Jesus Kristus
(16)
Spørgsmålet Gud-Menneske. Epifani. Lidelse,
død, opstandelse,
Himmelfart, dommeren.. (Om Kristi opstandelse, se også Dåb - evigt liv.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |
Mariæ Bebudelse (Type:
billed-iagttagelse)
Kristi fødsel - ikon
(Type: billed-iagttagelse)
..døbt af Johannes,
fristet af djævelen 1 .. (Type: samtale)
..døbt af Johannes,
fristet af djævelen 2 . (Type: arbejdsark -
redigeret)
Johannes Døber
(Månedens person) (Type: fortælling,
personer)
Fristelsen i ørkenen 1
(Type: læsning, NT)
Fristelsen i ørkenen 2
(Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede -
Fristelsen i ørkenen (Type:
billed-iagttagelse)
Bespisningen i ørkenen
(Type: billed-iagttagelse)
Vandringen på
søen (Type: billed-iagttagelse)
Forklarelsen - billeder
(Type: billed-iagttagelse)
Den blinde helbredes (Type:
billed-iagttagelse)
Helbredelsen ved Betesda dam
(Type: fortælling, NT)
Jesus helbreder blødende
kvinde (Type: billed-iagttagelse)
Jesus som helbreder (Type:
samtale, arbejdsark)
Lazarus opvækkes (Type:
billed-iagttagelse)
Når jeg siger kom, så
kommer han.. (Type: billed-iagttagelse)
Jesu forudsigelser af lidelse og
død (Type: læsning NT)
Indtoget i Jerusalem (Type:
læsning NT)
Kristi lidelse, død og
opstandelse (Hans Memling) (Type:
billed-iagttagelse)
Jesus for Pilatus (Type:
billed-iagttagelse)
Korsvejen - de 14 stationer
(Type: billed-iagttagelse)
Jesu korsord (Type:
læsning NT)
Jesu gravlæggelse
(Type: billed-iagttagelse)
Jesu død - Buddhas
død (Type: billed-iagttagelse)
Herrens lidende tjener (Type:
læsning, GT)
Alexamenos tilbeder sin Gud
(Type: billed-iagttagelse)
Jeg er - ordene i
Johannesevangelium (Type: Facts)
Jesu ypperstepræstelige
bøn (Type: kvu - samtale)
Kristi opstandelsen. Billeder:
Nedfarten til Dødsriget (Type:
billed-iagttagelse)
Kristi opstandelse -
henvisninger (Type: henvisning til flere)
Kristi Himmelfart - Lucas
Cranach (Type: billed-iagttagelse/henv)
Jesus-prismet (Type:
billed-iagttagelse)
Treenigheden (Type:
Basisstof)
Treenigheden - ikon. Andrej
Rubljov (Type: billed-iagttagelse)
Treenigheden - symbolanskuelse
- online (Type: interaktivt - internet)
Kristus som dommer (Type:
henvisning)
Den hemmelige Vej - et
rollespilsløb (Type: leg)
Den hemmelige vej, Vælg
selv... (Type: fortælling, vælg
selv..)
Fem Kristusfigurer i
Hollywoodfilm (Type: film)
Jellingestenen (Type:
billed-iagttagelse)
Jellingestenen - dragesiden
(Type: billed-iagttagelse)
Jesusbilleder (Type:
billed-iagttagelse)
Jesusbilleder - 3 arbejdsark
(Type: arbejdsark - redigeret)
Kristi ansigt - alfa og omega
(Type: billed-iagttagelse)
Salvador Dali's Kristus (Type:
billed-iagttagelse)
Superman (Type:
billed-iagttagelse)
The Matrix (Type: arbejdsark
(andet mat.))
Jesus sætter livet til
(Type: billed-iagttagelse/a.m.)
.
.
Mariæ Bebudelse
- [top]
16/1004 |
billed-iagttagelse |
inkarnation |
Indhold: Tolkning af bebudelsesbilledet på
Matthias Grünewalds Isenheimer alter, Se link Interaktiv
tolkning nedenfor. Link til Fremragende gengivelse
på nettet. Link til Harald Slott-Møllers maleri
- med tolkende tekst. Link til "4 billeder af bebudelsen"
på Jordens Salt (på siden til navnet Maria)
På www:
Grünewald: Mariæ Bebudelse.; -
Harald
Slott-Møller. Birgit Bech Kirkekunst; -
Interaktiv
tolkning; -
Jordens salt: 4 (andre) malerier af
bebudelsen; -
;
Mål: Give en fornemmelse af billed- og
tolkningsdybde. Overbyde de rationalistiske (og helt
forståelige) forbehold overfor "jomfru"fødsel - ikke
med ørkesløse argumenter for og imod, men ved at
fortælle den meget store historie, som "undfanget ved
Helligånden, født af jomfru Maria" betyder.
Det kan være oplagt at bruge elementet her i
voksenundervisning
Hvordan:
Om den interaktive tolkning: Gå via
linket ovenfor på nettet. Det er klogt at selv at gå
tolkningerne grundigt igennem på forhånd. I
undervisningen projiceres billedet op, og man spørger
konfirmanderne om, hvad de ser i de enkelte rum, og om de kan ane
betydninger - og så fortæller man og diskuterer
eventuelt.
Se nedest på forsiden af den interaktive side link til
fortløbende tolkende tekst. Tolkningerne har baggrund i
Erik A. Nielsens billedlæsning i Solens Fødsel, s.
81. Anis 1998. Den interaktive tolkning er redigeret af ETKs
redaktør, Kristen Skriver Frandsen.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Luk. 1, 26-38 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Kristi fødsel -
ikon - [top]
16/ 929 |
billed-iagttagelse |
inkarnation |
Indhold: Forslag til fremgangsmåde ved
billedtolkning - de bibelske henvisninger.
Ikonen - med interaktiv
tolkning
På www:
Fødselsikonen -
billedet; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Brug af den interaktive udgave: Den
interaktive opsætning sigter en del på læsning
af de tekster, som dukker op, når klikker ind på
forskellige dele af billedet. Det vanskeliggør mundtlig
fællesundervisning. Der findes et arbejdsark, som er lavet
til brug ved individuel beskæftigelse. Det ligger her: Åbner pdf-fil
Ved arbejde bare med billedet: Man kan lade dem sige, hvad de umiddelbart kan
genkende i billedet.
- Jesus, Maria, engle, hyrderne, de vise mænd - måske
ser nogle også en døbefont. De ser måske
også umiddelbart en forskel til det de kender: grotten i
stedet for stalden. Lad det eventuelt stå lidt hen, hvem
personerne (Josef og djævelen) nederst i venstre
hjørne er - og hvem personerne (jordmødrene) ved
døbefonten er.
Lad dem lægge mærke til hvilke personer, der
bevæger sig i hvilke retninger. (Hyrderne og de vise
mænd er i bevægelse mod grotten). Lad dem se
blikretninger. Lad dem se farver. Og komposition (Svær for
konfirmanderne selv at få øje på, men
spørg dem, om hvor korsarmene ville mødes, hvis man
tegnede et almindeligt kors som skulle fylde hele billedet. (I
krybben).
Nedenfor i "tekst" er anført dels de tolkende
forklarende tekster fra den "interaktive" ikon dels relevante
bibelhenvisninger. De kan hjælpe til at udbygge
samtalen.
Bevægelsen
Man kan så tale sammen om, hvad det betyder at det er
hyrderne og de visemænd, som er i bevægelse. -
Evangeliet for hele folket - og for alle folk.
Blikretninger
Englene ser på frelseren. Undtagen den engel, som forkynder
budskabet for hyrderne.
Maria ser væk. Hvorfor? Er hun ydmygt overvældet?.
Eller ser hun hen på barnet, der døbes? Kender hun
allerede nu smerten, der venter hende gennem dette barn?. (NB.
På nogle fødselsikoner ser hun på barnet,
på andre på Josef - så der må tolkes lidt
forskelligt).
Farverne
Den mørke grotte. Den gyldne helhed i øvrigt.
(Fødslen ind mørket og dødens skygge.
Krybben kan også ses som en grav,
fødselssvøbet som ligsvøb.
I øvrigt
Man kan spørge: er der nogen, som synes udenfor. (Josef).
Han er den, som tvivler på inkarnationens mulighed -
hjulpet på vej af manden med den mørke pels -
formentlig symbol på bagtaleren - djævelen.
Dyrene i grotten - oksen og æselet - har på ikonen
deres særlige betydning: de er udtryk for den øvrige
skabning, som også kender deres Herre.
Jordmødrene skal understrege at Kristus fødes fuldt
og helt som menneske. Og samtidig er deres vaskefad også
tydeligt nok døbefont.
Teknisk om billedet
Selv de bedste gengivelser af ikonen på nettet er
vanskelige at bruge umiddelbart på overhead. De bliver let
utydelige. Man skal ikke blæse det op i a4-format på
transperenten. Pdf-fil med optimal størrelse
her. Har man ikonen på dias
er det langt det bedste - eller lige så godt: en projector,
som kan projicere pc-skærmbilledet op på
lærred.
Krydshenvisninger: Månedens billede
- Fødselsikonen November 2013;
;
;
;
;
;
| Luk. 2, 1-14 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mt. 1, 18-25 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
De tolkende og forklarende tekster fra den interaktive ikons
undersider.
Lyset
I begyndelsen var Ordet - Guds mening med det hele. På
ikoner er Guds mening alt det, der lyser gyldent ud fra ikonen.
På ikonen om Jesu fødsel er det, som om det gyldne
er samlet i en trekant, som har sin spids i stjernen, og som
så derfra stråler ud eller ned i den mørke
grotte. Ordet var i begyndelsen - det var den magt, som skabte
alt, men det er også en person - den person som nu lader
sig føde og bringer lyset ind i mørkets verden.
Bibelhenvisninger: Joh. 1,1-5: Joh. 1,9; Es. 9,1
Stjernen
Bibelhenvisninger: 4. Mos. 24,17; Joh. 8,12
Mørket
Kristus var hos Gud, var lys og var del af Gud selv før
tiden begyndte, men på et bestemt tidspunkt i tiden
tømte han sig selv for guddomsmagten for at bo blandt
mennesker og dele selv dødens vilkår.
