4. s. e. påske a - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Joh. . 16, 5-15 - Talsmandens gerning

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
2025: Citat af Jesper Tang Nielsens "Om teksten" - red.s diskussion af dette og udlægning og tænkt i forhold til en prædiken nu.
2023: - citater af Thelle, Lønning og Brønnum. Med ret forskelligt fokus, og alligevel er der en sammenhæng
En stærk, sjælesørgerisk prædiken er Marie Høghs..
Mest vel en pudsighed - men for nogle muslimer er parakleten Muhammed - for en flok "Haderslevpræster" bestemt ikke.

Opdatert: 12/05/2025 - [136/sep4-a ]

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Finn Dyrhagens kirkebønner - opdateret.Alle på én pdf-fil. Gå til Agerbo forsiden for at finde den gamle opsætning.

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: Kontekster: 1: "..et stykke af den skønne prædiken"..

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [The Spirit holds all the truth of God in us]

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: Den største sproglige udfordring er oversættelsen af "parakletos", se mere under Lectionary Greek. Som har en oversigtlig liste over Parakletens "job"-beskrivelser.
Jesper Stange foreslår at bevare ordet uoversat! Talsmand er gledet ud af sproget [Se under prædikener]. Red: Men er det det? I fagforenings- og militærsammenhæng bruges ordet talsmand for noget, som dels er det græske ords grundbetydning dels måske netop evangeliet. (Se videre nedenfor "ksf").

Faglitteratur til kapitlet: Joh. - 16

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Jesper Tang Nielsen: "Man kan generelt sige, at det (ordet paraklet) bruges om en, der træder ind på vegne af en anden over for en tredje." I 1. Joh. 1,1-2 og Rom 8,34 her er "den tredje" part Gud - "en tidlig kristen forestilling" som evangelisten kan have forvandlet til tanken om Helligånden som "mellemmand mellem det himmelske guddommelige fællesskab af fader og søn og de troende mennesker. Den er altså Jesu repræsentant i hans fravær og er Jesu eget nærvær". s. 212 i Om Teksten. JTN peger på at det er nærliggende at forstå det som om at Johannesevangelisten er påvirket af stoicismen/ tænker stoicistisk. (s. 213 i Om teksten). Så vidt JTN - se næste box for at se redaktørens overvejelser.

Ksf: Den tredje part som talsmanden (se rubrik ovenfor hos Jesper Tang Nielsen) er den troendes talsmand overfor er så ikke Gud men "verden", eller stærkere endnu "verdens fyrste". Verdens fyrste vil prøve at hindre sandhedserkendelse, men talsmanden med sit Kristusnærvær overvinder verden og dens fyrste. Risikoen er at den troende tages åndelig set ud af verden (stoicismen, hvor sandhedserkendelsen truer med at være det tilstrækkelige). Den troende skal godt nok ikke være af, men dog i verden. Og hvor det ikke fastholdes risikerer man at der ikke bliver nogen etisk, endda socialetisk/politisk fordring tilbage. Hvordan skal vi så være i verden - det bliver spørgsmålet som rejser sig, når vi taler om talsmandens virke. Altså også når vi besinder os på sagen ved gudstjenesten. Hvordan forholder vi os til den overvundne, men stadig tilstedeværende "verdens fyrste"? Hvad med: Vi ser den som verdens faktiske magthavere. Og vi kommer med protest mod al løgn, vejløshed, mangel på liv - alt det som verdens fyrste betinger?
Jeg holder af i tanken at afprøve om Johannes, som tradition og nogle litterære læsninger af evangeliet peger på, skulle være Jesu egen discipel, som han elskede? Den følsomme unge mand er blevet gammel - næsten ude af verden på øen Patmos, påvirket af et langt livs møde med tanker i de græske omgivelser - og han bruger hele sit livs erfaring til at sætte ord på det uendeligt dybe kærlighedsforhold til Jesus og den sandhed om alt, som han stod for. Han får sat ord på forholdet til frelseren, som ingen andre - og som jeg for min forståelse af min egentros skyld nødig ville undvære.
Hvad er det så han siger med brugen af begrebet "verdens fyrste" - som vi med ånden skal tale imod? Hvad har han set til den, verdens fyrstemagt? Caligula, en despot. De jødiske krige, der ender med at Jeusalem jævnes med jorden. Giftmord i magtens cirkler. En kejser Nero. Massive forfølgelser af kristne. Mon naturen blander sig: Vesuv begraver Napoli? Evindelige magtkampe, en overgang 4 kejsere. Domitian. Autokrat - ingen - heller ikke kristne må true den offentlige orden.
Hvilke ord skal talsmanden dog give den troende på en lille græsk ø eller en baggård i Jerusalem? Måske dengang netop det trøstende: dit forhold til den evige frelse er i orden. Lad resten fare. Mere kan du jo ikke - jo, vise den kærlighed, du ved Gud er, også til andre, brødrene og søstrene især. Nogle gange er situationen for den troende bare afmagt. Da er oversættelsen "trøstermand" for parakleten på sin plads. Til andre tider må vi også overfor verdensmagten insistere på at sandhed, vej og liv findes - da skal magtens løgn kritiseres - så langt vi kan. Der skal afprøves veje for kærlighed og liv. Vi er i verden - og vi skal bruge det vi kan for verden. For Gud elskede den - og elsker den.
Vores palæstinensiske bror eller søster i Gaza - de få der er tilbage - ser nok ingen vej for protest som nytter, men kan trøstes. Nogle få palæstinensiske præster orker stadig protesten. Den ukrainske eller den russiske soldat i skyttegravene kan ikke protestere mod de magter, som har sat dem dér. Men de kan høre trøst. Guds evighed og mening er bag eller på den anden side af det hele.
Selv uden for krise-zoner kan fornemmelsen af afmagt være stærk og også ganske realistisk - den liden folkekirkemenighed fx. Vi skal tage imod trøst, men tager vi imod, så er det en del af troen at det netop er GUD-helligånd, der er trøster og talsmand. Så vækkes der liv, sandhed og veje - måske i det stille, men vi kan have tillid til at det sker. Vi skal prædike over det. En del af at søge sandhed som prædikant er at få proportioner på hvad vi fordres til - ellers bliver der ingen trøst eller opmuntring - "opmuntre" er en af de andre grundbetydninger af parakaleo. -

