Advent - jul. Se også om Jesu fødsel i temagruppen Jesus Kristus.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > | næste periode.

Advent og nytår (Type: salmer, DDS 74 og 712)
Månedens person: Sankt Nikolaj (Julemandens historie) (Type: fortælling, personer)
Marsbarer og julepynt (Type: event - mini)
De ni læsninger - og konfirmandundervisning (Type: praksis)
Julerosen (Type: fortælling)
Vi arbejder med kirkeåret Advent B (Type: arbejdsark - redigeret)
Sct. Lucia (Type: arbejdsark - redigeret)
Lille Messias (Type: Musik - sang, høre)
Det ensomme juletræ (Type: billed-iagttagelse)
Julepynt (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - Fødselsikonen November-december 2013 (Type: billed-iagttagelse)
Julemandens historie (Type: fortælling med billeder)
Julemandens historie 2 (Type: fortælling med billeder)
Julen som ritual (Type: erfaringer, fælles)

.

.

Advent og nytår - [top]

Indhold: Sammenligning af de to salmer.

Mål: Give forståelse for kirkeåret - og for at det verdslige kalenderår ikke er Guds-fremmed.

Hvordan:
Efter 1. s. i advent - hilses de førstkommende time "Godt nytår", hvilket forbløffer - DDS 66 synges. Først efter det verdslige nytår sammmenlignes de to salmer - evt. på Over Head. De skal finde hvad der har med Gud at gøre i 664 - evt. hvad der har med
"verden" at gøre i DDS 66.

Månedens person: Sankt Nikolaj (Julemandens historie) - [top]

Indhold: Fortælleskitse til julemandens historie. Gå via www-link til "jordens salt" for at se en række "stills" især med billeder, man kan fortælle udfra. Lidt kultur-historie formidler fortællingen også: Det er muligt atlæse/se et afsnit af både"Den store Bastian" og "Peters jul".

På www: Jordens Salt.. - historien med billeder; ; ;; ;

Mål: Måske give fornemmelse af hvordan forestillingen om Gud kan ændre sig (og eventuelt være "fejludvikling" ved at se hvordan halvmytisk figur som julemanden ændre karakter og betydning.

Krydshenvisninger: Julemandens historie; Jordens Salt; ; ; ; ;

Marsbarer og julepynt - [top]

Indhold: En mini-event. Marsbarer og andre barer i forhold til julepynt?

Mål: Lede ind mod julens betydning via det kendte, julepynten

Hvordan:
Version 1 - leder frem til samtale om julepyntens betydning
Version 2 - leder frem til en samtale om det gode inden i "pynten"

Version 1: Præsten har i begyndelsen af adventstiden fra timens begyndelse en stak marsbarer, twix, og andet gyldent/rødt slik liggende for an sig. Ukommenteret. Gerne gennem en indledning til timen, fælles salme eller andet.
Spørgsmålene vil jo helt sikkert komme. Nok som: "Hvorfor ligger det der?" Hvis konfirmanderne først spørger: "Skal vi have det?" kan man trække på skuldrene, svare det ved jeg ikke - så får man nok fremprovokeret et hvorfor.
Svaret er lakonisk: "Det er julepynt"
Det vil vække protest. Så spørger præsten, hvorfor ikke. Forskellige svartyper tages op. Men man argumenterer videre: Der er da både guld og rødt . det er julepynt. (Skulle nogen så falde på at give præsten medhold, så må modsigelsen vækkes til live igen: Vil I så pynte jeres juletræ med kun twix og marsbarer?).Så kommer snakken: Hvad skal der til for at noget er/kan være julepynt. Det skal betyde noget. Noget der har med jul at gøre. Alt efter hvor meget man vil lade eventen her fylde, kan man spørge hvad, der er på deres juletræ, og så mere eller mindre summarisk fortælle/snakke med dem om hvad stjerne, engle, kugler, lys, fugle.. osv betyder (Se elementet om julepynt, hvor der både er tolkning og bibelhenvisninger) - eller man kan udstrække sagen ved fra en pose med medbragt julepynt snakke med konfirmanderne om hver enkelt type pynts betydning.