Kristi fødselsikon er udtryk for "kenosis" - det er
græsk og betyder "udtømmelse".
Bibelhenvisninger: Fil. 2,6-11
Barnet
Jesus fødes i grotten, i mørket og dødens
skygge. Han er i svøb - på engang
fødselssvøb og ligklæder. Han møder
døden samtidig med sin fødsel. Det uddybes ved
dåben nederst til højre i billedet. Hans krybbe er
på ikonerne på én gang vugge, grav - og
alterbord. Hans fødsel ind i verden er hans offer.
Krybben befinder på ikonen sig præcis på det
sted, hvor korsarmene mødes, hvis man tegner et kors efter
det klassiske gyldne snit hen over ikonen.
Bibelhenvisninger: Luk. 2,12; Es. 9,11;
Oksen og æselet
I den folkelige forestilling om Jesu fødsel er dyrene fast
inventar. Således også på ikonfremstillingen.
Her med den pointe, at det er de umælende skabninger, som
først hylder Frelseren.
Forløsningen er for hele den skabte verden.
Bibelhenvisninger: 1. Mos. 1,24-25; Esajas 1,2-3; Rom. 8,19-26
Salme: Barn Jesus i en krybbe lå.
Hyrderne
Hyrderne er billede på den kirke, som opstod først
og nærmest på Jesus: den jødiske - mens de
Hellige tre Konger er billede på hedningernes kirke.
Hyrderne var samfundets fattigste - og socialt ikke særlig
ansete. De kunne ikke bruges som vidner i et retssag. Men for
ikonmalerne er det vigtigste nok at de bliver billede på
menneskene eller folket. Og menneskene er ringe og fattige -
fordi de i sidste ende er skrøbelige, underkastet synd,
sygdom og død.
De vise mænd
De hellige tre konger eller de vise mænd er symbol
på, at den frelse, Kristus kommer med, ikke bare er for
hans eget folk, men for hele jorden. Også de fjerne,
fremmede kan finde vej til sandheden.
Folkeslag skal komme til dit lys, hed det allerede hos profeten
Esajas.
Maria
Maria ligger midt i billedet. Hun ser væk fra barnet - hen
på jordemødrene og døbefont. Der er et
vemodigt drag over Maria. Hun ser den skæbne, som venter
den nyfødte - og den smerte han vil volde hende.
(På andre fremstillinger ser hun (sorgfuldt?) på
Josef, på atter andre ser hun på barnet.)
På græsk har Maria tilnavnet Theotokos = den, der
føder Gud.
Jordemødrene
Jordemødrene forekommer ikke Ny Testamentes
fortælling om Jesu fødsel. Men i traditionen kommer
de tidligt til. Deres tilstedeværelse understreger at Jesus
er sandt menneske. Det fad, de vasker den nyfødte i,
uddyber det yderligere. Det er tydeligt en døbefont.
Dåben er neddykning. At frelseren bliver døbt - som
han blev af Johannes i Jordanfloden - betyder at Gud selv
går med mennesket ind i døden og overvinder den.
Døbefonten
Dåben handler en del om død. Oprindeligt blev den,
der skulle døbes, dukket helt ned under vandet, og
så trukket op igen. Den fuldstændige neddykning var
et symbol på drukning.
Tilintetgørelse findes. Det kunne være det sidste,
der var at sige om mit liv: En dag findes jeg ikke mere. En dag
er jeg kun et navn, senere et glemt navn, altså
navnløs.
Men dåben fortæller, at der er en magt, som ikke
glemmer. En magt, som går med den, der dør, og som
overvinder døden. Jesus døde som ethvert menneske,
- blev begravet, men opstod af døde.
Magten som ikke glemmer, Guds magt, er stærkere end
døden. Det betyder, at vi altid har navn og sted hos Gud.
Gud trækker os op af glemsel og død..
Josef
Josef er på mange fødselsikoner symbol på
tvivlen. Den tvivl, som handler om selve inkarnationen, det vil
sige troen på at Gud kan blive menneske og på at
netop dette barn, tømrerfamiliens søn, er Frelseren
selv, Guds Søn. Den som vækker tvivlen er en
hyrdeklædt person. Er det mon djævelen selv?
Fristeren
Hyrden, som taler med Josef, antager de fleste skal forstås
som djævelen. Det græske ord "diabolos" betyder
bagtaleren, d.v.s den, som benægter Guds handlemuligheder
og godhed.
Her optræder han som den falske hyrde, som Jesus senere
sætter sig selv som modsætning til: Jeg er den sande
hyrde" (Joh. 10)
Baggrundsstof:
God litteratur til forståelse af såvel denne som af
ikonerne i det hele taget: Monica Papapzu: Diamantbroen. Om den
ortodoxe kirkes Univers. (1995).
.døbt af
Johannes, fristet af djævelen 1 ..
- [top]
16/1011 |
samtale |
trosbekendelse |
Indhold: Samtale om "manglende" led i trosbekendelsen
(Jesu dåb og Jesu fristelse). Se nedenfor om brug af
arbejdsark.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Man kan stille eleverne det vel ikke så
originale spørgsmål, om de ikke synes, der mangler
noget i trosbekendelsen - noget om vigtige ting i hans liv
før han gik ind i "dødsfasen". Det ville ikke
have været urimeligt at have bekendt Kristus som
døbt - dels fordi betydningen af dåben (se Jesu dåb) forudgriber Jesu død
og opstandelse, dels fordi dåben har fået en central
plads i kristendommen. At Kristus blev fristet handler ikke bare
fristelsen i ørkenen, men i
grunden også en anden af teksterne i fastetiden om, nemlig
helbredelsen af den kananæiske kvindes børn. Kristus
er fristet af den overkommeligere begrænsning af sit virke
til eget folk - den traditionelle forståelse af, hvad Gud
folk er. Bespisningen i ørkenen i Johannesevangeliet
handler om fristelsen til at frelse gennem magt udefra eller
ovenfra.
Som det fremgår ovenfor kan fastetiden i en
kirkeårsorienteret undervisning - (se Vue over fastetiden (A)) bidrage
med baggrund for et par ekstra led i trosbekendelsen.
Se også ..døbt af Johannes,
fristet af djævelen 1 .. arbejdsark med vejledning, hvor
der netop arbejdes med teksterne i kirkeårsperspektiv
Krydshenvisninger: ..døbt af
Johannes, fristet af djævelen 2 .;
Fristelsen i ørkenen 1;
Dåb, død og opstandelse 1;
Vue over fastetiden A;
Jesu dåb;
;
| Mt. 3, 1-6 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mt. 4, 1-11 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mt. 15, 21-28 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Joh. 6, 1-15 Gl.v. |
Ny v. | Norsk - Ï
.døbt af
Johannes, fristet af djævelen 2 .
- [top]
16/1098 |
arbejdsark - redigeret |
inkarnation |
Indhold: Vejledning med linnk til
ark.
Direkte til arbejdsark: ark uden søndagenes navne:
HER - med navnene:HER.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Formålet med forløbet er gennem
læsning af teksterne (GT og evangelium) til de fem
søndage at give konfirmanderne/eleverne en fornemmelse for
denne del af kirkeårets præg. Fra epifanitiden (tiden
efter Helligtrekonger), hvor Jesu guddommelige side er i fokus,
har vi bevæget os ind i den kamp i den menneskelige verden,
som inkarnationen betyder - en nedstigning i det dybeste
(dåben), en kamp mod det onde og en kamp mod traditionen
og de på forhånd givne forventninger.
Krydshenvisninger: ..døbt af
Johannes, fristet af djævelen 1 ..;
Kaldelsen af de første disciple - hos
Johannes;
;
;
;
;
| Mk. 1, 12-13 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Baggrundsstof:
Evanglelierne handler om hvordan Gud blev konge, ikke i
første række om at Jesus blev eller var Gud,
hævder N.T. Wright (Professor of New Testament and Early
Christianity in the School of Divinity at the University of St.
Andrews, Scotland). Se her: The Cross and the
Kingdom: How God Became King.
Johannes Døber
(Månedens person) - [top]
16/1450 |
fortælling, personer |
mission |
Indhold: Fortæl om Johannes Døber som
vejbereder, som vendepunkt GT/NT, ved Sankt Hans - og i
adventstiden.
På www:
Johannes Ikon - stærkt guldlys
bag; -
Grünewald: Isenheimeralteret - Johannes
peger; -
; -
; -
;
Hvordan:
I december måned er det oplagt at
lægge vægten på Johannes Døber's mission
som vejbereder - blandt andet til forståelse af nogle af
salmerne (vist ikke de mest sungne?) - husk, at Johannes
Døbers virke undertiden bruges som forberedende vej til
Kristus/kirken udenfor kirken, tidligere isør mange
højskolefolks selvforståelse. [Støtanke: kan
nyreligiøs praksis o.l. tænkes at være
Johs.Døber-gerning? Det ligner nu mere det svajende siv,
end kameluldsmanden!] Ved Sankt Hans er det vigtige
vel vendepunktet. Det "Jeg skal blive mindre, han skal blive
større" har sin parallel i at solens lys nu bliver kortere
og kortere indtil vi når frem til det vintersolhverv, hvor
det ulitmativt større lys fødes med Kristi komme
på jorden. Men "derfor tænder blus vi med
glæde" (Skyerne gråne) - det er det samme
glædesblus, som holder troldtøj og ondskab fra vore
hjerter ved Skt. Hans. I den norske kirkes kirkeår er
Johannes som vejbereder og Jesu dåb lagt ind i epifanitiden
- lidt uvant for den øvrige kirke, men teologisk mulig.
Se Jesu dåb.
Krydshenvisninger: Månedens billede
- Sankt Hansbålet;
..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1
..;
Jesu dåb;
;
;
;
| Mk. 1, 1-6 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mt. 3, 11-12 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Fristelsen i
ørkenen 1 - [top]
Indhold: Genfortælling
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: at overveje hvordan Gud eller Jesus er
frelser.
Hvordan:
Kombineres med fordel med Superman og Fristelsen i
ørkenen 2
- se sidste angående totalforløb.
