Theol-P forside - De danske tekstrækker - De norske tekstrekkene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks
Dag: 06/02/2022 -Teksterne - Opdateret: 30/01/2022

Sidste søndag i Hll. 3 kgr b - < Forrige - Næste >

Dagens evangelium: Joh. 12. 23-33 - Hvedekornet og herliggørelse

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelse af søndagens prædiken.

Redaktionelt Billedet på siden: Selv det fysiske, håndgribelige hvedekorn er en underfuld og kompleks størrelse, hvor meget mere er så ikke det, som Jesus bruger det som billede på!
Redaktøren følger op med en præsentation/anmeldelse af prædiken til søndagen fra "I tide og utide" .
Under citater er der kommet til et citat fra nyregistrerede "Per Lønning: Hva er kristendom". Der er link direkte til siden på Nasjonalbibliotekets online udgave - men måske er det kun anvendeligt inden for Norges grænser. Alt i alt balanceres Teksten denne uge helt pænt af i forhold til perikopen - og bliver ikke stikkende i hvedekornets skæbne, som nogle af os, vokset op med Wingrens Credo, tenderer at gøre - poetisk/symbolsk eller ikke (Jfr. den præsenterede prædiken af Stender)

Teksten online:
| 1992 Online | Gamle version | Norsk - |Biblegateway (åbner på Lutherbibel 1545, andet kan vælges) - Svenske oversettelsen 2000 -

Oversigt over gudstjenestens tekster aktuelle år

Den norske Teksten denne Uken

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! - ganske få søndage findes ikke

Interlinear oversættelse af teksten. BibleHub - umiddelbar adgang til ord-for-ord analyse,
leksikonopslag, prædikener hvor verset indgår i teksten, kommentarer.

Kontekster:

Salmeforslag

Salmer.dk. En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage, indledninger om søndagens karakter. En vældig ressource i gudstjenesteforberedelsen.

Danske salmer oversat - i hvilke salmebøger? Ved Peter Balslev Clausen. Fortegnelse

BibleHub - kommentarer Åbner på første verset i teksten

Working Preacher.

Lectionary Greek

Jesper Tang Nielsens prædikensider

Til eksegesen:

Faglitteratur til kapitlet: Joh. - 12

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

"Det er ikke sådan, som det altfor tit påstås, at den johannæiske theologis stærke betoning af den eskatologiske realiteters nutidighed, livets, dommens, fortabelsesn nærvær i vidnesbyrdet om Jesus Kristus, forvandler trosforholdet til en tidløs mystik, som afskriver enhver futurisk eskatologi. Lige tværtimod! Det nærværende "evige liv" er det i martyriet ofrede liv. Netop derfor peger det fremad (Joh. 14,1-6). Åndsbesiddelsen her og nu er magten til martyrium.. Prenter: Skabelse og Genløsning -

Mission i hvedekornsperspektiv: ..For det fjerde går man ud fra hvedekornets logik, og ikke fra kloningens logik. Menighederne kunne jo nemt nok importere succesrige "Best practice"-modeller og på den måde prøve at få kontakt til de forskellige miljøer. Men i en kirke, der er "mission-shaped", betragter man udviklingen af menigheden som noget, der finder sin form på stedet. Der findes en "lokal teologi", der først bliver opdaget sammen med mennesker på stedet og bliver kød og blod i de nye initiativer, som menigheden tager (MICHAEL HERBST i KIRKE MED EN MISSION)
Se her

Per Lønning: Mennesket befinner seg i okkupert land og er gått i okkupasjonsmaktens tjeneste. Det er kommet i trass og i motsetning til sin bestemmelse; derfor er tilværelsen blitt regnestykket som ikke går opp. Fordi vi er i trelldom under "den Onde" som "denne verdens fyrste" (Joh. 12,31; 14,30; 16,11; 2. Kor. 4,4) er også "det onde" blitt vår uomgjengelige skjebne.. Hvorledes harmonerer så dette med vår bekjennelse til Guds allmakt? Den kristne tro på Guds allmakt går nettopp ikke ut på at all makt vi møter, er Guds makt, men at mennesket kan "gi Gud makt" (Sl 29,1; 68,35) dvs at Gud kan vinne makt over oss, og det på en slik måte at all annen makt må underordne seg Gud og tjene hans vilje med oss. Selv det mennesker finner på i ondskap, kan Gud tenke til det gode (1. Mos. 50,20). Hva er kristendom s. 101
Kanskje bare tilgjengelig i Norge:Direkte lenke til siden i boken.

