4. søndag i fastetiden
Dagens evangelium: 2. Kor. 5. 18-21 -
Bibelen online: | Norsk 2015
| Dansk 1992 -
|
Biblegateway - Den
norske bibel 1930 (Et utal av andre oversettelser kan
velges på oppslaget) -
- "Teksten denne uken" er et ressurssted for forberedelsen av
søndagens preken... [Se mere om]
Redaksjonelt: Der lenkes, hvor mulig til
prekentekst 2. Kor 5,18-21. Danske lenken fører til materiale om
evangelieteksten. Det er fyldige sitater af Åste Dokkas "Leve
vanskeligere". Dere kan ha stor glede av å lese hele boka! Det
samme gjelder Steenbuchs "Guds rike er anarki". Dagens perikope er
sentral i bøkene. Mens Dokkas vinkel overveiende er
sjelesørgerens, retter Steenbuch blikket på den eskatologiske
forsoningen og dens virkning i livet nå - som Guds rikes premiss
her og nå. Motsetninger er det ikke.
Det er en tekst under prekensitater til dagens perikope (Mission
among Muslims) - tre til dagens evangelium.
Den norske kirkes tekstrekkene - oversikt 3 år: Åpnes herfra (i word, pdf, excel-format)
Dansk "Teksten denne uge" (Kun hvis det er en
tilsvarende).
The Text this Week Anbefales sterkt!.
Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - direkte
tilgang til ord-for-ord analyse,
leksikonoppslag, prekener hvor verset inngår i teksten,
kommentarer.
-->
BibleHub - kommentarer Åpner
på første verset i teksten
Den nyeste fra
Working Preacher. Se også høyre spalte for flere
kommentarer.
Lectionary
Greek
Tekstboken
- aktuelle søndag (via oversigt alle tre rekkene)
Prekenhjelp - aktuelle søndag
Til eksegesen: Man må ha den teksten før
med i bevisstheten, om den ny virkeligheten med Kristus: "v. 17 ..
den som er i Kristus, er en ny skapning. Det gamle er borte, se,
det nye er blitt til!"
Fin artikel om forsoning: Biskop Tor Singsaas: Tanker om
forsoning(Selby 2013) Løgstrup, Aulen, Levinas,
Desmond Tutu - den subjektive, den objektive, den klassiske
forsoningslere - ansigt til ansigt-nødvendigheten - er noen av
punktene.
Faglitteratur til kapitlet: Kor. - 5 [En del dansk litteratur, men
også internasjonal] Kun direkte lenke ved evangelietekster. Andre
tekster: Gå via Oversigt bibelskrifternes indeksering
Forskjellige sitater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til
kapitlet":
Åste Dokka. "At leve vanskeligere". 2020. Kallet
er radikalt, det krever alt, og uansett hvor god nabo jeg
er, så må det alltid få rope bak den trivelige mellommenneskelige
interaksjonen at, nei, jeg skulle giort mer. Gud kaller meg til
noe mer, verdens trengende kaller meg til mer. Alltid mer. Kallet
er umulig ....
[Forfatteren forsimpler ikke problematikken: "Hvis jeg gir penger
og stemmer på en godt parti, er det egentlig ikke mer effektiv enn
at jeg på liv og død skal ta jobb i Kirkens Nødhjelp og redde
sultende barn?" - Red: kallet kan netop omfatte både det nære
og det fjerne - motsatt i hvert fall visse danske teologer, som
definerer neste som de fysisk nære.].
Kanskje er det å leve med den uroen nettopp et forsoningsarbeid.
Å forsones med det uperfekte uten verken å senke idealene eller å
dø av ikke å nå dem.
I denne boka [Leve vanskeligere] om forsoning har jeg så langt [s
145 af 147! red.] helt unngått å nevne at det bærende motivet i
kristen tro nettopp er forsoning. På korset forsoner Gud verden
med seg selv. Det er kristendommens viktigste ortelling, og den
handler om å forsones../ Kristendommen er en forsoningsreligion.
Den er et tankesett og et fortellingsunivers som vil ha oss til å
akseptere virkeligheten, handle med og mot den, men først og
fremst anerkjenne det rotete som grunnvilkår. Livet er ikke
glatt og strømlinjeformet, det er hindre og smerte alle steder.
Forsoningen med at vi er som vi er, gjøres så mye lettere av en
forståelse av syndens uavvendelige tilstedeværelse og av
rettferdiggjørelseslæren... ikke deg selv og hvordan du kan bli
fortreffelig, men hva din neste trenger, hva verden roper til deg
av sine behov. Forsoning og kall henger sammen i kristendommen ...
Det skjer ikke noe knips på korset..
