Nyt�r - Helligtrekonger. Helligtrekongertiden er epifanitid - derfor er der ogs� elementer under Jesus Kristus. Gud - menneske, som kan passe ind her.
| < Forrige gruppe | N�ste gruppe > |

Vue over helligtrekongertiden Kirke�ret A (Type: tekst)
Helligtrekonger (Type: oplevelse, f�lles)
De hellige tre konger / De vise m�nd (Type: Facts)
Den fjerde Vismand (Type: fort�lling)
Redaktionelt - Januar 2012 (Type: Orientering)
Redaktionelt - Januar 2013 (Type: Orientering)
Redaktionelt - Januar 2014 (Type: Orientering)
Redaktionelt - Januar 2011 (Type: Orientering)

.

.

Vue over helligtrekongertiden Kirke�ret A - [top]

Indhold: Oversigt over s�ndagenes evanglietekster (genfortalt) med ideer til undervisningen.

P� www: ; ; ; ; ;

Mål:

Hvordan:

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;�

Referencer:(s: i :- - - (0000)

Bibel | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - �

Tekst:j
Ikke opdateret 2010-2011.
...
KLIK HER.

Baggrundsstof:

Helligtrekonger - [top]

Indhold: Samtale om epifanifest, epifanitiden i kirke�ret. Eventuelt med udgangspunkt i "facts" og myte om De hellige tre konger.

P� www: Albrecht D�hrer: Adoration of the Magi; ; ; ; ;

Mål:

Hvordan:
Skriv efter nyt�r: 20-C-M-B-12 [det aktuelle �rstal] p� tavlen. Mystificerende udgangspunkt. N�gle: Middelalderlig husvelsignelse skrevet p� d�rstolpen. Latinforkortelse: Christus mansionem benedicat - �Kristus velsigne huset� - Dette blev folkelig tolket som Caspar - Melchior - Balthasar. Fx. samtale om epifaniens n�dvendighed i ens "hus" - i ens nye �r.
Efter lyst og behov kan samtalen udvides med mere om De hellige trekonger/de vise m�nd (Se nedenfor).
Grundtvigs Dejlig er den himmel bl� synges. Stjernehimmelens uendelighed..) kan udtrykkes kontrasterfaring til "stjernet�pper lysebl�..".
Grundtvig omkring 1810 mm kan inddrages.
Albrecht D�rers maleri af tilbedelsen er anderledes end mange - kan ses med tolkning via link.

Krydshenvisninger: De hellige tre konger / De vise m�nd; ; Stjernehimmelen. Uendelighedens r�dsel; Grundtvig omkring 1810; ; ;�

Referencer:(s: i :- - - (0000)

Bibel | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - �

Tekst:

Baggrundsstof:

De hellige tre konger / De vise m�nd - [top]

Indhold: Om de hellige tre konger - facts p� nettet - De hellige tre konger i billedkunsten.

P� www: Norsk katolske kirke, leksikon; Kristeligt Dagblad - billedserie ; ; ; ;

Mål:

Hvordan:

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;�

Referencer:(s: i :- - - (0000)

Bibel | Mt. 2, 1-12 Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - �

Tekst:

Baggrundsstof:

Den fjerde Vismand - [top]

Indhold: Tekst til fort�lling. (Genfortalt ved Thala Juul Holm/Kristen Skriver Frandsen)

P� www: ; ; ; ; ;

Mål:

Hvordan:

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;�

Referencer:(s: i :- - - (0000)

Bibel | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - �

Tekst:j
De f�rste der bes�gte Jesus, Maria og Josef i stalden, var hyrdene. Mon ikke de havde fundet �n lille ting eller to fra deres fattige gemmer frem, og givet som gave? De n�ste var s�re, fornemme folk, tre vise m�nd, de kom med guld, r�gelse og myrra. Legenden fort�ller at de hed Baltazar, Melchior og Kaspar. De kom fra �sterland, fra det fjerne Babylon. Men se, der var en fjerde vismand, som hed Artaban. Han n�ede ikke frem og gjorde det s� alligevel. Nu skal I h�re hvordan.

