20. s. e. trinitatis b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Mt. . 21, 28-44 - Vingårdsejerens to sønner.. de onde..

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Hovedudfordringen, som jeg ser i dagens tekst, er ikke at hænge i en historisering, men spørge hvordan kan den kritik, som Jesus så krast rejser, vedkomme os. Så kan det måske virke lidt pudsigt at bringe en temmelig bedaget måde at tolke tekster på, men det hænger alligevel sammen..
Den typologiske tolkningsmåde er lidt en fremmed måde at tænke på for os. En Erik A. Nielsen arbejder meget med den. [Se under "eksegese" link til lidt citatekstrakt ved redaktøren - eller klik her: HER]. Og måske kan den tanke rykke noget hos os, at Kristus som hovedhjørnesten på den ene side spejler stenen, som patriarken Jakob lagde sit hoved på, og erfarede at besøget i Guds hus ved himmelens port ikke bare var et moderne åndeligt hyggebesøg, men en ærefrygtskabende rystelse, og så på den anden side spejler 1. Petersbrevs ord, at han er den sten, som forbliver levendegørende, så menigheden som krop ikke forstener. Tåler vi det? At med den hovedhjørnesten, som Kristus er, bliver ret(færd(ighed)) målesnor og lodline for os? Tåler vi det - sådan i den verden vi lever i? I al den uret, vi er med i, er konfronteret med - måske afmægtige, men måske alligevel mere mægtige end vi bryder os om? I hvert fald er der en chance for at vi rystes og ikke forstener i den selvretfærdighed, der i øvrigt er på tale i dagens tekst. En chance for at vi rystes af Guds storhed. Vi gør Gud lille på flere måder. I fad moralisme (individuel/privat og samfundsmæssig) eller vi putter Gud ind i vores gruppeidentitet - det særlige kirkelige segment, for nu at snakke om, hvad der vedkommer os. Vi skal lade os ryste, så vores mulige stenhjerte bliver et hjerte af kød og blod. Nej-hjerter blive ja-hænder. Fordi Gud alligevel går med. Nogle gange kan vi vel sige det så enkelt som Jeanette Capion: i det øjeblik nej'et begynder at snige sig ind i mit liv igen, og jeg begynder at miste overskuddet, så er det, at Kristus går lige ved siden af mig og beder mig sige JA!

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: Kontekster: 1:Lignelsen falder mellem at farisæerne og de 2: Forudgriber domsteksterne ved kirkeårets slutning

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [What should proper care of a vineyard look like? What should tenant farmers who lease the land give back to the one who owns all of the land?]

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter -->

Til eksegesen: Historisk set blev kirken forstået som "de andre vinbønder", som Herren har overladt vingården til. Om det så er menighedsteologi eller afspejler en fornemmelse/viden allerede hos Jesus at det skrøbelige fællesskab omkring ham, trods de truende udsigter for ham selv, var ved at tage over, kan man jo prøve at afgøre sig for. - Og skal vinklen så være kirkekritisk, fordi kirken igen og igen falder i at ligne ja-sigeren og nej-gøreren - eller ligefrem de onde vinbønder? - Eller er det mere relevant at se et økonomisk-kulturelt establishment, som det, der slår ihjel - Søn, Gudsrige-virkelighed, mennesker?

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 21

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

En løsgørelse fra urmenigheds-synsvinklen, der begrunder/ forklarer hvorfor Jesus ikke blev modtaget af sine egne er nok tjenlig til omsættelse af sagen til nærvær for os. Undgå ligegyldig historisering. Sagen: Til at varetage skabelsens mening har Gud nu udvalgt det og den, som i verdens øjne, det etablerede religiøse samfunds, ingenting var - sønnen der blev dræbt, den forkastede sten, altså Jesus, vandreprædikanten, som brugte sønne-billeder, og som hos den der troede, fremkaldte bekendelsen: Guds søn. (# 1. Kor. 1,26ff). Jesus er solidarisk med den nej-sigende bror, for han (= toldere, syndere) var den som ikke regnedes - blandt dem, nedefra, finder ja-et eller ja-handling (frelse = befrielse el. genløsning af livet som det skabtes) sted. Den anden lignelses fjerne Gud behøver næppe megen omsættelse, Gud kan sandelig også hos os forekomme fjern, men fortjener måske fremhævelse; det er da ikke den sivende "Gud-er-død"-fjernhed, men den fjernhed som det ja-sigende, men nej-gørende "establishment" har skabt, en fjendtlig afstand, som slår ihjel - sønnen - og medmennesket. - ksf.

