op var hovedbegrundelsen hentet i bibelen for korstogene. Se Kurt Villads Jensen om begrundelser for korstogene - ¯Kristi soldat, siger jeg, dræber med god samvittighed, og endnu roligere dør han. Når han dør, gavner han sig selv, når han dræber, gavner han Kristus® Bernhard af Clairvaux iflg (Wiberg Pedersen, Bernhard af Clairvaux s. 196). - [top] Når Sandhedens Ånd kommer Joh. 16, 12-13 . skal han vejlede til jer i hele sandheden Teksten on-line hos Bibelselskabet: Joh. 16, 12-13 Stedet forstås i muslimsk tradition som en forudsigelse af Muhammeds virke. Se den legendeagtige fortælling om drengen Muhammed som identificeres af en kristen præst i Basra som Sandhedens ånd, der skal komme. Omvendt bruges det samme sted af kristne (5 præsters svar..) til at understrege Guds enhed i Fader, Søn og Helligånd. En amerikansk teolog (Ian Mevorach) ser en portal her for den gensidige forståelse og accept islam og kristendommen imellem: [Se her] - I byen Basra levede der en oplyst kristen præst, ved navn Buheira. Han vidste fra den hellige skrift, at tiden for den sidste profets genkomst nu var inde. Den kloge gamle præst vidste hvad Jesus havde ment med ordene: "Der er stadig mange ting, som jeg må sige til jer, men I kan endnu ikke tåle at høre ordene. Men når han, Sandhedens ånd kommer, vil han lede jer alle til sandheden". Præsten vidste også, at den ventede profet ville passere Basra omkring dette tidspunkt. Derfor stillede han sig hver morgen op på taget af sit hus og spejdede mod horisonten, og blev stående der hele dagen. Omsider så Buheira Abu Talibs karavane, og han fik hurtigt øje på den strålende knægt, der red på en kamel. Han så endvidere en sky der hang over drengens hoved, for at beskytte ham imod solens brændende stråler. Buheira stirrede intenst på drengen, fra top til tå; der var ingen tvivl i hans sind, om at han for sig havde den ventede profet. Jesu genkomst på islam.dk - Som kristne taler vi om den ene Gud som den treenige Gud. Det er i den uadskillelige enhed bestående af Fader, Søn og Helligånd, vi ser Gud åbenbare sig for verden. Bibelen vidner om Guds treenighed. Jesus siger om sig selv: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig." (Joh. 14,9). Og Paulus skriver: "For os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham" (1 Kor 8,6). Budskabet i Jesu liv og den kristne tro er, at "således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv" (Joh. 3,16). Gud er altså den som elsker først, og for at åbenbare sin betingelsesløse kærlighed, træder han ind i den syndige verden gennem Jesus Kristus. Hans ultimative kærlighedshandling er døden på korset i menneskers sted, som udtryk for Guds nåde og tilgivelse, uden at mennesker skal gøre sig fortjent til det. Gud Helligånd skænker mennesker den retfærdiggørende tro på Jesus Kristus og hjælper os til at leve, som han har lært os. "Sandhedens ånd skal vejlede jer i hele sandheden" (Joh. 16,13). Denne tro deles ikke af muslimer, og her har vi ikke et fælles ord. [En gruppe Haderslevpræsters svar til 138 lærde] - --> [top] Er jeg ikke fri? 1. Kor. 9, 1- . Paulus spørger: "Er jeg ikke fri?" og begrunder friheden i, at han har "set Jesus, vor Herre". Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Kor. 9, 1- Se mere om den troendes frihed og dets bundethed: Om at spise afgudsofferkød - - Underkastelse eller ydmyghed Det er efterhånden blevet en vits eller en anstødsten for mange kristne, at islam betyder 'underkastelse', og i Holland har man kunnet lave film, som kombinerer seksuel underkastelse med en radikal åbenbaringskritik. Underkastelse er her det samme som ufrihed, og straks ser man forskellen til kristendommen. "Er jeg ikke fri? Har jeg ikke set Jesus?" (1 Kor 9,1). Men måske ligger der noget andet og dybere i det. Underkastelse i islam er følgen af den simple erkendelse, at Gud er almægtig og hverken kan