NB: Fristelsens alvor, i og for sig gode ting Jesus fristes til,
hvorfor vil Jesus ikke frelse verden ad denne vej?
Andreas Davidsen foreslår kombination med Dostojewskij:
Storinkvisitoren, Komponenter til konfirmandundervisningen s. 225
Krydshenvisninger: Superman;
Fristelsen i ørkenen 2;
;
;
;
;
| Mt. 4, 1-11 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Efter sin dåb blev Jesus af Helligånden ført
ud i ørkenen. Dér fastede Jesus i 40 døgn,
og til sidst sultede han. Så kom djævelen til ham og
sagde: "Hvis du er Guds søn, så sig at stenene skal
blive til brød". Men Jesus svarede: "Mennesket lever ikke
kun af brød, men af hvert Ord, der udgår fra Guds
mund". Så førte Djævelen Jesus til Jerusalem
op på templets tinde, og sagde: "Kast dig ud, for der
står skrevet at engle skal bære dig!" Men Jesus
svarede: "Der står også skrevet: Du skal ikke
udfordre Herren, din Gud". Så tog Djævelen Jesus op
på et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens
riger og sagde at alt det ville han give ham, hvis han ville
kaste sig ned og tilbede ham. Da svarede Jesus: "Vig bort, Satan!
For der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og
tjene ham alene." Så forlod djævelen Jesus og der kom
engle, som sørgede for ham.
Baggrundsstof:
"Jesus afviser det her som en djævelens fristelse at
være andet og mere end et menneske, udleveret til Gud og
i et og alt afhængigt af ham" (Schniewind, cf Davidsen:
Komponenter til konfirmandundervisningen).
Fristelsen i
ørkenen 2 - [top]
16/ 125 |
billed-iagttagelse |
godt og ondt |
Indhold: Iagtagelse af Duccios billede "Fristelsen i
ørkenen"
- læsning af beretningen - samtale om billedet.
Henvisning til flot udgave på nettet. Link til "The Great
Controversy".
På www:
Duccio: Fristelsen i ørkenen; -
Wikipedia: The Great Controversy; -
; -
; -
;
Mål: At se godt og ondt som over-magter i
menneskenes verden; give forståelse for at frelse og
frelseshistorie (også)
må/kan beskrives mytisk som "overjordisk" begivenhed.
Hvordan:
Duccios billede diskuteres: farvelægning,
bevægelse, skikkelsernes overstørrelse er let at
tage fat på.
Kan kombineres med Superman (Se
også: Fristelsen i ørkenen
1).
Krydshenvisninger: Superman;
Fristelsen i ørkenen 1;
;
;
;
;
| Mt. 4, 1-11 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Baggrundsstof:
Duccios billede findes fx. Det nye Testamente. Illustreret. 1992.
og i Kaj Mogensen: Vi arbejder med NT. Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busk. 1979.
Månedens billede
- Fristelsen i ørkenen - [top]
16/1415 |
billed-iagttagelse |
|
Indhold: Iagttagelse af og samtale om ét eller
to billeder af Jesu fristelse i ørkenen. Se linkene til
nettet for at se henholdsvis den skotske historiemaler William
Hole's (1920) fremstilling og Duccio's (1255-1319)
På www:
Duccio's Fristelsen i ørkenen (œ;
-
William Hole: Fristelsen
i ørkenen (billedet); -
Duccio (Wikipedia -
dansk); -
; -
;
Hvordan:
Billederne kan være indgang til at samtale
om hvad det onde er - og dermed også - alt efter hvilket
billede, man ser på - rejse spørgsmålet om
hvad fristelse er. Begge billederne er fascinerende. Hole's
måske mest - fordi det appellerer til en psykologisk
forståelse, som er nem for os at gå til. Det onde,
djævelen, en noget skyggeagtigt, underbevidst, det befinder
sig nedenfor den dagklare tindebevidsthed - nemt at leve sig ind
i for os børn af Freud. Fristelsen er at lade os drage med
- og vi identificerer os stort set en til en med Jesus. Duccio's
er fascinerende på en anden måde. Ikke så
meget via identifikationen i første omgang. Den
umiddelbare fascination for os i dag ligner måske den, vi
kan have af den nøjagtige modelby. Men i anden række
er det mytologiske sceneri - de egentlige er aktører er
i overstørrelse. Duccio lægger vægt på
at kampen mellem Gud og Djævel ikke så meget er en
psykologisk, men en kosmisk foregang - der er tale om en kamp
mellem egentlige åndelige magter - hvis udfald er
afgørende for, nå, ja, modelbyen - menneskenes
verden.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Mk. 1, 12-13 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Bespisningen i
ørkenen - [top]
16/1327 |
billed-iagttagelse |
tegn |
Indhold: Stik (ophav?) hvor bespisningen er
baggrundstæppe, mens forsøget på at
gøre Jesus til konge er i forgrunden. En usædvanlig
vinkel,
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Fremhæve en vigtig pointe i
Johannesevangeliets fortælling om bespisningen
Hvordan:
Man er nødt til at fortælle, hvad man
ser. Det kan nok ikke udenvidere aflæses af billedet. Men
man kan så spørge om, hvad der er i forgrunden, hvad
der er bevægelsen i billedet, og på den måde
få frem hvad bespisningen ikke var og er tegn
på. Kristus er ikke "brødkonge", ikke garant for
materiel succes og mættelse, men alligevel tegnet på
den mættelse som menneskets længsel retter sig mod:
Det der erfaredes med begivenheden i baggrunden. Det
gudsrigeagtige - bare den lille ting, der var meget græs
dér. En mættelse, hvor barnets naive læggen
det lidt, det har, frem, de fem brød og de to fisk, bliver
nok til alle. (Uden I lægger frem som et barn..!) Men det
skal altså frem over ikke ske ved magt, men ved at man
forstår at Jesus er livets brød og modtager ham
sådan (fortsættelsen i teksten). Det sidste ses ikke
i billedet. Der ses kun at Jesus trækker sig tilbage alene.
En forudgribelse af påsken. Men det er dér Jesus
bliver til Livets brød, næring indefra til enhver,
der tror og tager imod.
Krydshenvisninger: ..døbt af
Johannes, fristet af djævelen 2 .;
;
;
;
;
;
| Joh. 6, 1-15 Gl.v. |
Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Vandringen på
søen - [top]
16/ 401 |
billed-iagttagelse |
Jesus Kristus - Gud |
Indhold: Maleri af William Hole. Tekst,
genfortælling Mt. 14 - opbyggelig pointering.
På www:
Det med Gud (KFUM/K FDF); -
Tolkning og suppl. billeder
på At åbne en Verden; -
Peter
Madsen plakat - kun thumbnail; -
; -
;
Mål: - se Jesu skikkelsen som det
spøgelsesagtige uvisse, som slår om i den
nærværende hjælp
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Mt. 14, 22-34 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Evangelisten Matthæus fortæller om, hvordan Jesus
engang gik op i bjergene for at bede. Han havde sendt sine
disciple i forvejen over Genezaret sø i deres båd.
Det blev et voldsomt stormvejr - og det blev sent på
natten. Pludselig så disciplene Jesus komme gående
på bølgerne. De skreg højt af frygt: "Det er
et spøgelse". "Vær frimodige, det er mig" sagde han.
"Er det dig," sagde Peter, "så befal, at jeg skal komme ud
til dig!" "Kom!" Peter gik ud til ham på vandet. Men da han
så de oprørte bølger, blev han bange,
begyndte at synke og råbte: "Herre, frels mig". Straks
rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. "Du har en svag
tro. Hvorfor tvivlede du?" Da de kom op i båden, lagde
vinden sig og mændene i båden kastede sig ned for
Jesu fødder og sagde: "Du er sandelig Guds
søn".
(Fra Matthæus kapitel 14)
Et spøgelse ?
Indimellem kan man opleve det samme som Jesu første
tilhængere gjorde dengang på den stormfulde
sø: Det, man tror på, forsvinder for en. Når
bølgerne går højt. Det bliver et
spøgelse. Tro er ikke altid sikker.
Den nat oplevede disciplene og især Peter, at deres tro
kunne blive svag. Men de oplevede også, at det ikke
betød, at Jesus vendte sig fra dem.
Det blev til en tro, som ligger dybere end vore mange svingninger
mellem tro og tvivl.
Det var derfor, de fortalte om de sære natlige
begivenheder.
Baggrundsstof:
sort-hvid gengivelse i Politikens Bibelen i Kulturhistorisk Lys
bd.7, s. 175. Billedet her er fra "Jesus af Nazareth. 80 billeder
af William Hole". 1930.
Forklarelsen - billeder
- [top]
16/1000 |
billed-iagttagelse |
åbenbaring |
Indhold: Tolkende samtale om
forklarelsesikonen.
Link til tre forskellige, men lignende forklarelsesikoner. Og til
Lorenzo Lottos maleri, hvor Jesus meget markant står under
Guds tilsagn: Du er min søn..
På www:
At åbne en verden -
interaktiv tolkning; -
Wikipedia - Duccios værdige
version; -
Carl
Blochs naturalistiske udgave; -
Lorenzo Lotto - under Guds tilsagn; -
;
Hvordan:
2021 - kommet på i epifanitiden. Kan
danne sammenkædning med Giottos maleri af Jesu dåb,
hvor hovedvægten også er Guds ord fra himlen. I den
norske kirke er Jesu dåb tekst til 2. i
åpenbaringstiden). Se ved Jesu dåb. Før
2021 Ikonen vises via projektor. Som ved fødselsikonen er det en god idé
at spørge efter hvor der er bevægelse i billedet.
Her er det hhv. opstigningen op ad bjerget og nedstigningen ned
ad bjerget. - Og så disciplenes kaotiske tumlen omkring
nederst på billede. Moses og Elias er i ro, Jesus
også. Det er dog ikke forkert i lynilden omkring Jesus at
se bevægelse eller uro. Man kan tale om betydningen af
bjerget som symbol. Være på bjerget, række mod
tinderne - og tale om den engelske betegnelse for mystisk
oplevelse: "Peak experience". Også i GT kan bjergene
være det sted man retter sit blik for at kontakte Gud. (Sl.