Er det vanskelig å være kristen? For noen er svaret nei, og Gud
velsigne dem for det. Men for de fleste av oss er svaret ja, først
og fremst fordi det er vanskelig å være menneske. Den søken etter
mening, etikk,lykke, svar som ethvert menneske involverer seg i,
er også den kristnes søken. Å være kristen betyr ikke å kunne
krysse av på denne lista og lene seg tilbake. Det betyr at man
fortsatt strever, men at man strever på en annen måte, med et
annet blikk. Kristendommen kan ikke smøre maskineriet i ditt
arbeid for å bli fullkommen. Den kan ikke ferne din syndighet.. -
Åste Dokka reiser spørsmålet om den synd, mennesket
finner forsoning i forhold til ser annerledes ut i dag enn på
Luthers tid. For middelaldermennesket hadde lengselen etter
og arbeidet for egen salighet antakelig noe av den samme
funksjonen som selvrealisering har for nåtidsmennesket... Kan
Luthers løsning oversettes til vår tid? Belastningen i å måtte
produsere sin egen livsmening gjennom hva en får til, kan kanskje
elimineres av frelsesverket. Kan kanskje byttes ut med en fri
tjeneste for medmennesket. s. 146 i Åste Dokka: Leve vanskeligere.
En elendighedsteologi.2020.
Samme problematikk skisserer Århus-biskoppen Henrik
Wigh-Poulsen og peger på en bevegelse i kulturen fra at
kjenne skyld til å kjenne skam [Men uansett - skyld eller skam,
menneskene trenger til å høre om forsoning - red.]. "Sjovt
nok har den skyld og skam, vi engang altid forbandt med kirke og
kristendom, og som vi anså for at være noget alene for religiøse
mørkemænd og særligt fromme naturer, nu slået sig på den
individuelle livsstil. Skammen kommer listende, og skylden nager,
når vi ikke formår at leve op til alle projekterne: projekt
perfekt krop, projekt velfungerende kernefamilie, projekt karriere
eller projekt jeg-klarer-ærterne. Moralen er blevet faderløs og
gået i anden tjeneste, og derfor er den blevet en tyran, en
glædesdræber. Og én ting er så selv at lide under det og snøre sit
liv ind i det ene moralske korset efter det andet. Noget andet er,
når du så ser en anden falde og fejle. Så er det, at du tilmåler
andre den dom, du dømmer dig selv med. Mindst! I ugebladenes og
avisernes standret er der ikke megen nåde at finde.."
Frelsesuniversalisme. Alle mennesker har del i hans
opstandelse, fordi alle har del i hans død. Kristne
frelsesuniversalister peger som regel på, at Gud ønsker at frelse
alle mennesker (1 Tim. 2,4), og at vi derfor har lov at håbe, at
alle mennesker i sidste ende vil vælge at tage imod Guds nåde
("hypotetisk universalisme"). Nogle går mere radikalt til værks og
gør det klart, at Kristus allerede har forligt hele verden med
Gud, da han døde og opstod for os (2 Kor 5,14-17). Guds nåde er
aldeles ubetinget, hvis den overhovedet skal være nåde. Det er
Jesu død, på korset og hans efterfølgende opstandelse, der
retfærdrggør og giver liv til mennesker - alle mennesker (Rom
5,18-19). De, der tror nu, adskiller sig fra andre alene ved i
troen at forudgribe den fremtidige frelse, som gælder alle. I
sidste ende skal alle bøje knæ for Jesus og bekende ham som herre
(Fil 2,10). Sådan kan det forstås, at Gud er alle menneskers
frelse, dog først og fremmest dem, der tror (1 Tim 4,10)...
Gud har i Kristus forligt alt med sig selv (Kol 1,20). At der
stadig findes mennesker, magter og myndigheder, der modsætter sig
Guds rige og hersker med vold og magt, skyldes ikke, at Jesus'
sejr kun er delvis. Der er ingen sfære, der falder uden for Jesus'
herredømme, for det herredømme - som i virkeligheden slet intet
herredømme er, men fraværet af enhver form for herre- dømme - er
ikke begrænset til en særlig "åndeIig" eller "religiøs" del af
vores liv. Der er derfor heller intet memeske. der falder uden for
Jesus' magt. At kristne er "frelst" betydler alene, at de i
modsætning til andre ved, at dødens magt er besejret, og derfor
her og nu er sat fri fra den frygt for døden, som holder mennesker
i slaveri (Heb 2.14). Kristne er derfor også fri fra i bekymring
at binde sig til og tjene denne verdens magter og myndigheder. s.
136-7 i Johannes Steenbuch: Guds rige er anarki.
Evangeliet mellem magt og afmagt 2019.
[825/sif4-h ]
Religionspedagogiske notater (Som regel
dansk): Den fortabte søn er foreslået som et godt nytestamentlig
billede på forsoning. Men stærkere synes på mange måder at være
forsoningen mellem Peter og Jesus efter Peters fornægtelse. Der
mindes om sandheden, svigtet der vitterlig fandt sted. De tre
spørgsmål "Elsker du mig", som tegner de tre fornægtelser stærkt
op. Og så forsoningen, ikke i en stor erklæring, men i at den, der
svigtede, tages i brug - tydeligere kan forsoning næppe udtrykkes.
Sydafrika kan være et eksempel på en proces mod forsoning
mellem undertrykkere og undertrykte. En af arkitekterne bag
"Sandheds- og forsoningskomiteen", Desmond Tutu, siger et sted:
"Forgiving and being reconciled to our enemies or our loved ones
are not about pretending that things are other than they are. It
is not about patting one another on the back and turning a blind
eye to the wrong. True reconciliation exposes the awfulness, the
abuse, the hurt, the truth."
