Theol-P forside - De danske tekstrækker - De norske tekstrekkene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks
Dag: 033,034 -Teksterne - Opdateret: 19/01/2022

Septuagesima b - < Forrige - N‘ste >

Dagens evangelium: Mt. 25. 14-30 -

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af s›ndagens pr‘diken.

Redaktionelt Citat fra Lectionary Greek: "What do we view as our talents? Our gifts and skills? "

Teksten online:
| 1992 Online | Gamle version | Norsk - | Biblegateway (†bner p† Lutherbibel 1545, andet kan v‘lges) - Svenske oversettelsen 2000 -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle †r

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske f† s›ndage findes ikke

Interlinear overs‘ttelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, pr‘dikener hvor verset indg†r i teksten, kommentarer.

Kontekster:

Salmeforslag

Salmer.dk. En r‘kke danske liturger pr‘senterer forslag til enkelte s›ndage, indledninger om s›ndagens karakter. En v‘ldig ressource i gudstjenesteforberedelsen.

Danske salmer oversat - i hvilke salmeb›ger? Ved Peter Balslev Clausen. Fortegnelse

BibleHub - kommentarer ¸bner p† f›rste verset i teksten

Working Preacher.

Lectionary Greek

Jesper Tang Nielsens pr‘dikensider

Til eksegesen: Talent er en v‘gtenhed p† ca 25 kg. P† NTs tid vardet en v‘gtenhed for s›lv, og derfor is‘r brugt som m›ntenhed. Nogle beregner v‘rdien til 20 †rs l›n for en almindelig arbejder, andre betydeligt mindre, men dog en anseelig sum.
Tjener er overs‘ttelse af doulos, som vel snarere b›r overs‘ttes med "slave" - vi kan bare ikke s† godt t‘nke slaver forsynet med millionformue fra deres ejer.
Det kan v‘re v‘rd at bringe parallellen til slutverset hos Markus ind: "Og han sagde til dem: ÆM‘rk jer, hvad I h›rer! Det m†l, I m†ler med, skal I selv f† tilm†lt med, ja, I skal f† i overm†l. For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.® Her er det tilgivelsen, m†ske ligefrem forsoningsevnen der er "talentet". Der forst†r man jo godt at nedgravning ikke er i orden.

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 25

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Regin Prenter: Gudsrigets nutid er krisen med dens store risiko. Sikkerheden, roen, "freden", h›rer det kommende gudsrige til. Lignelsen (ogs† Mt. 24,45-51).. viser hvorledes gudsrigets nutid er pr‘get af afg›relsen; nogle forst†r kaldet og g†r ind i bodens arbejde arbejde og risiko, andre vil konservere status quo, egenretf‘rdigheden med dens sikkerhed og uforstyrrethed. Skabelse og genl›sning", s. 330. -
Thorkild Grosb›ll. med Guds rige er det som med et sennepsfr›.. Guds rige udfolder sig p† samme forunderlige m†de, som naturen udfolder sine iboende mirakler. Hvis alts†! For som n‘vnt er vi (modsat den omgivne natur) medansvarlige for vores egen sk‘bne. Og dog vendes ogs† vores liv selvsagt i naturens orden....
... Eller forestiller vi os m†ske, at vores indre bowlerhatte en sk›nne dag vil stige til vejrs som balloner og sv‘ve til deres rette hjem, v‘k fra denne kedelige jord?
At forlige sig med verden som det sted, hvor man har hjemme, og derfor er skyldig at g›re sig sine h‘derligste anstrengelser for at v‘rne og g›re til et lykkeligt sted, det er det, det handler om. Kort eller langt: det er her jo alt sammen, alt hvad vi kan dr›mme om og forestille os, vi b‘rer det jo med os i vores hjernekister lige til at sl† ud og s‘tte i v‘rk, s† der ikke er noget sted, vi hellere vil v‘re. ["Til sagen"]

- Villy S›rensen: Matt‘us har tildigere (13.12) anf›rt dette udsagn (om at have og f†..) i en sammenh‘ng hvor der er tale om dem der kender Himmerigets hemmeligheder og dem der ikke g›r det, og det kunne for s† vidt hentyde til Gudsriget som en dynamisk proces (dynamis = kraft) der f›rer til (st›rre og st›rre) psykisk rigdom som de der ikke kan tage imod Gudsriget kun bliver mere forbitrede af at f† tilbudt. Jesus og Kristus, s. 160-1.