121) Overfor det kan man så også tale om
nødvendigheden af at skulle ned igen. "Der er godt at
være" i skuen af det guddommelige - men mennesket skal ikke
blive dér. Og man må fortælle om, hvordan det
man må kalde disciplenes højeste erkendelse af
Kristus, straks følges af en belæring af
nødvendigheden af Kristi lidelse og død. Og at det
næste der sker, er at Jesus må tage sig at lidende
og syge mennesker. Vi er "nede på jorden" igen. Man kan
i forbindelse med erfaringen "her er godt at være" tage
spørgsmålet om mystisk oplevelse op. Kender nogle
af eleverne til den slags oplevelser? Har underviseren haft den
slags oplevelser? Hvordan kan de forstås? Man kan
fremhæve at disciplenes oplevelse ikke bare er lidt
fritidshygge - mødet med det guddommelige slår dem
omkuld. (Der er ved disse indgange overalt tænkt i den
gamle oversættelses lys. 1992-oversættelsen skriver
som om det er et praktisk spørgsmål: "Det er godt
at vi er her" - til at servicere Jesus, Moses og Elias). Den her
valgte synsvinkel har i det mindste noget af traditionen med sig:
DDS 280 v. 4.
Mer til tolkningen: Moses og Elias, som står på
hver sin side af Jesus, er fortidens store skikkelser og er dem,
som havde direkte kontakt med Gud. De så ikke Gud
- men hørte hans stemme. (2. Mos. 19.16-f og 1. Kg.
19,11-f). "Ingen har nogensinde set Gud, men ." - det nye er at
den enbårne i al synlighed er blevet hans tolk - han er det
prisme, hvori det guddommelige lys brydes og gøres synlig
i dets fulde farverigdom. (Joh. 1,18).
Krydshenvisninger: Forvandling;
Kristi fødsel - ikon;
Mystisk oplevelse;
Jesus-prismet;
Jesu dåb;
;
| Mt. 17, 1-9 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Sl. 121, 1- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Den blinde helbredes
- [top]
16/1072 |
billed-iagttagelse |
helbredelse |
Indhold: Billedet brugt i "Jesus som helbreder".
Farveudgave findes i Joakim Skovgaards
billeder fra Viborg Domkirke.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Kan anvendes som ill. i eget materiale
Krydshenvisninger: Jesus som helbreder;
;
;
;
;
;
| Mk. 8, 22-26 Gl.v.
| Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Helbredelsen ved
Betesda dam - [top]
16/1553 |
fortælling, NT |
helbredelse |
Indhold: Henvisninger til tre billeder med tolkning.
Joakim Skovgaard, Carl Bloch og William Hole. + to mere: Joost
Cornelisz Droochsloot(1645) og William Hogarth (1736) Se
billederne direkte her (betegnelserne er redaktørens
tolkninger):
Joakim
Skovgaard: Sygdom er kamp og kaos - Carl Bloch:
Se så at ville! - William Hole: Dit nummer er ude nu
- Droogsloot: Alles håbløse kamp
- Hogarth:
vil du? selvfølgelig
På www:
Birgitte Bech - Kirkekunst. Joakim
Skovgaard; -
Birgitte Bech -kirkekunst. Carl
Bloch; -
Elementer til Kateketik. William Hole; -
Wikiart: W. Hogarth: Pool of Bethesda; -
;
Mål: Se med hvilke "psykologier" vi kan "se" en
lignelse med og hvilke forskellige tolkninger, der træder
frem
Hvordan:
Se billederne og læs Birgitte Bechs
tolkninger af hhv. Carl Blochs og Joakim Skovgaards billeder
(på nettet, link). Skovgaards er mere direkte
eksistentielt, den frelsende magt hvirvler dramatisk ned i
eksistensens kaosomgivne dam. Døden og sygdommen kan
overvindes, og med det set, er der kun for den fortvivlede at
sige ja til at det kan ske -midt i angstens kaos, som billedet
fremstiller så stærkt. Blochs illustrerer
vel en hyppig vægtlægning på viljen til at
blive rask, kom ud af din mørke hule, det er psykologi,
vi forstår! William Hole er meget mere
fredeligt. Nærmest apotekstemning. Nummeret i køen
kom pludselig ud før tid, og apotekeren hører
opmærksomt på kunden. Joost Cornelisz
Droochsloot er et hjerteskærende og
trøstesløst billede. Frelsen/frelseren er ud af
syne, vi er vidne til en uværdig kamp mellen stakler - et
mærkeligt billede. Men Hogarths er vel knap
mindre mærkeligt. Jeg ser oplysningstid i det, eksistensen
antages at være velordnet. Stuegangen er kommet til den
lamme, som faktisk sidder alert, klar til et selvfølgeligt
ja. Han er let påklædt, muskuløs, ser mest ud
til at være trillet væk fra et leje sammen med den
ligeledes særdeles letpåklædte kvinde lige bag
ham. Men det kan vel ikke være meningen?
Krydshenvisninger: Jesus som helbreder;
;
;
;
;
;
| Joh. 5, 1-15 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesus helbreder
blødende kvinde - [top]
16/1070 |
billed-iagttagelse |
helbredelse |
Indhold: Billedet brugt i "Jesus som helbreder".
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Krydshenvisninger: Jesus som helbreder;
;
;
;
;
;
| Luk. 8, 43-48 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesus som helbreder
- [top]
16/ 994 |
samtale, arbejdsark |
helbredelse |
Indhold: Forskellige helbredelser med forskellig
betydning - og et
et færdigt arbejdsark lige til at gå til.
På www:
Poussin: Den blindfødte (billedet); -
Kvinden med blødninger. (Veronese); -
; -
; -
;
Hvordan:
Helbredelser er en markant del af Jesu virke - men
ikke en særlig markant del af hverken dette eller andre
undervisningsmaterialer! Og det er en mangel.
Når man underviser i hvad det betyder, at Jesus på
sin vej helbreder, er det vigtigt at have øje for, at
helbredelsesberetningerne mere eller mindre tydeligt har
epifani-karakter - de vil sige, de gør Jesu guddommelighed
synlig.
Eksempler herpå: Fjernhelbredelse, fx. Mt. 8,5-13.
Kombinationen med magten til at tilgive: Mt. 9,1-8.
Nogle helbredelsesberetninger har især fokus på en
ny verdensorden. En orden hvor der ikke spørges om skyld
og straf (Joh. 9,1-ff) eller hvor den udstødte ikke er
udstødt (Kvinden med blødningerne Mk. 5,25-34 / 3.
Mos. 15,25-26 - eller Helbredelsen af de ti spedalske, det er
samaritaneren, der takker (Luk. 17,11-19).
Man kan arbejde med forskellige aspekter af Jesu helbredelse ved
hjælp af arbejdsarket "Jesus som helbreder"
Krydshenvisninger: Jesus helbreder
blødende kvinde;
;
;
;
;
;
| Mt. 8, 5-13 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mt. 9, 1-8 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Joh. 9, 1-ff Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mk. 5, 25-34 Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Hent færdigt arbejdsark: KLIK
HER
Lazarus opvækkes
- [top]
16/1071 |
billed-iagttagelse |
helbredelse |
Indhold: Stregoptegning af Joakim Skovgaards billede
(Viborg Domkirke) Billedet er brugt i "Jesus som helbreder".
Farveudgave findes på Wikimedia. Kompositorisk er Lazarus'
opvækkelse tæt forbundet med indtoget i
Jerusalem.
På www:
Wikimedia / Viborg
Domkirke; -
; -
; -
; -
;
Mål: Stregtegningen kan anvendes som ill. i eget
materiale
Hvordan:
Skovgaards billede af Lazarus' opvækkelse
er en freskerne i Viborg Domkirke. Kompositionen af hele
væggen er stærkt udtryksfuld. Kristus er ham der har
magten over alle ting nederst i billedet. Han kalder Lazarus ud
af den mørke grav. Til højre billedet ser vi sorgen
inde i huset i Betania. Ovenover - som var Lazarus' gravhule
bygget ind under vejen - ser vi Kristus som fredskongen, ridende
ind i Jerusalem, hyldet, men på vej ind gennem en port, som
senere viste sig at gemme samme ultimative mørke, som
Lazarus var trådt ud af.
Krydshenvisninger: Joakim Skovgaards billeder;
Jesus som helbreder;
Indtoget i Jerusalem;
;
;
;
| Joh. 11, 19-45 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Når jeg siger
kom, så kommer han.. - [top]
16/1069 |
billed-iagttagelse |
helbredelse |
Indhold: Billedet brugt i "Jesus som helbreder".
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Kun til eventuel brug som illustration i
evt. egne ark e.l.
Krydshenvisninger: Jesus som helbreder;
;
;
;
;
;
| Mt. 8, 5-13 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesu forudsigelser af
lidelse og død - [top]
16/ 752 |
læsning NT |
lidelse |
Indhold: Forudsigelserne både af sin egen lidelse
og død og af forfølgelse af disciplene. Fortalt i
avisartikelform.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Give forståelse for de første
kristnes situation.
Hvordan:
Indgår i De første
kristne - forfølgelser og Verdens Tidende - tema: forfølgelser.
Krydshenvisninger: De første kristne -
forfølgelser;
Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse
(færdigt ark);
;
;
;
;
| Mt. 16, 21-23 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Nogle uger efter korsfæstelsen
af oprøreren Jesus fra
Nazareth går rygtet at nogle af
hans tilhængere har set ham.
Og de fortæller at han før han
ankom til Jerusalem til påsken
døde havde forudsagt sin egen
lidelse og død. Nu forstod de
det, han sagde dengang:
"Menneskesønnen skal overgives
til ypperstepræsterne og
de skriftkloge, og de skal
dømme ham til døden og overgive
ham til hedningerne, og
han skal blive hånet, pisket og
korsfæstet, og på den tredje
dag skal han opstå."
Tilhængernes frygt
Jesusbevægelsen tilhængere er ikke
så lette at finde. De frygter forføl-gelse.
De citerer Jesus for også at
have sagt: "Man vil lægge hånd på
jer og forfølge jer, udlevere jer til
synagogerne og kaste jer i fængsel,
og I vil blive ført frem for konger og
statholdere på grund af mit navn.
