Frelse og forløsning

Oversigt:
Jeg har får som ikke tilhører denne fold (Joh. 10, 16- ) - [indenfor og udenfor]
I min Faders hus er der mange boliger (Joh. 14, 1- ) - [Guds rummelighed]
..der er ikke frelse i nogen anden.. (Apg. 4, 12- ) - [eksklusiv/inklusiv - vejen til frelse]
Cornelius omvendelse og dåb (Apg. 10, 1-48 ) - [ikke personsanseelse - konvertitten]
Hele skabningen venter i længsel (Rom. 8, 19-f ) - [Helligånd - universel længsel]
Evangeliets fjender (Rom. 11, 28-34 ) - [Kristus religionshistoriens Herre]
Ligesom alle dør med Adam.. (1. Kor. 15, 22- ) - [alles frelse]
Gud bliver alt i alle (1. Kor. 15, 28- ) - [universalitet - hvem bliver ikke frelst?]
I er alle en i Kristus (Gal. 3, 27-29 ) - [universalitet - ikke forskel jøde græker]
ethvert knæ skal bøje sig.. (Fil. 2, 11- ) - [Kristi almagt - universalitet]
I Kristus forsoner guddomsfylden alt (Kol. 1, 15-23 ) - [universalitet - alforsoning]
Tro er fast tillid (Hebr. 11, 1-f ) - [tro - mening - tilslutning - tilegnelse]

Alle temagrupper:
Samme Gud - Erkendelse og sandhed - Jesu forkyndelse og praksis - Frelse og forløsning - Sameksistens - Religionsdialog og mission - Lærepunkter og konfrontationer

Samlet bibelindeks
Litteraturhenvisninger Oversigt over litteratur, der er citeret fra.

.

Jeg har får som ikke tilhører denne fold Joh. 10, 16- .
Ordene falder efter Jesus har sagt "Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Joh. 10, 16-

'Denne fold' er billede på jøderne, det folk han selv tilhørte, og 'de andre får' er billede på de hedninge, som den første kirke hurtigt inkluderede og overvejende kom til at bestå af.
Kan muslimer, sikher, hinduer, buddhister siges at være dækket af billedet 'andre får'?
Læs evt. også fortolkninger af Jeg er vejen, sandheden og livet, især Johannes Nissen. -

[top]

I min Faders hus er der mange boliger Joh. 14, 1- .
Jesu ord, som falder i nogle trøstende og opmuntrende ord til disciplene, fortsætter med hans tale om, hvordan man kommer til Faderen, nemlig kun ved ham (v. 6)
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Joh. 14, 1-

Et udsagn om Guds rummelighed. Rummer Jesu Faders hus også mennesker, der har andre forestillinger om Gud end kristendommens?
Se også: Ingen kommer til Faderen uden ved mig. -

[top]

..der er ikke frelse i nogen anden.. Apg. 4, 12- .
Disciplene er i Jerusalem trukket til forhør i det jødiske råd på grund af en helbredelse, som har haft massedåb (5000 døbte) til følge. Peter forkynder fyldt af Helligånden, at det er sket ved navnet Jesus Kristus fra Nazareth - den Jesus, de, jøderne, havde korsfæstet, men som Gud har opvakt fra de døde. - "Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himlen givet noget andet navn, hvorved vi kan frelses." (v 12). Rådet prøver at give dem forbud mod at forkynde, men de kan ikke lade være med at tale om, hvad de har set og hørt, og rådet tør af hensyn til folket ikke gribe ind. Da de derefter samles, styrkes disciplene af Helligånden - og vi hører om, hvordan de og menigheden er ét hjerte og én sjæl - alle deler alt, også ejendom, med hinanden.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Apg. 4, 12-

