21. s. e. trinitatis b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Luk. . 13, 1-9 - Det sammenstyrtede tårn

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt:
Vi - de moderne tilhørere - har det med ikke at blande Gud så meget ind - så i første række er det ikke teodicéproblemet der vil tumles med på kirkebænkene. Men som I kan se, kan teksten være en anledning til at tage det op. Og uanset: forståelsen "løn som forskyldt" (uden Gud indblandet) kan gribe mennesker især vedrørende andre, men nogle gange også som refleksionen: "Hvad har jeg dog gjort, siden det er gået så ringe?". Men i enhver henseende er og bliver teksten en opfordring til "metanoia".
Oversættelsen af "metanoeå" betyder en del for forståelsen af helheden - og den falder forskellig ud. (Se eksegetiske noter).
Om accept. Med reference til Luther skriver Jeppe Bach Nikolajsen om hvad omvendelsens nye livsretning er - og spørger, for de fleste lidt morsomt, for nogle måske udfordrende: "Vil lutherske teologer virkelig hævde, at Jesu budskab blot handler om, at vi skal acceptere, at vi er accepterede?" (Men morsomt er det: er det ikke det vi af og til kommer til at forkynde?).
Mogens Lindhardt kaster lys over teksten ved at spørge hvorfor den kom ind i akkurat i 1992/85? - se under "Prædikener og vejledninger".
Den store nyhed er skrevet med rødt på siden: Mogens Agerbos Præsteside er igen tilgængelig. Den vil stå nogenlunde uændret. Ønsker nogen at få optaget en prædiken dér, er det muligt. Sendes til mig. Kun selvcensur! Uændret og samtidig integreret med Teksten denne uge - se allernederst hvordan.
Billedet: Se her.

Andre versioner af bibelteksten online: Åbner på perikopen/kapitlet.
| Dansk 92 - gamle version | Norsk - | Svenske oversettelsen 2000 - | Islandsk - | Færøsk - | Grønlandsk - | Luther 1545 - | King James Version - | New International Version - | Chr. III | Nestle-Alland Nt Graece -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

FKUVs gudstjenestevejledning til søndagen

Finn Dyrhagens kirkebønner - opdateret.Alle på én pdf-fil. Gå til Agerbo forsiden for at finde den gamle opsætning.

Salmeforslag til søndagen

Versemålsregister til salmerne

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Spreadsheet til salmevalg af Samuel Skadkær-Munch.

Akkumuleret salmevalg til hele kirkeåret gennem mere end 30 år ved forskellige. Ved Michael Rønne Rasmussen.

Kontekster: Kontekster: 1. Opgør og stridssamtaler.. .. 2: Forudgriber domsperspektiv efter Allehelgen .. 3: GT - Den enkeltes skyld overføres ikke

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

TIPs - Translation Insights and Perspectives.Oversættelse og eksegese - også nyeste viden

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher. [Jesus encourages them to change what they can their minds]

Lectionary Greek

Folkekirkens Undervisnings og Videnscenter

Til eksegesen: John Petty: Repent/repentance (oversættelsen i King James og vist de fleste engelske) af "metanoete - does not mean getting caught at something and then having a change of heart, usually accompanied by copious tears. It means 'turning and moving in a new direction.'" John Petty
Grundbetydningen iflg C. Berg: "forandre tanker" - og jeg tror at det inkludere "og gå i en ny retning", altså handle anderledes. Det danske "omvender jer" kan vel forstås som en blot bevidsthedsmæssig ting (og altså kunne begrænse sig til hvordan man forholder sig til fortiden) - men vil vel næsten forstås som også ny handling fremad. Det ligger dermed i den "germanske" oversættelsestradition. Luther 1545: bessert euch. Chr III: bedre jer. Norsk 24: vender om. Altså en grundforskel som handler om man angrer noget i erkendelse af at det var fejl - eller om man vender blik og handling i en ny retning. Så kommer spørgsmålet her - i ny retning i forhold til hvad? Det kan her kun være i forhold til dømmesygen, som den sædvanlige reaktion på hændelserne vækker. Helt i tråd med vigtige dele af Jesu bjergprædiken fx. (ksf).