Artaban boede i det fjerne Persien. Ti dagsrejser l�ngere v�k end Babylon. Han havde forstand p� stjerner og var god ven med tre andre stjernetydere i Babylon. Sammen havde de fundet ud af at n�r en ny stjerne stod funklende klar i vest, s� ville i det fjerne land Jud�a med hovedstaden Jerusalem en konge skulle f�des, som var st�rre end alle andre konger. Ti dage ville vennerne i Babylon vente p� ham, s� de sammen kunne drage den lange vej gennem �rkenen til Jerusalem for at tilbede den nye konge. Artaban havde solgt alt hvad han ejede og k�bt tre �delstene, en rubin, en safir og en diamant. Dem ville han give den nyf�dte konge.

S� s� han en aften stjernen. Han begav sig afsted. Midt p� den tiende dag var der stadig et godt stykke vej. Det kunne stadig n�es, men m�rket kom hurtigt, n�r det kom. Da h�rte han en st�nnen i vejkanten. En gammel mand l� forsl�et og n�sten uden kl�der. Artaban blev irriteret: s�dan en tilf�ldig gammel mand skulle ikke hindre ham i at n� frem. Men hans medlidenhed sejrede, han vendte hesten, sprang af og trak den gamle ind i ly for den br�ndende sol, gav ham kl�der, noget at drikke. Den gamle var meget svag, men efterh�nden hjalp Artabans pleje, s� han kunne klare sig selv. Men da var m�rket faldet p� og Artaban m�tte vente til n�ste morgen med at ride videre. S� snart solens str�ler farvede bjertoppen kastede han sig p� hesten, og red i et vild ridt mod Babylon. Men for sent: vennernes karavane var draget ud i den �de �rken tidligt om morgenen.

Artaban tog da sin rubin, solgte den, og udrustede en karavane, s� han endda kunne komme afsted. Rejsen mod vest gennem �rkenen var lang, uden uheld var den ikke, men en dag n�ede Artaban frem til en lille by Betlehem uden for Jerusalem. Han havde f�et at vide at var en fremmed karavane med fornemme folk draget hen. Men her var ingen venner. Ingen spor af deres rigt udrustede karavane. Ingen mennesker var p� byen gader. Det var som om en uhyggelig fare gemte sig et sted. Artaban bankede p� en tilf�ldig d�r; da ingen svarede gik han en. En mor sad og knugede sit lille barn til sig. "De kommer" skreg hun. "De kommer, romerne, de sl�r ihjel". I det samme h�rte de trampen i gaderne, larmende rustninger, og s� frygtelige skrig. Moren pr�vede at gemme sig og sit barn. D�ren blev revet op, en romersk soldat stod i d�ren. Artaban stillede sig op foran ham. "Jeg er alene her, og jeg stod netop og ventede p� en soldat, som jeg kunne for�re denne safir til, hvis du vil lade mig v�re i fred". Soldaten tog safiren, drejede om p� h�len, slog d�ren i bag sig. Moren gr�d af lykke og sagde: "Gud velsigne dig for hvad du har gjort!" Men Artaban bad i sit indre Gud tilgive ham at han nu havde �slet den n�ste af sine gaver bort.

Moren kunne fort�lle at der for nylig var f�dt et barn i byen af nogle tilrejsende fra Nazareth, og at s�re �sterl�ndinge - ja, undskyld, sagde hun, for Artaban var jo selv s�dan en - havde bes�gt det, men at barnet og dets for�ldre var rejst ud af byen lige f�r romerne omringede den. Vist nok til �gypten.

Artaban drog nu afsted med sin sidste �delsten gemt allerindest inde p� kroppen. F�rst til �gypten, men han fandt ikke barnet, s� rundt i mange egne og lande. Hans gode hjerte l�b af med ham mange gange, s� tilsidst var han en fattig mand, kameler, folk, karavaneudstyr, alt var v�k. Men diamanten havde han stadig.