Det vil give jer lejlighed til at
aflægge vidnesbyrd."
Frygten har vist sig stærkt begrun-det.
En tilhænger ved navn Stefanus
blev efter forhør i rådet
stenet til døde for gudsbespottelse.
Han er den første fra bevægelsen-siden
Jesus selv der er blevet henrettet.
Jesus af Nazareth blev henrettet sammen
med to andre oprørere.
Baggrundsstof:
Holger Lissner: "I den nat han blev forrådt.."
Præsteforeningens Blad 2000 s. 488 f. Om skiftet fra aktiv
til passiv (passion - patient) i evangeliernes fortælling
om Jesus. Udgangspunktet er at forrådt, nok bør
oversættes "udleveret" - og derefter bl.a.
redegørelse for W.H.Vanstones overvejelser i "The Stature
of Waiting". "'Gud er kærlighed'. Når vi elsker,
gør vi os parat til at vente. Vi lægger vores liv
i en andens hænder. Vi udleverer os selv til at modtage
triumfen eller tragedien. Vi spiller bolden af vore
hænder".
Indtoget i Jerusalem
- [top]
Indhold: Tolkende/fortællende tekst til basis for
genfortælling samt link til Giottos og Chagalls
billede.
På www:
Giottos billede: Indtoget i Jerusalem;
-
Chagall: Eksempel på
narrekongetolkningen; -
; -
; -
;
Hvordan:
Eventuelt fortælle tolkende - kombineret med
en billedbetragtning. I en lang periode har det været
sædvanligt at understrege det ringe ved Jesu
fremtoning. Det er næppe hverken historisk eller teologisk
holdbart. (Se den tolkende genfortælling samt baggrund).
Tolkningen at fortællingen handler om at Jesus
optræder som narrekonge, er helt sikkert også en
afsporing i forhold til teksten. Men for fuldstændighedens
skyld linkes der til en kunstnerisk fremstilling af denne
tolkning. Indtoget findes også malet af Joakim
Skovgaard i Viborg Domkirke, kompositiorisk sat sammen med
Lazarus' opvækkelse. Følg krydshenvisning for link
til billede.
Krydshenvisninger: Lazarus
opvækkes;
;
;
;
;
;
| Mt. 21, 1-9 Gl.v. |
Ny v. | Norsk -
| 5 Mos. 17, 14-f Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Zak. 9, 9-10 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| 1 Mos. 49, 10-11 Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem på et
æsel. Alle vidste hvad det betød: sådan ville
fredskongen komme. Det havde Zacharias profeteret (Zach. 9). Ja,
allerede Jakob havde profeteret om en fredskonge, der skulle
tøjre sit æsel ved vinstokken, da han velsignede
sønnen Juda (1. Mos. 49,10-11). Fredskongen var den konge,
som var så stærk, og havde sin hær
stående over alt i landet, måske med stridsheste,
krigsfolk og hvad der var nødvendigt, så skulle der
stadig være lommer af fjendens folk tilbage,
behøvede man ikke for alvor frygte dem. Derfor kan han
symbolsk ride ind på det fredeligste af alle dyr, et
almindeligt trækdyr, et æsel.
(Sådan som også kongeloven i GT foreskrev: Den sande
konge omgiver sig ikke med (mange) heste (5. mos. 17,14-f)).
Folk hylder ham som konge med viftende palmegrene og
hosianna-råb. På en måde vidste de
selvfølgelig, at det onde og fjenden ikke var væk,
på en anden måde var de sikre på, at med det
som var ved at ske med og omkring Jesus, var det onde inderst
inde overvundet.
Jesus ridder ind - "ydmyg" - står der. Det er det
græske ord prays, der er er oversat sådan. Men det
betyder ikke "ydmyg" forstået som "selvudslettende" eller
"beskeden", - det betyder snarere "gudhengiven" og dermed
ligefrem "målrettet".
Giottos billede er et meget "tæt" billede. Det
udtråler den fred, som indtoget i Jerusalem vil
fortælle om.
Baggrundsstof:
I "Ancient Near Eastern Texts" og "Ancient Near Eastern Pictures"
(Pritchard, James B.) er der referencer til guder (især)
der rider på æsler, og billeder af processioner af
guder eller gudebilleder, der står på æsler.
Fx. Ugarit's himmeldronning, Ashera, der altid rider på
æsel, uagtet at hun sagtens bare kan komme fra det ene sted
til det andet, for når hun først sætter sig
på æslet, så retter hun sine øjne mod
stedet hun vil hen, og så er hun der. [Kilde her: Tilde
Binger].
Kristi lidelse,
død og opstandelse (Hans Memling)
- [top]
16/1239 |
billed-iagttagelse |
lidelse |
Indhold: Link til meget flot og stor gengivelse af Hans
Memlings totalfremstilling af Jesu historie fra indtoget i
Jerusalem til opstandelsen.
På www:
Art and
the Bible: Hans Memling; -
; -
; -
; -
;
Mål: "Se" lidelseshistorien i
sammenhæng
Hvordan:
Billedet har så god en opløsning at
det kan blæses op i stor størrelse vhja en
projektor. Man kan betragte billedet og spørge om eleverne
kan genkende scenerne. (Det forudsætter, at man har
arbejdet med lidelseshistorien - uden vil det være meget
lidt, de kan tolke). Scroller man lidt ned på siden, hvor
billedet er, er der link til side, hvor de enkelte begivenheder
træder frem med indramning og overskrift.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Mk. 11, 1-10 Gl.v. |
Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesus for Pilatus
- [top]
16/ 197 |
billed-iagttagelse |
magt og afmagt |
Indhold: Maleri af Nikolajevits Ge. Her som
stregtegning. Bøn. 2012: Link til farvegengivelser. Link
til Om Pilatus.
På www:
Farvegengivelse (På
blog); -
; -
Om Pilatus - Troens hovedpersoner
(Kristendom.dk); -
; -
;
Mål: Bringe til overvejelse hvordan det forholder
sig ed menneskelig magt og afmagt og Gud. På hvis side er
Gud?
Hvordan:
Billedet er let at tale om. Hvordan står
skikkelserne i forhold til hinanden. Kropssprog? En af de
meditationer, som ikke behøver så meget
introduktion. Har man ikke snakket om Pontius Pilatus skal man
lige huske at fortælle om ham - men først når
billedet er "læst". Billedet skal ses uden placering i den
bibelske historie på forhånd. Kan kombineres med Mt.
20,25-27 o.a.
Se også Jesusbilleder.
Krydshenvisninger: Jesusbilleder;
Du satte dig selv i de nederstes sted;
;
;
;
;
| Mt. 20, 25-27 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Jesus, du valgte ikke ydre magt. Overfor den sagde du: "Mit rige
er ikke af denne verden".
Vi skal ikke frygte magt. Selv ikke når den skruer sig op
med nok så flotte ord. For vi ved, at du står ved
siden af den afmægtige, og svage. Lad det trænge ind
i vores sinds inderste: Gud er med den svage. Lad os leve efter
det.
Amen.
[Billede:Maleri af Nikolajevits Ge:Jesus for Pilatus]
Baggrundsstof:
Billedet aftrykt: Politiken: Bibelen i Kulturhistorisk Lys, bd.
7.
Korsvejen - de 14
stationer - [top]
16/1240 |
billed-iagttagelse |
lidelse |
Indhold: 2 x 14 billeder med fx tekst til refleksion
og meditation.
.
På www:
Korsvejens 14 stationer - andagtstekster og bill.; -
Rememberinbg the Passion. Stations of the Cross; -
; -
; -
;
Hvordan:
.
.
Korsvejens 14 stationer
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Mt. 27, 32-44 Gl.v. |
Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesu korsord
- [top]
16/ 881 |
læsning NT |
lidelse |
Indhold: Læsning af korsordene i de fire
evangelier
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Eleverne deles i grupper. Arbejdet kan også
udføres enkeltvis. Hver gruppe tildeles et evangelium. De
får opgaven at finde de ord, som Jesus siger på
korset. De skal altså tænkge sig til, hvilken ende
af evangeliet de skal lede, osv. (En del af dem skal have
hjælp). De skriver ordene ned.
I fire spalter på tavlen ses ordene synoptisk. Samtale om
forskellene. Om hvad den enkelte evangelist har lagt vægt
på. Om den mulige virkelighed bag. Hvis man har talt om
evangeliernes tilblivelse tidligere, kan man referere hertil.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Mt. 27, 45-56 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mk. 15, 33-41 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Luk. 23, 26-49 Gl.v. |
Ny v. | Norsk -
| Joh. 19, 25-30 Gl.v.
| Ny v. | Norsk - Ï
Jesu gravlæggelse
- [top]
16/1672 |
billed-iagttagelse |
død og opstandelse |
Indhold: Alterbillede, Ørland Kirke, Nidaros
bispedømme.
På www:
På
Kirkebilder Facebook Alterbillede Ørland Kirke; -
; -
; -
; -
;
Mål: Pege på at sorgen er der plads til
helt reelt - også i den kirke som bygger på
opstandelsestro
Hvordan:
Samtale om det betimelige i at have et sådan
sorgens billede som alterbillede (ovenfor er der dog en
glasmosaik af Jesu opstandelse). Eventuel forbindes med Jesu
dødeopvækkelser, hvor han i den grad tager sorgen
alvorligt. Se tekst. Sammenligning mellem religioner er en
vej, som skal betrædes varsomt. Men en billedsammenligning
mellem Buddhas og Jesu død kan være meget
illustrativt. For buddhisten er døden ikke det frygtelige,
som noget guddommeligt kan vise sig solidarisk med mennesket i.
Den er vilkår, som det er muligt med den rette visdom at
kunne leve værdigt med - og dø værdigt med.
Se nedenfor.
Krydshenvisninger: Jesu død - Buddhas død;
;
;
;
;
;
| Mt. 27, 57-61 Gl.v. |
Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Rev. Rob Myallis: I have two points I'd like to emphasize.
