Theol-P forside - De danske tekstrækker - De norske tekstrekkene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks
Dato: 02/04/23 - - Aktuelle Søndags tekster - Opdateret: 22/03/2023

Palmesøndag a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Mt. . 21, 1-9 - Indtoget i Jerusalem

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Det er som bekendt samme tekst som til 1. i advent. Der er der også stof.
Perikopen skærer før "Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen, og folk spurgte: 'Hvem er han?'". Lectionary Greek fremhæver ordet "rører" - samme ord som vi bruger om jordskeælv, "seismic": The events of Holy Week shake the city and their aftershocks still continue to reverberate around the world two millenia later.
Billedet her er af Fra Angelico.

Andre versioner af bibelteksten online:
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version -


Liturgisk:

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret ved mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.


Eksegetisk:

Kontekster:

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. []

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Indtoget som Guds teater - et tænkt modstykke til Pilatus hestebårne indtog fra vest i pomp og pragt - en magtdemonstration. Men hvor var den egentlige magt? [Se citat nedenfor fra ABC News].

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 21

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

God's Street Theatre Comes to Jerusalem - N.T. Wright: Some have speculated that there was another bit of street theatre going on at the same time on the other side of town. Pontius Pilate, the Roman governor, normally lived in Caesarea-by-the-Sea, with its temple to the divinized Emperor Augustus. But, for the great festivals, Pilate would come up to Jerusalem to prevent trouble. He would arrive, from the west, on a military horse with an armed escort.
We don't know if Jesus timed his own mini-play, coming in from the east, to coincide with Pilate's triumphant arrival, but people may have linked the two and would be asking themselves: Which story do we belong to? Which king do we belong to? Which is the reality, and which is the parody? Bragt på ABC-News 2015. [ksf 22: Teaterbilledet er måske også farligt, association til narrespil bliver for nemt? To demonstrationer i stedet for: Magtdemonstrationen på verdens vis fra vest, metal og isenkram, fra øst værdig "blød" demonstration, palmegrene, omkring hovedpersonen vished om sejr indefra og i sidste ende. -

In Classical Greek praus [92: sagtmodig] was used to describe tame or gentle animals (an unbroken colt was useless), a soothing medicine (medicine that was too strong would harm rather than cure), a mild or soft word (cf Pr 15:1), a gentle voice (emotion out of control would destroy and tear down) or a gentle breeze (wind out of control would bring destruction). Se her
Praus oversættes i 2020 med ydmyg, svarer dermed til den norske og svenske. De engelske, jeg har set, bruger "gentle". Sagtmodig - går solidt tilbage i oversættelseshistorien - er vel inspireret af Luther-oversættelsens "sanftmutig". Det er en glidning i forhold til det tyske, som netop nærmest betyder "gentle" eller "mild", mens "sagtmodig" overvejende har/får betydningen "stille, uden protest". Da er det billedligt talt ikke en løve, men et offerlam, det ridder æslerne. (jfr nedenfor) -ksf

Johannes Aakjær Steenbuch : [Jesus har netop afvist Zebedeussønnernes ønske om magt med at det blandt hans følgere ikke skal være som med denne verdens herskere (Mt. 20,20-28)] "Da Jesus efterfølgende rider ind i Jerusalem, sker det ikke på en høj hest, men på et æsel (Matt 21,1-11). Den symbolske betydning er klar nok. Jesus er Guds søn, men også menneske på en sådan måde, at han i sin menneskelighed intet forsøg gør på at hæve sig over andre mennesker. Jesus giver afkald på magt for i stedet at tage "en tjeners skikkelse på" og blive "mennesker lig", som det hedder i Filipperbrevet. s 61 i Guds Rige er anarki. Evangeliet mellem magt og afmagt.

Niels Henrik Gregersen[Den ene etiske grundtanke er næstekærligheden.] "Den anden etiske grundtanke består i det, som nytestamentleren Gerd Theissen har kaldt "statusafkaldets grundværdi" ... Jesu beskrives af Matthæus som den ydmyge og sagtmodige, da han rider ind i Jerusalem på et æsel, "et trækdyrs føl" (Matt 21,1-11)"...[ Ydmyge sig som et barn (Matt 18,4-5)... Den ydmyge ophøjes, og omvendt.... (Matt. 23,11-12; Luk 14,11 og 18,14; 2 Kor 11,7; Jak 4,10)].
"På latin og engelsk hedder ydmyghed hhv. humilitas og humility, og ordet er meget karakteristisk afledt af humus, der betyder jord. At være ydmyg betyder at kende sin jordiske begrænsning. Men det er netop det jordiske og lave, som Gud har udvalgt og dermed nedbrudt statushierarkierne." jfr også Marias lovsang (Luk 1,51-52). s. 101 i Ind i Fællesskabet.

Juda er en løveunge,
fra rov er du vendt hjem, min søn;
som en løve har han lagt sig til hvile,
som en hunløve, hvem tør vække ham?
Scepteret viger ikke fra Juda,
staven ikke fra hans fødder,
til der kommer en hersker,
ham skal folkene adlyde.
Han binder sit æsel til vinstokken,
sit æselføl til vinranken;
han vasker sin klædning i vin,
sin dragt i drueblod.
1 mos 49,9-11.

[127/plmsdg-a]

Religionspædagogiske noter:Det er et værdighedstegn, at Jesus rider ind på et æsel. Som profeten havde spået. Sådan kommer fredskongen til sin by. Så stor er hans styrke, så effektivt er fjenden nedkæmpet, at han kan lade stridshingstene blive i baglandet. Det hedder at han er sagtmodig. Det er en diskutabel oversættelse af "praus" på græsk, for hvad er "sagtmodig"? "Blid, mild, tam" er de almindeligste betydninger, men måske meningen er "hengiven" - til Gud og til sin opgave - næsten at forstå som "målrettet". Eventuelt tam som i "tæmmet unghest". Det ser i flere sammenhænge ud som styrke er en underforstået medbetydning af ordet.
(Vil man tage op en sammenligning med ordet "muslim," som betyder hengiven/underkastet, vil det nok være til diskussion! - men det holder et stykke). Link til Giottos, Chagalls og Skovgaards billeder - samt yderligere facts. - Indtoget i Jerusalem - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Palmesøndag - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Grønkjær, Niels
Det berusende fællesskab kan blive til det vrede fællesskab. Påskens begivenheder viser dette omslag. De fortæller os også, hvorfor det sker. Og de viser en vej ud af det. De frigør os fra disse evindelige omslag.../..Den kristne Gud vil ikke lade sig nøje med det. Han vil elskes for sin menneskelighed. Så nu er det slut med, at Gud lader sig frygte og beundre. Styrke skal ikke beundres. Svaghed ikke foragtes. [2019] Se mere

Nielsen, Jesper Tang
Nu er vort mismods vinter, gjort til sommer/ en søn af huset York er vores sol," siger den skumle Richard i indledningsreplikken i Shakespeares drama Richard III. For krigen er forbi. Hadet er bragt til ende. Der er fest og glade dage. Gamle fjender går med armen om hinanden...Richard kan ikke finde ud af fredstiden. Han bliver rådvild, fordi militære grænselinjer brydes ned, og fjendebillederne krakelerer. Han føler sig fortabt, fordi han ikke har en front at forholde sig til. Han ved ikke, hvem han er, når det ikke er tydeligt, hvem man skal holde med... [2021] Se mere


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].