Birgitte Bech. Med afsæt i citat af Kaj Mogensen skriver hun: "Uden den levende Ånd ville en religion kunne blive som et stillestående iltfattigt vand, hvor kun den museale skriftfundamentalisme og traditionalisme kunne bestå. Men Gudskelov har kristentroen også Guds dynamiske Ånd som kilde. Vi kan stole på, at Ånden vil blæse og ruske op i troen med en tiltrængt bundvending, hvis vi bliver for tilfredse med at gentage os selv." - ledsaget af billede af den litauiske kunstner Vilmantas Marcinkevicius (f. 1969) - han begået en helligåndsdue, der virkelig synes at hvirvle støvet op. Se her

Notto Thelle: [Forståelsen av synd i forhold til "Se, det er Guds lam, som bærer verdens synd" (Joh. 1,29)]. For det første er det ikke noe i Jesu egne ord i Johannesevangeliet som gjør soning til tema det samme gjelder de andre evangeliene. For det andre er ordet "synd" hos Johannes forstått så annerledes at "soning" nærmest mister sin mening. Noen få steder i evangeliet finner man tradisjonelle uttrykk for synd og skyld og tilgivelse (Joh 8:7,11; 20:23; 9:1-3), men det første utsagnet er hentet fra en beretning som ikke fantes i de eldste tekstene, og i den siste henvisningen avviser faktisk Jesus folks tradisjonelle forståelse av synd og straff.
I Johannesevangeliet er synd først og fremst definert som avvisning av Jesus, manglende vilje til å se sannheten, uvitenhet om at han er sendt av Gud. Tydeligst kommer dette til uttrykk i Jesu ord om Ånden (talsmannen) som skal overbevise verden om "synd, rett, og dom", der det kategorisk blir fastslått: "Synden er at de ikke tror på meg" (16:8-10). Like før har Jesus talt om verdens hat hat mot Faderen og ham selv og disiplene som uttrykk for verdens synd, som det ikke er det ikke er noen unnskyldning for (Joh. 15,18-27). Menneskets ondskap består i å hate lyset, og godheten består i å komme til sannheten. Gåten Jesus s. 137.