First, that human grief over death is real. In our culture we
expect people to move on so quickly. I think the church, even
the church of the resurrection, should be a place where we have
compassion on people as they grieve. Secondly, Jesus raises this
child up. We often refer to Jesus "three fold messianic"
prediction where he speaks of his death on the cross and
resurrection. In Luke 7, 8 and 9 he raises up three only
begotten children, perhaps also a place of foreshadowing his
great work of resurrection. (Fra Lectionary Greek)
Jesu død -
Buddhas død - [top]
16/ 880 |
billed-iagttagelse |
død |
Indhold: Samtale om forståelse af døden
og om hvordan mennesket frelses udfra et billede af den
korsfæstede Kristus (Isenheimeralteret) og Buddhas
død.
På www:
Isenheimeralteret: Jesu
korsfæstelse (billedet); -
Buddhas død (billedet brugt her); -
Buddhas
død (alternativ); -
; -
;
Hvordan:
De to billeder betragtes (via projektor) og
sammenlignes.
Normalt skal man nok se og tale om billederne først - og
så fortælle, eventuelt kort repetere (for
korsfæstelsens vedkommende), historierne bag. Samtalen
kommer nogenlunde af sig selv: hvordan de to hovedpersoner har
det - hvordan de omkringstående ser ud.
Samtale om hvordan de to religioner efter billederne her at
dømme ser på døden. Nb. man skal ikke komme
til at lave en forkortet fremstilling: Det er ikke døden
i sig selv, der er frelsen for buddhismen, men udfrielsen af den
kæde af lidelse, ophør og død som
tilværelsen er. Lidelsens og dødens hvorfor er lige
så meget et hovedspørgsmål for buddhismen, som
det er for kristendommen. (Hvorfor har vi
religion?)
Den ophøjede mesters død er fredfyldt, fordi han
har nået sit mål. Han er end ikke bundet af forholdet
til disciplene, for de har nu selv modtaget det
tilstrækkelige. Men døden er heller ikke
fjenden, det er vel snarere den uoplysthed eller
uvidenhed, som mennesket kan befinde sig i, og som gør at
lidelse og død "bider". Isenheimeralterets
korsfæstelsesbilleder viser døden som den ultimative
fjende. Alt er tabt her - intet håb lyser ind i lidelses-
og dødskampen. Sådan som det er det i de to
første evangelier (Korsordene i de fire evangelier).
Døden er kun smerte og tab, men frelsen for mennesket er
at Gud i Jesus Kristus deler døden og lidelsen fuldt ud
og så i opstandelsen overvinder den. Det findes et hinsides
det "ophør" som er indbygget i alle ting. Det er
også muligt at sammenligne billeder af to meget forskellige
"lit de parader" - hvor der ikke er meget parade over
Jesusbilledet. Se Jesu gravlæggelse ovenfor.
Krydshenvisninger: Hvorfor har vi tro og religion?;
;
;
;
;
;
| Mt. 27, 45-56 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Om Buddhas død.
Da Buddha var omkring de 80 år gammel, vidste han, at han
skulle til at dø. Han fortalte sine disciple det, og de
blev kede af det; men han trøstede dem: alting forandrer
sig, og alt der er født rummer også sit eget
ophør. Han fortæller dem at de måske ikke selv
helt v‚d det, men han går ind i Nirvana med den vished:
De har den viden om læren, vejen og Buddha, der skal til;
de er omvendt - og er ikke længere i stand til
genfødes i en lavere fødsel, men er forudbestemt
til at opnå den højeste grad af visdom.
De nærmede sig byen Kushinagar og Buddha vidste at han
ville få en madforgiftning af den mad, man beredte ham.
Alligevel takkede han mildt, da den blev serveret, og spiste
den.
Da han var blevet lagt på et leje under sala-træer,
sprang de ud med de skønneste blomster, og selv om det
slet ikke var årstiden.
Alle 500 disciple var samlede om ham, og alle universet guder -
og fredfyldt gled Buddha over i Nirvana.
Baggrundsstof:
Billedet af Buddha hedder "Parinirvana". Buddhas død er
direkte indgang i Nirvana.
Der er forskellige traditioner, men det, som især ses
på billederne er Buddhas fredfyldte død omgivet af
tilbedende disciple. Der findes dog også fortællinger
om, hvordan hele universet rystes ved at Buddha så tidligt
træder ind i Nirvana (WWW).
Herrens lidende tjener
- [top]
16/ 751 |
læsning, GT |
profeti |
Indhold: Læsning af Esajas 53,1-f;
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Give fornemmelse for hvordan udsagn i Gammel
Testamente kunne give forståelsesbaggrund for Jesu lidelse
og død.
Hvordan:
indgår i Verdens
Tidende - tema:forfølgelse.
Krydshenvisninger: Verdens Tidende -
lidelse/forfølgelse (færdigt ark);
;
;
;
;
;
| Es. 53, 1-f Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Alexamenos tilbeder sin
Gud - [top]
16/ 882 |
billed-iagttagelse |
lidelse |
Indhold: Billedet findes på nettet - se
nedenfor.
På www:
Alexamenos (selve
billedet); -
; -
; -
; -
;
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jeg er - ordene i
Johannesevangelium - [top]
Indhold: Jeg er ordene i Johannesevangelium
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: Grundlag for samtale - voksenundervisning
især
Hvordan:
Til samtale
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Joh. 14, 6- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Joh. 8, 12- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Joh. 10, 11- Gl.v.
| Ny v. | Norsk -
| Joh. 8, 12- Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:t
Jeg er (egå eimi) udsagnene
Den absolutte bruk i Johannesevangeliet:
8,58 "Før Abraham var, er jeg."
8,24 "Jeg sa at dere skal dø i deres synder. For hvis dere
ikke tror at Jeg er, skal dere dø i deres synder"..
8,28 Når dere har løftet Menneskesønnen opp,
skal dere forstå at Jeg er, og at jeg ikke gjør noe
av meg selv,;
13,19 Nå sier jeg dette til dere før det skjer, for
at dere, når det skjer, skal tro at Jeg er (forutsigelsen
av forræderen).
4,26 Jesus sier til henne (den samaritanske kvinne: "Det er jeg,
jeg som snakker med deg.";
6,20 Men Jesus sa til dem: "Det er jeg. Vær ikke redde!"
(Stormen på sjøen)
18,5-6 Det er jeg", sier Jesus - "Judas, han som forrådte
ham, var også der sammen med dem. Da Jesus sa: "Det er
jeg", rygget de tilbake og falt til jorden. (I Getsemane til
vaktstyrken)
Med prædikat:
6:35 Livets brød
8:12 Verdens liv
10:7,9 Døren (for fårene)
10:11 Den gode hyrde
11:25 Opstandelsen og livet
14:6 Vejen, sandheden og livet
15:1 det sande vintræ
15:5 vintræet I er grenene)
En del referencer til GT/Septuagintas "egå eimi" - ikke
bare 2. Mos 3,14 Moses og tornebusken, bruge af "Ani Hu"
navneagtigt.
Jesu
ypperstepræstelige bøn - [top]
16/1644 |
kvu - samtale |
bøn |
Indhold: Video med grafisk anskuelig tolkning af
dynamikken i bønnen. Mest vel for sjov, men...! Og
næsten helt sikkert ikke for konfirmander.
På www:
YouTube: Jesu hohenpriesterliches Gebete; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Videoen på YouTube er på
letforståelig tysk - varer 35 minutter
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Joh. 17, 1-11 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Kristi opstandelsen.
Billeder: Nedfarten til Dødsriget
- [top]
16/1290 |
billed-iagttagelse |
opstandelse |
Indhold: Iagttagelse, fortælling om bibelsk
baggrund, samtale. Synge "I kvæld blev der banket..
På www:
At åbne en verden. Skovgaard; -
At åbne en verden. Ikon -
interaktivt tolket; -
; -
; -
;
Mål: Vise et stærkt billede, der
sætter gang i tanker om, hvor konkret vi skal tænke
om dødens overvindels
Hvordan:
Billedet vises. Man fortæller om den
bibelske baggrund. Billedet viser sig at have stærkt appel
til de fleste, trods dets stærkt mytologiske vinkel. Man
kan eventuelt sammenligne med den mere "tamme" ortodokse ikon.
(Se link www)
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| 1 Pet. 3, 19- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Kristi opstandelse -
henvisninger - [top]
16/1013 |
henvisning til flere |
opstandelse |
Indhold: Dødens
overvindelse(Bibelcitatsammenstilling)
Dåb, død og
opstandelse(Biblia Pauperum - typolog)
På www:
Opstandelsesbilleder - Religious Studies Center; -
; -
; -
; -
;
Krydshenvisninger: Dødens overvindelse;
Dåb, død og opstandelse 2;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Kristi Himmelfart -
Lucas Cranach - [top]
16/1051 |
billed-iagttagelse/henv |
opstandelse |
Indhold: Lisbeth Smedegaard Andersens tolkning af
billedet fra 1555. God vej til at tale om i hvilken forstand den
opstandne er tilstede i verden.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Apg. 1, 1-11 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesus-prismet
- [top]
16/1282 |
billed-iagttagelse |
epifani |
Indhold: Fra "At åbne en Verden" -
Forklarelsesikonens Kristus indsat i et prisme. De forskellige
facetter viser sider af Jesu Kristi virke.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: At bibringe forståelse for hvordan
Jesus Kristus åbenbarer Gud
Hvordan:
Billedet iagttages i "At åbne en verden" -
de forskellige prismeflader afprøves (markøren
føres over) - man læser/ser tolkningerne - eventuelt
anvendes arbejdsark til individuelt arbejde med sagen. NB. nok
ret vanskelig at være helt alene om. Jesus-prismet findes
HER
Arbejdspapir: HER
Krydshenvisninger: Forklarelsen -
ikon;
Øjet er legemets lys;
Fire grundlæggende teologiske fagord;
;
;
;
| Mt. 17, 1-9 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Treenigheden
- [top]
16/1364 |
Basisstof |
treenigheden |
Indhold: Henvisninger til markante treenighedsbilleder
på nettet: Dürers "Tilbedelsen af Treenigheden".
Ukendt: Hyggebillede(?) af de tre, små
børn(ehoveder) under og imellem dem. Rublevs ikon..