[216/h3ks-b ]

Religionspædagogiske noter:Anekdote om hvedekornets tilsyneladende ubetydelighed - og helt reelle, hvis det ikke sås. Noget om det biologisk underfulde ved et faktisk, fysisk hvedekorn. (Matcher lidt en af de citerede prædikener (Støvrings)[Se her] - - - - -

Register til prædikensamlinger (trykte) - denne søndag: Sidste søndag i Hll. 3 kgr - | - Via oversigt over tekstrække: 1. række - 2. række

Søndagslæsning: Søndagslæsning - altid med ny prædiken

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst på siden arkiv over prædikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige prædikener til hver søndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af prædikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - prædikener online

Prædikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Frandsen, Kristen Skriver
Det er ikke altid frygtelig svært at leve som hvedekorn. Allerhyppigst er det måske det, som ligger lige for. Det at hengive sig til et andet menneske er dejligt. Det at træde til for sine børn måske nok besværligt, arbejdsomt, og man må give afkald på både det ene og det andet, men et smerteligt offer føler man det jo ikke som. Hengivelsen bærer lønnen i sig selv.
Men så: somme tider kræver hengivelsen noget. Måske skal du træde så meget i det andet menneskes sted, at du virkelig må give afkald.
[0000] Se mere

Johansen, Carsen
Vi er jo slet ikke indstillet på, at livet først og fremmest skal have lov at kræve ofre af os - måske endda kræve, at vi ofrer vore egne ønskedrømme og forhåbninger. Vor tids tanker handler jo meget mere om, at livet er noget, vi skal have hold på og have styr på. At livet er vores eget, som vi vil have lov at forme efter vore egne tanker og gøre til, hvad vi selv vil. [1988] Se mere

Spurgeon, Charles Haddon
(Spurgeon 1834-92) Mange af dem [Lollarder, Anabaptister eller hvadsomhelst] kunde ikke prædike fra Prædikestolen, men de holdt bedre Prædikener fra Kjætterbaa1ene, end alle Reformatorerne tilsammen have kunnet udtordne fra deres Talerstole. De faldt i Jorden og døde, og deres "megen Frugt" bestaar den Dag i Dag. Helgenernes selvopofrende Død gav Kirken Liv og Fremvæxt. [0000] Se mere

Stender, Poul Joachim
Kirken har fået stjålet dommedag af blandt andet Greta Thunberg. Og der er ikke noget at sige til, at kirkens dommedag er blevet tyvstjålet. Kirken har ikke værnet om den de seneste årtier...Klimaaktivisternes dommedag er forfærdelig..[dens askesevinkel]..Men det værste af det hele er, at klimadommedagen har givet os den idé, at godhed er lig med at passe på klimaet... Lidt mere citat - og en præsentation/anmeldelse af prædikenen ved -ksf: [2021] Se mere

Støvring, Steffen
Vi er som gyldne hvedekorn, med overvældende rige muligheder i os. Men vi skal omsluttes og næres for at disse rige muligheder kan komme til udfoldelse. Derved er der noget, der går til grunde. Men forandringen er stor. Den er en forvandling, ganske eventyrlig. - Kan ens liv forandre sig, måske ligefrem forvandles? [2014] Se mere

Thaysen, Morten Fester
Der er livsglæden... der er døden. Jamen, hvad er det for noget, livet. Det er så forvirrende. Ja, det er det, siger Jesus. Og det er i dette forvirrende liv, du skal give dig hen. Du skal give slip på dine forestillinger og forventninger til livet - for de er ingenting. Derfor skal du give slip - også selvom livet så vil synes forvirrende. Du skal give dig hen, som et korn, der bliver sået og dør i jorden. Og du skal gøre det i tillid til, at det er Guds vilje. [0000] Se mere


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere]. 