Version 2: Først i adventstiden medbringer præsten en stak marsbarer, bounties mm og lagt dem i vinduet i konfirmandstuen. Og - når konfirmanderne kommer og vil kaste sig over dem, fortæller præsten, at det er årets julepynt. Og at de gerne må lægge det, så det ligger pænt og pynter i tiden op til jul.
Det afføder protester, når præsten kalder det julepynt.
En uge efter får konfirmanderne lov hver at tage et stykke "julepynt" med i kirken - uden at ødelægge det. I kirken taler præsten så med dem om, hvorfor de ikke blot accepterer, at jeg kalder det julepynt. Pointen er, at de er sikre på, at der er noget godt indeni. Den pointe bruger præsten til at sige lidt om, at på samme måde er det med kirken. Den pynter i byen. Men der er noget godt indeni, som det er værd at lære at kende. Efter den samtale har de fået lov at åbne og spise
Udvidelsesmulighed: Præsten har 2 stykker til hver. Det andet stykke bliver liggende til pynt, til vi nærmer os konfirmationen. Så får de igen haft et stykke med i kirken, og de bliver mindet om pointen der igen - og får den opgave at overveje, hvad de i løbet af forberedelsestiden har opdaget af godt i kirkens budskab.
Idé: Heine Holmgaard

Krydshenvisninger: Julepynt; ; ; ; ; ;

De ni læsninger - og konfirmandundervisning - [top]

Indhold: Lade noget af konfirmandundervisningens indhold lede frem til de 9 læsninger. Et link til Fyens Stifts's religionspædagogiske udvalgs nyhedsbrev

Mål: Kæde undervisning og gudstjeneste sammen

Hvordan:
Man skal selvfølgelig træffe nogle valg vedrørende hvilke af de ni læsnings tekster undervisningen skal pege hen på. Se hvilke ting Det religionspædagogiske udvalg på Fyen har fundet frem. De ni læsningerne er en meget smuk gudstjeneste. En kombination af brug af konfirmander -

Julerosen - [top]

Indhold: Forkortet genfortælling af Selma Lagerl”fs fortælling om abed Hans og røverne i Gøinge skov. - Til brug ved skoleafslutninger - eller indslag i adventstiden.

Mål: Fortælle en julehistorie, hvor pointen er, at det ultimativt onde er at kalde det gode, det fra himlen, ondt - fra helvede.

Hvordan:
Prøv eventuelt at genfortælle den frit. Den kan bruges til skoleafslutninger, men da også bare i en konfirmandtime - her måske tilspidset med indledningsprovokation skrevet på tavlen: " . den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd." Jesus. Synden mod Helligånden hos Markus og Mattæus er dette at sige at det notorisk gode fra Gud er fra Satan. (Det forholder sig anderledes med synden mod Helligånden i Hebr.)

| Mk. 3, 28- Teksten

Tekst:
- Julerosen - af Selma Lagerl”f - forkortet udgave.

Vi arbejder med kirkeåret Advent B - [top]

Indhold: To færdige arbejdsark om teksterne i adventstiden, 2. tekstrække. Det ene ark består af 3 x 4 elementer (2 x 4 billeder, 1 x 4 vers), som skal ordnes i forhold til periodens søndage. Det andet består af 15 spørgsmål til teksterne (især evangelieteksterne) til de fire søndage.

Mål: Gennem opgaverne at få eleverne til at læse teksterne og forstå indholdet i de enkelte tekster og sammenhængen mellem dem og dermed hele adventstidens særlige præg.

Sct. Lucia - [top]

Indhold: Et simpelt læseark - med Holger Lissners bedre tekst til Lucia-sangen - men også med fortællingen om Lucia - til eventuelt genfortælling. KLIK HER for at hente ark.

Lille Messias - [top]

Indhold: Høre Anne Linnets sang

På www: Lille Messias; ; ; ; ;

Det ensomme juletræ - [top]

Indhold: Sort-hvid foto af Diane Arbus. Juletræ står helt tilbage i stue. Gaver under. Forladthedsfølelse over billedet.

Tekst: læserbrev fra 13-årig.