forstås fuldt ud eller monopoliseres af nogen enkelt imam eller enkelt troende. Underkastelse er simpelthen det, som man i kristendommen i årtusinder har kaldt ydmyghed. Ydmyghed over for Guds storhed. Kurt Villads Jensen. Se artiklen: Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. - Islam leksikalt Leksika bestemmer ordets grundbetydning forskelligt. Meyers Fremmedordbog (1902) - fra før forholdet til islam blev kritisk! - oversætter: ¯hengive sig i Guds Villie. Af salama, hengive sig til®. ¯Islam® oversættes i vestlig sammenhæng af mange i dag med ordet ¯underkastelse®, der har entydig negativ klang. Andre mulige oversættelser er ¯overgivelse® og ¯hengivelse®. Muslimen forbinder ordet med fred, harmoni, liv i overensstemmelse med Guds vilje - jfr. ordet salam, som betyder fred. S. 28 i Bibel - og mødet med anden tro --> [top] Indtil han kommer 1. Kor. 11, 26- . Lad os fejre nadveren til minde om hans død, indtil han kommer igen. Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Kor. 11, 26- Forestillingen om Jesu genkomst hænger de fleste steder i NT sammen med forestillingen om den endelige dom over denne verden, og kædes sammen med Kristi guddommelighed (fx. 1. Kor. 15,23f). Koranen taler også Jesu genkomst (sådan tolkes det i hvert fald (Second Coming of Sayyidna Isa)), men her i forbindelse, hvordan Gud sørgede for at han ikke blev korsfæstet - og med understregningen af at med Jesus var det som med Adam, han blev skabt. Sura 3,55.Sura 3,59 Om Adam og Jesus - [top] Retfærdiggørelse ved tro på Kristus Gal. 2, 16- . Vi retfærdiggøres ikke af lovgerninger, men af tro på Jesus Kristus. Teksten on-line hos Bibelselskabet: Gal. 2, 16- Hvad er tro - og hvilken rolle spiller den for frelse? Man kan spørge: Hvad betyder tro - tro på Jesus Kristus? Tilslutning til Jesus-læresætninger eller til Jesus-bevægelsen - eller hengivelse/fuld tillid til det, som Jesus åbenbarer om Gud, sådan at dette virkeliggør sig i den troendes liv? [Se Hebræerbrevet 11,1 f. om tro (Hebr. 11,1)] - se også hvad tro er/kan være i mødet med Jesus: Jesu praksis. Islam bestemmes ofte som "lovreligion" fordi sharia er lov, som skal følges. Se fx nedenfor (Gal. 2,16- II), Morten Kvist: "Hvad muslimer har brug for". Men billedet er ganske komplekst. Det viser sig, når mennesker, som har levet med muslimer i praksis, skal vurdere sagen - eller hvis man studere "forståelseshistorien" fra middelalderen og frem - jfr. nedenstående citater. Se også: Jeg er kommet for at opfylde loven - Islam betyder "retfærddiggørelse ved tro alene" Kristne hævder ofte, at islam er en "gerningsreligion", at den er ren lov, og det er på en måde rigtigt, eftersom den er en åbenbaring af Guds vilje. Men man kan med samme ret hævde, at islam på god reformatorisk vis lærer menneskets "retfærdiggørelse ved tro alene". Dens missionspraksis, hvorefter man modtager og anerkender folk som muslimer på den blotte bekendelse til Guds enhed og til Muhammed som Guds apostel, er et klart tegn herpå. At islam skulle være ren lov, modsiges af, at Gud også i islam er nådig, barmhjertig og tilgivende og således også frelser syndere. ..selvom ingen muslim kan føle sig helt på den sikre side, er det almindelig opfattelse, at enhver, som bekender, at der ikke er anden gud end Gud, og at Muhammed er hans apostel, vil blive frelst på dommens dag. Man tror nemlig, at Muhammed på dommens dag vil gå i forbøn for enhver muslim, og denne antagelse er det sikreste fundament for muslimens håb. Det er ikke et ligegyldigt og teoretisk lærepunkt, men den virkelige basis for den jævne muslims fortrøstning. Muhammed spiller således en rolle som hans forløser, og dermed neutraliseres den frygt og usikkerhed, man ville vente forbundet med læren om Guds forudbestemmelse. Verner Tranholm-Mikkelsen, s. 159 i Islam. Tekster og stemmer fra den muslimske verden Katolsk og protestantisk