På baggrund af en konfliktsituation med sit eget folk, jøderne, erklærer Peter, at frelsen eksklusivt nås igennem Jesus Kristus. Ved siden af Jesu ord "Ingen kommer til Faderen uden ved mig (Joh. 14,6)" er stedet her en af de bibelhenvisninger, som hyppigst anvendes til at understrege, at kristendommen er den eneste vej til frelse.
Ingen nytestamentlig forfatter forestiller sig, at der skal forkyndes andre veje til Gud end den, der er åbenbaret gennem Jesus Kristus - og som kan følges slet og ret i at tro på ham som netop Guds åbenbaring.
Men Det Nye Testamente udelukker ikke, at Gud kan skabe og har skabt forståelse for sig selv og sandheden og længsel efter sandhed (og frelse/forløsning) før mennesker har hørt om Jesus Kristus - læs fx Rom. 1,20 og Rom. 8,19f - men i sidste ende er det Kristus, der er vejen til frelse.
Udsagnet kan danne udgangspunkt for overvejelser over hvad frelse er. Jfr. nedenfor. -

Bud på hvad frelse kan være
- Frelse er en eksistentiel-personlig erfaring for den, der tror - med et specifikt teologisk og eventuelt psykologisk indhold (Fx at høre tilsagnet om syndernes forladelse, høre/føle sig befriet for skyld, blive i stand til at leve med fornyet livsmod).
- Frelse er at jeg finder en indre ligevægt, så intet generer og rammer mig
- Frelse er at "jeg"/min sjæl ikke går til grunde og dør, når jeg dør
- Frelse er at et idealliv og et idealfællesskab griber menneskene og former samliv og samfund
- Frelse er en universel gennemgribende ting, hvor det onde og døden overvindes, og alt bliver godt Bibel - og mødet med anden tro 14

[top]

Cornelius omvendelse og dåb Apg. 10, 1-48 .
Cornelius - romersk officer - er from og gudfrygtig, beder bestandig og giver almisser. En engel viser sig for ham, og befaler ham at opsøge Peter. Og han sender folk afsted efter ham. Peter har samtidig et syn, hvor han ser en dug dækket med al slags mad, også ting der var urene i følge loven - og han befaling om at slagte og spise.
Delegationen fra Cornelius ankommer og får Peter med til Casarea, hvor Cornelius er.
Peter forstår og forkynder "at Gud gør ikke forskel på nogen, men i hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre." .. og Peter prædiker videre over Jesu liv. død og opstandelse. Efter prædikenen kommer Helligånden over alle, der hører ordet. Og da hedningene på den måde har fået Helligånden, befaler Peter at de skal døbes.

Teksten on-line hos Bibelselskabet: Apg. 10, 1-48

Der er ikke favoriter i Guds øjne (Wingate 72).
Der er ingen forhåndsbetingelser for omvendelse. Også hedningens fromhed kan åbne til møde med engle og Helligånd - og være vej til omvendelse.
I religionsmødesammenhæng kan teksten betyde, at man som kristen altid må møde den anderledes troende som et menneske som i næste nu kan have lige så meget del i Helligånden som én selv.
Om Cornelius ville have været lige så "god" i Guds øjne, hvis han ikke havde omvendt sig, er et spørgsmål uden for tekstens fokus. Han er i forvejen Guds og Gud leder ham til omvendelse og dåb.
Skal den kristne se muslimen, hinduen og buddhisten på samme måde?
Se også: Troen hos den kananæiske kvinde (Mt 15,21f) - Samme Gud - eller.. (1. Joh. 2,23..) -

Konvertittens erfaring - samme Gud eller ikke samme Gud?
..jeg mener ikke endnu at have set nogen forholde sig til den realitet, at kristne konvertitter fra islam faktisk taler om, at de med evangeliet har lært den Gud at kende, som de hidtil kun havde haft en underkastelsens og frygtens forhold til.
Skal vores teologiske sprog ikke også kunne dække den realitet? Og skal vores lære ikke formuleres på en sådan måde, at vi også i virkelighedens verden bliver i stand til at møde ikke-kristne med evangeliet?
Niels Henrik Arendt, Kristeligt Dagblad 27. juni 2006.
(I debatten foreslår Niels Henrik Arendt videre, at vi siger "vi tror ikke det samme om Gud" i stedet for det problematisk bastante enten "vi tror på samme Gud" eller "vi tror ikke på samme Gud"). Bibel - og mødet med anden tro 7

[top]

Hele skabningen venter i længsel Rom. 8, 19-f .
Skabningen venter med længsel på at Guds børn skal åbenbares, fordi den har det håb, at så også den skal nå den frihed, som Guds børn får i herligheden. Hele skabningen sukker, også de kristne sukker i forventning - og Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Rom. 8, 19-f

