1. s. i fasten b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. . 22, 24-32 - Strid om at være størst

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Det er værd at af lægge mærke til Luthers magtkritik i lyset af evangeliet - og så tænke med at i et demokratisk samfund har vi alle del i magten - vi har medansvar for vores "fyrster" (Religionspæd.noter).
Magtkritikken her og andre steder i evangelierne rejser flere spørgsmål. Hvor gælder den? Hvem gælder den for? Er den blot et indre kirkeligt anliggende altså "hos jer", som tænker Jesus på den bevægelse som var rundt omkring ham og som ville forsætte senere (kirken). Selv der lykkes hans omvending af magt til tjeneste - skal vi nøjes med at sige - ikke altid. Skal vi tænke mindre snævert..Guds rige virkening i verden - se videren den udvidede kommentar nedenfor.
I 2022 skrev jeg: I en næsten åben krigssituation bliver magtkritik vanskelig (Det var endda før Gaza). Situationen på Jesu tid var en anden end vor. I demokratiske lande er vi altid til en vis grad en del af magten. Jesus tænker mest sandsynligt på yderst konkrete magthavere, både de romerske og egne under romerne - men vel som billede på hvad magt risikerer under alle forhold at gøre ved mennesker. Men bag er der gennem dom, en genfødelse af verden. Hvornår? Eskatologisk, hinsides denne verden, men i bevægelsen frem mod den i håb, også med nedslag undervejs af magtfrihed, hvor undertrykkelse viger? Eller findes den gennem dom rensede verden bare hinsides vores tid? - ksf

Andre versioner af bibelteksten online:
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: 2p> Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [Luke wants us to know that Jesus does not feel out of control or abandoned]

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen:

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 22

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Johannes Nissen. Den samme modsætning viser sig i den anden tekst, Mark 10,35-45 par., hvor Jesus tager stilling til et ønske fra to af hans tilhængere om at få hæderspladserne i det kommende rige. Jesus henviser først til martyriet som en mulighed (v. 38), og giver kort efter en skildring af tidens magtforhold (v. 42f.). Magten er ingen neutral størrelse. De fremmede magthavere vil altid udøve deres herredømme hen over hovedet på de almindelige borgere.
I Mattæusversionen anvendes et udtryk, der stærkt antyder magtmisbrug (Matt 20,25), og Lukas tolker teksten med henblik på situationen i den hellenistiske verden (udtrykket "velgørere" i Luk 22,25 refererer til den hellenistiske herskerkult). Men allerede hos Markus er formuleringerne kritiske. I en verden, hvor kejsere og konger ofte forstod sig selv som guddommelige skikkelser, var de udtryk, der blev anvendt, slet ikke ufarlige, for de satte spørgsmålstegn ved herskernes magtgrundlag. Man kan sige, at der i Jesu talemåde lå en udfordring til tidens "mentale"" magtstrukturer.
"Men således skal det ikke være blandt jer"... Budskab og konsekvens. S. 81. -