På www:
Albrecht Durer. Tilbedelsen af
Treenighed; -
Rublev's treenighedsikon på Wikipedia; -
Treenigheden og de små
børn(ehoveder) ?; -
Yin og Yang og treenighed på
kristendoms-uv.dk; -
;
Mål: Hurtig adgang til suplement til enten
dogmatikundervisning ;-) eller undervisning om synboler
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Treenigheden - ikon.
Andrej Rubljov - [top]
16/ 926 |
billed-iagttagelse |
treenigheden |
Indhold: Tolkning af ikonen ved Grethe Livbjerg. Fra
artikelen "Skønhedens teologi" som i sin helhed findes
på nettet.
God gengivelse findes ligeledes på nettet - jfr.
nedenfor.
Link til forbillede: "Abrahams gæstfrihed"
På www:
Om
ikonen Treenigheden (Livbjerg); -
Gengivelse af
Ikonen; -
Tolkning
(på engelsk); -
Abrahams gæstfrihed. Byzantinsk (547); -
Abrahams gæstfrihed. Pskov-skolen.
1500-tal.;
Hvordan:
(På nettet via www.images.google.com får man
ca 70 udgaver af ikonen!)
Krydshenvisninger: Ikoner;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Ikonmaleren Andrej Rubljov
Når man betragter Treenighedsikonen kunne man tro, at
dens skaber, Andrej Rubljov, levede et harmonisk liv, fjernt fra
verdens larm, måske i et stille kloster. Tværtimod!
Rusland i 13-1400-tallet var præget af tartarernes
hærgen, der alle vegne efterlod rygende ruiner, epidemier
og hungersnød. I sin film om Rubljov - Den yderste dom -
skildrer den russiske filmkunstner, Andrej Tarkovsky,
ikonmalerens urolige samtid. (Denne film er af og til på
plakaten i biografen Vester-Vov-Vov - en stor filmoplevelse).
Men midt i at rædslen levede der en helgen, Sankt Sergei
(1313-1392), som med sit enkle liv formåede at indgive sit
angstprægede folk troen på, at "i kontemplationen af
Den hellige Treenighed kan man overvinde det had, som
sønderriver verden."
Han efterlod sig intet skriftligt, men han byggede et kloster -
i Zagorsk uden for Moskva - og naturligvis fik det navnet Den
hellige Treenigheds bolig. Hele hans stræben gik ud
på i Treenighedens billede at skabe enhed - i selve
klosterfællesskabet og i politiske og sociale forhold. I
Rusland mindes man ham som levendegørelsen af
Treenighedens liv, lys og enhed. Altså som en kristen, der
helt opfyldte sit kald.
Sytten år efter Sergeis død blev Rubljov betroet
at male en ikon til klostrets kirke, Den hellige Treenigheds
Kirke, og sammen med sin elev Daniel at skabe dekorationer til
klostret. Munkene bemærkede, at på søn- og
festdage sad de to forðan ikonerne og "opløftede deres
ånd og tanke til det guddommelige og immaterielle Lys." Da
ikonen var færdig, kunne munkene konstatere, at den i
farver og lys udtrykte hele Sankt Sergeis budskab. "Det er hans
levede bøn, som vi ser foran os. Hans bøn, der
strømmer ud fra Kristi ypperstepræstelige
bøn, og som er det usynlige plan for ikonen. `At de alle
må være et .. for at den kærlighed, du har
elsket mig med, må være i dem og jeg i dem'
(Johannesevangeliet kapitel 17 vers 22 og 26)."
Efterhånden blev ikonens farver tilslørede af sod
fra de mange levende lys. Desuden skjulte man den delvist med
metalornamenter. Den blev glemt!
I 1904 fik en restaureringsgruppe som opgave at rense gamle
ikoner. Man fjernede metaludsmykningen om Treenigheds ikonen og
alt gammel snavs - og fik da samme oplevelse som de første
der så ikonen: "Det var som himmelen åbnedes og Guds
herlighed strålede frem."
Treenighedsikonen
Som forbillede for sin ikon havde Rubljov en gammel ikontype,
kaldet Abrahams gæstfrihed, og dette grundtema er bevaret.
I liturgien til Treenighedsikonens festdag hedder det da
også:
"Lykkelige Abraham, du har set Dem; du har modtaget Guddommen,
En og Tre."
Men Rubljov har fjernet Abraham og Sara og ført
ikonmotivet frem til det, man kan kalde `den guddommelige
rådslutning."
Rubljov har givet de tre personer en overjordisk, symbolsk
karakter ved at male deres legemer i længden fjorten gange
hovedets, med normalt syv gange. Hver person har et scepter, som
peger på netop denne persons særlige mysterium:
Sønnens - i midten - peger på træet, Mamres
egetræ, som her er livets træ, korsets træ.
Faderens, til venstre, peger på templet, kirken. Hans
Søns Legeme. Helligånden er tilbagetrukket. Bag Ham
aner man bjerge - Tabor? Og ud fra Ham udgår en susen, der
bringer liv og bevægelse.
Alle tre bærer den blå himmelske farve, symbolet
på guddommeligt liv. Faderens klædning er ligesom
transparent - Han, som bor i et uigennemtrængeligt lys.
Sønnens har ligeligt fordelt den himmelske blå og
den rødbrune jordiske farve. Han er sand Gud og sandt
menneske. Helligåndens klædning er overvejende
grøn, håbets farve. Han er Kærligheden som
håber alt.
Personen til venstre - Faderen - sidder med ret ryg. Han er
Den, som de to andre udgår fra - fra al evighed af. De
andre to bøjer deres hoveder mod Ham. Og dog udtrykker
Faderens holdning en henvendthed mod Sønnen: "Du er min
Søn, den elskede .." (Lukasevangeliet kapitel 3 vers 22).
Geometriske former
Faderen peger diskret mod kalken, og Sønnen
bøjer lydigt bekræftende sit hovede og rækker
ud mod den. Hans to adskilte fingre symboliserer hans to naturer:
Den guddommelige og den menneskelige. Han alene når ud i
verden, som er symboliseret med huse og træer. De Tre's
rådslutning virkeliggøres i verden og udtrykker
målet for denne verdens fuldendelse.
Ikonen er bygget op omkring geometriske former, som hver har
sin betydning: Cirkel, rektangel, kors, trekant. De strukturer
ikonen har er værd at lægge mærke til. Med
centrum mellem midterfigurens - Sønnens - to fingre kan
man tegne en cirkel, som omslutter figurerne. Cirklen
symboliserer det guddommeliges fuldkommenhed, Den ene Gud. Med
centrum i Sønnens hånd leder cirklen også
tanken hen på Mattæusevangeliet kapitel 28 vers 18:
"Mig er givet al magt i himmel og på jord."
Efter tidens opfattelse var jorden ottekantet, og rektanglen
var jordens symbol, sådan som vi svagt ser den i den lille
firkant på bordets forside. Bordets overflade er også
rektangulær og symboliserer både jorden med de fire
verdenshjørner, men også - ud fra
kirkefædrenes symbolik - de fire evangelier i hele deres
fylde, som man hverken kan lægge noget til eller
trække noget fra, og som skal forkyndes ud over hele
jorden. Bordets overflade symboliserer altså Bibelen, der
ligesom frembærer kalken, ordets frugt.
Korset og kalken
Hvis man forlænger linjen fra livets træ - bag den
midterste figur - går den ned gennem kalken og slår
rod i "jorden", symboliseret af firkanten. Livets træ,
Sønnens glorie, kalken, jorden er på samme linje.
En detalje: For at rette op på den ubalance, som
midterpersonens hovedbøjning til venstre for midterlinjen
giver, er kalken placeret lidt til højre for denne. Man
kan skære denne lodrette linje ved at forbinde de to andre
personers glorier, og man har et kors. Korset er indskrevet i det
guddommelige livs cirkel. "Kristi selvhengivende kærlighed
på korset er udtryk i tid og rum for de Tre guddommelige
Personers selvhengivende kærlighed i al evighed." (Hans Urs
v. Balthasar: La croiz et la gloire).
Dette udtrykkes også ved, at de to yderste personer med
deres legemer danner en kalk, og den midterste figur -
Sønnen - er i kalken. "Således elskede Gud verden,
at Han gav sin enbårne Søn .." (Johannesðevangeliet
kapitel 3 vers 16).
Det omvendte perspektiv giver en dobbelt virkning: Det er som
alt føres ud i det fjerne - evigheden - men også,
at personerne kommer os i møde. Ikonen forkynder dermed
både Guds transcendens - Gud som den helt anderledes - og
Guds immanens, "Gud med os."
Dette sidste forstærkes af den tomme plads ved
Treenighedens bord: Menneskets plads. Ikonen drager os til at
indtage vor plads ved De Tre personers
kærlighedsmåltid. Hvert menneske er indbudt til at
deltage i De Tre's liv.
Apostlen Peter udtrykker denne vor bestemmelse sådan:
"Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans
guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham,
der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han
også skænket os sine store, dyrebare løfter,
så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i
denne verden med dens begær og få del i guddommelig
natur". (2 Pet. 3-4).
Litteratur: Daniel Ange: L'Etreinte de Feu - I "icone de
la Trinite de Roublov. Desclee de Brouwer 1980. Olivier Clement:
Sources. Stock 1982 Paul Evdokimov: L'art de l'icone - theologie
de la beaute. Desclee de Brouwer 1972. Henri J. M. Nouwen: Behold
the beauty of the Lord. Ave Maria Press, 1987. m.m.