Erik A. Nielsen Når Jesus gentagne gange i NT benævnes hovedhjørnestenen, [Mt. 21,42 og par, Apg 4,11, Ef. 2,20 1. Pet. 2,6-7 med citat af Es. 28,16-17] rækker dette motiv helt tilbage til den sten, den sovende Jakob hviler hovedet på, da han drømmer om stigen, der sænkes ned fra himlen (1 Mos 28, 16-17). Denne sten er måske Det gamle Testamentes første præfiguration af Jerusalemstemplet... Kristendommens retorik 2009, s. 184 og s 293 Se en del mere her -

Mogens Lindhardt: [Til den anden lignelse - flere nutids applikationsmuligheder].. Har vi her en menighed, som ikke vil give fra sig, men værner om sit eget, om sit sprog, sine salmer og sin musik, sine møder og danner en kulturel elite, som provokeres af, at nogen siger: aflever! En menighed, som hævder, at kun én vej til troen og at kun ét udtryk for den, nemlig dens eget, fører til sandhed? Eller er det en skammens menighed, der lukker sig, fordi den ikke har noget at give...Trinitatis. s. 439.

Mitri Raheb: Det Nye Testamente introducerer et nyt perspektiv. Traditionelt dannes identitet ved, at man identificerer sig med ét folk i modsætning til et andet. Men Det Nye Testamente vil have os til at se, at det er en fejlagtig forståelse af identifikationsprocessen.../...(Ikke-israelitterne i Jesu stamtræ, forskellen nord og syds historie, samaritanernes plads i evangelierne) ..Det er heller ikke tilfældigt, at de marginaliserede syndere og toldere regnes med for at skabe et nyt, inklusivt samfund, der bygger på social retfærdighed (Matt 10,3; 11,19; 21,31; Luk 5,27; 15,1; 18,10; 19,2). Jesus var optaget af at forsone de forskellige grupper i landet.. Troen og Imperiet. Bibelen set med palæstinensiske øjne. [2014] s 82.

[270/tr20-b ]

Religionspædagogiske noter: - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 20. s. e. trinitatis - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.- pt. ikke på nettet

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger - de fleste med link videre: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Thaysen, Morten Fester
Der var engang en mand, der havde to sønner....sådan er det tit - og tit kan de ikke tåle synet af hinanden. [0000] Se mere Tag f.eks. de to første brødre. Kain og Abel. ... Sådan kan vi tvivle på, at vi har fået betroet en opgave her, som dem vi er - og at det skulle være nok. Vi vil mere end det - vi vil have succes og anerkendes for noget mere. Det bliver nærmest en tvangstanke for os - vi vil gøre en forskel - ved at sige det rigtige, mene det rigtige, gøre det rigtige. Have de rigtige kompetencer og det fineste CV. For så må vi da blive anerkendt for det i det mindste. Vores behov for anerkendelse er umætteligt. Men under det hele ulmer vreden, misundelsen, sammenligningens forbandelse...som en ond cirkel, der hvirvler os mere og mere ind i en tvangsagtig selvkredsen - som den gjorde hos Kain.