[217/septua-b]

Religionsp‘dagogiske noter:Der er et arbejdsark (i Hvad skal jeg sige?) til De betroede talenter. Et af de simple, som is‘r hj‘lper til at sikre, at lignelsen bliver l‘st. Arket kan hentes her. Man kan diskutere om den skal prioriteres h›jt. Hvis den bliver til flad menneskelivsfilosofi, s† er den i al for glat samklang med tidens †nd og med, hvad eleverne tror, er meningen med tilv‘relsen: kaste sig ud i den med liv og sj‘l og f† dobbelt igen (og det er h›jst en halv sandhed). S† man skal huske at understrege, at det er med Himmeriget det er s†dan. Brug al dit talent p† Jesu hjertesag, som det st†r i Hans Anker J›rgensens Sov du lille, sov nu godt (Det vil sige at andre elementer om Guds rige kan komme i anvendelse, hvis man vil have den med). - De betroede talenter - - - -

Register til pr‘dikensamlinger (trykte) - denne s›ndag: Septuagesima - | - Via oversigt over tekstr‘kke: 1. r‘kke - 2. r‘kke

S›ndagsl‘sning: S›ndagsl‘sning - altid med ny pr‘diken

Fast Online til kommende s›n/helligdag:
S›ndagsl‘sning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst p† siden arkiv over pr‘dikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige pr‘dikener til hver s›ndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/n‘sten alle s›ndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af pr‘dikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - pr‘dikener online

Pr‘dikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenst†ende Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke n›dvendigvis hele pr‘dikenen - men klik ind og se hele pr‘dikenen]

Hviid, Else
[Lignelsen] er en umisforst†elig advarsel mod ikke at lade de talenter jeg har f†et finde udfoldelse i livet med andre. Det jeg har f†et: livet, mennesker at leve sammen med, et arbejde, mennesker at arbejde sammen med. Et ord ogs†, om frelse fra synd og d›d. Og mennesker at dele det med...
Syndens n†dige forladelse forkyndes ikke i lignelsen, men det g›r den i gudstjenesten, i nadveren.
Den er ikke velegnet til at tage med ud p† gader og str‘der, den egner sig ikke som opr†b eller som slogan p† bannere. Men den giver karakteristiske tr‘k til det ansigt, som er kristendommens
[0000] Se mere

Olesen Larsen, K.
"Den tr‘lbundne vilje" Fra Tidehverv 1934
Men nu den onde og lade Slave, hvad var der i Vejen med ham? Hvori ligger Forskellen mellem ham og de andre? Jo, den er tydelig nok! Han var ikke blot Slave; han var ogsaa sin egen Herre. Han levede ikke blot Slavens Liv for sin Herre; han levede ogsaa sit eget Liv for sig selv. Han havde ikke blot den ene Mulighed, men han kunde v‘lge. Han havde sin Frihed og var saadan set alt andet end Slave. Det eneste hos ham, der mindede om Slaven, var Tr‘llesindet, - det, som de andre netop ikke havde, og som han derfor maa have lagt sig til, da han tog sin Frihed. Han er derfor paa en ganske anden Maade Slave: Slave under sig selv, under sin Frihed, under sin Vilje. Slave under Frygten for sit eget Liv - hans Liv var Tr‘ldom, hvad de andres netop ikke var.
[0000] Se mere

Steffen St›vring
"Gudsriget er n‘r," sagde Jesus, gang p† gang.."I ham lever vi, †nder vi, er vi" sagde Paulus...Tage imod trygheden, hvile i den, "g† med Gud" som Kierkegaard udtrykte sig. Tage imod trygheden og tage imod de opgaver, der stilles os. Frimodigt og selvforglemmende tage imod talenterne, livsformuen, og frimodigt og selvforglemmende lade den yngle... [0000] Se mere

S›ndergaard, Stefan Klit
Men regnskabet, hvad med det? Det er jo det, som st†r p† bundlinien, som t‘ller! Her er der r›de tal! S†dan passer jeg m†ske ind i historien om de betroede talenter, som ham der gravede sine ned: r›de tal - ud i m›rket!
Men Gud er ikke nogen bankr†dgiver. N†r Gud vejer vore liv og finder os for lette, alt for lette, l‘gger han en finger p† v‘gten - til vores fordel.
[0000] Se mere

Trankj‘r, Mette
For han der kan flytte bjerge, f›r de ved af det og ryste jorden l›s fra dets fundament, s† dens s›jler sk‘lver, han kan ogs† finde p† at ruske os, hvis vi lader h†nt om det vi har f†et af ham , som er overskuddets Gud.
Det er netop denne overskuddets Gud Paulus taler om i det stykke vi h›rte fra Apostlenes gerninger. Paulus har opdaget, at Athenerne ‘rer en ukendt Gud..
[1988] Se mere


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].