Ytrer ånden sig også igennem de andre religioners længsel?
Hvis en muslim, en buddhist, en sikh eller en hindu finder hvile gennem sin tro - er det så hvile i Gud - og begyndende opfyldelse af den universelle længsel? Når de ind til en fælles kerne?
Se også: Kierkegaard:.. beder i sandhed til Gud, skjønt han beder til en afgud. -

"Mit hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig"
Augustin.
-

"Ghandi var ikke kristen, men har blandt andet sagt: 'Den, der når ind til hjertet af sin egen religion, når også til hjertet af de andres.' Det er en kontroversiel påstand i dag, men ikke desto mindre rigtig for mig". Ebbe Kløvedal Reich. Kristeligt Dagblad 11. sept. 2004.
-

-->

[top]

Evangeliets fjender Rom. 11, 28-34 .
I forhold til evangeliet er jøderne, som ikke er blevet kristne, fjender, men i forhold til udvælgelsen (Guds plan) er de (Guds) elskede. v. 32: For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed.. hvor uransagelige er hans domme og usporlige hans veje! Derfor skal hele Israel frelses (v. 26). Det er en hemmelighed, som Paulus kan fortælle sine læsere (v. 25)
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Rom. 11, 28-34

Paulus kunne ikke udelukke jøderne fra den endelige frelse. Hvorfor de ikke ville tro, hører til Guds uransagelige veje, og ved tidernes ende løses gåden af Guds barmhjertighed. Man kan altså være fjender af evangeliet og dog være en del af og mål for Guds frelsesplan.
Prenter minder om at Kristus selv er historiens og religionshistoriens Herre - i al dens uransagelighed - så vi må stole på, at det er samme vilje, vi ser i historiens gang - også i nye religioners fremkomst, som åbenbaredes i Jesus Kristus.
Også i koranen kan vi finde den tålmodighed overfor forekomsten af anderledes troende (jøder og kristne) som udspringer af troen på Guds almagt. -

Historiens herre
¯.. for ved Kristus består alle ting. Men det betyder også, at Kristus er historiens herre. Verdenshistoriens (og religionshistoriens) forløb er ingen tilfældighed, selvom vi ikke med tanken kan udfinde nogen plan for dens forløb. Troen fastholder, at Kristus ved Faderens højre hånd, som den himmeIfarne Kristus og i sin præeksistens, er historiens herre, at den skjulte og uudforskelige vilje, som vi møder i historiens begivenheder, er den samme åbenbarede vilje, som taler til os i evangeliets frelsesbudskab, at den vil os det samme®.
Regin Prenter. Skabelse og Genløsning s. 205. -

For hver af jer [jøder, kristne og muslimer] har Vi foreskrevet en lov og en klar vej, og hvis Allah havde villet, havde Han visselig gjort jer til een menighed, men (Han har villet det sådan) for at sætte jer på prøve gennem det, som Han har givet jer. Kappes derfor i gode gerninger. Til Allah er jeres tilbagevenden alle til hobe, så vil Han gøre det klart for jer, som I er uenige om. Sura 5,48.
-

-->

[top]

Ligesom alle dør med Adam.. 1. Kor. 15, 22- .
Ligesom alle dør med Adam, gøres alle levende med Kristus.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Kor. 15, 22-

Den sammenkædning af Adam og Kristus, som Paulus foretager, betyder at Paulus ser hele menneskeslægten spændt ud mellem to "punkter" - det første menneske, mennesket i sin urtilstand, Adam, skabt af Gud, men som faldt ud af det umiddelbare gudsforhold, da synden og dermed døden kom ind i verden - og så det sidste menneske, Kristus, som genopretter og heler bruddet mellem Gud og menneske.
Gælder den endelige forløsning hele menneskeslægten - også med dens forskellige religioner, dens vekslende grad af erkendelse og tro?
-

"Adam og Kristus typologien står og falder med den fuldkomne genoprettelse. Ligesom alle mennesker er "indeholdt" i Adam, således har Kristi Kors og opstandelse betydning for alle mennesker. Når alle er skabt i Kristus, må også alle forløses i Kristus". (Kaj Mogensen, Prbl. 2006 s. 354).
- 