Fast Online til kommende s›n/helligdag:
S›ndagsl‘sning
Bag om Helligdagen
Göttingen Predigtmeditationen (Nederst p† siden arkiv over pr‘dikenerne)
Mogens Agerbo. Adskillige pr‘dikener til hver s›ndag. Flere forfattere.
Postiller Online (Samlinger med alle/n‘sten alle s›ndage))
Predigtdatenbank - oversigt via bibelskrift (Tysk, vist omfattende, samling af pr‘dikener
Predigten - online - Calwer Verlag - via bibelskrift (Tysk - pr‘dikener online

Pr‘dikener og fortolkninger on-line: (Ofte hentet fra ovenst†ende Postiller Online
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke n›dvendigvis hele pr‘dikenen - men klik ind og se hele pr‘dikenen]

Hviid, Else
[Lignelsen] er en umisforst†elig advarsel mod ikke at lade de talenter jeg har f†et finde udfoldelse i livet med andre. Det jeg har f†et: livet, mennesker at leve sammen med, et arbejde, mennesker at arbejde sammen med. Et ord ogs†, om frelse fra synd og d›d. Og mennesker at dele det med...
Syndens n†dige forladelse forkyndes ikke i lignelsen, men det g›r den i gudstjenesten, i nadveren.
Den er ikke velegnet til at tage med ud p† gader og str‘der, den egner sig ikke som opr†b eller som slogan p† bannere. Men den giver karakteristiske tr‘k til det ansigt, som er kristendommens
[0000] Se mere

Olesen Larsen, K.
"Den tr‘lbundne vilje" Fra Tidehverv 1934
Men nu den onde og lade Slave, hvad var der i Vejen med ham? Hvori ligger Forskellen mellem ham og de andre? Jo, den er tydelig nok! Han var ikke blot Slave; han var ogsaa sin egen Herre. Han levede ikke blot Slavens Liv for sin Herre; han levede ogsaa sit eget Liv for sig selv. Han havde ikke blot den ene Mulighed, men han kunde v‘lge. Han havde sin Frihed og var saadan set alt andet end Slave. Det eneste hos ham, der mindede om Slaven, var Tr‘llesindet, - det, som de andre netop ikke havde, og som han derfor maa have lagt sig til, da han tog sin Frihed. Han er derfor paa en ganske anden Maade Slave: Slave under sig selv, under sin Frihed, under sin Vilje. Slave under Frygten for sit eget Liv - hans Liv var Tr‘ldom, hvad de andres netop ikke var.
[0000] Se mere

Steffen St›vring
"Gudsriget er n‘r," sagde Jesus, gang p† gang.."I ham lever vi, †nder vi, er vi" sagde Paulus...Tage imod trygheden, hvile i den, "g† med Gud" som Kierkegaard udtrykte sig. Tage imod trygheden og tage imod de opgaver, der stilles os. Frimodigt og selvforglemmende tage imod talenterne, livsformuen, og frimodigt og selvforglemmende lade den yngle... [0000] Se mere

S›ndergaard, Stefan Klit
Men regnskabet, hvad med det? Det er jo det, som st†r p† bundlinien, som t‘ller! Her er der r›de tal! S†dan passer jeg m†ske ind i historien om de betroede talenter, som ham der gravede sine ned: r›de tal - ud i m›rket!
Men Gud er ikke nogen bankr†dgiver. N†r Gud vejer vore liv og finder os for lette, alt for lette, l‘gger han en finger p† v‘gten - til vores fordel.
[0000] Se mere

Trankj‘r, Mette
For han der kan flytte bjerge, f›r de ved af det og ryste jorden l›s fra dets fundament, s† dens s›jler sk‘lver, han kan ogs† finde p† at ruske os, hvis vi lader h†nt om det vi har f†et af ham , som er overskuddets Gud.
Det er netop denne overskuddets Gud Paulus taler om i det stykke vi h›rte fra Apostlenes gerninger. Paulus har opdaget, at Athenerne ‘rer en ukendt Gud..
[1988] Se mere


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, sokneprest i Stadsbygd og Rissa, Nidaros [Se mere].