Faglitteratur til kapitlet: Luk. - 13

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Die Bekenntnisschriften der lutherischen Kirche. Ordet bod bruges ikke i én og samme betydning i den Hellige Skrift. For på nogle steder i den Hellige Skrift bliver det brugt og forstået som hele menneskets omvendelse, som i Lukas 13: 'Hvis I ikke omvender jer, vil I alle også omkomme på samme måde.' Og i det 15. kapitel: 'Således vil der være glæde over én synder, der omvender sig, osv.' Men på dette sted i Markus 1 (v 4 omvendelsesdåb), ligesom også andre steder, hvor der sættes skel mellem bod og troen på Kristus, Apostlenes Gerninger 20, eller 'bod og syndernes forladelse', Lukas 24, betyder at gøre bod ikke andet end at erkende synden sandt, angre den oprigtigt og afstå fra den; denne erkendelse kommer fra loven... S. 954 - i delen: Konkordieformelen, Gesezt und Evangelium Overs. ksf. -

Jeppe Bach Nikolajsen: Det er ikke blot Bjergprædikenen, men hele Jesu forkyndelse fra først - til sidst, der udtrykker et kald til omvendelse: at mennesker må lade deres liv få ny retning og nyt indhold (se fx Matt 11,21-23; 22,1-8; Luk 13,3-5). Det er jo netop dette, der udtrykkes med det nytestamentlige begreb metanoia. Når et menneske bliver kristent, er det således ikke ualmindeligt, at det får konsekvenser for dette menneskes livsførelse og tilværelsesforståelse. Det ville ikke give mening, hvis ikke et kristent liv i en vis udstrækning er et særpræget liv. Men hvad indebærer det så at leve et sådant kristent liv? Luther giver en række konkrete eksempler på, hvad der karakteriserer et helligt, kristent liv, som han nogle gange det. Det indebærer eksempelvis, at kristne �ikke er fjendtlige mod nogen ikke rummer vrede, had, misundelse eller hævngerrighed mod vor næste, men gerne tilgiver, låner, hjælper og råder. .. /..
Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at et liv i Kristi efterfølgelse ifølge Jesus selv indebærer villighed til at udholde de samme forfølgelser, som han selv erfarede (jf. fx Luk 9,23). For både Jesus og Paulus synes lidelse med al tydelighed at være et kendetegn ved kristnes liv i verden. Den amerikanske teolog Stanley Hauerwas stiller i den sammenhæng følgende interessante spørgsmål: Vil lutherske teologer virkelig hævde, at Jesu budskab blot handler om, at vi skal acceptere, at vi er accepterede? Hvis dette virkelig var Jesu centrale budskab, hvorfor blev han så klynget op på et kors? Kirkens rolle i et pluralistisk samfund, s. 39

[271/tr21-b ]

Religionspædagogiske noter: I "Elementer..." er fortællingen om tårnet i Siloam kædet sammen med Teodicé-problemet og spørsmålet om Guds almagt - Tårnet i Siloam - Guds almagt - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: 21. s. e. trinitatis - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Danske taler - online [Søgning på prædikener]
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Via menuboks øverst til højre >alte Website)
Mogens Agerbos ressourceside Adskillige prædikener til hver søndag - Flere forfattere. Igen online - som integreret del af Teksten denne uge

Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))

Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener, vejledninger og andre fortolkninger - de fleste med link videre: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Lindhardt, Mogens
I 1992 sættes Luk 13,1-10 ind i 2. række.. Herved får vi en tekst, men også den eneste, som lægger op til at tematisere skyld og skæbne: er det deres egen skyld, at ulykken kommer over dem? Men vel at mærke sådan, at spørgsmålet afvises med et "omvend jer", kom på bedre tanker! Hvorfor kom det motiv ind i 1985/92? Skyldes det, at AIDS var kommet ind i samfundet og havde skabt ny debat om seksualitet og synd, at sundhedskampagner mod rygning, alkohol m.m. var godt i gang? Spiller indtryk fra Holocaust med? Eller er det en mere generel ideologi fra velfærdssamfundet, der spiller ind: at man skal tage sig af de ramte, uden at kere sig om årsagen til, at de er ramt? Under alle omstændigheder interessant..
[Tekst-]Valget var på flere måder et begyndende opgør med den modernitet, som siden oplysningstiden havde gjort mennesket ansvarligt for alt, for forholdet til naturen, til sig selv og sin omverden. En tænkning, som fandt det ynkeligt at være offer, umodent og ufornuftigt at være overladt til tilfældigheder, men som til gengæld godt kunne se noget værdigt i at være skyldig, for det var dog at være ansvarlig, have historie og dermed være et sandt selv. Det kunne man godt forholde sig til i en prædiken...[Citat fra bog - findes ikke online] [2015] Se mere

Høgh, Marie
Formaningen er altså kun nådens formaning, ikke lovens formaning: Guds 'du skal' stilles samtidig med hans 'jeg giver' og konkretiserer derved den kærligheds grundlov, der er gældende for ethvert menneske til alle tider. Det gør noget ved tiden - i den tid, der er bestemt af Gud, og som er forjættet ved hans profeter, er det frelsende indgreb sket, således at mennesket dermed er kaldet til at omvende sig. Guds frelsende indgreb kvalificerer nutiden og gør den til det, som fortiden har peget hen på. For det bedste er, at alting stadig kan ske;.. [Hele prædikenen indskriver sig i Søren Ulrik Thomsens digtsamling "Det værste og det bedste" - og udfolder luthersk - ofte glemt - kernestof om sammenhængen mellem nåden og gerningerne] [0000] Se mere

Brautsch, Michael Wagner
Der er skrevet flere hundrede tusind bøger og afhandlinger om netop dette emne (teodicéproblemet),.. Lukasevangeliet tilføjer endnu en beretning om et tårn, der styrter sammen og slår nogle mennesker ihjel, og det står klart efter Jesu tale, at det er en blind skæbne, der har ramt disse mennesker. Jesus giver sig til at polemisere mod den forenklede opfattelse, at en ond skæbne er straf for synd.
Jesu samtalepartnere mener, som altså også mange i vor egen tid, at Gud med denne grusomme død vil straffe disse mennesker for alvorlige, måske skjulte, synder. De synder samtalepartnerne tænker på er de andres synder, men Jesus viser dem tilbage til deres egen synd. "Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de!".. [2012] Se mere

Arendt, Jens
I vores lutherske kirke taler vi om Gud på to måder. Den skjulte og hemmelige Gud; over for den åbenbarede Gud. Den åbenbarede Gud er Jesus, �den, som har set mig, har set Faderen�.
Den fjerne, skjulte Gud , er den Gud vi ikke kan forstå og ikke kan fatte, men som har efterladt sig hele skabelsen som sit vidnesbyrd. Hans handlinger forekommer ofte mennesker at være urimelige og uforståelige. Men i virkeligheden er det ofte den skjulte Gud, som forener de forskellige religioner. [0000] Se mere

0 - Agerbos Præsteside
21.s.e.trin( sat på år 2000) Carsten Møller- Christensen
21.s.e.trin.( sat på år 2005) Michael Rønne Rasmussen - med udgangspunkt i Luther 1517: "At nåde, barmhjertighed, lykke og liv ikke er resultat af individuel præstation, men en ren og skær gave fra Gud. Og det er vitterligt en indsigt, vi stadig har brug for i dag!"
[0000] Se mere