[top]

Gud bliver alt i alle 1. Kor. 15, 28- .
Ved tidernes ende (v. 24 f) bliver alt underlagt Kristus - og den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden (v. 26) - men da det er Gud,der er den egentlige handlende, når han lægger alt under Kristus, lægger Kristus sig til sidst under Gud - for at Gud kan være alt i alle. Så spørger Paulus: Hvad vil de ellers opnå, der lader sig døbe for de døde? (v29a) Fokus skifter dermed og dernæst til det, der så var det indledende spørgsmål overhovedet i kapitel 15: Den i kristen tro helt fejlanbragte tvivl på de dødes opstandelse (v. 13-14) - hvorfor skulle man lade sig døbe for døde, hvis de overhovedet ikke opstår?(v 29b).
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Kor. 15, 28-

Den kristne forståelse af frelse eller forløsning har et universelt og eskatologisk perspektiv [eskatologi = læren om tidernes ende] - den gælder alt og den betyder tidens ophør.
Hvem falder udenfor forløsningen? Den ukærlige - måske ikke engang bevidst om sin ukærlighed (Verdensdommen, Mt. 25)? Den med en anden tro, som ikke nåede at omvende sig - enten fordi han ikke ville eller aldrig havde fået muligheden? Den, som ingen huskede at lade sig døbe for? -

[top]

I er alle en i Kristus Gal. 3, 27-29 .
"Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Gal. 3, 27-29

Paulus skriver om hvordan alle er under loven (jfr. Rom. 2,12) - som opdrager (og fængsel) - indtil friheden i troen kom - "Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus (v27) - så er de også, uanset om de er grækere eller jøder, slaver eller frie, mænd eller kvinder, 'Abrahams afkom' og arvinger.
Se også: Guds farverigdom -

[top]

ethvert knæ skal bøje sig.. Fil. 2, 11- .
Kristus var hos Gud og var Gud, men ydmygede sig, og blev menneske - og led døden på et kors. Derfor har Gud ophøjet ham og et hvert knæ i himlen, på jorden og under jorden skal bøje sig for ham.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Fil. 2, 11-

Den såkaldte filipperhymne understreger det universelle i frelsen i Kristus. -

[top]

I Kristus forsoner guddomsfylden alt Kol. 1, 15-23 .
I Kristus blev alting skabt - og "i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig .. ved at stifte fred ved hans blod på korset". De hedninge, Paulus har omvendt, har Gud også forsonet sig med, og vil føre dem frem "hellige, lydefri og uangribelige for sit ansigt", hvis de forbliver faste i troen på evangeliet
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Kol. 1, 15-23

Der er en spænding mellem forsoningen med alt og så betingelsen til de omvendte, at de holder fast ved evangeliet. Hvad med dem, som ikke har omvendt sig?
Se også: Ordet, ved hvem alt blev til - Joh. 1,1 -

San Antonio 1989
"Vi kan ikke pege på nogen anden vej til frelse end Jesus Kristus; samtidig kan vi ikke sætte nogen grænse for Guds frelsermagt. Der er en spænding mellem disse to udsagn, som vi må erkende, og som vi ikke kan løse."
Erklæring fra Kirkernes Verdensråds konference, San Antonio, 1989 Bibel - og mødet med anden tro

[top]

Tro er fast tillid Hebr. 11, 1-f .
Tro er fast tillid til det, der håbes på..
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Hebr. 11, 1-f

Tro - frelsende tro - defineres i oversættelsen, som er en ubrudt tradition fra Luthers oversættelse til tysk, som tillid - og det er en væsentlig bestemmelse af tro i bibelsk sammenhæng. Tro er ikke så meget antagelse og tilslutning som hengivelse i tillid og kærlighed til sin genstand. En sådan hengivelse forudsætter naturligis også antagelse og tilslutning. Men der er et lag mere: Ordet for tillid her i hebræerbrevet er hypostasis - og det betyder nærmest virkeliggørelse - altså så af den frelse, der håbes på. Frelsen er nok fremtidig og hinsides, men virkeliggøres dog også i og gennem den troende. I den forstand lever den troende af tro.
Se også: Retfærdigørelse ved tro på Kristus
-

[top]