Kristen Skriver Frandsen Den evangeliske magtkritik rejser flere spørgsmål. Hvor gælder den? Hvem gælder den for? Er den blot et indre kirkeligt anliggende - altså "hos jer" skal forstås som tænker Jesus på den bevægelse som var rundt om ham og som ville forsætte senere som kirken. Selv der lykkes hans omvending af magt til tjeneste - skal vi nøjes med at sige - ikke altid.
Skal vi tænke mindre snævert: I Guds Rige ER det sådan, og over alt hvor det forkyndes, bliver det sådan, om ikke andet i stadig nye begyndelser, for så ved tidens ende at være fuldt til stede.
Læg mærke til Luther (Religionspædagogiske noter): kirken, kristne fyrster, er kaldet til at leve og handle i denne ånd. Magt skal ikke udøves ved vold og undertrykkelse, men være tjeneste. Så enhver nation, der kalder sig kristen, SKAL være bevidst overfor kritik af magtudøvelse.
"De som udøver magt" - i et demokrati udvider det kredsen for hvem budskabet om magt og tjeneste gælder betragteligt. Sandt demokrati bliver kendetegnet ved vagtsomhed over for magt og lydhørhed for kritik af den.
Vi er i et demokrati fyrster hver især - reelt med meget indskrænket magt, men med pligt til at bruge den, vi har. Vi skal i eget liv og i vores politiske liv altid tænke, hvordan bliver magt til tjeneste tjeneste med sandhedssøgen, forsoningsvilje, fredsvilje, vilje til at angre fejl og overgreb, omsorg, fordeling af goder - bare noget af det, som kan betegne Guds riges virkelighed blandt os, for så vidt det kommer til os.
Misbrug af magt og vold topper for tiden i vores verden. Jeg kunne have lyst til at klippe til ord fra Johannesevangeliet, som handler om den kristnes liv i verden, efter Jesu død og opstandelse. Der sker et åndeligt, bevidsthedsmæssigt et vejrskifte. Hævder evangeliet: Folk hører en torden (Den eneste gang der forekommer torden i evangelierne). Og Jesus siger "Nu dømmes verdens fyrste - nu kastes han ud" (Joh. 12,29) - med den grammatiske nutid lidt svarende til at han tidligere siger "Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve" (Joh. 5). Jesus kender også andre repræsentanter for "Verdens fyrste", end konkrete personer som har magt. Gud Mammon har sin ufattelige stærke indflydelse del i verdensfyrstemagten. Ved lidt for simple analyser kan man fristes til at mene at de er identiske - altså "Mammon/Kapitalen" og Verdens fyrste. Selv om det er for simpelt, er der en meget stor sandhed i det - helt i forlængelse af Jesu egen forkyndelse.
Verdensmagten er dømt - men kastet ud? Vi skal vel høre at på et overordnet plan er det sket. Det gik Jesus i døden på. I den sammenhæng sammenlignes så den troendes liv med hvedekornet. Man skal miste sig liv for at vinde det. Det er vel at hengive sig så godt man kan til "gudsrigevirkeligheden", i tro på at den virkelighed har vundet, selv om det for en selv kan synes at være mere opløsning og opgivelse. I hvert fald ikke umiddelbart noget stort, men bare tjeneste. Hvis nogen skulle bekymre sig om hvor den individuelle synd bliver af, så trøst jer den findes i de evindelige svigt og kommen til kort over for at hengive sig til tjeneste - tjeneste af det andet menneske, næsten. ksf - februar 2024.

[221/sif1-b ]

Religionspædagogiske noter:Teksten drages ofte ind når man taler om forholdet mellem kirke og (stats)magt. Udenfor perikopen finder vi Jesu ord om de to sværd (v38), som ofte i protestantisk sammenhæng tolkes som et "Hver passer sit" - men se Luthers tolkning af v 25: "Kristus skildrer jo selv det karakteristiske for verdens fyrster i Luk 22, 25 hvor han siger: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere." Det kunne ikke falde dem ind at tro, at de ikke har ret til at regere med magt og til at lade sig tjene, når de er født eller valgt til det. Den, der nu vil være en kristen øvrighed, må sandelig aflægge den opfattelse, at man skal herske og bruge vold. Forbandet og fordømt er ethvert liv, hvor man lever og stræber efter at leve til gavn og fordel for sig selv. Forbandet er alle gerninger, der ikke udøves i kærlighed. Men de udøves i kærlighed, når man ikke stræber efter nydelse, fordel, ære, sikkerhed og frelse for sig selv, men af ganske hjerte efter fordel, ære og frelse for andre."Se her - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 1. s. i fasten - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.- pt. ikke på nettet

