Dato: 02/04/23 -
- Aktuelle Søndags tekster
- Opdateret: 22/03/2023
Palmesøndag a
- < Forrige - Næste >
Dagens evangelium: Mt. . 21,
1-9 - Indtoget i Jerusalem
- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af
søndagens prædiken.
Redaktionelt: Det er som bekendt samme tekst som til
1. i advent. Der
er der også stof. Perikopen skærer før "Da
han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele
byen, og folk spurgte: 'Hvem er han?'". Lectionary Greek
fremhæver ordet "rører" - samme ord som vi bruger
om jordskeælv, "seismic": The events of Holy Week shake the
city and their aftershocks still continue to reverberate around
the world two millenia later. Billedet her er af Fra Angelico.
Andre versioner af bibelteksten online:
| Dansk 92 -
gamle version
| Norsk
-
| Svenske oversettelsen
2000 -
| Islandsk -
| Luther 1545 -
| King
James Version -
| New
International Version -
Liturgisk:
Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle
år
FKUVs gudstjenestevejledning til
søndagen
Salmeforslag til
søndagen
Salmeforslag fra "salmedatabasen". En
række danske liturger præsenterer forslag til enkelte
søndage.
Akkumuleret salmevalg til hele
kirkeåret ved mere end 30 år ved forskellige.
Ved Michael Rønne Rasmussen.
Eksegetisk:
Kontekster:
Den
norske Teksten denne Uken
The Text this Week Kan ikke anbefales
nok! - ganske få søndage findes ikke
Interlinear oversættelse af teksten.
BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i
teksten, kommentarer.
BibleHub - kommentarer
Åbner på første verset i teksten
Working
Preacher. []
Lectionary Greek
Folkekirkens
Undervisnings og Videnscenter
Til eksegesen: Indtoget som Guds teater - et tænkt
modstykke til Pilatus hestebårne indtog fra vest i pomp og
pragt - en magtdemonstration. Men hvor var den egentlige magt?
[Se citat nedenfor fra ABC News].
Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 21
Forskellige citater til teksten - ofte fra
"Faglitteratur til kapitlet":
God's Street Theatre Comes to Jerusalem -
N.T. Wright: Some have speculated that there was another bit
of street theatre going on at the same time on the other side of
town. Pontius Pilate, the Roman governor, normally lived in
Caesarea-by-the-Sea, with its temple to the divinized Emperor
Augustus. But, for the great festivals, Pilate would come up to
Jerusalem to prevent trouble. He would arrive, from the west, on
a military horse with an armed escort. We don't know if Jesus
timed his own mini-play, coming in from the east, to coincide
with Pilate's triumphant arrival, but people may have linked the
two and would be asking themselves: Which story do we belong to?
Which king do we belong to? Which is the reality, and which is
the parody? Bragt på ABC-News 2015. [ksf 22:
Teaterbilledet er måske også farligt, association til
narrespil bliver for nemt? To demonstrationer i stedet for:
Magtdemonstrationen på verdens vis fra vest, metal og
isenkram, fra øst værdig "blød"
demonstration, palmegrene, omkring hovedpersonen vished om sejr
indefra og i sidste ende. - In Classical
Greek praus [92: sagtmodig] was used to describe tame or
gentle animals (an unbroken colt was useless), a soothing
medicine (medicine that was too strong would harm rather than
cure), a mild or soft word (cf Pr 15:1), a gentle voice (emotion
out of control would destroy and tear down) or a gentle breeze
(wind out of control would bring destruction). Se
her Praus oversættes i 2020 med ydmyg, svarer
dermed til den norske og svenske. De engelske, jeg har set,
bruger "gentle". Sagtmodig - går solidt tilbage i
oversættelseshistorien - er vel inspireret af
Luther-oversættelsens "sanftmutig". Det er en glidning i
forhold til det tyske, som netop nærmest betyder "gentle"
eller "mild", mens "sagtmodig" overvejende har/får
betydningen "stille, uden protest". Da er det billedligt talt
ikke en løve, men et offerlam, det ridder æslerne.
(jfr nedenfor) -ksf Johannes
Aakjær Steenbuch : [Jesus har netop afvist
Zebedeussønnernes ønske om magt med at det blandt
hans følgere ikke skal være som med denne verdens
herskere (Mt. 20,20-28)] "Da Jesus efterfølgende rider ind
i Jerusalem, sker det ikke på en høj hest, men
på et æsel (Matt 21,1-11). Den symbolske betydning
er klar nok. Jesus er Guds søn, men også menneske
på en sådan måde, at han i sin menneskelighed
intet forsøg gør på at hæve sig over
andre mennesker. Jesus giver afkald på magt for i stedet
at tage "en tjeners skikkelse på" og blive "mennesker lig",
som det hedder i Filipperbrevet. s 61 i Guds Rige er anarki.