syn på islam Indholdet af islam er ifølge Luther blot en række påbud på gerninger. Gennem bøn fem gange dagligt, pilgrimsrejse mindst en gang i livet og at sige trosbekendelsen er muslimen sikret frelse, mens tro og nåde er ukendte begreber inden for islam. Netop opfattelsen af islam som en lovreligion eller en gerningsreligion er stadig den almindeligste i Nordvesteuropa. Luthers indledning til koranoversættelsen og hans jævnføring af paven og tyrken blev en anstødssten for katolske islaminteresserede, men den fik en lige så stor indflydelse i katolske kredse som protestantiske. Dels fandtes der gennem halvandet hundred år ikke andre oversættelser; dels angav den interessefeltet for kommende studier. De fleste katolske forskere mente nemlig ikke, at islam var en gerningsreligion, men snarere en nådesreligion. Muslimen tror blot, men gør intet, for han mener, at han allerede er forudbestemt til enten frelse eller fortabelse og hverken kan gøre fra eller til. Muslimen lever i ansvarsløs livsnydelse, men håber til sidst at blive frelst af Guds nåde alene. Muslimen minder altså til forveksling om protestanten. Kurt Villads Jensen: Kristne temaer om islam gennem tiden. Årsskrift Pakistans Kirke 1995. - Vi lever af troen på Gud I mødet med muslimer bliver vi som kristne ind imellem dybt overraskede. Når vi tror, at vi er i gang med at gøre klar til bedst muligt at oversætte kristentroen til et forståeligt og attraktivt sprog for muslimer, og så overvældes af oplevelsen af, at Gud med sin Helligånd er tilstede i mødet mellem os. Det lyder måske temmelig indlysende. Ikke desto mindre er det en overvældende evangelisk erfaring, at Gud ikke lever af mine hårdtslående argumenter for kristendommen, men at jeg lever i ham. I mødet med troende muslimer er mit perspektiv blevet ændret. Jeg har oplevet, at her står jeg sammen med mennesker, der - som jeg selv -lever af troen på Gud. Oplevelsen af alt det der binder os sammen, som troende mennesker er overraskende, fordi vi jo er vant til at fremstille hinandens tro, som den diametrale modsætning til vores egen. Annette Bennedsgaard, sognepræst Gellerup Kirke, Århus. S. 22 i "Religiøs Mangfoldighed - en udfordring til menighedsrådene". Menighedsrådsforeningen 2007. - [top] Retfærdiggørelse ved tro på Kristus (2) Gal. 2, 16-II . Vi retfærdiggøres ikke af lovgerninger, men af tro på Jesus Kristus. Teksten on-line hos Bibelselskabet: Gal. 2, 16-II Nedenfor et citat om islam forstået som lovreligion - punktet hvor kristen mission må sætte ind. Ovenfor andre synsvinkler på spørgsmålet lov/frelse og islam. - Lovens byrde og islam Teologisk set må missionen blandt muslimer gå ud på at befri dem fra lovens byrde. De mener, at den islamiske lov, åbenbaret for Muhammed, nedskrevet i Koranen, fortolket i Hadith, er den sande vej for ethvert menneske. Rent bortset fra at den islamiske lov byder på mange ubehageligheder set med et hvilket som helst vestligt øje, så er det afgørende problem selve lovens status: Den er til frelse, dvs. sige livets sande betydning findes fastholdt i bestemte love og regler. De kristne ved derimod, at loven ikke kan have den status. Loven er en nødvendig omstændighed i et samfund. Ikke mere. Det fører til ufrihed, hvis man tror, at loven kan give livet betydning. Af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdiggjort, siger Paulus (Gal. 2,16)... At få ændret lovens status i muslimernes øjne vil være en evangelisk velgerning, ja en befrielse for dem. Således fortalte en muslim efter at være blevet døbt, at det bedste var, at hun nu ikke længere behøvede at lyve. Er muslimer da løgnagtige? Nej, ikke specielt (det er den kristne frihed, som er speciel), men ethvert lovkrav - moralsk eller juridisk, der fremføres med guddommelig autoritet fører til løgn og bedrag, for ingen kan leve op til det. Og er loven tilværelsens yderste horisont