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Rasmussen, Michael Rønne
"Den, der griber til sværd, skal falde ved sværd", siger Jesus et sted, og mange er de, som faldt undervejs.. Men fordi ingen ønsker at stå som med den risiko, sørger de klogeste for at dele lidt af magten med andre. At alle får en lille bid af kagen og at solen stråler på dem, der kommer i nærheden af magtens centrum. Og så lader de sig naturligvis kalde velgørere, der i virkeligheden ikke gør det for sin egen, men for andres skyld, så alle har glæde af det, der kommer ud af den til enhver tid rådende politiske orden. Men ve den magtudøver, som blot for et øjeblik løsner grebet.. [1988] Se mere

Jakobsen, Niels Peter
Omvendelse er at få det rette syn på, hvem der bærer hvad. Det er at se vor egen afmagt i øjnene. Det gør vi ikke så gerne. For så tror vi, at livet falder helt fra hinanden. Men sådan behøves det ikke at være. For når vi har set vor egen afmagt over for livets magter, så kan vi måske også få et glimt af ham, der virkelig har magt. Og hvis vi ser det, så har vor afmagt ikke længere den samme magt over os. Så blir vi båret. Og så kan vi godt - dernæst - bære med - og som Jesus siger til Peter styrke vore brødre. [1988] Se mere

Hviid, Else
Må man gøre nar af religiøse mennesker? Må man sige frække ting om Gud og må man tegne provokerende billeder af Muhammed? Af Jesus?..
Gud har i Jesus villet sige denne ene ting: den er størst, som tjener. Gud har i Jesus gjort sig til tjener. Det har ikke set lige pænt ud hele vejen, nogle steder så det grimt ud, andre gange var det provokerende og stødende, og atter andre gange var det ligefrem ulækkert at se Guds søn tjene et menneske. [0000] Se mere
Men sådan ser også den virkelighed ud vi kender, når den fortælles usmykket. Ikke for at vi skal vende den ryggen, men for at vi skal kunne halte af sted, skuende Guds velsignelse. Vi halter ikke forgæves, heller ikke i dag. Vi imødekommes af løftet om velsignelse..

Gubi, Niels Peter Gadegaard
Vi tænker på magten, som om det er noget der besiddes, at magt er noget man HAR. Men vigtige moderne filosofiske analyser af magtbegrebet har påvist, at magt faktisk snarere er noget, der udøves - MAGT ER NOGET VI GØR! Og det er jo faktisk også en af Jesu pointer i dagens tekst: folkets konger har magten pga. deres status, og kalder sig også velgørere blot som påklistret titel. Men det er ikke sådan magten skal forstås ifølge Jesus. Magt viser sig ikke i hierarki og titler, men i udøvelse: "den ældste blandt jer skal være som den yngste, lederen som den der tjener" [2020] Se mere

Frandsen, Kristen Skriver
Han gik ind i det sted, hvor vi ikke kan eller vil gå. Dér kan vi altså ikke følge ham. Men han efterlod os noget vi kan. Noget vi kan netop i tillid til at Gud tager sig af det vi ikke kan og tager det på sig. Han efterlod os et broder- og søsterskab, hvor vi altid kan begynde at vende om på hvem der er størst og mindst; hvor den stærkere altid kan tage fat på at tjene den svagere. Det er ikke et sædvanligt familieskab, for den din handling kan nå, er din bror eller søster. Det har en ydmyghed med sig, for vi ved at brodersvigtet til stadig dukker op. Men på sær vis behøver det ikke at være til mismod. [0000] Se mere

Christiansen, Marianne
Der er både formaning i det her - etik og moral, nye idealer for, hvordan vi skal være overfor hinanden - og så er der noget andet og støre, nemlig en åbenbaring af hvem Gud er, set gennem Jesus...
Der er en , der beder for os. En Abel, der beder for Kain, - en Josef, der beder for sine brødre: Jesus, der beder for os alle for, at vores tro ikke skal svigte. Den kraft, han sender os med, er stærkere. Den sender os ind i tjeneste til at styrke brødrene og søstrene. [0000] Se mere