Evangeliet mellem magt og afmagt.
Niels
Henrik Gregersen[Den ene etiske grundtanke er
næstekærligheden.] "Den anden etiske grundtanke
består i det, som nytestamentleren Gerd Theissen har kaldt
"statusafkaldets grundværdi" ... Jesu beskrives af
Matthæus som den ydmyge og sagtmodige, da han rider ind i
Jerusalem på et æsel, "et trækdyrs føl"
(Matt 21,1-11)"...[ Ydmyge sig som et barn (Matt 18,4-5)... Den
ydmyge ophøjes, og omvendt.... (Matt. 23,11-12; Luk 14,11
og 18,14; 2 Kor 11,7; Jak 4,10)]. "På latin og engelsk
hedder ydmyghed hhv. humilitas og humility, og ordet er meget
karakteristisk afledt af humus, der betyder jord. At være
ydmyg betyder at kende sin jordiske begrænsning. Men det
er netop det jordiske og lave, som Gud har udvalgt og dermed
nedbrudt statushierarkierne." jfr også Marias lovsang (Luk
1,51-52). s. 101 i Ind i Fællesskabet.
Juda er en løveunge, fra rov er
du vendt hjem, min søn; som en løve har han lagt
sig til hvile, som en hunløve, hvem tør
vække ham? Scepteret viger ikke fra Juda, staven ikke
fra hans fødder, til der kommer en hersker, ham skal
folkene adlyde. Han binder sit æsel til
vinstokken, sit æselføl til vinranken; han
vasker sin klædning i vin, sin dragt i drueblod. 1
mos 49,9-11.
[127/plmsdg-a]
Religionspædagogiske noter:Det er
et værdighedstegn, at Jesus rider ind på et
æsel. Som profeten havde spået. Sådan kommer
fredskongen til sin by. Så stor er hans styrke, så
effektivt er fjenden nedkæmpet, at han kan lade
stridshingstene blive i baglandet. Det hedder at han er
sagtmodig. Det er en diskutabel oversættelse af "praus"
på græsk, for hvad er "sagtmodig"? "Blid, mild, tam"
er de almindeligste betydninger, men måske meningen er
"hengiven" - til Gud og til sin opgave - næsten at
forstå som "målrettet". Eventuelt tam som i
"tæmmet unghest". Det ser i flere sammenhænge ud som
styrke er en underforstået medbetydning af ordet. (Vil
man tage op en sammenligning med ordet "muslim," som betyder
hengiven/underkastet, vil det nok være til diskussion! -
men det holder et stykke). Link til Giottos, Chagalls og
Skovgaards billeder - samt yderligere facts.
- Indtoget i Jerusalem
-
-
-
-
Register til prædikensamlinger (trykte) - denne
søndag: Palmesøndag - | - Via oversigt over
tekstrække: 1. række - 2. række
Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny
prædiken
Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning
på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om
Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst
på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige
prædikener til hver søndag. Flere
forfattere.
Postiller Online
(Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via
bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af
prædikener
Predigten - online - Calwer
Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online
Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet
fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller
den afsluttende.
Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis
hele prædikenen - men
klik ind og se hele prædikenen]
Grønkjær, Niels
Det berusende fællesskab kan blive til det vrede
fællesskab. Påskens begivenheder viser dette omslag.
De fortæller os også, hvorfor det sker. Og de viser
en vej ud af det. De frigør os fra disse evindelige
omslag.../..Den kristne Gud vil ikke lade sig nøje med
det. Han vil elskes for sin menneskelighed. Så nu er det
slut med, at Gud lader sig frygte og beundre. Styrke skal ikke
beundres. Svaghed ikke foragtes. [2019] Se mere
Nielsen, Jesper Tang
Nu er vort mismods vinter, gjort til sommer/ en søn af
huset York er vores sol," siger den skumle Richard i
indledningsreplikken i Shakespeares drama Richard III. For krigen
er forbi. Hadet er bragt til ende. Der er fest og glade dage.
Gamle fjender går med armen om hinanden...Richard kan ikke
finde ud af fredstiden. Han bliver rådvild, fordi
militære grænselinjer brydes ned, og fjendebillederne
krakelerer. Han føler sig fortabt, fordi han ikke har en
front at forholde sig til. Han ved ikke, hvem han er, når
det ikke er tydeligt, hvem man skal holde med... [2021] Se mere
Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen,
konsulent [Se mere], i samarbejde med
Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].
|