må man begribeligvis lyve om dens overholdelse. Det må enhver. Det er at trælle under loven. Morten Kvist: Hvad muslimer har brug for. Kr.Dgbl. 14/6 2006. Læs hele artiklen her: Morten Kvist: Hvad muslimer har brug for. - [top] Ifør jer Guds fulde rustning Ef. 6, 10-ff . Ifør jer Guds fulde rustning - med troens skjold,.. grib frelsens hjelm, og Åndens sværd, som er Guds ord. Spænd sandhed som bælte om livet, ifør jer retfærdighed som brynje, og sko på fødderne som er "villighed til at gå med fredens evangelien". Kampen står ikke mod mennesker i kød og blod, men mod myndigheder og magter, ondskabens åndemagter i himmelrummet. Teksten on-line hos Bibelselskabet: Ef. 6, 10-ff Åndelig eller fysisk kamp? Det fremgår tydeligt at der er tale om åndelig kamp. Men om stedet i kirkens historie er blevet brugt til at begrunde fysisk kamp eller krig for troens udbredelse eller forsvar kan ikke udelukkes. Andre ord er (næppe med rette!) blevet brugt sådan, fx. "Jeg er ikke kommet med fred, men med sværd"- Mt. 10,32. Indenfor islam diskuteres spørgsmålet om hellig krig (jihad). Nogle tolker der rent åndeligt og parallelt med stedet her i Ny Testamente, andre hævder at det er rent defensivt, endelig mener nogle, at hvis det skal forståes defensivt, så skal det forståes som forsvaret af menneskets frihed som sådan - fx. mod falsk tro og undertrykkelse - og da også gerne med sværd. Se om Se om Militant kristendom på kristendom.dk Spørgsmålet om retfærdig krig kan studeres i "Retfærdig krig. Om legitimeringen af krig og voldsudøvelse i historien" Læs FagBogInfo - Nødvendigheden af jihad ved sværdet Enhver som har tilstrækkelig indsigt til at forstå islams særlige karakter, kender også nødvendigheden af jihad ved sværdet, side om side med jihad gennem forkyndelsen. Han vil også vide, at det ikke er nogen "defensiv handling" i den snævre betydning af forsvarskrig, som den i dag forstås af dem, der har strakt våben over for nutidens realiteter og orientalisternes udspekulerede angreb ... Hvis vi insisterer på at kalde den islamiske jihad for defensiv, så må vi ændre betydningen af ordet defensiv til at betyde "forsvar for mennesket" imod alle de elementer, som begrænser dets frihed. Disse elementer kan tage form som overbevisninger eller begreber, eller som politiske systemer, baseret på økonomiske, racemæssige eller klasse-forskelle. Dengang islam blev til, var verden fuld af sådanne systemer, og vor tids jahiliya (barbari og hedenskab) har også forskellige varianter af sådanne systemer. Sayyid Qutb: Jihad på Guds vej. Citat fra tekstudsnit s. 133 i Moderne islam. Muslimer i Cairo. (3. udg.) Den store og den lille Jihad Det forholder sig sådan i Islam, at den store Jihad er den Jihad, som muslimerne udfører, når de kæmper mod deres egne lyster og begær ved at afholde sig fra de fristelser som hverdagen byder på. Denne Jihad kaldes på arabisk for "Jihad Al-Nafs", som betyder "anstrengelsen mod en selv", da man som tidligere nævnt skal bekæmpe ens egne egoistiske lyster... Den lille Jihad hedder på arabisk "Jihad bel Qetal", som betyder "Jihad ved at kæmpe". Det er denne Jihad som de fleste har hørt om og stadig den, som de fleste har misforstået. Denne Jihad må kun udføres, når muslimerne angribes, altså som forsvar. Det er strengt forbudt for muslimerne at være dem, der starter en krig eller være dem, der er skyld i at blod udgydes. Jfr Sura 2,190; 22,39-40; 60,9-10. Citeret fra Mohammad Al-Jizanis artikel "Jihad i islam" på religion.dk. Læs hele artiklen. - --> [top] Hold dig fra strid og kiv om loven Tit. 3, 8-10 . ..de, der er kommet til tro på Gud, lægger vægt på at handle godt og rigtigt; det er godt og gavnligt for mennesker. v9 Men tåbelige diskussioner og stamtavler og kiv og strid om loven skal du holde dig fra, for den slags er unyttigt og meningsløst. Teksten on-line hos Bibelselskabet: Tit. 3, 8-10 Stedet kan belyse den troendes forhold til skriften. Strid om loven er ørkesløst - det er et centrum, der hedder "handle godt og rigtigt." - [top] Kristus - kommet i kød 1. Joh. 4, 1-f . Johannes skriver til sin menighed: "Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden". Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Joh. 4, 1-f Man kan overveje om det at prøve ånderne, er afprøvning af læreindholdet i en given tro og så dernæst, om ikke-accept af lære(punkter) indebærer ikke-accept af den anderledes troende. Eventuelt inddrage: Døm ikke.... - Jesus er Guds udsending To korancitater. I Skriftens folk! Gå ikke for vidt i jeres religion! Sig ikke andet end sandheden om Gud! Messias, Jesus, Marias søn er kun Guds udsending, Hans ord, som Han talte til Maria, og ånd af Ham. Så tro på Gud og Hans udsendinge, og sig ikke: "Han er tre!" Hold inde! Det vil være bedst for jer. Gud er en gud. Lovet være Han, højt hævet over at have en søn. (Koranen, Sura 4,71) Med Jesus er det hos Gud som med Adam. Han skabte ham af jord. Derpå sagde Han til ham: "Bliv til!", og så var han til. (Koranen, Sura 3,59) - --> [top] Gud er kærlighed 1. Joh. 4, 16-19 . Johannes skriver til sin menighed: "Gud er kærlighed, derfor behøver vi ikke frygte på dommens dag. Og vores kærlighed bunder i hans kærlighed: Vi elsker, fordi han elskede os først. Og vores kærlighed til Gud kan ikke udfoldes ret uden at vi også elsker vores broder: "Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder". Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Joh. 4, 16-19 Spørgsmålet om forholdet mellem nåde, barmhjertighed og kærlighed og sammenhængen med menneskets kærlighed til Gud og mennesker i hhv. kristendom og islam er ikke entydigt - og diskuteres. Også spørgsmålet om frygt på dommens dag er der forskellige vinkler på: Se ovenfor Islam betyder retfærdiggørelse af tro(!). Det største bud i loven - med islamisk appel til at se dette som fælles grund for samtalen mellem kristendom og islam. - Hvis I elsker Gud, vil Gud elske jer Hvordan med Guds kærlighed i islam? Det er bestemt ikke i centrum af Koranens budskab. Hvad der står forrest er Guds enhed og nåde. Det almindelige arabiske ord for et kærligt menneske er alhuhibb, hvad der ikke er et af Guds allersmukkeste navne. I stedet harvi navnet al-wadud, som kun optræder to gange i Koranen. Det står sammen med "Den Allernådigste" (11,90) og med "Den Allermest Tilgivende" (85,14). .. Frem for alt så elsker Gud dem, der elsker ham og følger Profeten: "Sig: Hvis I elsker Gud, så følg mig: Gud vil elske jer og tilgive jer jeres synder. Gud er barmhjertig og nådig".(3,31-32). Sammenlign med netop 1. Joh.Vi elsker, fordi han elskede os først. Se s. 94 i At være Tro mod Tro Er kærlighed ikke blandt Guds 100 navne i islam? I samtalen mellem islam og kristendommen fremhæver kristne undertiden at "kærlighed" ikke at finde blandt Allahs 100 navne. Edvard Wulff Petersen har interviewet Professor Hassan Adel, al-Ahzaruniversitet i Cairo: Kan en muslim sige "Gud er kærlighed"? "Allah mahabbah", Allah er kærlighed, synger Omm Kalthoom med rette. Allah er den barmhjertige. Han er selve kærligheden og barmhjertigheden. Har Allah lovet at vise barmhjertighed mod enhver? Allah er nådig, også når han dømmer. Han dømmer for at retlede. Kan De forklare nærmere, at Allah er kærlighed og barmhjertighed? Når vi siger, Allah er barmhjertighed, så mener vi, han er barmhjertigheden og kærligheden selv. Det er imidlertid ikke den dybeste karakteristik af Allah, for den er umulig på grund af menneskers mangelfulde fatteevne. Alle Allahs egenskaber er lige værdige. Mennesker kan ikke hævde at have fattet dybden af Allahs egentlige væsen. Vi kan ikke begribe Allah i hans fylde. Vi må tage trin for trin. s. 30 i Islam. Tekster og stemmer fra den muslimske verden --> [top]

Lærespørgsmål - konfrontationer