Treenigheden -
symbolanskuelse - online - [top]
16/1476 |
interaktivt - internet |
treenigheden |
Indhold: Visuel leg med symboler - fra Yin og Yang over
traditionelle treenighedssymboler til inspiration via
firmalogo
På www:
Treenigheden i symbol-række; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
De forskellige symboler ses og diskuteres
Krydshenvisninger: Treenigheden;
Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Kristus som dommer
- [top]
Indhold: Henvisninger til forskellige elementer og
forløb - de to sidste forløb af med dom i mere
generel forstand i fokus.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Krydshenvisninger: Kirkeårets afslutning -
domsteksterne;
Ernst og lyset;
Verdensdommen;
Adjevitch (Den gamle skomager);
Dommerne;
Livets kant;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Den hemmelige Vej - et
rollespilsløb - [top]
16/1336 |
leg |
Jesufortællingen |
Indhold: Den hemmelig Vej - et rollespilsløb,
som strækker sig gennem fem "rum":
Høre-fortælling-grupper (Hjemme ved Genesaret
sø), en fysisk labyrint
(eksistensspørgsmål/Jesus), et byløb - [eller
løb i landskabet] (Vejen mod Jerusalem), et pc-løb
(Dage i Jerusalem omkring korsfæstelse og opstandelse) og
et kirkekløb - (efter opstandelsen).
På www:
Den hemmelige Vej som
rollespilsløb; -
; -
; -
; -
;
Mål: Deltagerne i løbet vælger deres
egen vej frem og møder og forholder sig eksistentielle
problemstillinger i mødet med begivenheder, personer
omkring Jesus og i mødet med dele af hans forkyndelse.
Hvordan:
Rollespilsløbet arrangeres i samarbejde med
religionspædagogisk konsulent Kristen Skriver Frandsen.
Følg ovenstående link for at læse mere.
Krydshenvisninger: Den hemmelige vej, Vælg
selv...;
Den hemmelige Vej - som en del af en temadag;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Den hemmelige vej,
Vælg selv... - [top]
16/ 56 |
fortælling, vælg
selv.. |
Jesu liv |
Indhold: "Du er hovedpersonen i.."-historie omkring
person, som færdes i udkanten af Jesu discipelflok - i et
snart mytisk, snart socialt og historisk realistisk univers
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: på underholdende måde at
fortælle om nogle af begivenhederne omkring Jesus, og
tydeliggøre at de kalder på valg
Hvordan:
Fortællingen læses fx som afslutning
på en time. 2-4 afsnit med valg er som regel bedst. Teksten
kan printes ud (word-dokumentet), hvis man ikke har den trykte
(men udsolgt) udgave. (Det er klogt at løbe vejledningen
igennem):
Den hemmelige Vej - digital
udgave her på "Hvad skal jeg sige?".
Det enkelte afsnit læses højt, efter tur
træffer den enkelte konfirmand valg på holdets vegne.
Det er vigtigt at man ikke tager for mange afsnit på en
gang. Kan bruges, hvis der lige er ti minutter tilbage af timen.
Som regel gemmer jeg til næste time at genfortælle
eventuelle afsnit fra NT, som DHV og valgsituationerne var
bestemt af. Der må godt være lidt mysterium over
sagen.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Fem Kristusfigurer i
Hollywoodfilm - [top]
16/1229 |
film |
Kristusbillede |
Indhold: Kort karakteristik af Kristusskikkelserne i
K-Pax, Ringenes Herre, Matrix, Superman Returns, The Day the
Earth Stood Still. Trailers.
På www:
På Kristendom.dk; -
; -
; -
; -
;
Mål: Danne grundlag for valg af film
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jellingestenen
- [top]
16/ 911 |
billed-iagttagelse |
magt |
Indhold: Samtale om motiverne på for- og
bagside.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Vi ser den sejrende Kristus midt i de slyngede
kaos- og ondskabsmagter.
Se også Dragesiden.
Jellingestenens Kristus kan bruges sammen med Krucifix i kirken til sammenligning med fx.
Åby-krucifixet.
Kan forbindes med Sct. Michaelsdag og
salmerne Nu hviler mark og enge og
Gud skal alting mage ( i begge salmer
sidste vers).
Krydshenvisninger: Jellingestenen - dragesiden;
Krucifix i kirke;
Sct. Michaels dag (29. september);
Nu hviler mark og enge;
Gud skal alting mage;
Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 1
(Stavkirken);
| Mt. 28, 18-20 Gl.v. |
Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jellingestenen -
dragesiden - [top]
16/ 967 |
billed-iagttagelse |
magt, Kristi |
Indhold: Stregtegning af Jellingestenens drageside -
se også forsiden.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Et par skrifthenvisninger.
Krydshenvisninger: Jellingestenen;
Sct. Olav og dragen;
;
;
;
;
| Sl. 74, 13-14 Gl.v. |
Ny v. | Norsk -
| Åb. 12, 7-ff Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Es. 27, 1- Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesusbilleder
- [top]
16/ 195 |
billed-iagttagelse |
Jesus |
Indhold: Arbejde med forskellige Jesus-billeder med
situationer fra Jesu liv. (Kom hid til mig.., Lille pige,
stå op.., Den gode hyrde, Nadveren, tempelrensningen,
Tilfangetagelsen, Jesus for Pilatus. Se: Billedark 1, billedark 2, arbejdsark til 1-2
På www:
Wikipaintings
Jesus Christ; -
; -
; -
; -
;
Mål: At give eleverne et facetteret
Jesusbillede
Hvordan:
Arbejdsark med billeder af 7 situationer fra
fortællingen om Jesus udleveres samt klippeark med med 7
talebobler med citater. Opgaven er at fordele taleboblerne
rigtigst muligt. Synes man at det med at klippe klistre er for
barnligt, kan man lade eleverne nøjes med at skrive
bogstav i taleboblen.
Opgaven kan være svær, og måske skal man
instruere eleverne i at begynde med de bobler og billeder, som
indlysende hænger sammen, og så pusle resten på
plads. De må først lime dem på, når
opstillingen er godkendt. Præsten går rundt og
diskuterer de vanskeligste, det er fint hvis de arbejder sammen
to og to.
Eventuelt kan de på en talon på klippearket skrive
deres egen mening: hvilket billede siger dig mest? Som regel
siger en sådan evaluering lidt om identifikation eller slet
og ret at noget er flot (Brueghels Den gode hyrde og det lidt
banale helbredelsesbillede af den lille pige synes mange er
"gode" - og så Dürers stik af tilfangetagelsen i
Getsemane: "Det er flot").
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesusbilleder - 3
arbejdsark - [top]
16/ 740 |
arbejdsark - redigeret |
Jesus |
Indhold: 3 ark med forskellige Jesusbilleder -
klippeark med talebobler.
Hent ark 1, Hent ark 2,
Hent ark 3.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Ark til Jesusbilleder
Krydshenvisninger: Jesusbilleder;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Kristi ansigt - alfa og
omega - [top]
16/ 223 |
billed-iagttagelse |
Jesu mange ansigter |
Indhold: Dias: fra Comidilla katakomben under Rom
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Salvador Dali's Kristus
- [top]
16/ 531 |
billed-iagttagelse |
lidelse |
Indhold: Samtale om billedet.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Til uddybelse af symbolforståelse af korset;
krucifixet er på engang horisontalt og vertikalt. Billedet
er set dels fra Guds synsvinkel (så næsten at
forstå udfra det øjeblik, hvor ordene "min Gud, min
Gud, hvorfor har du forladt mig) falder - dels nedefra - fra den
jord/ sø, som (også) har et stærkt præg
af forladthed, håbløshed).
Man kan samtale om hvad eleverne ser i det - drage en parallel
til ens kirkerum, hvis der er et dominerede krucifix-symbol (i
korbue eller på altervæg).
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Superman
- [top]
16/ 372 |
billed-iagttagelse |
magt |
Indhold: Billedmeditation. Dias af opadflyvende
Superman med New York som baggrund. Bøn.
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Mål: At bringe til overvejelse, hvad vi venter
os af en "frelser"
Hvordan:
De fleste store elever har set supermansfilmene
- kan også godt huske den første - med Supermans
Fader (i himlen), som sender sin søn til jorden for at
gøre det gode (og NB frelse sig selv, den guddommelig
slægt på Krypton).
Man finder (på nettet) et passende
"frelser"-supermansbillede.
Eventuelt diskuteres eller udfoldes hvilken slags "billede", det
er (illustration, symbol, ikon)? Se Hvad
forstår vi ved hjælp af.
Man kan tale om hvilken frelsesforhåbning Superman er
udtryk for. (Vel et håb om at der findes en
hjælpe-magt mod det onde - repræsenteret ved Lex
Luthor).
Kan kombineres med Fristelsen i ørkenen
2 (Duccios billede)
2001: Billeder kan findes mange steder på nettet.
Første punkt på en søgning "superman + image"
gav supermans homepage: WWW.
Hjørnebilledet her vil fungere.
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Bøn:
Gud, vi har hørt at du er god. Lad os tro det gode - se
det, mærke det.
Skal vi drømme om en frelser, som kommer flyvende og
ordner alle paragraffer? Eller kommer det indefra - i hver enkelt
af os? Lad os få mod til det gode - også til at
gøre det.
[Billede: Superman]
[DDS 574
The Matrix
- [top]
16/ 992 |
arbejdsark (andet mat.) |
Jesus |
Indhold: Spørgeark til filmen: WWW
på Lennart Jessens hjemmeside "Lys".
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Hvordan:
Filmen har en masser af bibelskinspireret
materiale:
Jesu dåb, hvor han - i stedet for vand, men dog et element
- skal vælge
mellem den røde og blå pille. Efter "dåben"
bliver Neo sig bevidst, hvilken
rolle han spiller i verden. Dåben gør altså
en forskel i hans liv.
Judas, som forråder Jesus (Neo = The One)
Jesu død og opstandelse, hvor kærligheden virker
så stærk, at han vågner igen fra døden
- og ændrer legeme. Pistolernes kugler kan ikke
længere gennembore ham.
Neos - og i særlig grad Morpheus' - opgave med at
tydeliggøre sandheden om
menneskers liv.
Tak til sognepræst Carsten Andreassen
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| Mt. 3, 13-17 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Mt. 28, 1-ff Gl.v.
| Ny v. | Norsk -
| Mt. 26, 36-46 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| Joh. 8, 28-36 Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Jesus sætter livet
til - [top]
16/ 759 |
billed-iagttagelse/a.m. |
lidelse |
Indhold: [Henvisning til andet materiale] 9 billeder
fra Biblia Pauperum - med spørgsmål til samtale
På www:
; -
; -
; -
; -
;
Krydshenvisninger: ;
;
;
;
;
;
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk
-
| , - Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
|