På www: Arbus: Juletræ sammen med andre arbus-fotos; Arbus Juletræet ; ; ; ;

Mål: Få eleverne til at overveje hvad forventning er/ kan være - og opfyldelse - i sammenhæng med kombinationen familie og jul. - Som nogle af eleverne kan opleve på samme måde som "Ulla" i BT.

Hvordan:
Billedet vises. Hvordan fornemmer I billedet? Sammenlign det med reklamebillederne, som kommer ind ad døren (den familie-idylliske jul). Erfaringer diskuteres. Bøn læses/ bedes. Eventuelt synges "Velkommen igen, Guds engle små" - julesorgen overvejes.

Krydshenvisninger: Velkommen igen Guds engle små; Tekst: læserbrev fra 13-årig. ; ; ; ; ;

Tekst:
Læserbrev:Klik her

Bøn:
Det er snart jul. Det er mørkt det meste af tiden. Alle har travlt - måske for travlt? -- forventning? Er det hele ikke abre for meget? Kan det ensomme juletræ opfylde forventningerne. Kan alle gaverne?
Hvad er det egentlig, vi forventer, Gud? Lad os finde det. Lad julesorgen slukkes.
DDS 99

Julepynt - [top]

Indhold: En række fotografier af julepynt - med tekstassociationer.

Mål: At forbinde egentlig kristelig betydning med julepynten hjemme på juletræet

Hvordan:
Mange præster bruger mindst en gang "julepyntsgennemgang" ved juleafslutning for skolen i kirken - med rigtig julepynt. Man kan for konfirmanderne i tiden op til jul udfolde det i en række andagter - enten ved hjælp af billederne - på overhead, eller igen det: rigtige pynt. Lade hver genstand styre salmevalg og kommentar/ tekstlæsning(er).
Billederne - Skitser til "forklaring" og links til færdige temalæseark .
Den negative modpol til dette elementer er Det ensomme juletræ.

Krydshenvisninger: Det ensomme juletræ; ; ; ; ; ;

Månedens billede - Fødselsikonen November-december 2013 - [top]

Indhold: Iagttagelse og samtale om fødselsikonen. Jeg er tæt på at synes at deter et teologisk must bare én gang at arbejde med ikoner og deres billedsprog. Så se krydshenvisningerne her (eller scroll op/ned) for at se relevante elementer. Selve Fødselsikon-elementet er selvfølgelig det vigtigste - om man kan bruge den interaktive form i at Åbne en Verden, vil sikkert være forskelligt.

Krydshenvisninger: Kristi fødsel - ikon; Ikoner; ; ; ; ;

Julemandens historie - [top]

Indhold: Fortælling ved hjælp af billeder. Fortælleskitse nedenfor.

Billedserie som passer til fortælleskitsen findes på Jordens Salt: Se her
Billedet her i Elementer er malet af Gerard David (1450-1523). Det forestiller biskop Nicholas ved vinduet med pengene til at løskøbe de tre piger som ellers skulle sælges til prostitution.

På www: Saxosiden - Statens arkiver - julemandens historie; Julemandens historie - historie-online.dk Ole Stigs hjemmeside, omfattende / distancerende;USA-dommer: Julemanden ikke religiøs; Katolsk Lex om Sct. Nicolas af Myra; Wikipedia om Sinterklaas;

Mål: Fortælle om julemandens kristne rødder og udviklingen fra Sct. Nicholas til den moderne julemand - især for at underholde, men også for at give lidt bevidsthed om hvordan tiden kan forme om på en myte.

Hvordan:
Jeg har helt tilbage i 1993 som en slags juleunderholdning vist en hjemmelavet diasserie: "Fra biskop Nicolaos til Coca-Colas Julemand" - (affotograferet fra forskellige steder, Store Bastian, Peters jul, Anders And).
Nu findes et tilsvarende materiale på nettet - hvor billeder og materiale til fortællingen kan hentes.
Fortællingen kan have fokus på bevægelsen fra kærlighedsmotivet (Sct. Nicholas, der frelser tre unge piger fra prostitution), over tanken om belønning og straf (Sinterklaas/ Den store Bastian), frem til den moderne julemands lidt bløppede servicefunktion.
Billederne vises i historisk rækkefølge, baggrunden fortælles, teksterne til den store Bastian og Peters jul læses, mens billederne er på skærmen.
Man kan også overveje hvorfor julemanden er flyttet fra himlen til nordpolen. Sækularisering af en særlig art. Når man ikke længere kender til dom og nåde, så må geografien også være helt jordisk?
Som kuriosum - og næppe for konfirmander - link til artikel om en dommer fra Cincinatti, som på vers har kendt for ret, at julemanden ikke er at regne for et religiøst fænomen - og at lov om fridag d. 25. december derfor ikke krænker forfatningen. ...