Per Lønning: I møtet med Gud finner jeg derimot lidelsens mening i et "for at", det vil sige at lidelsens mening ligger i det den får utrette der den lidende lar seg drive inn under Guds fadervilje. "Det var for at Guds gjerning skulle åpenbares på ham." (Joh. 9, 3.) Så er da spørsmålet om "det onde" og "det gode" i kristendommen i utpreget forstand vevet sammen med spørsmålet om "den Onde" og "den Gode". Dvs. hele tilværelsen blir orientert utfra kampen mellom Skaperen og Ødeleggeren. Mennesket befinner seg i okkupert land og er gått i okkupasjonsmaktens tjeneste. Det er kommet i trass og i motsetning til sin bestemmelse; derfor er tilværelsen blitt regnestykket som ikke går opp. Fordi vi er i trelldom under "den Onde" som "denne verdens fyrste" (Joh. 12,31; 14, 30; 16, 11; 2. Kor. 4, 4), er også "det onde" blitt vår uomgjengelige skjebne, og det på en slik måte at vi bak det ikke er i stand til å skimte noen moralsk rettferdig verdensorden.
Hvorledes harmonerer så dette med vår bekjennelse til Guds aIlmakt? Den kristne tro på Guds allmakt går nettopp ikke ut på at all makt vi møter, er Guds makt, men at mennesket kan "gi Gud makt" (Sl. 29,1; Sl. 68,33), dvs at Gud kan vinne makt over oss, og det på en slik måte at all annen makt må underordne seg Gud og tjene hans vilje med oss. Hva er kristendom s. 101.

Jakob Brønnum På den ene side har vi en fornemmelse af, at Satan er der på Guds nåde, og at Gud når som helst kunne afbryde seancen [fristelsen i ørkenen], som det sker i den på mange måder tilsvarende fortælling i Jobs Bog. På den anden side bliver Satan vedholdende kaldt "denne verdens fyrste" (Joh 12,31; 14,30; 16,11). Om end det netop sker i sammenhæng med påstanden om, at han nu er dømt og skal "drives ud". I det hele taget er mytologien omkring Satans endeligt både dramatisk og interessant. Bibelens sidste bog, Johannes" Åbenbaring, har detaljerede profetier om, hvordan han skal "styrtes i en sø af ild og svovl", et scenarium som må siges at have haft stor inspirationskraft i moderne sci-fi-actionfilm, hvor ikke så få går til under lignende omstændigheder. Fristelsen S.86.

Dr. Ian Mevorach - Parakleten = Muhammed?: Læs mere (Amerikansk side).

Religionspædagogiske noter:Stedet bruges i muslimsk tradition som Jesu forudsigelse af Muhammeds komme - samme sted bruges i "Fem præsters svar på "Et fælles ord mellem muslimer og kristne" til at fastslå at her har de tro religioner ikkeet "fælles ord" [Se her] - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 4. s. e. påske - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Göttingen PredigtmeditationenDesværre ingen oversigt - man kan søge og være heldig at finde
Mogens Agerbos ressourceside Adskillige prædikener til hver søndag - Flere forfattere. Nu som integreret del af Teksten denne uge. Nederst på siden link til prædikener til aktuelle søndag.

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger - de fleste med link videre: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Stange, Jesper Se mere:
Jesus gar bort. Talsmanden kommer.
Talsmand er Johannesevangeliets betegnelse for Jesu nærvær i hans fravær. [2017] I sorgen, i savnet, i erindringen, i tilskyndelsen er den, der er død eller har forladt os, nærværende. Nogle gange mere nærværende end samtlige tilstedeværende. Men det er ikke den måde, Jesus vil være til stede på i sit fravær.
Jesus vil være nærværende som Talsmand. [Oversættelsesmuligheder, flere, måske bedst uoversat! - men ellers "opmuntrer" ]... Kærlighed og afsked er ikke hinandens modsætninger. De er ikke modstridende oplysninger, som ikke er til at holde sammen. De er hinandens forudsætninger. Uden kærlighed ingen frihed.
Vel skal vi leve vores liv i Jesu Ånd. Ligesom vi lever i familiens ånd og i kirkens ånd. Men i langt egentligere forstand, giver den Ånd, Jesus sender os, Talsmanden, den frihed, som gør, at det nu også er netop vores liv, vi lever.