Gadsbøll, Anne
Det er altså ikke det jødiske folk, Jesus taler til, men deres religiøse ledere../.. Det er altså skrevet til enhver som lukker vingården, enhver som tror, at det han eller hun er sat til at passe, er ens eget. Det er også skrevet til en hver som snakker om at gøre alt det rigtige uden ikke selv at gøre det.
For hvert forfulgt, som vi giver husly og tryghed, vinder menneskeheden en ny sejr. " sagde Bent Melchior [Ved fejringen af 75årsdagen før redning af de danske jøder til Sverige]. Og man kan som kristen sige, at for hver forfulgt, som vi giver husly og tryghed, finder opstandelsen sted. For hver gang vi handler efter Guds vilje frem for at snakke, handler vi overfor Jesus Kristus. [2018] Se mere

Daugaard, Majbrit
[Menneskene, som siger:] Ja Far, det skal vi nok. Og gør det ikke. Eller siger: Næ, det gider jeg ikke. Og gør det så alligevel.
Hvis I bliver ved med at opføre jer sådan, siger Jesus, så skal Guds rige tages fra jer!! -så bliver der Helvede på jorden. Ja tak, det har vi faktisk opdaget. Vi har opdaget at vi bliver smålige og sure, når vi er hævntørstige, vi har opdaget at vi bliver stressede og arrige, endda syge, når vi går op i alle de der velfærdsgoder, som vi tror er vigtige. Og ja, vi ved godt, hvad der er vigtig, sådan rigtig vigtig. [2018] Se mere

Capion, Jeanette
Det er i mødet med denne guddommelige kærlighed, at jeg som troende finder styrke til at sige undskyld til dem, som jeg har såret.
Og det er i denne guddommelige tilgivelse, at jeg finder styrke til at tage imod et undskyld fra dem, som har såret mig.
Styrke til på ny at gå ud i verden med et JA på læberne og overskud til at være der for mine medmennesker. Som de er der for mig.
Og i det øjeblik nej'et begynder at snige sig ind i mit liv igen, og jeg begynder at miste overskuddet, så er det, at Kristus går lige ved siden af mig og beder mig sige JA! [2018] Se mere

Bech, Birgitte
Verden med dens skønhed og ressourcer er lagt i menneskers hænder - ikke som en besiddelse at forgribe sig på, men som dyrebart, betroet gods for en tid. Men lignelsens vinbønder vil ikke vide af nogen skyldighed. Drevet af grådighed og magtsyge har de alene øje for egen umiddelbar vinding, og vingårdens lov bliver jungleloven. [Billede: Udsnit af Erik Hagens Esbjergevangeliet] [2022] Se mere

Bartholin, Poul Henning
.. kan vi også finde markører for, hvornår man er inde eller ude. Lige i den periode, vi lever i, er disse markører hele tiden til debat. Det var de ikke i samme grad for 20-25 år siden. Her havde vi ikke helt den samme frygt for hinanden, som vi har nu.
Vores tekster i dag af profeten Esajas og fra Mattæus-evangeliet fortæller os, at det er en urmenneskelig frygt, og at det er en trang til alle tider at dele os selv og hinanden op i, hvem der er inde eller ude, med eller ikke med.
Jesu forkyndelse er så vigtig også i dag, fordi den ikke kan tages til indtægt i sådanne diskussioner. Det bliver den selvfølgelig alligevel; men derfor er det vigtigt at standse en gang imellem, som i dag, og spørge om, hvad det egentlig er, Jesus forkynder.
Hans forkyndelse lægger sig i et spor fra nogle af skrifterne i Det gamle Testamente. Fx fra profeten Esajas, som vi hørte skrive poetisk om en vingård, hvor ejeren havde forestillet sig, at alt skulle være fryd og gammen, som Edens Have. Den tanke, at vi mennesker kan skabe et Eden, et Paradis her bl.a. ved at udelukke andre, og isolere os fra dem, får allerede her i profetteksten, der måske er skrevet 6-7 hundrede år før vor tidsregning, et skud for boven. [2016] Se mere

0 - Agerbos Præsteside
20.s.e.trin.
Michael Rønne Rasmussen
stikord til 20.s.e.trin. - Verner Villensgaard Jensen
20.s.e.trin.Michael Pedersen
20.s.e.trin( sat på år 2002 - Michael Rønne Rasmussen
20.s.e.trin( sat på år 2002 - Michael Rønne Rasmussen
[0000] Se mere