Krydshenvisninger: Sct. Nikolaj; Billedserie som passer til fortælleskitsen findes på Jordens Salt: Se her
Billedet her i Elementer er malet af Gerard David (1450-1523). Det forestiller biskop Nicholas ved vinduet med pengene til at løskøbe de tre piger som ellers skulle sælges til prostitution.
Jordens Salt; ; ; ; ;

Tekst:
[Fortælleskitse]
Biskop Nicholas
I véd hvad julemanden hedder i USA, Santa Claus - eller nogle gange endda bare Sanna. Han hedder Santa Claus fordi han er mange hundrede år gammel og egentlig kommer fra Smyrna på Tyrkiets vestkyst. Det var den gang græsk. Der var der en biskop, som hed Nichelaos. Det er Nichelaos der bliver til Claus - Santa kommer af Sanctus, og betyder hellig.
Nu skal I høre hvorfor Nichelaos blev hellig - eller helgen, som det også hedder. Han var en god og from biskop og havde hjerte for børn og unge mennesker, når de var i problemer. En dag gik han på gaden, og inde fra et vindue kunne han høre nogle meget unge piger græde. Han kiggede ind, og han så, hvem der var der inde, og forstod straks at manden derinde skulle til at sælge tre meget unge piger som slaver til prostitution. Nichelaos kom straks med hvad han havde af penge, og købte dem fri. Det glemte de ham aldrig for, og folk i byen heller ikke. Han gjorde meget godt for mange, og kort tide efter han var død erklærede kirken at han var en helgen. Og han blev børnenes skytshelgen.
Mod øst
Som skytshelgen døde han ikke. Han tog på en rejse nordpå fra Smyrna. Faktisk delte han sig i to. Den ene del af ham blev i den græske kirke og rejste også nordpå i den russiske kirke. Begge kirker er det, de selv kalder "ortodokse kirker". Der ærede man ham stadig som børnenes beskytter. Man har ham afbilledet på smukke ikoner, sådan som man bruger det i de ortodokse kirker. Guldbaggrunden er det himmelske lys, der stråler ind i verden, også ved Sankt Nikolajs hellighed. Og Nikolajs lys afspejler noget af det Jesus sagde: "Lad de små børn komme til mig. Dem må I ikke hindre. For Guds Rige er deres." Det, husker I nok, bliver sagt ved dåben. Han siger også: "Pas på at ikke forvolder én af disse mine små ondt, for deres engel i himlen ser altid Guds ansigt". Sankt Nikolaj minder altid om at Guds kærlighed gælder "de små" - børnene, de fattige, de forfulgte, de af sygdom ramte, de udstødte.
Østpå blev Nikolaj på en måde i himlen, men afbilledet på ikonerne tog han himlen med sig overalt, og lod den lyse, hvor han kom frem, blev tænkt på og agtet og æret.
Mod vest
Vestpå, igennem den romersk-katolske kirke, og i den protestantiske lande, Tyskland og Holland og Danmark, var han mere streng. Han var stadig børnenes skytshelgen. Men han var mere opmærksom på, hvad de selv gjorde af godt og ondt, end hvad der ramte dem udefra af godt og ondt. Og for at vise hvor vigtigt det var det med det gode og onde indefra begyndte han at belønne og straffe dem. I Tyskland hed han i en særlig tegnet billedbog, som en tysk psykiater tegnede i 1844, Der grosse Nicholas. Den store Nikolaj. På dansk blev det til Den store Bastian. Mange børn har været bange for den store Bastian. Streng så han ud, og pilfingre fik klippe fingrene af. Og tre dumme, hvide drenge, bliver dyppet i blækhuset og kommer op, sortere end den neger, som de havde drillet på grund af hudfarven. Så mobning kunne han ikke lide.
"Julen selv" i Peters Juul er ikke helt så brutal som Store Bastian - men er der slemme drenge, så bliver julen væk fra det hjem! (Pigerne er naturligvis ikke slemme).
Sinterklaas
I Holland blev han til "Sinterklaas". 5 december er Sankt Nikolajs dag. Den dag drager "Sinterklaas" rundt til alle hjemmene - sammen med "sorte Piet". De dårlige børn får med "Sorte Piet" at gøre. De gode børn giver Sinterklaas gaver - helt som Julemanden. Men det sker altså d. 6. december. Og i byerne fejres han med optog, hvor både han selv og Sorte Piet deltager.
I England optrådte han som Kong Winther - og havde ikke så meget med børnene at gøre.
Santa Claus
Men da han med europæerne rejste til Nordamerika, så fik han måske større opmærksomhed end nogensinde. Og da han i 1931 allierede sig med CocaCola, så fik han sit rød-hvide udseende, og mon ikke det var Disney der forsynede ham med hans Ho-ho-ho! I hvert fald er al snak om at der er nogle der skal straffes og andre belønnes forsvundet. Højst kan man blive straffet for at have glemt at sende ham en ønskeseddel.
Grønland
Mens han i øst har sin bolig i himlen, så bliver julemanden i vest på jorden. Han har sin bolig enten på Nordpolen eller Grønland