30 �r var g�et og han n�rmede sig Jerusalem. Det var ved p�sketid. I byen var der en s�r stemning. Soldater alle vegne. Folk fik ikke lov til at st� og tale sammen bare et �jeblik. Artaban fik spurgt en, hvad der var p� f�rde: "Tre opr�rere bliver korsf�stet i dag. Nogle kalder den ene, Jesus fra Nazareth, Guds s�n og j�dernes konge," n�ede han at sige inden en soldat skilte dem ad. Nu blev Artaban bange. Var han kommet for sent? Var det ham?

Hvor foregik henrettelsen? Han m�tte afsted. Men m�ske var det meningen med de mange �rs forsinkelse: Han skulle med sin diamant l�sk�be kongen. Han havde allerede h�nden inde ved diamanten.
I det samme kom tre soldater sl�bende med en ung pige. Hun skulle s�lges som slave. Lige da de kom forbi rev hun sig l�s, kastede sig ned og hagede sig fast i Artabans kl�der: "Frels mig!". Det rev og sled i Artabans indre. To gange var hans gave g�et til mennesker - og nu? Han kunne ikke lade v�re: Han trykkede diamanten ind i hendes h�nd: "Her er din l�sesum".
I det samme blev alt bulderm�rkt. Byen blev rystet af et voldsomt jordsk�lv. En sten ramte Artabans tinding og han faldt om. Pigen b�jede sig over ham. Han s� hendes ansigt, men bag hendes s� han et andet. Kongens ansigt. Han var sikker.

"Tak, Artaban, for dine gaver", sagde en stemme. "Du kl�dte mig da jeg var n�gen, tr�stede mig da jeg s�rgede, beskyttede mig n�r jeg var svag, k�bte mig fri, da jeg var bundet". "Hvorn�r har jeg givet dig gaver? Jeg n�ede det jo aldrig." "Du kl�dte mig, da du kl�dte den gamle, overfaldne mand i �rkenen. Du bekyttede mig, da du bekyttede en kvindes barn i Betlehem. Du k�bte mig fri, da du k�bte en kvinde fri fra slaveri. Alt hvad du har givet mennesker, har du givet mig". Et lyssk�r gik over den gamle Artabans ansigt. Hans rejse var forbi. Han havde fundet kongen og givet ham hans gave.

Baggrundsstof:

Redaktionelt - Januar 2012 - [top]

Indhold: Januar er i kirke�rets sammenh�ng epifanitid. Helligtrekongerss�ndagene er fra gammel tid viet �benbaringen af Guds v�sen i den Jesus, der tr�dte frem p� jorden. De to tekstr�kker, hvoraf jo r�kke B er s�rlig "dansk", er forskellige i anl�gget. Epifaniens guddommelige side er knap s� synlig i anden som i f�rste tekstr�kke. Men der kan laves en tr�d om �benbaringen i det sm� eller fra neden (som "baggrundsstr�ling" i hele undervisningen eller udm�ntet i en r�kke s�ndagsintro'er eller andagter). Guds Rige viser sig i de/det sm�: De sm� b�rn, kvinden (Photine), de ydmyge tjenere og det hele samles i lignelsen om hvedekornet - her med mulighed for lidt h�ndgribeligt tilbeh�r. Forklarelsen p� bjerget h�rer da vist med til undervisningskanon - derfor inspiration til at arbejde med ikonen. Jesus som 12-�rig i templet h�rer til i f�rste tekstr�kke - men ogs� i kanon og der er god indentifikationsmulighed for aldersgruppen. Du satte dig selv i de nederstes sted er oplagt i sammenh�ngen.