Leer
Salvesen om forsoning, dens faser, dens tværfaglighed mm - -
- -
-
Norske preken/eksegesesider - generelle:
Knuts prekenside: Se her
Det norke prekeskap: Se her
Prekenhjelp: Se her
Salmeforslag på Sindre Eide sin side "Norsk salmebok" Se her
Salmeverktøy med kirkeårsoverveielser,kommenteret salmevalg
mm. Se her
Forskjellige online prekensamlinger:
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift
(Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via
bibelskrift (Tysk - prædikener online
Prekener on-line: [Sitatene er noen ganger bare den
innledende linjen og / eller avslutningen. Og et sitat fra
teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele preken - men klikk
inn og se hele preken]
Til søndagens preketekst 2 Kor. 5,18-21.Mission among
Muslims - HERBERT ZORN
A sermon on this text should challenge all our thoughts about a
parochial view of the church and internal kingdom-building which
we find so comfortable. The explosive power of the Spirit makes
all of us witnesses to all, beginning at home but extending to
all the world. This extension to the world, while certainly
speaking of mission efforts throughout the world, also
challenges us in our present society where we work and live with
people from all over the world and from many different faiths,
including Muslims. To hesitate because of our insufficient
knowledge of Muslims and their culture is to misunderstand the
task of witness. [0000] Se mere
Gilbrant, Ragnhild
NB - til evangeliet Joh 3,11-16 - Golgata var ikke som
tempelet, her var ingen forgårder som satte skille mellom
menneskene, så da Jesus ble løftet opp på korset sto de der
alle, de romerske soldatene, bødlene som ikke visste hva de
gjorde, hedningene, kvinnene og blant mennene sto 2 rådsherrer
som var i tvil, nemlig Nikodemus og Josef fra Aritmatea. Her sto
de på samme sted, disse menneskene som Gud elsket.
Vi møter Nikodemus igjen ved Jesus kors. Da ser han sammenhengen
med kobberslangen...
Både Nikodemus og Josef fra Aritmatea var altså medlemmer av
Rådet. De var derfor medskyldige i det som var skjedd... Det er
noe jeg kjenner meg igjen i. Uretten i vår verden som ligger i
strukturene. Og jeg vet ikke hva jeg skal gjøre med det. Selv om
vi som individer lever rimelig rettskafne liv så er vi som
kollektiv med på urett og vi vet ikke hva vi skal gjøre med det.
Som individer skriver vi under på opprop fra Amnesty
International mens våre institusjoner sender kristne mennesker
tilbake til Iran.. [Slutter med henv. til Nikodemus evangelium,
i Grundtvigs version "I Kveld blev der banket.."] [0000] Se mere
Lillebø, Anne Anita
NB - til evangeliet Joh 3,11-16 -Dette er den gud vi
trur på, ein gud som la seg paddeflat for vår skuld. Som har
vore så langt nede som vi kan kome i elendigheit og liding, og
endå lavare. Ein gud som veit alt om det å være menneske, om å
stå med nasa mot veggen, om å snuble, om å vær fattig,
undertrykt, om å være skeiv, om å bli forlatt, om å være rar, og
om å være annleis. Gjennom Jesu liv og død, møter vi ein gud som
har lagt seg med nasa i grusen og blør, for vår skuld.
Så. - Går det an å hente glede i det? Går det an å gle seg over
det? Ja eg trur det, på ein rar måte så trur eg det. For det han
gjorde planta liksom eit stort håp i oss alle om at det gode er
mogleg. Og det han gjorde planta eit stort varmt hjarte i oss,
som har kjærleik nok til alle. Og det han gjorde gav oss ei
sterk drivkraft til å rette hendene mot kvarandre, hjelpe
kvarandre, ha medkjensle med kvarandre, lyst til å gjere verda
til ein bedra stad. [0000] Se mere
Setek, Lise Tostrup
NB - til evangeliet Joh 3,11-16 -Den sentrale refleksjon
i kristendommen er: Gud er kjærlighet! Johannes beskriver den
med et bilde: foreldrekjærlighet! "For så høyt har Gud elsket
verden, at han gav sin sønn den enbårne." En far som er så
oppslukt av det han er skapt, at når denne skapningen kommer
helt ut av kurs, lar Gud seg selv bli født, for å få alt på rett
kjøl igjen.
Guds reddende kjærlighetsaksjon begynte i Guds eget hjerte.
Følgelig kan jeg se meg selv som skapt i Guds bilde og det gir
meg selvrespekt..
I vår begrensede verden skal menneskene som en art blant mange,
stadig få møte Guds verden som overskrider alt vi kan forestille
oss av godhet. Dette møtet er helbredende. Det skjer i Kristus
den oppstandne; han som ble ofret for oss... [2017] Se mere
Teksten denne uken redigeres av Kristen Skriver Frandsen,
konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala
Juul Holm, sokneprest i Rissa og Stadsbygd.
|