Julemandens historie 2 - [top]

Indhold: Mere om julemandens historie - links til forskellige hjemmesider, dokumentation

På www: Den første CocaCola julemand; ; ; ; ;

Mål:


Julen som ritual - [top]

Indhold: Udveksling af jule-ritualer: Hvad gør vi hver især derhjemme - samtale om ritualernes betydning (det at de er der) og deres indhold

Mål: At undersøge om ritualet ved bestemte lejligheder (endnu) lever - diskutere/pege på dets nødvendighed

Hvordan:
"Spørgeskema" Juleaften (Se Tekst) kan enten laves som individuelt spørgeark eller udfyldes på tavlen / eller overhead transparent. Det sidste har den fordel at det bliver en mere fælles oplevelse med det samme. Som regel vil de gerne vide hvad andre gør; man skal selvfølgelig være opmærksom på at enkelte kan sidde med fornemmelsen af at deres egen jul er for pover - men ved tilstrækkelig med "bunkefornemmelse", at de opstrakte hænder tælles hurtigt og i flok, kan dette overvindes.

Tekst:
"Spørgeskema" Juleaften [HUSK at udvide [] med søg med erstat!]
Helt generelt:
Gør altid det samme år for år: []
Gør noget forskelligt: []
Deltagerne
De samme eller næsten de samme [] / temmelig forskelligt [ ] kun familie [] / også andre []
Går i kirke juleaften
næsten hvert år: [] - de fleste år: [] - har prøvet: [] - aldrig: []
Maden
Altid det samme [] / forskelligt []
Maden i år:
And: [], Gås: [] Kalkun: [], Flæskesteg: []
Kombinationer: [] Andet:

Risengrød: [], Ris a la mande:[] Begge dele: []
Andet:

Juletræet:
Har ikke juletræ: []
Juletræet tændes i et rum af en enkelt person,
resten venter (evt. i mørke) på at døren åbnes []
Går om juletræet juleaften: []
Sidder ned ved juletræet: [] Slet ikke specielt ved juletræ: []
Synger slet ikke: [] Høre julemusik e.l: []
Sange/salmer der synges:
Højt fra træets grønne top []
Juletræet med sin pynt []
Nu er det jul igen []
Et barn er født i Betlehem []
Glade jul []
Julen har bragt velsignet bud []
Den yndigste rose er funden []
Andre:


Gaver
Slet ingen gaver: []
Julemanden kommer med gaver []
Gaverne pakkes ud inden julemiddag: []
- - - lige så snart juletræet er tændt: []
- - - efter man har sunget salmer/sange: []
Særlige bestemmelser om gaver: Kun hjemmelavede: [],
Kun mellem voksne og børn: [], Andet: [].

Andre faste juleskikke
Juletræet hentes [], bestemte mennesker skal besøges []
Tur til København []; tur ned i byen: []