1. s. i fasten b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. 22. 24-32 - Strid om at være størst

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt 2022: Billedet er kommet på tidligere - det skal nok illustrere denne verdens herskere! I en næsten åben krigssituation bliver magtkritik vanskelig. Situationen på Jesu tid var en anden end vor. I demokratiske lande er vi altid til en vis grad en del af magten. Jesus tænker mest sandsynligt på yderst konkrete magthavere, både de romerske og egne under romerne - men vel som billede på hvad magt risikerer under alle forhold at gøre ved mennesker. Men bag (særlig tydelig i Mt.s vinkel, se nedenfor) er der gennem dom, en genfødelse af verden. Hvornår? Eskatologisk, hinsides denne verden, men i bevægelsen frem mod den i håb, også med nedslag undervejs af magtfrihed, hvor undertrykkelse viger? Eller findes den gennem dom rensede verden bare hinsides vores tid?

Teksten online:
| 1992 Online | Gamle version | Norsk - |Biblegateway (åbner på Lutherbibel 1545, andet kan vælges) - Den svenske oversættelse 2000 -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

Kontekster:

Salmeforslag

Salmer.dk. En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage, indledninger om søndagens karakter. En vældig ressource i gudstjenesteforberedelsen.

Danske salmer oversat - i hvilke salmebøger? Ved Peter Balslev Clausen. Fortegnelse

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher.

Lectionary Greek

Jesper Tang Nielsens prædikensider

Til eksegesen:

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 22

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Med Knud Jørgensen i "Servant Leadership": Her bruges "diakonos", tjener eller opvarter(Om Marta i forhold til Jesus, Luk. 10,40). Her om Jesus selv. Fokus er i forhold til opgaven: Vi skal tjene hinanden. (se også Apg. 6). Det er ikke "doulos", hvor fokus er på forholdet til en herre. (Fil. 2,7 om Jesus selv) - og sådan kan det indbyrdes forhold mellem disciplene (kristne?) også beskrives. Mt. 20,27). Mission and Power s. 113. -

Kaj Mogensen Indrager parallellen hos Mt. (19,27-30): Teksten rummer mange fortolkningsvanskeligheder, men under alle omstændigheder må der være tale om en apokalyptisk præget fremtidsvision. Hvad verdens genfødelse" betyder, er usikkert. Det drejer sig nok om skaberværkets fornyelse efter syndefaldet . Menneskesønnens komme og dommen er så en del af denne genoprettende fornyelse. Det er som i Åb, hvor der forkyndes en ny himmel og en ny jord". Verdens genfødelse" må være det overordnede, og dommen må være et middel i forhold til fornyelsen. Forestillingen om den nye himmel og den nye jord stammer fra profeten Esajas (Es 65,17a-19). I sammenhæng med drøftelsen af forholdet mellem læren om dobbelt udgang og håbet om alle tings genoprettelse er det vigtigt at betone, at det er forvandlingen og genoprettelsen af verden, der er endemålet, og genkomsten og dommen, der er et middel. Forvandlingen må betyde en genoprettelse af skabelsens oprindelige orden. Det må indebære en tilintetgørelse af ondskaben, fordi Kristus sejrer over de onde kræfter. Frelse og Fortabelse s. 183.

[221/sif1-b ]

Religionspædagogiske noter:Teksten drages ofte ind når man taler om forholdet mellem kirke og (stats)magt. Udenfor perikopen finder vi Jesu ord om de to sværd (v38), som ofte i protestantisk sammenhæng tolkes som et "Hver passer sit" - men se Luthers tolkning af v 25: "Kristus skildrer jo selv det karakteristiske for verdens fyrster i Luk 22, 25 hvor han siger: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere." Det kunne ikke falde dem ind at tro, at de ikke har ret til at regere med magt og til at lade sig tjene, når de er født eller valgt til det. Den, der nu vil være en kristen øvrighed, må sandelig aflægge den opfattelse, at man skal herske og bruge vold. Forbandet og fordømt er ethvert liv, hvor man lever og stræber efter at leve til gavn og fordel for sig selv. Forbandet er alle gerninger, der ikke udøves i kærlighed. Men de udøves i kærlighed, når man ikke stræber efter nydelse, fordel, ære, sikkerhed og frelse for sig selv, men af ganske hjerte efter fordel, ære og frelse for andre."Se her - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 1. s. i fasten - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Christiansen, Marianne
Der er både formaning i det her - etik og moral, nye idealer for, hvordan vi skal være overfor hinanden - og så er der noget andet og støre, nemlig en åbenbaring af hvem Gud er, set gennem Jesus...
Der er en , der beder for os. En Abel, der beder for Kain, - en Josef, der beder for sine brødre: Jesus, der beder for os alle for, at vores tro ikke skal svigte. Den kraft, han sender os med, er stærkere. Den sender os ind i tjeneste til at styrke brødrene og søstrene. [0000] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
Han gik ind i det sted, hvor vi ikke kan eller vil gå. Dér kan vi altså ikke følge ham. Men han efterlod os noget vi kan. Noget vi kan netop i tillid til at Gud tager sig af det vi ikke kan og tager det på sig. Han efterlod os et broder- og søsterskab, hvor vi altid kan begynde at vende om på hvem der er størst og mindst; hvor den stærkere altid kan tage fat på at tjene den svagere. Det er ikke et sædvanligt familieskab, for den din handling kan nå, er din bror eller søster. Det har en ydmyghed med sig, for vi ved at brodersvigtet til stadig dukker op. Men på sær vis behøver det ikke at være til mismod. [0000] Se mere

Hviid, Else
Må man gøre nar af religiøse mennesker? Må man sige frække ting om Gud og må man tegne provokerende billeder af Muhammed? Af Jesus?..
Gud har i Jesus villet sige denne ene ting: den er størst, som tjener. Gud har i Jesus gjort sig til tjener. Det har ikke set lige pænt ud hele vejen, nogle steder så det grimt ud, andre gange var det provokerende og stødende, og atter andre gange var det ligefrem ulækkert at se Guds søn tjene et menneske. [0000] Se mere
Men sådan ser også den virkelighed ud vi kender, når den fortælles usmykket. Ikke for at vi skal vende den ryggen, men for at vi skal kunne halte af sted, skuende Guds velsignelse. Vi halter ikke forgæves, heller ikke i dag. Vi imødekommes af løftet om velsignelse..

Jakobsen, Niels Peter
Omvendelse er at få det rette syn på, hvem der bærer hvad. Det er at se vor egen afmagt i øjnene. Det gør vi ikke så gerne. For så tror vi, at livet falder helt fra hinanden. Men sådan behøves det ikke at være. For når vi har set vor egen afmagt over for livets magter, så kan vi måske også få et glimt af ham, der virkelig har magt. Og hvis vi ser det, så har vor afmagt ikke længere den samme magt over os. Så blir vi båret. Og så kan vi godt - dernæst - bære med - og som Jesus siger til Peter styrke vore brødre. [1988] Se mere

Rasmussen, Michael Rønne
"Den, der griber til sværd, skal falde ved sværd", siger Jesus et sted, og mange er de, som faldt undervejs.. Men fordi ingen ønsker at stå som med den risiko, sørger de klogeste for at dele lidt af magten med andre. At alle får en lille bid af kagen og at solen stråler på dem, der kommer i nærheden af magtens centrum. Og så lader de sig naturligvis kalde velgørere, der i virkeligheden ikke gør det for sin egen, men for andres skyld, så alle har glæde af det, der kommer ud af den til enhver tid rådende politiske orden. Men ve den magtudøver, som blot for et øjeblik løsner grebet.. [1988] Se mere