Mange er i �vrigt n�et til Jesus-stoffet generelt. Det findes overvejende i f�lgende temagrupper: 12: Jesus - normbryderen 13: Jesus som l�rer - (14 er om nadveren) - 15: Guds Rige - efterf�lgelse - 16: Jesus Kristus - Gud/menneske.
Jesus-prismet �bner mulighed for interaktiv afs�gende tolkning af forklarelsesikonen.
Nederst i Nyhedsbrevet er der link til nye eller opdaterede elementer - bl. a. med gode ideer fra Folkekirkens Konfirmandcenter

P� www: Kristendomsundervisning.dk Nyhedsbrevet; ; ; ; ;

Mål:

Hvordan:

Krydshenvisninger: ; ; ; ; ; ;�

Referencer:(s: i :- - - (0000)

Bibel | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - �

Tekst:

Baggrundsstof:

Redaktionelt - Januar 2013 - [top]

Indhold: Januar er epifanitid - et af de teologiske (fremmedords)begreber, som konfirmanderne b�r(!) kende - jfr. Fire teologiske grundbegreber.. Helligtrekongerss�ndagene er fra gammel tid viet �benbaringen af Guds v�sen i Jesus Kristus - en god opf�lgning af julen! I Vue over kirke�rets tekster kan der hentes inspiration til de enkelte tekster. (Vue-konceptet er gammelt og jeg forts�tter det ikke p� den m�de, men hvor der er vue'er, kan man have gl�de af dem). Forklarelsen p� bjerget h�rer vist med til undervisningskanon - ikonen er en god vej ind til forst�else. Jesus som 12-�rig i templet h�rer til netop i f�rste tekstr�kke - men er ogs� i "min" kanon og der er god indentifikationsmulighed for aldersgruppen. Jesus helbreder er en klassiker - engang det mest hentede arbejdsark her p� siderne. Jesusbilleder er (ogs�) et old-school arbejdsarkelement, men det fungerer. - Jesus-prismet �bner mulighed for interaktiv afs�gende tolkning af forklarelsesikonen.
Den hemmelige Vej er ikke for�ldet. Pr�v den af - inden den snart kommer i 3D! (N�rmere i senere nyhedsbrev).
I �vrigt, Jesus-stoffet generelt findes overvejende i f�lgende temagrupper: 12: Jesus - normbryderen 13: Jesus som l�rer - (14 er om nadveren) - 15: Guds Rige - efterf�lgelse - 16: Jesus Kristus - Gud/menneske.
Ret privat: Pt. er jeg fuldtids i Br�rup, Hovborg og Lindknud sogne - med tre hold konfirmander.
-ksf.

P� www: ; ; ; ; ;

Mål:

Hvordan:

Krydshenvisninger: Fire grundl�ggende teologiske fagord; ; ; ; ; ;�

Referencer:(s: i :- - - (0000)

Bibel | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - | , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - �

Tekst:

Baggrundsstof:

Redaktionelt - Januar 2014 - [top]

Indhold: Januar er epifanitid - et af de teologiske (fremmedords)begreber, som konfirmanderne b�r(!) kende - jfr. Fire teologiske grundbegreber.. [Der er blevet suppleret med lidt forh�bentlig klarg�rende uddybninger af teisme og deisme - som baggrundstof for underviseren, udsprunget af en aktuel debat i Kristeligt Dagblad]
Helligtrekongerss�ndagene er fra gammel tid viet �benbaringen af Guds v�sen i Jesus Kristus - en god opf�lgning af julen! Tilbage har vi vandringen p� s�en og lignelsen om hvedekornet. Forklarelsen p� bjerget h�rer vist med til undervisningskanon - ogs� i �r, hvor den ikke er tekst - ikonen er en god vej ind til forst�else. Jesus-stoffet generelt findes overvejende i f�lgende temagrupper: 12: Jesus - normbryderen 13: Jesus som l�rer - (14 er om nadveren) - 15: Guds Rige - efterf�lgelse - 16: Jesus Kristus - Gud/menneske.
M�nedens billede - ja, der var jeg allerede inde i fastetanker. Fristelsen i �rkenen er ikke i tekstr�kken i �r, men ogs� den fort�lling h�rer med i min kanon.
Kaj Munk kom p� som m�nedens person, fordi det er 70 �r siden han blev dr�bt en januarnat.
Et arbejdsark til de betroede talenter i anledning af septuagesima s�ndags tekst er ogs� trukket frem her.

P� www: ; ; ; ; ;