Raahauge, Agnete Se mere:
"Dronningeord": "..det er på tide, at vi danskere giver Islam modspil".
Fra Tidehverv 2005, nr. 6
Når vi i Danmark kan glæde os over, at vi har haft og stadig har frihed til at tale og tro, uden at staten eller et helligt præsteskab skal stikke næsen i vore sjæle og forme dem efter deres billede af fuldkommenheden; når vi i Danmark har og har haft love, hvis retfærdige domme skulle afsiges efter det ydre, vore handlinger og ikke efter vores indre renhed - så er det en velsignet frugt af, at den prædiken, Talsmandens prædiken, er blevet holdt blandt os i tusind år.
Derfor skal vi tage dronningens samvittighedsfulde advarsel alvorligt og besinde os på ikke at kaste den kirke bort, som, så slingrende og utro den også kan være, har ladet Talsmanden prædiken lyde - men bede Gud, at Talsmanden stadig vil overbevise os om synd, om retfærdighed og om dom.
Amen [2005]

Mehlsen, Anne-Marie Nybo Se mere:
Vi mener måske, at retfærdigheden sker fyldest, hvis vi holder justits og kalder godt og ondt ved rette navn, peger ud, straffer eller nedkalder Guds straf over ondet. Men det er jo bare at gøre os selv til små guder, herrer over godt og ondt.
Retfærdigheden, vi alle længes efter må være forvandlingen, foreningen, forsoningen. Den retfærdighed har Gud sat i værk med Jesus, og Gud arbejder nu i os. For Guds retfærdighed er, at han ikke rokkes, ikke omskiftes i forhold til sine løfter og sit mål med hele skabelsen. [2011]

Luther, Martin Se mere:
Helligånden har vel også tidligere gennem prædikenen straffet verden lige fra dens begyndelse af gennem de hellige fædre, Adam, Noah, Abraham, Moses, Elias, Elisa, Johannes Døberen. Ligesom Kristus da også regerer til alle tider og er den samme Kristus i går og i dag og til evig tid, Hebr 13, 8. Og et sådant straffeembede har ved guddommelig kraft vedligeholdt sig. Men nu skal det først rigtig tage sin begyndelse, og Kristus vil indstifte et offentligt straffeembede, som ikke alene skal findes hos det jødiske folk, men have sin gang over hele verden ligetil den yderste dag, og det skal være langt mere kraftigt og gennemtrængende, så hjerterne derved blive trufne og sårede. [1544]

Høgh, Marie Se mere:
[Prædiken indledes med et citat fra Malthe Bruuns afskedsbrev]. "Din ikke for evigt" slutter Kim Malthe-Bruun afskedsbrevet til sin Hanne. Ubærligt og samtidig det smukkeste vidnesbyrd om menneskets begrænsede evne...Han har efterladt en gnist af kærligheds og sandheds ånd i vort hjerte, der vidner om at Han var, er og bliver hos os, selvom Han er gået herfra. For Han efterlader sit billede i vores hjertespejl - som en mulighed. En mulighed, for at modtage troen på det evige liv, vi altid er undervejs imod i det menneskeliv, vi er blevet efterladt i. For kun Han kan sige, "jeg er din for evigt" - lille menneske. Jeg slipper dig ikke, men jeg tilgiver dig og tager dig med ind i evigheden. [2017]

Hjerrild, Frederik Se mere:
Jeg tror vi først og fremmest må have på det rene at delagtigheden i sandhedens ånd ikke kan være en privat sag.. [Hetz mod indvandrere mm som sikkert er foretaget udfra egen god samvittghed] .. Det er altså for usikkert at henvise til den enkeltes private samvittighed eller indsigt eller motiver når det gælder sandheden. Og det er også for usikkert at henvise til den enkeltes forbindelse med Gud gennem bøn og meditation og førelse og hvad man ellers kan finde på at kalde det. [1982]

Aallmann, Thomas Østergaard Se mere:
(Udvikling..?) Og det har man jo ret i, fordi udvikling egentlig bare betyder, at tiden går fremad. Det hele går fremad, også når det går tilbage! Og hvad skal vi stille op med det? Ja, vi skal jo prøve at være mennesker midt i det hele. Og se, det fører os hen til en særlig forståelse af udvikling, nemlig den kristne, at hver person står det samme sted under Gud Fader. Lige meget, hvor du befinder dig i historien, så har du som kristen det tilfælles med alle andre i historien, at du står det samme sted under Gud Fader som de. Hans nåde er evig, og det vil sige, at den er til stede med samme styrke i dag som dengang. Derfor er kirken et gammelt hus. Og hvor er det saligt, at gammelt herinde betyder virkelig, nutidig, tilstedeværende. Herinde skrotter man ikke det gamle, herinde er det gamle også det sande. Herinde er det grå guld stærkt og funklende som solen. [1985]

@ "Danske Taler" [Flere] Se mere:
Jesper Stanges 2017
[0000] A. Schjøning-Jepsens 1945

0 @ Agerbos Præsteside Se mere:
4.s.e.påske
[0000] stikord til 4.s.e.påske Verner Villensgaard Jensen